Når det helt enkle .... bliver supersmuk maksimalisme

 

Her først på aftenen, da jeg kom hjem efter en ikke så vidunderlig dag på arbejde, spottede jeg straks en pakke, som lå og ventede på mig på køkkenbordet. Jeg kastede mig over den med det samme. Tog ikke en gang mit overtøj af.

Allerede forsiden vidnede om, hvad der var i vente, og hvordan det enkle kan have maksimalistisk udtryk. "Less is more", som man siger over there. Den enkle tekst "CLAUS DALBYs Jul" er nemlig trykt med et let glinsende forhøjet tryk, som man kan føle, når fingrene glider hen over den enkle forside.  

Nu er vi nok nogle stykker, som har fulgt med i hr. Dalbys udskejelser udi haveri, og enkelt er nok ikke lige det, man forbinder med ham. Det er skønhed derimod.

Og bogen er skøn. Jeg er afgjort ikke en person, som normalt laver stillebens her og der - og slet ikke juledekorationer. Selvom jeg indrømmer, at jeg fik flækket nogle enkle af slagsen sammen efter at have set Claus Dalby på slap line i tv sidste år. Næ, mine julerier plejer ellers af bestå af dyrt erhvervede tingester og pynt. Ingen personlige kreationer. Men NU skal det være. NU har jeg en guldgrube af skønne "opskrifter" på de herligste kreationer, som man let kan give sit personlige twist.

I skrivende stund har jeg kun haft bogen mellem mine hænder i et par timer, men jeg har bladret rundt som en vanvittig, læst lidt her og der, løftet øjenbryn og flere gange mumlet "den der kan jeg sagtens hitte ud af. Den er helt enkel at lave og FLOT!". Her er et par snapshots, jeg lige har taget med mobilen. Det er hamrende ulovligt, men jeg håber ikke, at hr. Dalby bliver gal, og kommer efter mig. De giver langt fra indtryk af, hvor smukke billederne er. I kan se hele bogen her.

Der er strøet enkle men effektive fif og fiduser over hele bogen, som er en fryd at kigge på. 

Også selvom man ikke er til nørklerier og ikke er i julestemning. 

Bogen har flere dejlige poetiske indslag.

Gør jer selv en tjeneste og køb eller ønsk jer bogen inden jul.

Efterårets rockstars

Hvis roserne er sommerens dronninger, er hortensiaerne efterårets rockstars. Jeg har i nogle år været betaget af disse dejlige vækster. Jeg har vel ca. 10 stykker i bede og krukker i min lille have. Om sommeren står de med frodigt løv og ponponer eller flade skærme i rosa, cremede, lysegrønne og mørkegrønne farver.

Endless Summer, Twist N'Shout.

Den har haft røde blade helt fra foråret og ser stadigt således ud. Jeg aner ikke om det er på grund af jordtypen, eller fordi den får en del sol. Lige meget. Den ser flot ud med pink roser.

I samme bed står denne paniculata Vanille Fraiche, Renhy. Den gad ikke blomstre den første sommer, 2013,  og jeg truede den med spaden i det tidlige forår 2014, hvorefter den kom på andre tanker. Den starter som cremefarvet, og bliver så svagt lyserød på spidserne, for så til sidst at få farven her ovenfor. 

Da jeg købte Vanille Fraiche havde jeg i forvejen denne paniculata Early Sensation i form af et lille opstammet træ, som står i en stor lerpotte. Det har den gjort i nu 4 år ...... så vidt jeg husker. Den er cremefarvet det meste af sommeren, men hen på efteråret bliver den gammelrosa.

Her er endnu et plante, som blev erhvervet under mit lysegule/creme flip denne sæson. 

Det er Forever & Ever, White Out. Selv i dag har den creme blomster, selvom nogle af de gamle blomster, som har siddet på planten hele sommeren er blevet rosa og grønne. Den har set skøn ud sammen med rosen Kronprinsesse Mary. En meget blomsterrig hortensia. 

Som det fremgår, står også den i krukke.

Her er endnu en panicualata. Det er lillesøsteren til Limelight og hedder Little Lime. Den blev købt i foråret og står i en krukke et meget skyggefuldt sted, og var lidt længe om at komme i gang med at blomstre. Jeg troede slet ikke, at jeg ville se blomster i år, men pludselig tog pokker ved den, og den har blomstret som en gal. Selv nu står den med knopper.
Billederne ovenfor er taget i eftermiddag. Den er svagt gulgrøn i udspring, men bliver på denne årstid efter et stykke tid svagt lyserød, som det kan ses.
Den er kun ca. 60-80 cm høj men til gengæld kaster den sig ud til siderne og bliver lige så bred.
Det øverste foto er en blomst, som er sprunget ud en af de sidste dage og det nederste er en ældre blomst.

Her er det Magical Four Season, Amethyst i maj måned.

Og her er et billede af Amethyst taget i eftermiddag.

Jeg har flere hortensiaer, og selvom de fylder lidt vel rigeligt i min lille have, vil jeg ikke undvære dem. De giver smil og glæde fra maj til november.

Lidt af det nye som fandt vej til min lille have denne sommer

Den forholdsvis nye Austinrose Princess Anne flyttede ind i min lille have i foråret 2014. På Austins hjemmeside står der, at det er en lidt anderledes rose, og det er det. Den er sund, grokraftig og og har en speciel farve og form. Jeg fik den store flotte pink Cleome i baggrunden forærende af en veninde, og de to har været et smukt makkerpar gennem sommeren. Skal lige sige, at Princess Anne også er flink til at remontere.

Nu vi er ved prinsesserne, så kunne jeg ikke stå for Poulsens Kronprinsesse Mary. Den har den lækreste cremegule farve, de dejligste buttede knopper og er smuk skålformet i udspring. Den dufter også meget dejligt.

Austinrosen Claire Austin blomstrer non-stop. Knopperne er gule om sommeren men udvikler sig til de fedeste lækre cremede og meget fyldte blomster i udspring. Den er vidunderlig. Jeg har endnu ikke plantet den ud, men har besluttet at den skal have en fremtrædende plads i et dalbystativ.
Den kan blive til en lille klatrerose. 

Dette foto er også Claire Austin! Det er taget den 14. oktober, og det er tydeligt, at vejr og årstid har ændret rosens udseende. Det skal dog siges at den i udspring ligner sig selv. Hvis ikke jeg vidste, hvor skøn den er, ville jeg nok have fået et chok over denne knopfarve.

Syrenen Primrose var afgjort ikke et impulskøb. Tante Grøn og hendes prins havde sat griller i hovedet på mig, og jeg jagtede rundt på flere planteskoler for at få et ordentligt eksemplar. Det lykkedes til sidst, og lykkelig var jeg. Som det vist fremgår, har jeg i år haft et lysegult flip.
Denne lysegule farve er uimodståelig og pragtfuld.

Det lille dværgferskentræ, Prunus persica Nana, var et impulskøb. Jeg synes det så sødt ud, og da jeg googlede for at få lidt info om træet hos forhandleren, opdagede jeg, at det bliver fyldt med lyserøde blomster om foråret - så vupti - stod det i kurven. Det er vist lidt sart, så det kommer ind i det grønne plastikhelvede denne vinter. Jeg håber meget, at jeg kan få det til at overleve vinteren.

Da jeg sad og kiggede på sommerens billeder for et par dage siden, var jeg meget overrasket over, hvor mange nye ting, der havde fundet vej til haven. Der er nok til adskillige indlæg.

Sommerens afgrøder

Ja, overskriften er lidt sarkastisk, for hvor mange "afgrøder" kan der lige være på 200 m2, når haven også skal indeholde oceaner af roser, storkenæb, hortensiaer og 1 milliard andre stauder, træer, Kagehus, skur, terrasse osv.? Men mit hjerte higer efter den småvilde cottage stil, så spiselige vækster må der til. Helst nogle som jeg vil elske at sætte tænderne i.

Kirsebærtræet ovenfor stod i haven, da jeg overtog den. Desværre ved jeg ikke, hvilken sort det er. Træet har de dejligste kirsebær i Verden. Jeg elsker kirsebær, og disse er uovertrufne. De behøver ikke en gang være fuldmodne for at smage godt. 

Jeg fordrer fugle hele året, og det er en stor fornøjelse at se dem guffe mad fra træer og buske både sommer og vinter. Her er det et egern, som er på rov om foråret.

Jeg dyrker ikke jordnødder, men synes lige at I skulle se denne lille frækkert, som tit kom på besøg hos fuglene denne sommer. 

Jeg hænger også fedtboller og jordnødder ind i den kæmpestore rhododendronbusk.

Den var slet ikke bange for mig, og som det fremgår kunne jeg komme meget tæt på, uden den stak af.

Hvem kan ikke lide hindbær? Uden orme tak. Jeg købte denne tørre tingest i det tidlige forår. Det er efterårshindbær (de får ikke orme), Autumn Bliss. Den er plantet over i en meget stor zinkpotte, og selvom jeg kun har den ene busk, finder jeg den både smuk og de dejlige bær har afgjort ikke skuffet.

Busken har vokset sig stor og frodig. Jeg plukker stadigt bær fra denne ene busk disse dage, og selvom jeg ikke bliver mæt, er smagen og det faktum at de er "hjemmelavede" en rar tanke.

Billedet her er taget i oktober.

Disse javertusser bliver ikke en gentagelse. Det er Exquisa kartofler, og selvom de blev sat i nymodens sorte kartoffelspande, som blev viklet ind i groft hessian, var de afgjort ikke skønne at skue, og jeg har på fornemmelsen, at løvet som lagde sig lidt ind over de omkringstående potter med dahlia o.a. var årsag til at de tog skade. 

Løvet er som bekendt giftigt, og bladene på de andre planter blev gullige. 

Gammeldags brombær gror vildt omkring min lille have, og nogle af dem får lov at blive, for de smager rasende godt.

Denne stritpind blev købt i april og skulle forestille et æbletræ. Det er podet på en lille og langsomt voksende stamme (M9) og sat i en meget stor lerpotte. Det er Discovery, og jeg havde ikke ventet, at der kom æbler på i år.

Men sørme om ikke det producerede 3 stk. velsmagende æbler. 

Hvad? Spiser hun blomster? Nej, det gør jeg ikke, men jeg kunne ikke finde et eneste foto af min gammeldags jordbærkrukke med jordbær. Bortset fra dette. Hvor man skal være særdeles årvågen for at få øje på krukken i baggrunden, hvor man kun kan ane ét lille jordbær. Men dette sommebillede fik mig til at smile. Det oser af sommer. Og der kom masser af jordbær. Jeg plantede både Honeoye og Korona, så der var jordbær over en længere periode. 

De fik ikke hverken meldug eller andre ubehagelige sygdomme.

Jeg havde også jordbær i en hængende kurv. Jeg kan vældig godt lide løvet, og på denne årstid får planterne flotte høstfarver.

Jeg har beklageligvis haft travlt med dit og dat og derfor ikke fået blogget meget i den forgangne sæson, men da jeg her til aften kiggede igennem sommerens billeder, blev jeg overrasket og glad. Det var et dejligt gensyn. Hvorfor glemmer jeg dog så hurtigt, hvor dejligt det hele var denne sommer? Måske fordi haven lige nu ligner noget, der er løgn? KORS, hvor skal jeg nå meget inden Kong Vinter for alvor melder sin ankomst, men efter at have set på billederne fra denne sidste sæson, har jeg fået helt blod på tanden. Hvis bare det nu ikke ville øse ned, når jeg endelig har fri og tid .......

Jeg vender tilbage en anden dag snart med flere opdateringer fra sommeren 2014. Jeg må vist også hellere få opdateret rose- og klematis siderne, for der flyttede flere nye ind denne sommer.