Astilbe
Nu er den endelig sprunget ud, og ligner candyfloss, som man får lyst til at kramme.
Stjerneskærm Roseninfonie
dukker op flere steder. Det er en af de stauder, som jeg rigtig godt kan lide,
og derfor næsten ikke kan få for mange af.
Geranium Rose Clair, achiellae Pretty Belinda og nogle selvsåede achiellae.
Achiellae (rølliker) bliver tilsyneladende anderledes, når de selvsår sig. Jeg havde ikke andre typer rølliker sidste år end Pretty Belinda, da løvet af disse hvide dukkede op tæt på de lyserøde Pretty Belinda. I min naivitet troede jeg, at de ville blive lyserøde, men næ nej, de blev hvide.
I fredags havde jeg hidkaldt min hæk-klipper-hjælper, og bad ham sakse ovenstående ned. "Nej da. Det er det pæneste i hele haven", sagde han sørme. Dertil skal lige nævnes, at han uden at blinke slagtede mine nyplantede hvide violfrøstjerner, hvide splendide, og trampede et område med kulsukker, geranium phaeum og slangeurt ned! (Jeg begik den fejl at køre på værksted med min bil i en times tid). Han er farlig at vende ryggen til. Han er eminent til mange praktiske ting, men synes alvorligt talt at jeg har ALT for mange blomster, og fatter ikke det med den fortættede stemning.
Der skal være plads og luft mellem planterne, synes han.
Der skal være plads og luft mellem planterne, synes han.
Poulsen rosen Ghita
Sandt at sige står den på lange bare ben, men den blomstrer fint i toppen endnu, og det er jo ikke så ringe, nu hvor de fleste roser tager en pause.
Ja sådan er der forskellige meninger om tingene. Ham ville jeg heller ikke vende ryggen til i 2 min. :) Bent synes også, at mit står for tæt, men i år er alt så frodigt, at det ikke er nemt at styre.
SvarSletNej, især ikke hvis man ikke nænner at bruge saksen.
SletSmukke, smukke billeder! Jeg har også erfaring for at rølliker for det meste bliver hvide, når de selvsår sig, så de bliver rykket op med det samme, jeg ser farven!
SvarSletJeg må se at få aflivet de forkerte, inden de laver for mange farveulykker.
SletHej Nette.Ja !!! det var som talt ud af munden på min mand.Og det er måske også sværet at svæve op over alle dine blomster for den stakkels mand.
SvarSletMen er vild med din smukke astilbe og stjerneskærm.
Dit billede af Ghita rosen er vist noget smukkere end mit.
Rigtig god dag knus Jette
Nu bad jeg ham ikke om at svæve, men derimod at stå på en stige. Og det er da næsten det samme som at svæve :-)
SletUha - så er det med at finde en grimasse der kan passe ;)
SvarSletTror nu nok jeg ville ha svært ved det...
Jeg har valgt at fjerne mine rølliker helt. Havde både lyserøde og helt røde men de begyndte at blande sig med hinanden så farven nærmere blev orange og de væltede rundt. Så nu er det slut med dem.
Synes også Ghita renaissance er så smuk! Jeg har den også.
Mange hilsner Vibeke
Orange rølliker. Oh gys. Ja og så dufter Ghita utroligt dejligt også.
SletHyggelig med hagevenner, selv om jeg er enig med deg i at blomstring tett i tett som i din dejlige have er nydelig:) Smukke blomster:)
SvarSletMange tak Ingvill!
SletJeg kan ikke lide astilbe, men denne lyserøde skønhed er da helt formidabel. Lige til at kramme, som du skriver :)
SvarSletJa, denne astilbes blomster minder utroligt meget om Filipendula rubra Venusta, som jeg for øvrigt også har, men den er ikke sprunget ud endnu. Jeg fatter ikke lige, hvorfor du ikke kan lide astilber, men lad nu det ligge :-)
SletHvor er det skønt med gensynsglæde, når blomsterne viser sig. Jeg elsker Astilbe og stjerneskærm :-)
SvarSletHaha din havemand har jo ret i at det er smukt selvom røllike er lunefuld;)) Men uha som han har trampet rundt - jeg håber at de nedtrampede klarer at rejse sig igen.
Næ-nej Lisbeth. De nedtrampede er gået til de evige blomstermarker. Da jeg så det nedtrampede og forfærdet sagde:
Slet"Hvad er der dog sket her???", var hans svar:
"Ja, men jeg kunne ikke komme til. Nu skal jeg nok hente spaden og rydde op."
Mig: "SPADEN. NEJ NEJ."
Ham: "Jamen, hvordan skal jeg så rydde det op?"
Mig: "med en saks. Vi må klippe det nedtrampede ned."
Ham: "???????? Er du nu sikker på det?"
Lisbeth, behøver jeg fortsætte? :-I
Så mange lekre blomster du har i hagen din. En nydelig blogg har du også. Jeg legger meg til som følger hos deg. Nyt sommerdagene.
SvarSletJannicke
Tusind tak Jannicke. Du er hermed læser nummer 200 :-) Velkommen til.
SletUha...
SvarSletJa Ulla. Uha!
SletDe der mænd og deres maskiner dem skal man passe på, min jokkede lige de fleste af mine stokroser ned i dag da han skulle klippe hæk. Nu ser hækkene rigtig fine ud og jeg skal rundt og rede planter. tror vidst jeg skal have sådan en candyfloss Astilbe på ønske listen
SvarSletJa, candyfloss må man have, hvis man kan lide de lyserøde pasteller.
SletJeg er begejstret for stokroser, og jeg håber for dig, at du kunne redde nogle af dem.