Haven

Haven
En lille have på 200 m2

søndag den 31. august 2014

En lille opdatering

Det er meget, meget lang tid siden, at jeg har lavet indlæg her på bloggen. Ikke fordi at jeg ikke har beskæftiget mig med min lille have, for det har jeg. Ganske vist har jeg ikke haft så megen tid til at nusse og ordne, som jeg kunne have tænkt mig, men man kan ikke være alle vegne på én gang. Jeg har også været ude at se andres haver. Dejligt har det været, men livet og arbejdet har også fyldt rigtigt meget, så indlæg har jeg valgt fra, og jeg har heller ikke haft så megen tid til at suse rundt på andres blogge. En del nye planter er flyttet ind i min lille have denne sommer. Måske jeg kan få lagt nogle tilbageblik ind, nu når vejret bliver koldere, og dagene kortere.

I eftermiddags var jeg spændt på at se, hvordan de remonterende roser og andre planter, havde klaret skybruddet i nat. Nogle af roserne er færdige med remonteringen, men de fleste har mange knopper lige nu.
Den nye Claire Austin havde klaret sig helt fint, for den står stadigt i potten under udhænget til Kagehuset. Også den er i gang med at remontere, og jeg er SÅ glad for den. Blomsterne er kuglerunde, har farve som overpisket flødeskum og dufter vidunderligt.
Scepter d'Isle er også meget fyldt og boldformet, og da den står ude i regnen, var jeg positivt overrasket over, hvor godt den har klaret skybruddet.
Det samme gælder Giardina, som også har meget fyldte blomster.
Salet plejer at klare sig helt forfærdeligt i blot almindeligt regnvejr, og blomsterne var da også noget slaskede i det.
Her er det Salet i knop. Det er tydeligt, at det er en mosrose. 
Ofte rådner de fyldte knopper i regnvejr, idet kronbladene er meget tynde, men den ser fin ud her.
 The Mayflower ser også ok ud. Den er næsten færdig med remonteringen, men kan lidt endnu.
Comte de Chambord havde næsten lagt sig ned i det lange græs. Græsset er blevet alt for langt, men når det har været tørvejr, har jeg ikke haft tid til at slå det, så det bliver noget af en opgave at få styr på det.
Odyssey har klaret regnen fint. Som det fremgår af billederne har dagen været meget mørk for årstiden i dag.
Madame Alfred Carrière på rosenbuen ved den ene indgang har kastet sine lange arme op mod den mørke himmel. Den sidste måneds tid har den sat meget lange skud.
Blomsterne er yndige og dufter himmelsk.
Dette foto af min nye Austinrose Prinsesse Anne tog jeg i sidste uge. 
Det lader til at være en meget sund rose med megen charme.
Den står i en krukke. Bag ved er det en pink Cleome, som jeg fik af en veninde. Den har vist sig at udgøre et smukt akkompagnement til Prinsesse Anne. som det fremgår remonterer den også fint.
Alle de andre nye beboere i haven, må I få at se en anden gang. Håber jeres haver og hjem har klaret regnen.

27 kommentarer:

  1. Dine roser har da klaret regnen flot. Mine fik ingenting og har ikke fået ret meget hele sommeren, så her er det lige modsat. Vi trænger voldsomt til regn, goderne er ulige fordelt :)
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  2. Ja, Lisbeth, det meste så ud til at have klaret sig. Forbavsende nok. Regn skal der til i haven, hvis ikke man skal ud med vandslangen, men mange i Storkøbenhavn vil nok ikke kalde regnen denne weekend et gode ;-)

    SvarSlet
  3. Hej Nette.
    DET var dejligt at høre fra dig igen, Velkommen tilbage :0) du har været savnet. Jeg kender det alt for godt det med at den virkelige verden pludselig fylder hele dagen ud og så må man vælge bloggen fra et stykke tid.
    Og IHHH hvor du altså viser mange skønne roser...er de nye alle sammen ?
    Har du set at jeg har været hos JAS roser...og har været gået helt rosen fjollet :-) det kunne da være jeg skulle tage dig med næste gang :o)
    Jeg håber ikke den voldsomme regn i har fået derinde i storstaden har skadet dit lille paradis..og pyt med græsset det kan du jo bare fjerne og då er der plads til endnu flere blomster...jeg har lært noget oppe ved Rita i Jylland..hun har slet ikke græs :0)
    Masser af Rosenhilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Linda. Nej ikke alle roserne er nye. Prinsesse Anne, Kronprinsesse Mary og Clair Austin er nye. De 2 første købte jeg i foråret, og Clair købte jeg for en måneds tid siden.

      Slet
  4. Hej Nette.Dejligt med et lille pip fra dig...............du har været savnet.
    Men som du skriver fylder livet og arbejdet din tid lige nu.
    Skønne roser har du jo stadig....................og mine Alfred roser ligner din til forveksling.
    Har 7 roser i krukker som jeg skal finde plads til i haven..................men det går nok.
    Men må vist lave et par nye bede.
    Har jo været på besøg hos Claus Dalby for 14 dage siden sammen med min søster Gitte.
    Søn oplevelse..........................og vi var da også en smuttur hos Frk. Annemone.
    Glæder mig til at se flere billeder fra din lille have.
    God dag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis ikke du lige finder et passende sted til roserne i krukke, kan de nok godt overleve i dit drivhus. Selv sætter jeg roser i krukker under udhænget på Kagehuset og dækker med lidt gran. Sørg blot for, at de står hævet op fra fliser eller jord.

      Slet
  5. Hvor er de smukke, særligt Claire Austin og Odyssey :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, begge de roser du nævner, er skønne. Jeg har haft Odyssey i 3-4 år, og den er noget særligt. Clair er jeg meget positivt overrasket over. Jeg elsker de kuglerunde blomster, den har. Duften er også stærk og frisk.

      Slet
  6. Dejligt at høre fra dig igen, og at du stadig finder plads til at skrue planter ned i jorden. Roser er dejlige, men regn igen og igen kan godt nok være et problem, så jeg er evigt på jagt efter roser der bedre klarer regnen.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Henrik. Det kniber nu også med pladsen. Regn er et tveægget sværd, når det gælder roser. Jeg har en forkærlighed for de meget fyldte roser, men alligevel går det. For lidt vand om foråret kan forårsage svamp, rust osv. senere på sæsonen. Mærkeligt nok kan jeg have to forskellige roser stående LIGE ved siden af hinanden. Den ene får "ting" på bladene, mens den anden går helt fri. Ak ja.

      Slet
  7. Mine indlæg har også været fraværende i længe. Jeg er nogen gange i tvivl om der er andre end dem der sender spam, der overhovedet læser mine indlæg... Men ellers kan man jo skrive for sin egen skyld. Og arbejdet tager nu engang masser af tid :-)
    Hvor høj er din Claire Austin?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg startede denne blog mest for min egen skyld. Som en slags dagbog. Min Claire Austin er kun en meters penge høj, men jeg har kun haft den en måneds tid ;-) Den skulle kunne blive ca. 2 m høj, hvis man indretter beskæringen efter det. Det samme gælder for Austinrosen St. Swithun. Jeg har 3 af dem, som står ved et rionet. De er blevet over 2 m høje. Går ud fra at det samme gælder Claire.

      Slet
  8. dejlig med et stort udvalg af forskellige arter af roser som dine fine billeder viser, da de jo har meget forskellig dage hvor de står i blomst med eller uden duft.Med den sommer syntes jeg ikke selv det har været det overdådige flor i år Kun min Alcymist...gav stort. Hav en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Grethe, jeg har ikke mange roser uden duft. Roser skal dufte. Undtagelsen er Eden Rose. Også kaldet Willestrup. Den dufter ikke men er til gengæld meget smuk. Mine roser har da gjort det godt i år. De har kunne lide den megen varme, men jeg har nu også vandet. For vand skal de have.

      Slet
    2. PS: Grethe jeg har flere gange ville kommentere på din blog, men du har den sat op, således at man bliver tvunget til at tilmelde sig Google +, hvilket har nogle konsekvenser for både det ene og det andet. Bl.a. for Picasa brugere. Jeg er tilbageholdende med at lade Google stikke sin snabel længere ned i mine billeder osv. Ærgerligt for du har gang i mange spændende projekter, og du har en SKØN lille kolonihave!

      Slet
  9. Det er hyggeligt med en lille opdatering fra dig og din lille have:o) Hvor er dine roser flotte selv i regnvejr - Claire Austin er helt skøn - ja det er de alle, men den cremegule er bare lækker.
    Jeg er spændt på at se alle de andre nye du nævner du har sikkert fundet alle mulige dejligheder i løbet af sommeren?
    Vedr. skud af Hjortetakstræ så var det mig der ønskede mig et, vi må lave en aftale det vil være hyggeligt:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth! Ja, Claire er afgjort superskøn. Og duften er lige så dejlig, som den er smuk. Jeg har ladet et par hjortetakker stå. De er ved at blive lidt vel store, så vi skal have gang i en ordentlig spade! Vi må snart ses.

      Slet
  10. Dejlig innlegg fra deg, med spennende roseoppdatering! Inspirerende lesning.

    SvarSlet
  11. Det var da dejligt med et lille rosen-input fra dig, Nette - håber du har haft en god sommer? Claire Austin er bare smuk - men det er de andre nu også. Regn skal helst komme i passende mængder og med passende mellemrum - det har vist sig svært i år.... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Ulla, jeg har desværre ikke været så meget i min lille have, som jeg kunne ønske mig, men det har været dejligt, når jeg var der. Vi havefolk kunne godt minde lidt om landmændene ;-)

      Slet
  12. Halløj Nette! Jeg sad lige her og ville starte op på et indlæg om ikke at have lavet indlæg.... (fik du den!?).... men som sædvanlig var du hurtigere end mig!! ;o)
    Dine roser ser skønne ud og sørme om ikke der har sneget sig lidt pisket fløde indenfor havelåge, - et smukt syn. :o)

    SvarSlet
  13. Ohøj fru Fniis, det ligner ikke dig ikke at lave det ene indlæg efter det andet i en lind strøm, men man kan jo ikke være alle vegne. Der har sneget sig megen overpisket piskefløde (lige før det bliver til smør) ind hos mig i år. Men den farve står jo også fint til de lyserøde, lyslilla og pink farver ;-)

    SvarSlet
  14. Vilka fantastiska bilder! Jag önskar att jag hade dessa vackra rosor i min trädgård, förhoppningsvis blir det så i framtiden :)

    Önskar dig en fin vecka!

    kramar aka

    SvarSlet
  15. hej Nette
    jeg har også købt Claire Austin og den er simpelthen så skøn - giver dig fuldstændig ret.
    Og sikke et dejligt foto du har snuppet af den.

    Tak for kig til alle dine roser :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og den kan oven i købet tåle en smule mindre sol, end de fleste andre roser. Den står stadigt i potte, og blomstrer stadigt. Jeg købte den til en placering, hvor den ikke fik fuld knald på solen hele dagen, men jeg er så begejstret for den, at jeg har ændret mening, og alligevel gør plads til den i bragende sol, for det fortjener den, så lækker som den er.

      Slet

Du er altid velkommen til at lægge en kommentar!