Roser med garniture

Hvis man ind i mellem stikker næsen inden for denne blog, er det nok ingen hemmelighed, at jeg elsker roser. Men haver og bede udelukkende med roser, finder jeg kedelige. For et par år siden tænkte jeg, at nu kunne jeg ikke klemme flere roser ind, men på mystisk vis er der alligevel et par roser yderligere, som trænger sig ind i min lille have hvert år. I år er ingen undtagelse. Men NU er det slut.

Lige disse uger er der kommet godt gang i roserne, og de planter som holder dem med selskab. Jeg vil knytte et par kommentarer til den enkelte rose, for når jeg selv har skulle erhverve mig roser, har jeg ledt efter andre menneskers erfaringer med rosen på vore breddegrader. I modsætning til sælgernes. Når det er sagt, er det vigtigt at huske på, at roserne kan opføre sig vidt forskelligt alt efter forholdene. Jordkvalitet, mængder af lys og vand er selvfølgelig vigtige faktorer i den forbindelse.

Rosen Alan Titchmarsh er lige så dejlig som manden den er opkaldt efter. De kæmpestore meget boldformede blomster er tunge, og hænger med hoverderne når de springer ud. Det er jeg fløjtende ligeglad med, for de er umådelig smukke. Løvet er i starten af rosensæsonen også meget smukt, men jeg har haft lidt problemer med at holde det pænt senere på sommeren. 

Denne rose hører dog absolut til på min favoritliste.

Lige ved Alan Titchmarsh er jeg plantet rosenskovmærke som bunddække. Den er lidt ustyrlig, men nem at hive op. Den har det med at stikke sine hoveder op gennem rosernes grene, hvilket giver et frodigt udtryk. 

Har man sagt Alan må man næsten også sige Geoff. Jeg har bemærket at rosen Geoff Hamilton vises på flere blogs for tiden, og det forstår jeg så udemærket. Der er kun 2 roser, som jeg har mere end én af i min lille have, og dette er den ene. den er bestemt ikke til at stå for. 

En umådelig lækker rose.

Austinrosen Hyde Hall nederst i billedet og Tantau rosen Giardina blander sig lidt øverst. 

Denne rose er ikke så stor, men sund og sød og med mængder af blomster. På dette foto kan man se, at der er mange knopper på spring. Allium aflatunense Purple Sensation er på retur, mens løvefod blomstrer som var det en lyst. Den limegule farve synes jeg er flot med alt det lyserøde.

Rosen Louise Odier trængte sig på i min lille have sidste år. Og det er jeg glad for. Den er på ingen tid blevet meget stor og blomstrede allerede sidste år meget villigt. Jeg har i år ikke beskåret nogen roser, og har desværre heller ikke plads til at binde dem ned. Det er også unødvendigt, for resultatet af den manglende beskæring har medført, at flere roser kaster sig rundt i bedene med deres lange skud, og lægger sig hen over andre stauder. Som man lige kan ane på dette foto har jeg plantet en lyserød kongelys ved siden af Louise. 

Nu er det langt fra alt som er lyserødt i min lille have. Hvidt og lysegult er også meget velkomment. Her er det Austinrosen Winchester Cathedral. Selvom jeg også de forrige år har sprøjtet mod svampesygdomme, har jeg også haft problemer med løvet på denne. Den står i et bed omkring mit vandhul, hvor solen knalder ned hele dagen. Derfor har jeg i år besluttet at vande rosen mere end de forrige år. Måske det hjælper.

Winchester Cathedral er ellers en smuk rose, som ind i mellem kan få et lille stænk lyserødt som her på fotoet. Knopperne er ofte lidt pink, hvilket er meget charmerende. 

Det fornægter sig ikke, at det er en sport af Mary Rose.

Arvensis Splendens er den eneste éngangsblomstrende rose jeg har. Den er vild i timen og kaster sine lange skud ind gennem hegnet til havenaboen og op i den opstammede kejserbusk.

Knopperne er karminrøde og i udspring har den stadigt lidt pink på sig. Det forsvinder dog hurtigt i takt med at den springer mere ud.

Clematis Broughton Star er selv klatret op i Arvensis Splendens. Den er endnu ikke så stor, for jeg kom for et par år siden til at slagte den, hvorefter jeg gravede den op til storskrald. Jeg fik ikke lige smidt den ud med det samme, og da jeg endelig ville smide den ud, var den begyndt at skyde, så den blev gravet ned igen. På dette foto kan man tydeligt se farven på knopperne til Arvensis Splendens.

Det er en meget yndig klematis, og helt tydeligt hvorfor den hedder noget med "Star" i sit navn.

Poulsen rosen Ghita er en skøn rose. Smuk og dufter som en drøm. Hvad mere kan man forlange af en rose?

Den historiske Madame Alfred Carrière strækker sig mod himlen på rosenbuen.

Duften er helt fantastisk på denne rose.

De to madammer er plantet sammen med klematis Prinsesse Alexandra, som har både enkle og fyldte blomster. Den blomstrer flittigt hos mig, men bladene visner! Mystisk.

Der er masser af andre roser i blomst, men det må blive en anden gang. Nu vil jeg gå ned i haven bevæbnet med min Felco saks og deadheade. 

Snip snap snude.

Dyre gødningspiller

Da jeg for et stykke tid siden var i Bilka i Hundige for at købe Dalby jord, fordi jeg havde forregnet mig ved sidste jordindkøb, var der ikke en eneste pose tilbage, så jeg vendte bilen og kørte mod Aldershvile Planteskole for at købe jord til de sidste krukker. Da jeg kom hjem med jorden, gik det op for mig, at der som bekendt ikke er langtidsvirkende gødning i de ellers udmærkede poser jord, man kan købe i plantecentre. Pokkers. Planterne skulle meget gerne stortrives hele sommeren og ikke bare nogle få uger, så af sted igen. Denne gang gik turen til det nyrenoverede lokale plantecenter. Dette taget i betragtning er Dalby jorden fra Bilka en god handel, for gødningspillerne, som skal tilsættes anden jord, er ikke helt billige. Lige meget. Nu jeg var der, skulle jeg liiiiige kigge mig lidt omkring.

Mens jeg stod og kiggede på hvide hortensiaer, kom en dame gående med en skøn klematis i armene. HOV! Hvad var nu det? Hvor havde hun fundet den? Af sti af sted. Det viste sig at være en af de nye langtidsblomstrende og remonterende klematis fra Poulsen Rosers (og Evision)  Boulevard Kollektion.

Neva fra Boulevard Kollektionen hoppede straks op i kurven og blev slæbt med hjem.

Jeg har haft havegæster, som synes, at den ligner Hagley Hybrid lidt.

Det kan der være noget om, men måske er Hagley lidt mere gammelrosa hvor denne er mere violet.

Selv brumbasserne kan lide den, for de sværmer om den.

Men så var der lige det med hortensiaerne. Dem har jeg ikke altid lige meget held med, hvad enten de står i bede eller krukker. Det er noget med farven, 

som ofte ændrer sig til noget mindre ønskværdigt.

Men nu har jeg jo noget med cremefarvet/måneskinsgult for tiden.

Og den nye rose Kronprinsesse Mary manglede lidt selskab, syntes jeg.

Skulle det være The Bride fra Endless Summer kollektionen? Eller ........

White Out fra Forever And Ever kollektionen?

White Out vandt og hoppede op i kurven.

Jeg kan berette at  Kronprinsesse Mary og White Out passer godt sammen.

De er et pænt par og heldigvis kan White Out godt tåle sol.

Nu håber jeg så bare, at farven ikke bliver "mærkelig".

Ja, det blev nogle dyre gødningspiller.

WROOOOOOOOOMMMMM...

Haven er blevet helt ustyrlig. Alvorligt talt. Det cottageprægede med et twist af romantik nærmer sig faretruende det temmelig vilde. Nu skal der nok være en læser eller to, som tænker "200 m2 "helt ustyrlig". Nu må hun tage sig sammen". Jeg er dårlig til at finde det rette tidspunkt at klippe ned på, og i år er det endnu mere vanskeligt. F.eks. har jeg en del forskellige storkenæb rundt om i haven. De er i  år blevet monster høje, før de er begyndt at blomstre. Det har jeg ikke oplevet før, med de sorter jeg har.

Ved terrassen er der den "rigtige" stemning. 

Her blomstrer lupinen Blossom fredeligt sammen med lavendler, roser og nogle få krukker.

I bedene hersker der anarki! Det er næsten ikke til at finde hoved og hale i.

Bare det ikke kvæler hinanden. Og hvordan er det så lige at man luger i sådant et bed mon?

Det er ikke lige til at se på billedet, men jeg bliver nødt til at kæmpe mig vej ind i bedene for at binde op og fjerne det værste ukrudt. Desuden er deadheading sæsonen gået i gang.

Her er det nemmere at komme til. De 2 madammer, Madame Alfred Carrière, på rosenbuen ved indgangen er nået helt rundt i år og blomstringen er gået i gang sammen med klematis Prinsesse Alexandra.

Det er let at fjerne sin panderynken, hvis man zoomer ind på den enkelte plante. 

Her er det rosen Odyssey.

De 3 Austin roser St. Swithun dækker i år rionettet som er 1,80 højt og 3 m bredt.

Comte de Chambord er en historisk og driftssikker rose.

Den tyske rose Giardina fra Tantau skulle blive 3-4 m høj.
Det er den desværre ikke hos mig. Endnu. Den er noget af en sinke men meget, meget smuk.
Måske den føler sig for omklamret af de andre planter.
Der er mange andre roser som blomstrer.

Min kæmpemæssige lilla klat af en rhododendron som burde stå i en kæmpehave.

Dette foto viser desværre ikke helt, hvor stor denne rhododendron er. Den er i virkeligheden alt, alt for stor til min lille have. Især i betragtning af, at jeg ikke er særlig begejstret for rhododendron! Den er over 2 meter høj, og som det fremgår af billedet endnu bredere og dybere. Den er lidt et tilløbsstykke disse dage. Der er 3 årsager til, at den ikke får én med spaden. For det første har jeg hængt mad til fuglene op inden i busken, og de små elsker at kunne sidde trygt og spise inden i den. Med andre ord: Af hensyn til de små bevingede. (Min søn kalder mig Crazy Birdlady). Anden årsag er, at planten har stået der i en del år, og hækken bag ved derfor ville have et "hul", som ikke sådan ville kunne udbedre sig selv. Jeg taler af erfaring, for jeg har for et par år siden fjernet en lillesøster til den. Tredje årsag er, at det er en slags rumdeler. Og naturligvis er den lilla klat imponerende i et par uger om året. Den lilla fest er dog snart forbi. Om en uge eller to er de lilla bomber visne. (Men her kunne jo stå et lillebitte drivhus i stedet).