WROOOOOOOOOMMMMM...

Haven er blevet helt ustyrlig. Alvorligt talt. Det cottageprægede med et twist af romantik nærmer sig faretruende det temmelig vilde. Nu skal der nok være en læser eller to, som tænker "200 m2 "helt ustyrlig". Nu må hun tage sig sammen". Jeg er dårlig til at finde det rette tidspunkt at klippe ned på, og i år er det endnu mere vanskeligt. F.eks. har jeg en del forskellige storkenæb rundt om i haven. De er i  år blevet monster høje, før de er begyndt at blomstre. Det har jeg ikke oplevet før, med de sorter jeg har.

Ved terrassen er der den "rigtige" stemning. 

Her blomstrer lupinen Blossom fredeligt sammen med lavendler, roser og nogle få krukker.

I bedene hersker der anarki! Det er næsten ikke til at finde hoved og hale i.

Bare det ikke kvæler hinanden. Og hvordan er det så lige at man luger i sådant et bed mon?

Det er ikke lige til at se på billedet, men jeg bliver nødt til at kæmpe mig vej ind i bedene for at binde op og fjerne det værste ukrudt. Desuden er deadheading sæsonen gået i gang.

Her er det nemmere at komme til. De 2 madammer, Madame Alfred Carrière, på rosenbuen ved indgangen er nået helt rundt i år og blomstringen er gået i gang sammen med klematis Prinsesse Alexandra.

Det er let at fjerne sin panderynken, hvis man zoomer ind på den enkelte plante. 

Her er det rosen Odyssey.

De 3 Austin roser St. Swithun dækker i år rionettet som er 1,80 højt og 3 m bredt.

Comte de Chambord er en historisk og driftssikker rose.

Den tyske rose Giardina fra Tantau skulle blive 3-4 m høj.
Det er den desværre ikke hos mig. Endnu. Den er noget af en sinke men meget, meget smuk.
Måske den føler sig for omklamret af de andre planter.
Der er mange andre roser som blomstrer.

Min kæmpemæssige lilla klat af en rhododendron som burde stå i en kæmpehave.

Dette foto viser desværre ikke helt, hvor stor denne rhododendron er. Den er i virkeligheden alt, alt for stor til min lille have. Især i betragtning af, at jeg ikke er særlig begejstret for rhododendron! Den er over 2 meter høj, og som det fremgår af billedet endnu bredere og dybere. Den er lidt et tilløbsstykke disse dage. Der er 3 årsager til, at den ikke får én med spaden. For det første har jeg hængt mad til fuglene op inden i busken, og de små elsker at kunne sidde trygt og spise inden i den. Med andre ord: Af hensyn til de små bevingede. (Min søn kalder mig Crazy Birdlady). Anden årsag er, at planten har stået der i en del år, og hækken bag ved derfor ville have et "hul", som ikke sådan ville kunne udbedre sig selv. Jeg taler af erfaring, for jeg har for et par år siden fjernet en lillesøster til den. Tredje årsag er, at det er en slags rumdeler. Og naturligvis er den lilla klat imponerende i et par uger om året. Den lilla fest er dog snart forbi. Om en uge eller to er de lilla bomber visne. (Men her kunne jo stå et lillebitte drivhus i stedet).