Hydrangea paniculata Early Sensation er ved at skifte farve fra den smukke cremede til lyserød.
Begge billeder er taget i eftermiddags.
Som det fremgår, er det ikke alle blomsterne, der har ændret farve.
Planten er opstammet og står i krukke, så den troner ca. 2 m op.
Hemerocallis Gentle Sherpherd står også i krukke. Dagliljer er skønne,
og denne er superdejlig med sine cremede kronblade og limefarvede midte.
Den står ved vandhullet, hvor bladene også passer godt ind.
Lige i øjet.
Kronprinsesse Mary blomstrer stadigt. Den står også i krukke ved vandhullet og har bunkevis a knopper. Det kan man næsten kalde en stedseblomstrende rose.
Normalt interesserer blomsterne på hosta mig ikke så meget. Denne hosta plantede jeg ud i et bed sidste efterår, fordi planten skulle blive meget stor.
Det er den nu ikke blevet, men den har mange og smukke blomster.
Det er tid for stokroser. Denne lyserøde af slagsen står i min lille have.
Min have har ikke fået så meget regn, men blæsten har været lidt skrap. Der er ikke mange planter, som ikke står i nærheden af en rose,
og bladene på flere planter er blevet lidt forrevne på tornene.
Jeg var til frokost denne weekend, og uden for stod der er skov at stokroser. Skønt!
Synd i ingen vand har fået, håber i snart får noget. Hemerocallis Gentle Sherpherd er virkelig smuk, jeg har planer om at besøge en Lilje samler have i denne uge, jeg er spændt på hvor mange de har og hvilke.
SvarSletJeg vil holde et vågent øje med din blog, så jeg kan se, hvad du hitter ud af.
SletJeg er ny læser og kan bare sige at jeg egentlig var på vej i seng, men så røg der lige en time med at skimme indlæg på din blog. Dejlig tilgang til både haveliv og blog du har. Jeg er i øvrigt også Vangedeborger. Har haft have i 8 år men først fået øjnene rigtigt op for havens glæder de sidste par sæsoner. Nu kan jeg ligesom dig heller ikke gå forbi et sted med blomster uden at det kribler i mine hænder.
SvarSletHolder du mon åben have nogle gange?
Tusind tak for roserne! Dem sætter jeg pris på.
SletNæ, jeg har aldrig holdt åben have, og når jeg taler med bloggere, som har mere travlt end en bi om sommeren, op til at de skal holde åben have, tænker jeg altid "godt det ikke er mig". Det er dog ikke helt umuligt, at jeg på et tidspunkt åbner havelågen på klem for mine læsere ;-)
Jeg kan godt forstå dig! Haven er jo trods alt for een selv... Din have ser bare så skøn ud. Jeg finder den nye bog hvor din have er med i og lader mig inspirere der :-)
Sletog hold du bare øje. Man ved aldrig hvad jeg kan finde på :-)
SletHej Nette
SvarSletJa det er godt vi har kalender!
Lækker limegrøn daglilje:)
Og ja hostablomster er ved at blive "in" og det er der bestemt ikke noget at sige til!
Ha en dejlig ny uge!
Normalt er jeg kun til blomsterne hos hosta Fragrant Bouquet, som i sandhed dufter kraftigt, men når en hosta skyder så mange blomster af på én gang som ovenfor, what is not to like :-)
SletBåde Early Sensation og Gentle Shepherd er da helt vidunderlige (alene navnene...).
SvarSletVi har simpelthen fået så meget regn at det MÅ blive en frodig august, når velsagtens sommeren også MÅ kommer forbi igen. Jeg har dog ikke besigtiget "skaderne" efter al regnen.
Skønne stokroser.
Ja, roserne har fået tæsk af vejret i år, så det er godt, at der er andre dejligheder at glæde sig over.
SletJa, det er lidt trist med det 'sommervejr' - specielt når man har ferie.
SvarSletSmukke blomster, Gentle Sherpherd mangler jeg vist i min have :-)
Claus Dalby har nævnt den i mange af sine bøger, og den stod på min ønskeliste længe, inden jeg fik den købt. Den ER virkelig smuk og dejlig.
SletJeg har lige opdaget blomster i min Gentle Shepherd, så der er lidt håb forude. Derimod er der ikke meget håb for min Kronprinsesse Mary, den har det rigtig skidt i bedet. Sjovt sådan en forskel der er på de forskellige roser, min Mary får ikke mange chancer mere, den ser skidt ud hvert år.
SvarSletMærkeligt. Får den sol nok? For hvis min kan klare 2. sæson i en krukke, er det mystisk. Den stod lidt for mørkt i foråret, og fik en smule meldug, men det forsvandt hurtigt, da jeg flyttede den til et mere solrigt sted.
SletKære Nette den daglilje og rose er vanvittige flotte, får lyst til at styrte op i plante centeret. De frister. Lidt trist vejr men godt for regnvejrstønden. Men det ville ikke gøre noget med lidt varme. Der skulle komme lidt fredag lørdag. Kh Tina
SvarSletJa, sådan kan man inspirere hinanden. Du her til gengæld igen gjort mig varm på Jubilee Celebration. Den har jeg kredset om i et par år. Har ingen steder at gøre af den. Men kors hvor er den dejlig. Og anderledes.
SletDer er ikke så meget sommer over dette vejr. Din daglilje er meget skøn. Det er dejligt når hortensia skifter farve, det gør min Limelight også.
SvarSletPå samme måde som jeg har "noget" med roser, klematis, storkenæb og ...... en massse andre har jeg også "noget" med hortensiaer. Hvert eneste år hopper der nogle nye op i kurven. De tilfører haven noget skønt på denne årstid. Jeg har efterhånden en hel del. Sidste år købte jeg Limelights lillesøster Little Lime. Den har de samme limefarvede blomster, som skifter farve om efteråret. Den bliver kun ca. 1/4 af Limelight og står i krukke. Den skifter dog ikke farve endnu hos mig.
SletHej Nette.Du har da ret......................man skulle ikke tro at det var højsommer lige nu.
SvarSletMen dine blomster ser dejlige frodige ud selvom os her omkring hovedstaden ikke har fået så meget vand.
Smukke blomster du viser.Er vild med både den smukke hortensia og liljen.Men hostablomsterne kan nu også godt være med.
Mine stokroser får altid sådan nogle grimme blade...................men blomsterne er jo så smukke.
God dag knus Jette
Jette, jeg har ladet mig fortælle, at det det er vigtigt at vande stokroser meget for at undgå rust på bladene. 7-9-13 har jeg ikke rust på mine.
SletHej Nette :-)
SvarSletJeg tænkte på dig, da vi drog til Rosenfestival i Bogense igår! Det var nu slet ikke så fantastisk som forventet. Til gengæld mødte jeg Ernst Jensen og fik indkøbt et par poser mirakelpulver til mit nye rosenbed.
Duftende hosta? Den må vist lige undersøges nærmere - kors der er jo så mange dejlige hosta!
Mine stokroser - som kommer op allevegne - bliver ikke vandet og står i sol, får rust hvert år. Jeg slog op at det er en spore som lever i taks! Og det har naboen masser af - skræk og ve!