Drømmerier når mørket falder på

Når tusmørket og myggene trænger sig på ved 20:30 tiden, trækker jeg ofte ind i Kagehuset med have- bøger og blade eller for at sidde lunt og kigge ud, mens mørket falder på.

Her kan jeg lave mig en varm kop/kande te, mens jeg tænker over, hvad der nu skal ske i haven.

Nogle gange trækker jeg en stol hen til døren som kan være åben eller lukket afhængigt af vejret, mens jeg funderer lidt. I den sidste genudsendelse af Haven i Hune, viste CD en plante, som hidtil var gået hen over hovedet på mig (som så meget andet). Den blev sat på "Listen", og da jeg googlede den, så jeg, at Claus tidligere har omtalt den på sin blog, og at min adoptivmor Tante Grøn bl.a. havde skrevet følgende kommentar, som er så rigtig:

"Mens jeg gik ude og flyttede planter og drømte store havedrømme om mine kæledæggers "perfekte" nye placering, gik jeg og tænkte på, at havearbejde i næsten ligeså høj grad som fysisk aktivitet, består af en konstant træning i fantasi og forestillingsevne. Haven er i den grad et eksperimentarium for alle vore hede drømme om skønhed,- om vort eget lille jordiske Paradis:o) Vores drømme er der heldigvis ingen, der kan tage fra os, vel?"

Nej, Tante Grøn, det er der heldigvis ikke!

Klokkerankerne har fået ...... frugter

Jeg er ikke typen som har køkkenhave. Og i et svagt øjeblik skulle man jo tro, at jeg dyrkede squash. Men det gør jeg ikke. De hvide klokkeranker har sat nogle mærkelige dimser:

Ellers er de hvide mærkelige og halvisne selvom de blomstrer, mens de lilla er så store, at jeg har måtte læne dem op af Kagehuset alt imens de er på vej op over taget :-)

Det er kun de hvide, der har frugter. De lilla er nu også lidt mærkelige, for de blomstrer mest på skyggesiden. Ak ja. Sådan er der så meget.

Nu vil jeg daffe ned i Kagehuset og drikke te, mens mørket falder på.

Syrenmonsteret er pist væk - nu med nye billeder

Der er sket en hel del ting i min lille have de sidste par uger. Desværre er jeg så totalt færdig, når jeg endelig kan sætte mig ned, at det ikke er blevet til meget bloggeri. Alligevel kommer her et hu-hej indlæg. For et par uger siden skar jeg syrenmonsteret ned på nær nogle enkelte små grene, som jeg lod sidde, i tilfælde af at jeg ikke kunne få rødderne op. [nye billeder sat ind fra billede nr. 4]

Man kan se noget af syrenen bag de hvide blomster. Den var ca. 2 m i diameter for neden, over 3-4 m høj og ALT for stor til min lille have, selvom den delte haven fint op.
Det er umuligt at få en rodfræser ind i haven, selvom jeg har to indgange. Den ene ud til en lille grussti. en anlægsgartner blev hidkaldt, men måtte gå igen. Han rullede en del med øjnene ved tanken om, at skulle grave den op med håndkraft. Han mente det ville tage 2 mand ½ til 3/4 dag at grave op.

Her er monsteret ved at blive gravet op. For jeg fandt jo frem til en KÆMPEmæssig SUPERstærk mand.

Han var faktisk så stærk, at han fik bøjet denne jernstang.

I stedet står denne jernobelisk med en klatrerose nu, hvor syrenen stod, og jeg har foreløbig sat endnu en rose og nogle storkenæb Nodosum, høstanemoner, digitalis, påskeklokker, drejeblomst, campanula, dahlier og sommerblomster.
Klatrerosen er en forholdsvis ny fra Tantau, som hedder Giardina og forhåbentligt kommer den til at se således ud næste år (billede er skamløst lånt fra Agel Rosen, da mit eksemplar stadigt er noget af en jordfræser):

Desuden har jeg plantet en Austinrose ved navn Alan Titchmarsh. De øvrige Austinroser jeg har i kikkerten venter jeg lidt med, da roserne ikke ser så lækre ud på planteskolerne disse dage. Jeg må vist hellere vente på nogle friske eksemplarer.

 Der er kommet en hel del mere lys og luft efter syrenen er helt væk. Jeg er pjattet med sommerfuglebuske, og måtte eje en sådan.  Jeg har lavet et violet "hjørne". Mobil billederne er nu fjernet, hvilket forhåbentligt gør en lillebitte forskel :-) Man har jo lov at håbe:

Her kommer så lige et mobilbillede igen:

Det violette står lige over for andre ligesindede som denne næsten afblomstrede ærenspris og brudeslør:

Der er også kommet en rosenbue til ved den ene indgang og gravet huller til roser og klematis, men den historie må blive en anden gang.

Sensommer og nedskæringer

Bar jord er ikke lige noget for mig, men storkenæb, akelejer, digitalis, stjerneskærme og meget mere burde have været sakset ned for lang tid siden. Jeg er bare ikke så god til at halshugge planterne, mens de stadigt blomstrer og er grønne. Syrenmonstret skulle også have været skåret helt ned for lang tid siden, men nu er det endeligt gjort. Desværre er der ikke plads til en rodfræser, så nu er gode råd dyre.

Alt var pakket tæt. For tæt på alle roserne egentligt. Nu står det hele og råber til hinanden: "Er der nogen?"

Håber jeg har lært lektien til næste år

Syrenenmonsteret

Haven i Hune, som jeg optog tidligere i dag, kører i baggrunden og jeg har lige hørt Claus Dalby sige: "Der er slet ikke nogen undskyldning for at have bar jord lige nu".

Jeg er vist nødt til at se udsendelsen igen og tage noter. Helt vidunderlige udsendelser forresten.

Nu er det ikke så slemt over det hele. Her er lidt august billeder fra den sidste uges tid. Husk man kan klikke på billedet, hvis det skal forstørres:

Udsigt fra påskeægget som blev anlagt i april i år

Det hvide vandhul


Den anden side af det hvide vandhul



Udsigt gennem Kagehusets dør

Hortensia Vanilla Fraiche
 er indtil videre på ret kurs farvemæssigt



Hortensia Endless Summer Twist-N-Shout er også sprunget ud med flotte farver

Det var alt for denne gang. Håber alle får en dejlig uge.