Filipendula Rubra "Venusta"
Sådan var det også i dag med mjødurten Venusta. Løvet ligner grangiveligt marihuana, men det er det altså ikke. Det er atter en lyserød candyflos sky, som jeg ikke kunne stå for. Den skulle egne sig mest til store haver, men det kunne jeg ikke tage mig af, da jeg købte den, for saksen er vel opfundet. Den står i halvskygge og er ikke blevet 2,5 m høj, som den vist kan blive. Den holder sig på de ca. 150 cm.
Lige over for står lidt blandede syrlige bolcher i krukker. Det er cleome, senoria rosalita, hosta, petunia Picasso, verbena, hortensia og limefarvet helicrysum petiolare.
Lupin Pink Javelin
Jeg såede Pink Javelin i foråret, og de er lige sprunget ud. De står i krukke på terrassen, så jeg kan sniffe dem, hver gang jeg går forbi. De dufter nemlig skønt.
Denne dejlige hortensia var halvdød, da jeg købte den sidste år.
Den er blevet lidt forkælet og er blevet stor og flot i år. Yndige blomster med yndig farve.
Dværgfersken
Sidste men ikke mindst går det fremad med mit lille ferskentræ. Det er ikke en gang blevet forkælet, siden jeg købte det sidste år. Det trænger til ny jord og ny krukke, men har sat MANGE frugter i år. Troede ellers at jeg skulle ud og lege bi i foråret, for det blomstrer ekstremt tidligt, før der er mange insekter på vingerne. De må have været henne og kysse blomsterne, uden at jeg har set det, for jeg har måtte fjerne mange frugter, for at give de tilbageblevne en chance.