Stadigt gang i den

Selvom sommeren går på hæld, og vi snart skal i gang med det store løgshow igen, er haven stadigt frodig. Min lille have er ikke "designet", selvom jeg på et tidspunkt fik lavet en professionel plan. Den blev smidt ud, så snart jeg fandt Claus Dalbys blog. Det ændrede nemlig alle ønsker og behov.

Det er min hensigt at lave en fortættet lukket haveverden. En blomsterjungle. Et tilfugtssted. En hyggelig havehule. Den slags tager tid, så her bliver min lillebitte tålmodighed sat på alvorlig prøve. Roser og klematis er endnu ikke så høje og tætte, som de gerne skulle være. En gang. Men det hjælper på det. Flere af roserne har nu fået godt fat, og er på himmelflugt.

Jeg har lyttet efter i havetimen, og er superglad for, at haven fra tidligt forår til efterår hele tiden har et eller andet dejligt, man kan glæde sig til og over. Jeg er helt på det rene med, at jeg stadigt mangler flere - og vigtige - indlæg fra min fynske havetour med Lene fra Bag Havelågen. Vi besøgte nemlig nogle perler. Det skal nok komme, men jeg har ligget vandret hele sommeren. Jeg har ikke selv blogget, men endnu værre er det næsten, at jeg ikke har fulgt så godt med på "mine" blogs, som jeg gerne ville have gjort. Jeg glæder mig til at få lidt bedre tid til at læse op på, hvad der er sket rundt omkring. I får lige lidt nye billeder, der sædvanen tro er skudt med mobilen i fuld sol.

Roserne er heldigvis igen på vej. Der er mange knopper og nogle allerede i gang med 2. show.

Billederne er taget i knaldende sol,

så farverne er desværre ikke helt så dejlige, som de er i virkeligheden.

Jeg er rigtig glad for "mit grønne krukkehjørne".

Det må jeg gentage næste år.

Lathyrus og kæmpeverbena. En skøn kombo.

Jeg havde lovet mig selv, at NÆSTE år skulle jeg IKKE så ret meget, men når jeg ser på de dejlige sommerblomster, er der ikke mange, som jeg kan undvære.

Rosenslyngeren var dræbende langsom. Troede aldrig den skulle blive til noget, men den væver sig ud og ind i de omkringstående planter, og giver det hele et lille løft. Den må jeg også have igen.

Mamelukærme har blandet sig med en vild klemtis, som har fået lov at overleve hækklipperen.

De skønne dahlia sår jeg ikke, men gemmer knoldene. Et værre mas, men det hele værd.

De er først nu for alvor ved at komme i gang.

Eden Rose er opstammet og har stået i krukke i 3 år nu. Den hygger sig sammen med sommerfuglebusken, som kun er 2 år.

Den helt vidunderlige sommer, som vi har haft, har indbudt til mange hyggelige timer til langt ud på aftenen. Billedet her er fra i går aftes.

 

Jeg har oceaner af billeder, men det er alt for nu. Turen er også gået til London og Peterham Nurseries, men det må I også vente på. Lader til at jeg har masser af stof til indlæg.

Nu skal jeg så blot finde tiden til dem.

Hos fru Krulls genbo Lars - del 2

Den stilsikre fru Krull fra forrige indlæg - og bloggen Krullskrukker - har flere gange gjort mig opmærksom på, at hendes have- og krukkeinteresse blev vagt af hendes genbo Lars, som hun hævdede havde en skøn, skøn have. Den ville vi gerne se, og den sag ordnede Mette som lyn og torden. Mine forventninger var høje, men allerede ude på vejen kunne man konstatere, at Lars i lighed med fru Krull havde lavet en skøn opstilling af mange krukker og helt sikkert kunne "noget". Det har jeg så heller ingen billeder af. Kiggede man opad, fik man øje på dette:

Råhygge og sydlandsk stemning allerede fra fortovet.

Ved trappen op til hoveddøren både stod og hang krukker med hvide petuniaer.

Dem har jeg så heller ikke billeder af.

Både fru Krull og Genbolars bor i et dejligt villakvarter og havernes størrelser er helt almindelige. Vist nok 6-800 m2.

Den smalle forhave bestod af en rå mængde storkenæb og skønne små træer.

Dem har jeg så heller ikke billeder af

Terrassen bag ved var fyldt med finurligheder. En af den slags steder hvor jeg bliver uopdragen, da jeg ikke har tid til at se på den jeg taler med, fordi jeg hele tiden får øje på noget nyt.

Det hele var sat sammen på en meget personlig er spændende måde.

Midt på den lille græsplæne stod en tamarisk og så dekorativ ud, og bedene rundt om bugnede med alskens planter. Men hvad var det, der gemte sig nede i bunden? Det var ikke lige sådan at få øje på.

Her havde Lars selv bygget et lille lysthus. Solen knaldede ned fra en skyfri himmel,

og det lille læsted indbød i allerhøjeste grad til at slå sig ned.

Bemærk de skønne detaljer, som jeg burde have taget nærbilleder af. Rundingen, hjørnerne og den lille høne, som går igen på flere af Lars skønne kreationer.

Endnu en siddeplads som indbyder til at man sætter sig og nyder udsigten til haven med et koldt glas et eller andet i hånden. Lyset var skarpt og drillede, men jeg håber, at dette giver indtryk af hvorledes Lars har forstået at gøre haven spændende med helt forskellige indslag.

Allerbagerst - helt gemt bag træer og buske - kan man finde "et hul" i bevoksningen. Herinde gemmer sig den mest vidunderlige skyggefulde hule.

Her er vitterligt en hule med blade som tag og en skøn belægning af pigsten som gulv.

Man behøver ikke megen fantasi til at forestille sig, hvordan det er at ligge her og drømme på en varm sommerdag.

Da Lars gravede ud til belægningen, fandt han dette skønne bassin,

som han har planer om at fylde med vand og vistnok vandplanter.
 

Jeg var så målløs over denne spændende have, at jeg - igen - glemte at tage billeder. Da jeg senere reflekterede over dette besøg, slog det mig, at det må være et helt vidunderligt sted at være barn, for haven har en hemmelighedsfuld eventyrstemning.

Ja, det kan heller ikke være helt tosset at være voksen et sådan sted.



Havetour 2013 - del 1

I år var det 3. gang, at jeg skulle på havetour. De 2 forrige år har jeg sammen med nogle andre bloggere besøgt nogle utroligt dejlige haver i Jylland. I år skulle gruppen have bestået af 4 piger fra , men der var kraftigt mandefald i gruppen af forskellige årsager, så Lene fra Bag Havelågen og en have de dygtige bloggere bag Havefolket og jeg var de eneste, som kastede os ind i bilen for at udforske årets 6 stk. udvalgte haver på Fyn fordelt over 2 dage. Det viste sig alligevel at blive en inspirerende, hyggelig og på nogle punkter overraskende tur.

I får her en lille mini-raportage fra 1. dags 1. have. Jeg knipsede - som altid -  billederne med et lille sigt-og-skyd-kamera. Fotograf bliver jeg aldrig. Og desværre havde jeg så utroligt travlt med at kigge og suge indtrykkene til mig, at jeg næsten helt glemte at knipse. Om aftenen efter 1. dag blev jeg arrig på mig selv over ikke at have taget flere billeder, og tog lidt revanche 2. dagen, men dem må i få en anden gang.

Jeg har i et par år meget gerne ville se haven bag Krullskrukker, for hendes blog viser, at hun har en rigtig god stil. Og sørme om ikke det lod sig gøre i år. Sikke et bragende dejligt krukkeshow.

Allerede helt uden for var der opstillet krukker (a la Claus Dalby, som Mette sagde), men dem fik jeg ikke skudt :-( Lige inden for lågen fortsatte krukkerne....

 og fortsatte. Krukker alle vegne. Her er indgangen til haven, hvor man straks støder på et dejligt drivhus fyldt med tomater og chili.

Her er indgangen til det meget charmerende garageri.

Bare det var mig, der havde en så charmerende arbejdsplads. Alting er sammensat så utroligt smukt. Meget spændende at se den måde, hvorpå Mette sammensætter alting.

Det gælder for øvrigt også hendes og familiens hjem.

Der er meget øjeguf rundt omkring både ude og inde.

Endnu en lille bygning som vist må være havens redskabsskur. Indtagende at se på.

Trappen op til husets terrasse. Flot sammensatte krukker.

Der er et vidunderligt flow i den måde krukkerne er arrangerede.

Mette forkælede os, og jeg må indrømme, at jeg kunne have været blevet længere

 i denne skønne have. Haven har også "rigtige" bede, men dem fik jeg desværre ikke taget billeder af.

 

I det hele taget gør mine billeder ikke denne have ære nok, men jeg ved, at Lene har taget en masse billeder som er gode, så lad os håbe, at hun smider dem på sin blog på et tidspunkt.

 

For lang tid siden viste Mette på sin blog billeder af nogle fantastiske Versailles kasser, som hendes havegenbo, Lars, havde lavet. Jeg tænkte, at med sådanne evner måtte der være sans for skønhed bag, og det skal jeg sandelig love for, at der er. Mette fixede det, således at vi kunne få lov at se denne have, som ganske rigtigt viste sig at være meget speciel.

 

Fortsættelse følger med denne have i del 2

Roser igen igen igen ..... bl.a.

"Nu må du stoppe med at vise flere billeder af roser", tænkte jeg, da jeg netop havde udvalgt nogle billeder taget i går aftes. Men så kom jeg i tanke om, at jeg egentligt havde startet bloggen i sin tid for min egen skyld. Som en slags havedagbog. Og roserne fylder en hel del. Både i haven og i mit hoved. Så her er billeder af - bl.a. - nogle af de roser, som er sprunget ud siden sidste skriv.

Mosrosen Salet. Den dufter vidunderligt, har en meget smuk lyserød farve mod det friskgrønne løv. Den har begrænset mos, er sund og stærk, men hader desværre regnvejr, da kronbladene er meget, meget tynde. Det gør den til gengæld til en drømmedejlig rose,

når blot regnen holder sig væk.

Wisley 2008. Ikke at forveksle med Wisley. Sidste sommer blev den KÆMPEstor med 1 trilliard blomster. Derfor var min skuffelse stor, da jeg dette forår måtte blive ved med at klippe og klippe og klippe og klippe for at komme ned til friskt ved. Jeg måtte klippe helt ned til kineserne, og havde besluttet mig for, at den skulle have spaden. Da jeg bad min knokkelmand om at grave den op, sagde han "giv nu lige en chance", og det er jeg glad for. For nu står den og giver den gas med masser af blomster og knopper og sundt løv. Så hvad kan man lige lære af det?

Det samme gjorde sig gældende for Scepter d'Isle, som ligeledes blev ca. 1,70 m sidste sommer. Også den havde stængelsyge og måtte klippes HELT ned dette forår. Nu er den kommet flot igen, har mange knopper, og er lige begyndt at blomstre.

The Alnwick rose blev plantet sidste sommer. Også den måtte jeg konstatere havde det skidt dette forår. Den er til gengæld stadig en jordfræser, men har knopper og er lige sprunget ud. Vidunderlig smuk og dufter dejligt. Håber den klarer den.

Brother Cadfael er netop sprunget ud. Sjovt nok er den temmelig lyserød nu, men har de tidligere 2 år været varm lyserød. Ikke abrikos men ovre i den varme tone.

Også den har fyldte boldformede blomster.

Allan Titchmarsh har jeg vist før, da den netop var sprunget ud, men jeg måtte lige vise den igen.

Selvom den hænger med hovederne er både løv, farve, form og duft skøn skøn skøn.

Giardina har jeg også vist før, og selvom den er en snegl, er jeg dybt imponeret af den. 

Regnen kan stå ned i stænger, og på trods af at den har kæmpestore meget fyldte blomster,

holder den sig flot rank, og blæser på vejret.

Awakening og klematis Hagley Hybrid. De får ofte et par kys i forbifarten, når jeg går forbi.

Jeg stod med armene oppe i luften, da jeg tog billedet. Den har hørt efter i timen, og vokser derudad i fint tempo.

Selvsåede (altså "selv" som i sået af mig) og stærkt duftende fjernelliker, Dianthus plumarius Sweetness. De dufter så himmelsk, at jeg har flyttet potten op i næsehøjde, så jeg ikke behøver at bukke mig, men kan stikke næsen ned i dem, når jeg går forbi.

ENDELIG er Comtesse de Bouchaud sprunget ud. Det tog sin tid. Jeg plantede (bl.a.) denne gruppe 3 klematis sidste år. Det er meningen, at den skal være med til at lukke af på det 1,8 m rionet ind til min havenabo. Det er ikke fordi klematis farer op af jorden hos mig.

Der kan skrives tykke bøger, om alt det jeg ikke forstår. En af tingene er, at når jeg har haft havebesøg, skal folk nærmest trækkes ned i bunden til mit lysegrønne og lilla eventyr. Jeg er selv helt tosset med disse planter og farver, men gæsterne lader til mest at have øje for roserne.

Kan man nu forstå det!?

Endnu flere roser

I går aftes kom jeg hjem efter et par dage i Jylland. (Den tur kommer I til at høre mere om). Inden jeg tog bagagen ud af bilen, gik jeg lige et smut i haven for at se, hvad der var sket på et par dage. Mit lille "smut" blev til 1½ times tid, og det var ved at blive mørkt, da jeg endelig forlod haven. For der var lige nogle krukker, som skulle vandes osv. osv. Utroligt som tiden flyver, når man nusser rundt i haven. Til tider chokerende. Der var mange roser, som trængte til at blive "deadheaded", men det må blive i aften, for det kommer til at tage tid. Her er nogle flere sigt-og-skyd-billeder af roser taget mandag aften:

Portland rosen Comte de Chambord forrest og remontantrosen Reine des Violette i baggrunden.

Reine des Violettes er lidt vild i timen.

Den nærmest kaster sine lange skud ud til højre og venstre i buer.

Awakening er nært beslægtet med den kendte New Dawn,

men den er mere fyldt og dufter dejligt sødt. Den står i et Dalby stativ,

og det er meningen, at den skal have lov at krybe langs taget på Kagehuset hen foran huset.

Awakening i knop. Den er plantet med klematis Hagley Hybrid.

Hvis man er på jagt efter en lyserød klatrerose, er dette et godt bud.

Den er netop sprunget ud, og kommer nok til at blomstrer non stop hele sommeren.

Jeg plantede den i efteråret 2011, så det er kun dens 2. sommer.

Den er allerede lidt bamset og ca. 2 m høj.

Giardina er en anden klatrerose. Den står i et jernstativ midt i "Påskeægget",

hvor den skal danne overstander. Den er vist ikke så kendt.

Er lavet af Tantau og får kæmpestore meget fyldte og runde blomster.

Løvet er smukt mørkegrønt og skinnende.

Den er lidt en sinke, og nægter at vokse hurtigere, selvom jeg stamper i jorden.

Den skulle blive 3 meter høj, men er endnu kun ca. 1,20 høj hos mig.

Den blev plantet sidst på sommeren 2011. En usædvanligt smuk rose med fin duft.

Madame Alfred Carrière.

Jeg har plantet en på hver side af en rosenbue sammen med klematis Prinsesse Alexandra.

Det er vel at bemærke ikke Dalby buer, så jeg indrømmer blankt,

at det er stukket af for mig, for det kommer til at blive ALT, ALT, ALT

for voldsomt, når først de får fat, men smukke er de, og skønt dufter de.

Klematis Prinsesse Alexandra er den eneste klematis i gruppe 2, jeg har.

Jeg har flere gruppe 1 og masser af gruppe 3.

Rose de Rescht må der være i enhver have. Jeg har plantet 2 stk. (og en pind som havens forrige ejer havde sat i buldermørke i et skvalderkålsbed. Utroligt at den overlevede.) En stærk og historisk rose, hvis oprindelse er lidt uklar, men den stammer vist tilbage fra det gamle Persien.

Den er i år blevet meget stor. 1½ meter høj og næsten 2 meter bred.

Austin rosen Alan Titchmarsh er endnu en af mine ynglinge.

Kuglerunde meget fyldte blomster og et smukt løv med røde stilke og rødlige kanter.

En skøn rose jeg nødigt ville undvære.

Austin rosen Harlow Carr får flade skålformede blomster når de er helt udsprungne.

En sød lille rose.

The Mayflower er endnu en Austinrose. Blomsterne sidder på en masse tynde grene,

men taber alligevel aldrig hovedet. Bare jeg kunne sige det samme. En sund rose.

Portland rosen Jacques Cartier. Den har en skøn duft,

men har tendens til at gemme blomsterne under løvet, og er lidt uregerlig i år, hvor jeg ikke har beskåret den ret meget, da de står bagerst i bedet. Blomsterrig.

Jeg var så begejstret for Jacques Cartiers duft, at jeg også plantede en hvid.

Nok lidt tosset, når man ikke har så meget plads.

Eden Rose 88 har jeg i opstammet form.

Den står nu på 3. år i en stor potte, og jeg må vist hellere finde et sted at plante den ud til efteråret.

Eden i knop. Det er den eneste rose jeg har, som ikke dufter. Normalt har roser uden duft ingen adgang i min lille have, men dette er undtagelsen. Smuk er den.

Den lille moderne rose Blue Perfume lever op til sit navn og dufter som en parfumefabrik.

Det er en smuk lille rose, men hos mig er den lidt et skravl.

 

SNIP SNAP SNUDE

nu er rosenhistorien ude