Haven
mandag den 25. april 2011
Stængelsyge i roser
Kun et par af disse roser har grene tilbage over jorden. Alle er angrebet at stængelsyge.
Nahema, Brother Cadfael, Geoff Hamilton, Kathryn Morley, Scepter d'Isles, Sharifa Asma, Ghita og Rose de Rescht. Det er alle roser jeg plantede først ved omlægning af haven i 2009. Mystisk!
Lige som Gro skrev om for et par dage siden http://grosrosenhave.blogspot.com/2011/04/v-hvor-rgeligt.html, er også min roser blevet hårdt angrebet af stængelsyge. Sidste år anede jeg ikke, hvad jeg skulle kigge efter, så måske er det derfor, at flere viste sig at være hårdt angrebne i år. Jeg har måtte klippe flere helt ned til under jordniveau, så jeg er usikker på om de er gået til. Flere af dem havde nye skud og så ikke syge ud. Men da rosensaksen kom i gang, var de mørkebrune i marven.
Jeg er meget, meget ærgerlig, men der er intet at stille op. Jeg skriver dette for at opfordre andre til at kigge efter mørke små pletter eller plamager på stænglerne og beskære for at sikre, at marven er hvid/lysegul. Er der en brun plet, må der skæres ned til marven er hvid igen. Og. Jeg skriver lige igen, at flere af roserne havde friske skud og så ikke syge ud ved første øjekast.
lørdag den 23. april 2011
Av, av, av
Her til morgen vågnede jeg og min første tanke var: Av, av, av hvorfor har jeg ondt over det hele. Så slog det mig. Nååååhhh nok fordi jeg har arbejdet som en murerarbejdsmand i højsæsonen i haven i går. Ovenikøbet glemte jeg lige at tage solfaktor på, så jeg blev også skoldet.
"Rettidig omhu" er vigtigt i haven. Især på denne årstid. Jeg har simpelt hen ikke nået det jeg ville og skulle, for det tog 10 gange så lang tid at plante de nyindkøbte roser og flytte lidt rundt på eksisterende. Jeg har fået den facon, jeg ville have på bedet ud for syren-monstrummet, MEN der er 5 trilliader rødder i jorden stadig væk, så gravearbejdet har været hårdt.
Sammenlagt har jeg brugt mange timer på skiftevis at feje grus i huller og revner på den nye terrasse, vande det hele, vente til det tørrede lidt for så at begynde forfra. Så det er godt, at den kun er ca. 13-15 m2.
Det er helt utroligt meget nemmere med de almindelige fliser, som jeg har fået lagt i baglokalet ved skuret.
Jeg skal på påskebesøg i sommerlandet med overnatning, og måtte tage mig selv i at være irriteret over, at jeg ikke kan fortsætte med mine projekter i haven. Så var det, at jeg kom i tanker om, hvad det hele går ud på: At nyde både hvad der er, hvad der er ved at blive lavet og glæde sig til resultatet.
En sød og betænksom havenabo havde hængt skiltet øverst oppe i indlægget op på min havelåge i forrige uge, da jeg havde lungebetændelse. Det var da lige i øjet. Selvom jeg ikke er til gule blomster får påskeliljerne lov til at overleve i mit mikroskovbed ved syrenen, og de får da nogle smil med på vejen, når jeg går forbi. Det samme gør perlehyacinterne. Så må jeg øve mig på at smile til skvalderen i skel og hæk :-)
Jeg nappede Claus Dalbys idé med at plante hvide bellis og hornvioler sammen ved vandhullet. Der havde jeg i forvejen sat balkananemoner i efteråret, og det er da blevet nysseligt.
Så der er masser af ting at glæde sig over og nyde. Det gælder jo om at nyde osten og se bort fra hullerne :-)
Fortsat god påske til alle.

mandag den 18. april 2011
Her er IKKE "lidt hektisk" .....
Her er GIGANTISK ROD! Nogle mener at det skal være slemt, før det bliver godt. Men men men .....
Fru Fniis efterlyste mig lidt i forrige indlæg. Jeg har været slået ned af lungebetændelse, og selvom jeg ikke er 100% oppe at køre, har jeg hovedet opad. Foråret er her for alvor, og jeg har jo planer for den lille plet, som udgør min have. Her ser FORFÆRDELIGT ud lige nu, og det er muligvis ikke særlig blog-egnet, men I får en rapport alligvel. Jeg håber at kunne vise pyssenysselige billeder om kort tid, selvom det virker uoverskueligt lige nu.
Der skulle laves nye sving omkring vandhullet og inddrages græs til et nyt påskeæg-formet bed ved syren-monstrummet. Det er vel ca. 10 m2, selvom det ser mindre ud på billedet. Af en eller anden årsag. Fotograf bliver jeg aldrig.
Så nu skal der plantes. Lidt forårsplanter, yderligere hvide violfrøstjerner, en hvid rose, duftliljeløg og .... nogle andre ting. Der er også købt roser mm til påskeægget. Mere om det en anden gang.
Den. midlertidige terrasse som nogle søde naboer hjalp mig med at kaste ned, da Kagehuset blev bygget forrige år, er ved at blive udskiftet.
3 stk. anlægsgartnere mødte kl. 8:00 i morges og gik i gang. Jeg krydser fingre for, at de bliver færdige i morgen. Der bliver også lagt fliser i "baglokalet" ved skuret. Således så det ud, da de gik hjem i dag:

Pyh hvor ser her ud. Jeg har indtil flere gange i dag tænkt: "Lungebetændelsen må have forårsaget nedbrud i min hjerne, siden jeg betaler for det her". Så da anlægsgartnerne var gået i dag, gik jeg ind og kiggede forventningsfuldt på en blomsterknop på en ny træpæon for at trøste mig selv lidt.
Fortsættelse følger .....
Abonner på:
Opslag (Atom)