Jeg har et par gange været på rosenudstilling, og hver gang er jeg faldet pladask for Madame Alfred Carrière. Den er meget svagt lyserød til hvid, dufter som englene synger, yndig at se på og tilmed skyggetolerant. Den måtte jeg eje. Men hvor skulle jeg dog gøre af den?
Allersidst på sommeren 2011, købte jeg en jern-rosenbue, som jeg satte ved indgangen til min lille have. (Jeg har for nylig erfaret fra Claus Dalbys blog, at Bilka vist får nogle gedigne rosenbuer til foråret. Det kunne han godt have sagt noget før, for så havde jeg sandelig ventet.)
Jeg heksede rundt for at finde 2 flotte eksemplarer. For én var da ikke nok. De var ikke til at drive op, og de var tilmed udsolgt fra leverandøren, fortalte et hav af planteskoler mig! Det lykkedes at finde 2 hæderlige eksemplarer i 2 forskellige havecentre. Jeg er ikke god til at vente. Når beslutningen er taget, skal det være NU! En på hver side blev plantet sammen med en klematis Prinsesse Alexandra.
I forgårs sad jeg så og surfede på nettet i en anden forbindelse og faldt over ovenstående billeder af rosen. Du godeste! Hvad har jeg dog tænkt på? Jeg må have mistet forstanden. For rosenbuen er ikke en af de enorme Dalby-buer. Og så har jeg plantet 2 stk. sammen med klematis. Mine eksemplarer blev sat i september, så de er jo endnu små babyer. Tror jeg kommer til at lave en lille hylde uden for lågen med en hæksaks og machette. For det går da vist galt!