Narcisser, tulipaner, og blomstrende træer

Selvom jeg kun har dyrket haveriet i forholdsvis få år, har der efterhånden sneget sig nogle traditioner ind. Efter jeg begyndte at lægge forårsløg om efteråret, er der nogle bestemte sorter, som jeg supplerer med hvert eneste år, men der er også nogle spritnye sorter, som bliver prøvet af. I år prøver jeg f.eks. for første gang tulipanen Santander, og den er ikke ret grim. Jeg har aldrig haft frynsetulipaner tidligere af frygt for, at de var for hysteriske at se på, men noget tyder på, at dette bliver en af gengangerne.

Den er da ikke til at stå for

Den hører til de mellemtidlige tulipaner og blomstrer nu.

Tulipa Candy Prince står i et bed med andre lyserøde tulipaner, og er en af gengangerne. 

I baggrunden er det tulipa Pink Diamond og AAfke, som også begge blev suppleret i efteråret.

Narcissus Avalon er ny og dejlig.
Den håber jeg, at Bilka får igen næste år, for kan man lide lysegult, er denne vidunderlig.

Cheerfulness må man også have, hvis man er til det duftende og cremede.

Pipit her er ny og lige ved at være for gul til mig. Heldigvis fortalte Lene fra Havefolket mig i efteråret, efter jeg havde købt den, at den var temmelig gul, så jeg satte den i krukke for at se tingene an. Juryen er stadigt ude på denne. Jeg vil overveje nøje om den skal plantes ud i bedene. Måske falmer den til det syrlige gule i takt med den modnes.
Til gengæld har den en kraftig og meget skøn duft.
Jeg har masser af Mount Hood, Thalia, Obdam og pinseliljen poeticus (skønt navn for den sidste ikke?), og de kommer troligt igen hvert år. Heldigvis.
For selvom min have ikke er spækket med forårsløg, som visse andre steder, har jeg rigtigt mange, og når de skal lægges om efteråret, virker det næsten molboagtigt, for hver gang jeg stikker løglæggeren ned, kommer jeg til at ødelægge et løg, som allerede lå der.
Gad vidst hvad andre gør?

Nu skal man ikke kun gå og kigge ned, for oppe i luften er der også nogle små mirakler i gang.
Nordens oliven. Pyrus salicifolius pendula sprang ud i forgårs.

Træet er opstammet og virker som en flot overstander. Det er ca. 2 m højt.

 En af de få ting i min lille have, som stadigt står her fra den tidligere ejer, er et vidunderligt kirsebærtræ. Det blomstrer ikke så tidligt som mange andre.
Det er lige begyndt at springe ud i forgårs.

(Alle billeder i dette indlæg er taget i går aftes lige før solnedgang).
Det får de bedste kirsebær, jeg nogensinde har smagt.
Af uforklarlige årsager er der stor forskel på høstens størrelse fra år til år.
Det står midt i haven, og jeg beskærer det ganske let ca. hvert andet år,
for at det ikke skal blive for voldsomt.
Det kan vel ikke være derfor, at der er forskel på høsten,
for når der er blomster om foråret burde der vel også komme frugter.
Ganske vist aner jeg ikke, om det er selvbestøvende,
men der er også kirsebærtræer i andre haver her omkring.
Men skal det være bestemte kirsebærsorter for at mit bliver bestøvet mon?

Sødt og mærkeligt ukrudt. Hvem ved, hvad dette er?

Det vælter op med underlige ting i mine bede, som jeg ikke aner, hvad er. Klog af skade er jeg blevet tilbøjelig til at rive det meste op, da jeg tidligere tænkte, at det kunne være et eller andet vidunderligt, som havde selvsået sig, hvorefter jeg senere på sæsonen, måtte ase og mase med at fjerne et eller andet hæsligt. Jeg investerede sidste år i en bog om ukrudt for bedre at kunne hitte rede i, hvad jeg skulle lade stå.

Denne lille yndighed står i græsset ind mod et bed. Den er ca. 15 - 20 cm høj, har næsten intet løv, og er ualmindelig yndig. Er der nogen, som ved hvad det er for en kær en?

Det sparsomme løv er meget fliget. Hvis man ser godt efter, 

kan det ses på nederste halvdel af den stive stængel.

Disse mystiske små javertusser har jeg i næsten alle bede. Jeg har flået en del op, men eftersom jeg godt kan lide den småvilde stil, har jeg overvejet at lade den stå. 

Er der nogen som ved, hvad det kan være?

Mærkeligt.

Der er ellers temmelig tæt de fleste steder i mine bede. Egentligt burde jeg befri roserne lidt, men det må vente til forårsblomsterne er færdige.

Det er en skøn årstid ikke?

Foråret og håbet er lysegrønt

Alle årstider har sin charme, men foråret er noget helt særligt, synes jeg. Det skyldes muligvis den længsel for jord under neglene, som den mørke vinter er skyld i. Jeg kan se, hvorledes alting i min lille have udvikler sig dag for dag lige nu. Jeg forbavses til stadighed hver dag, når jeg opdager, hvordan det hele spurter af sted. Og jeg har meget svært ved at følge med. Listen over gøremål er lang og min have roder en del lige nu. Jeg har rigtig mange krukker, som jeg bøvler med. Det i en sådan grad, at jeg i dag har ondt alle vegne af at slæbe som et mulddyr i går. Men håbet (og planen) er, at haven skal være endnu smukkere i år, end den var sidste år.

Den grønne farve på Acer shirasawanum Aureum er for mig næsten indbegrebet af forår. Det lille træ købte jeg forrige år efter at have beundret det i nogle år i et bed hos en havenabo. Jeg havde ikke plads i mine bede til det, så det står i krukke, og det klarer det fint. Krukken står endnu i mit grønne plastikhelvede (et grønt plastik drivtelt fra England). Det var min mening at teltet skulle ned i går, men jeg fortrød, for jeg har intet drivhus og ejheller et potteskur, og da det begyndte at dryppe, mens jeg fumlede med potter, stillede jeg mig ind i teltet i læ for regnen. 

Herinde står også en klematis, som jeg kom til at købe for et par uger siden. Jeg er stadigt pjattet med det limegrønne/gule løv og denne clematis alpina Stolwijk Gold har jeg været hypnotiseret af, siden jeg så den i Claus Dalbys seneste krukkebog I Potter og Krukker. 

Den bog er for øvrigt anbefalelsesværdig.

For at få plads til at rode inde i drivteltet, måtte jeg smide nogle krukker ud, og jeg er vis på, at disse krukker sætter pris på, at komme ud i den friske luft. I stedet blev der gjort plads til de 17 dahlia, som jeg fik sat til forspiring i går. 17! I min lille bitte have, som i forvejen er proppet. Jeg må have spist søm. I virkeligheden burde jeg have et skilt på havelågen med ordene "ALT OPTAGET".

Nede i "skovhaven" myldrer det også frem. Her er det primulaer fra sidste år, som lyser op.

"skovhaven" står med citationstegn, for det er i virkeligheden et nordvendt rodebed på 1,5 x 6 meter ind mod en havenabo, som nægter at fjerne skvalderkål.

Her fik skvalderkålen sidste år selskab af bl.a. denne bispehue, som Lisbeth fra Countryliv gav mig en luns af. Jeg ved ikke, om jeg skal klippe de gamle blade af? 

Hvorom alting er, er den sprunget ud med de yndigste lysegule blomster.

Inden for i køkkenet hersker der også uorden, for på denne årstid er der gang i frøbakkerne. En eller anden - var det mon Hanne fra Hanne i haven? - kom med et tip om, at bruge kød- og grøntsagsbakkerne til "bredsåning". Blot skulle man lave huller i bunden med en loddekolbe.

Vi kan vist godt blive enige om, at det ikke just pynter i vindueskarmene.

Lampen er en billig arkitektlampe fra Ikea, hvori jeg har sat en specialpære fra Nelson Garden for at give planterne tilskudslys.

Jeg benytter helst så-installationer som denne, men bakkerne er blevet taget i brug, fordi nogle af frøene var små som støv. Jeg ved godt, at disse er lidt pebrede i indkøb, men kvaliteten er til at føle på. De vil holde i mange, mange år, og er nemme at bruge.

De små plantebørn tættest på kameraet er Ipomoea White Feathers. Man kan allerede nu se det fjerlignende løv. Jeg er meget spændt på, hvordan de kommer til at se ud, når de bliver 2 m høje. Jeg har ikke set dem "live" og er heller ikke stødt på dem på nogen blog. 

Er der måske en læser, som kender den?

NU sker det

Jeg har desværre ikke haft tid til at være i haven i påsken, og det var skønt i dag at kunne se mig omkring. Du godeste hvor går det stærkt med alle væksterne. I dag så jeg årets første sommerfugl. Jeg var så overrasket og fumlede så meget med mobilen, at den var fløjet igen, inden jeg fik taget et billede.

Mobilen var dog parat, da jeg fik øje på de første travle bier.

De lyserøde snepryd, Chionodoxa, blomsterer som var det en fryd. Jeg har dem i grupper flere steder i haven, og de giver smil på læben, fordi de blomstrer så tidligt.

Jeg ville ønske at bierne ville suse rundt i dværgferskenen, som jeg hev ud af drivteltet i dag. Den er selvbestøvende men kræver insekternes hjælp, hvis jeg skal kunne sætte tænderne i saftige frugter. Alternativt må jeg lege bestøver med en blød pensel.

Primulaerne fra sidste år er sprunget ud. De er yndige og ligner næsten små roser.

Her er en lille frækkert, Primula Belarina Cream, 

som hoppede op i kurven i Bilka for et par uger siden. 

Den står sammen med de lysegule, cremede og hvide vækster omkring vandhullet.

De fladkravede kodrivere blomstrer som var det en lyst. Eller er de mon hulkravede? 

Jeg kender vist ikke forskellen. Lige meget. De er søde.

De botaniske tulipaner, Turkestanica, smiler mod solen i solskin, men lukker sammen i gråvejr.

Den skønne tulipan Concerto står også ved vandhullet og er ligeledes sprunget ud. 

De vil senere blive afløst af Bl.a. Purissima og Spring Green. 

Selvom jeg har massevis af krukker, som skal hives ud fra deres vinterophold og omplantes, roser og lavendeler skal klippes osv. osv. er det herligt, at der nu er fuld gang i havesæsonen. 

Er det ikke bare skønt!?

Der er dejligt på Mors og The garden will be even more beautiful next year!

Vi er nogle stykker, som har tabt vores hjerte til den superdejlige ø oppe nordpå i Klisterkanalen. Ikke bare er der storslået natur, men der er indtil flere dejlige haver, som afgjort er et besøg værd. I forrige indlæg viste jeg lidt fra Svends og Birthes have, hvor tiden var sat i stå. Det er minder, som kalder smilet frem. Vi besøgte også Margrethes have (læs: park), men mere om denne dejlige have senere.

Har I oplevet Tante Grøns og Syrenprinsens have?

Hvis ikke er der ingen undskyldninger, for i den kommende sæson åbner de havelågen ikke én - ikke to - men tre gange! Ja, faktisk 6 gange. 3 weekender. Der er flere datoer at vælge imellem, hvis man vil opleve haven i forårskjole med bunkevis af narcisser og tulipaner, men kunne man bedre tænke sig at se haven i sommerkjole, kan det også lade sig gøre. Jytte og John har oven i købet arrangeret spændende gæster, så man kan få lidt lækkert med hjem til sin egen have, hvis man har lyst til det. Se bare det fine program her.

Og så er det nu, at jeg vil minde om, at selvom man har set haven én gang, skulle man måske alligevel stikke til Mors igen, for denne have forandrer sig for hvert år. Det engelske udsagn "The garden will be even more beautiful next year" er afgjort sandt for denne have.

I mit seneste indlæg efterlyste Tante Grøn lidt minder fra sommeren 2014, og her er de så:

Her er det foto, som Lisbeth omtalte i forrige indlæg. Her står vi alle og fotograferer på stranden, mens vi venter på, at grillmaden bliver klar.

Og det var der ikke noget at sige til, for det var det rene guldaldermaleri, vi stod og sugede til os.

Det kunne være vanskeligt at beslutte sig til, i hvilken retning man skulle vende sig.

For lige meget hvor vi kiggede hen, var der gudesmukt.

Sikke en aften. Tak til Tante Grøn og hendes Syrenprins!

Her er et eksempel på en installation, som var ny i 2014 hjemme hos Tante Grøn. 

Syrenprinsen havde banket det dejligste potteskur op til sin Tante Grøn. 

Det gemmer sig bag disse ruder.

Inden for var det umådeligt hyggeligt. Her gad jeg godt stå i læ og "ordne" både dit og dat.

Her var SÅ dejligt, og jeg havde svært ved at vriste mig væk, 

for det var som at lege "hus" fra min barndom. 

Tante Grøn er eminent til at få alt til at se vidunderligt ud. Hun fanger den fine balance mellem det romantiske og det lidt rå. Det bliver aldrig for meget, 

og det kan være svært at få øjnene væk fra arrangementerne.

De hvide duer giver også haven en vidunderlig drømmende stemning. 

Jeg kunne ikke erindre at have set dette dueslag tidligere.

Denne skønne bolig genkendte jeg, og det er altså et smukt indslag i denne have.

Jeg vil ikke vise flere billeder fra selve haven. Jeg synes, at I skulle planlægge et besøg, så I selv kan mærke den vidunderlige cottage have stemning i denne meget specielle have, 

som er lavet med hjertet.