Godt Nytår

Alle læsere ønskes et rigtigt godt og frodigt nytår!

En speciel tak til alle jer, som har kommenteret og på andre måder inspireret mit haveliv.

2013 var for mig et år med mange skønne haveoplevelser og nye havebekendtskaber.

Jeg bliver til stadighed imponeret over den gæstfrihed, man møder ude i det danske haveland, og jeg vil også sige særlig tak til de mange, som har givet mig adgang til deres skønne haver. 

 

Lige nu hvor næsten alt i haven er brunt, er det ikke til at forstå,

hvor dejligt der er om sommeren,

men jeg har kigget lidt i mine fotos fra 2013, og glæder mig allerede helt vildt til det nye haveår.

 

Rose de rescht

Harlow carr

Arvensis splendens

Reine des violettes og digitalis

Krukker på terrassen

Heidi Klum stod ligeledes i krukke på terrassen

Mmmmmm duften af syrener

Udsigt fra bænken

Og den anden vej tidlig sommer

Vi ses i det nye år

 

Tante Grøns glasdrømme

Jeg forstår til fulde Tante Grøns og Syrenprinsens drømme om et orangeri. Og lur mig om ikke en vis hr. Dalby har gjort de brændende drømme svære at glemme igen. Deres have er allerede en helt vidunderlig skønhedsplet, som bringer glæde til både dem selv, og andre der besøger den, og nu ....... er den blevet beriget med et vidunderligt orangeri fra Pavillon Danmark. Hvis I er nysgerrige efter at se, hvordan det ser ud, kan I gå ind på Pavillon Danmarks blog og følge med i Tante Grøns trin for trin beretning om, hvordan drømmen har materialiseret sig. Jeg glæder mig i den grad over, at den lille familie på det vindomsuste Mors nu går en spændende vinter i møde.

Billedet er tyvstjålet fra Pavillon Danmaks blog. Gå ind og følg med I Tante Grøns føljeton.

 

Hvis I som jeg nyder Tante Grøns skiblerier, er her et hot emne til jeres juleønskeliste, hvis ikke I allerede har den. Bogen er en sjælefuld godtepose for haveelskere.

Den hvide have - skal - skal ikke?

De seneste 3-4 år er jeg fartet på bogmesse i henholdsvis Forum og Bella Center, og har i den anledning bl.a. revet den sidste nye Claus Dalby bog ned fra hylden. Det har været som barndommens jul med forventninger og sommerfugle i maven af spænding. Og bøgerne har aldrig skuffet. Tvært imod.

Jeg følger altid med på Claus Dalbys blog, og har læst det om bogens tilblivelse, som der har været skrevet om der. Og jeg indrømmer blankt, at jeg tænkte, at dette nok var en bog, som jeg kunne springe over. For min have er lille, og allerede proppet godt til. Ganske vist er det lille bed omkring mit vandhul holdt i hvide og helt sarte gule farver, men jeg kan ikke få plads til mere, om så mit liv afhang af det.

Men så. Den gode hr. Dalby lagde appetitvækkere på sin blog, som fik mig til at tænke "mmjaa måske. Det ser ikke så tosset ud". Da linket til hurtigbladresiderne kom på, kunne jeg ikke styre mig.

Den hvide have kom med hjem. Og Gudskelov for det. Dette er igen en Dalby bog, som man kan svømme drømmende hen i, blive inspireret af, få lyst til at flytte ind i, blive klog(ere) af og i det hele taget få en ordentlig omgang have-energi af. Det er ligegyldigt, om man er til pang farver eller tone i tone.

Hvem skulle have troet, at en moppedreng i stort format på 416 sider om blot det hvide spektrum ikke ville blive småkedelig? Ikke jeg. Bogen er et El Dorado for haveelskere. El Dorado er legenden om et land, som hver dag blev dækket af guldstøv. Og der er sandelig masser af guld at finde i denne bog. Hvad enten man er til det sirlige, det vilde, det ordentlige, det stramme, det designede eller kreative, så er der masser af vidunderlige ideer at hente. Til en kæmpehave eller et lille bed.

Jeg har læst indlæg på Claus Dalbys blog, hvor læsere efterlyser mindre bogformat. NEJ! For CDs bøger er et paradis af forskellige fotos. Og det er netop disse fotos, som på smukkeste vis illustrerer, hvordan man skaber stemning og udtryk. Hvorfor sidde med en lille bog fyldt med tekst og små billeder, når man kan svælge i smukke og store fotos?

Er man i tvivl, om man skal anskaffe sig denne bog, skal man spørge sig selv, om hvorvidt man finder det spændende at se, hvorledes andre har indrettet deres haver, om man kunne tænke sig at se såvel kendte som ukendte hvide vækster i nye sammenhænge, om man er interesseret i at nyde smukke stemningsfulde fotos af såvel kendte som ukendte haver med bede i den hvide skala. Om man vil inspireres. Det har altid undret mig, at mange har anskaffet de samme vækster i deres haver, men at haverne ser så helt og aldeles forskellige ud. Har forskellige stemninger. Den hvide have viser eksempler på dette fænomen på smukkeste vis.

Dette er - med andre ord - en vidunderlig og smuk bog.

Billedet øverst er tyvstjålet fra Claus Dalbys blog.

Til Hanne

"I dybet af jeres håb og længsler ligger jeres tavse viden om det hinsidige;

Og som frø drømmende under sneen, drømmer hjertet om forår.

Hav tillid til drømmene, thi i dem er porten til evigheden skjult.

Jeres frygt for døden er blot hyrdens skælven, når han står foran tronen og venter på,

at kongen skal lægge sin hånd hædrende på ham.

Er hyrden ikke bag sin skælven opfyldt af glæde over, at han skal bære kongens tegn?

men er han ikke så meget mere opmærksom på sin skælven?

 

Thi hvad er det at dø, andet end at stå nøgen i vinden og at smelte sammen med solen?

Og hvad betyder det, at åndedrættet ophører,

andet end at det frigøres fra sin hvileløse rytme

og kan opstå og udfolde sig og ubetynget søge mod Gud?"

- Kahlil Gibran, Profeten



Praktiske vinterforanstaltninger alle gode gange 3

Jeg har desværre intet drivhus. Ingen garage. Ingen carport. Ingen overdækket terrasse.

Til gengæld har jeg ca. 100 krukker i alle mulige størrelser - med og uden stauder.

Så hvad stiller man op med dem, når Kong Vinter banker på?

Jeg har ganske vist et lille havehus,

men pokker skal stå i at have beskidte krukker med orme og biller derinde.

Og dog. Havemøblerne er allerede vasket af og sat herind, og det sædvanlige lille spisebord, bliver flyttet over under et vestvendt vindue, beklædt med voksdug og fyldt op med krukker.

Der bliver også fyldt op med krukker under udhænget til Kagehuset
med høje opstammede stauder og roser i.

Udhænget på Kagehuset er ca 1,25 m.
 

Men hvad gør man med resten? Det er ikke frosten, som tager kål på stauder i krukker.

Ejheller er det frosten - alene - som sprænger krukkerne. Det er nedbøren.

Derfor har jeg de sidste par år investeret i nogle drivhustelte.

Idéen fik jeg, da jeg på Claus Dalbys blog så, at han havde fået fremstillet et gigantisk telt,
som blev sat op over hans Sunken Garden. Og lidt Dalbysk har man vel lov at være.

I 2011 købte jeg dette lille rædselsfulde telt i Harald Nyborg.

Det var 180 bredt, 142 dybt og kun 0,80 højt.
Det var noget bras og dækkede slet ikke mit behov, så det røg ud næste forår.

I 2012 købte jeg i stedet dette lille telt i England.
Tænkte at krukkerne kunne stå i lag.
Det var ca. 1,42 m bredt, 0,72 m dybt og 1,97 m højt.
Det var heller ikke stort nok, og kvaliteten var dårlig.
Stængerne bøjede hurtigt under vægten af krukkerne på hylderne.
Det røg ud i foråret.
Alle gode gange 3. I år har jeg igen købt et telt i England

Dette er 2 m bredt, 1,25 m dybt og 2 m højt

Det er ganske givet heller ikke stort nok, men der er grænser for,
hvor meget plads jeg har til at sætte et telt op i min lille have.
Jeg har tænkt mig at kaste 2 europapaller ind på jorden for at få det hele op fra den fugtige bund.

Min søde havehjælper har skåret nogle lange træpinde til, som er banket ca. ½ m ned i jorden,
og sat fast til teltet med strips. Dette er gjort i alle 4 hjørner.
Teltet var i forvejen sat fast til nogle jernpinde, som var banket ca. 20 cm ned.
Det flyver ingen steder!

 
Der er udluftnings "vinduer" i 2 sider.
Plastikken kan rulles op og nettet forhindrer insekter i at flyve ind.
Kønt er teltet ikke. Håber det klarer vinteren bedre end de 2 forrige.
Jeg ville enormt gerne have et lille bitte rigtigt smukt drivhus! Suk.
Desværre har jeg kun et i fantasien.

Med sådan et hæsligt telt er det godt, at jeg har noget andet at kigge på, selvom det snart er vinter. 

Uorden i efterårshaven

Jeg indrømmer det blankt. Jeg har været ALT for lidt i haven den sidste måneds tid. Det er kun blevet til nogle franske visitter, og det kan nu ses. Årstiden er ellers til mange og vigtige gøremål, hvis haven skal stråle til foråret og sommer. Suk. De forskellige gøremål har nu hobet sig op, så jeg knap kan finde ud af, hvor jeg skal ende og begynde.

I dag da jeg endelig kom ned i haven (som ligger for enden af en lille sti på ca. 60 m bag ved ejendommen) iført havetøj klar til at smøge ærmerne op, blev jeg mødt af disse roser ved indgangen til Kagehuset. Normalt går jeg rundt og kigger på rosenknopper og gætter mig til, hvornår de vil springe ud, men disse kom næsten som et chok for mig, hvilket er et tydeligt bevis på, at jeg har været ALT for lidt i haven. Awakening her er kun ca 2½ år gammel, og har i år sendt meget lange skud i vejret, som jeg skal have bundet fast, inden efterårsstormene knækker herlighederne. Dette er tilfældet med en del af mine roser.

Det grønlilla hjørne er ved at visne ned, og krukkerne skal tømmes og sættes i læ. Jeg har dog svært ved at tømme krukkerne endnu, for de skal have lov at visne helt ned. Det klarer frosten nok om ikke så længe, men jeg kan jo ikke stå med 100 krukker og tro, at jeg kan klare det på et par timer en eftermiddag. Jeg må vist hellere se at komme i gang.

Igen i år har jeg købt et drivtelt, som skal stå her. Det er 3. gang - tredje! - at jeg investerer i et drivtelt. Et stort grønt hæsligt et af slagsen. Men da jeg ikke har hverken carport, garage, drivhus eller andet, må jeg gøre noget. Denne gang håber jeg, at det holder.

Men planterne er ikke døde endnu.

Slet ikke. Edderkoppeplanten her er stadigt værd at se på.

Rundt om i haven har jeg stadigt masser af Cosmos Gloria. Dem såede jeg i det tidlige forår i vindueskarmen, og det bliver jeg nødt til at gøre igen, for de har tilført haven smukke blomster hele sæsonen. Også de kan endnu.

Men det her er noget rod.

Vandhullet blev ryddet for visne blade og nøkkerøser, springvandet blev taget op og et net blev spændt ud, så der ikke falder 1.00.000.000.000 blade ned og rådner i vandet. Der står et kirsebærtræ lige ved siden af. Da jeg efter endt dont, sad inde i Kagehuset med en varm kop te og kiggede i et nyindkøbt haveblad, fik jeg øje på nogle gråspurve, som hoppede fortvivlede rundt ved nettet, da de ikke kunne komme til at drikke vand. Det havde jeg helt glemt! Vandhullet benyttes både som badeanstalt for havens fugle og til at drikke fra. Jeg har også set en sky missekat komme og drikke flere gange. Ud igen og fjerne nettet fra et hjørne. Der gik da heller ikke mere end et par minutter før spurvene var tilbage for at tage sig en dukkert fra stenene, som ligger på en hylde øverst i hullet. Få minutter efter de var færdige med at soignere sig, kom en lille gærdesmutte, som ligeledes var taget på badeanstalt. Hvor kanonhyggeligt at sidde inde i varmen og kigge ud på alt rodet. I morgen må jeg vist fortsætte oprydningen.

Jeg har en del nye planter, som skal i jorden. Denne helt skønne phlox fik jeg af en veninde for en lille måneds tid siden. Den skal plantes ud sammen med alle de andre frække planter, som er hoppet op i min kurv forskellige steder. Jeg er knap begyndt at dele og fordele stauder endnu. Og jo. Så er der også lige nogle hundrede løg, som skal i jorden. Og .............. suk. Jeg trænger til nogle fridage.

Efterårshaven & Sysler

Selvom min have er lille, har jeg en liste så lang som et ondt år med ting jeg skal have gjort, inden frosten og måske sneen sætter en stopper for aktiviteterne. Dahliaknoldene skal f.eks. op af krukkerne og pakkes i kælderen, men det varer forhåbentligt en måneds tid endnu. I dag hoppede der to frække dahlia op i kurven uden forlov. Jeg kunne slet ikke stå for dem, og kunne sagtens se, hvor vidunderlige de ville være med dahlia Stars Lady, Stolze von Berlin, Christine, lyserøde lathyrus etc.

Den nye Dahlia Karma Prospero til venstre og Dahlia Christine til højre.

Dahlia Karma Prospero til venstre og Dahlia Star's Lady. Nederst kan man lige ane en lille dahlia ved navn Rose Quartz. Den er lille, sød og med mørkt løv.

 Der er stadigt en del roser, som blomstrer og derfor må jeg ud med saksen og afpudse dem i takt med, at de visner. På den måde kan jeg fortsat nyde roserne, selvom der nu kun er få tilbage.

Austinrosen Wisley 2008 (ikke at forveksle med Wisley)

Der er også stadigt gang i Eden Rose, og mange roser har masser af knopper. Jeg er dog ikke sikker på, at de når at springe ud. Men måske.

Her er det Rose de Rescht, som har blomstret som en vild og vanvittig hele sommeren.

Jeg klipper også visne blomster af Cosmos Gloria, som jeg har flere steder i haven. Dette eksemplar er blevet over 2 m høj. Det må være Dalby mulden, som har sørget for god næring helt fra foråret.

Denne rosenslynger har jeg lige som Cosmos Gloria også selv sået i det tidlige forår. Jeg troede aldrig den skulle blive til noget. De små sytråde, som skulle forestille plantespirer, så noget sølle ud, men den har sandelig taget revanche. Den er dog helt vedligeholdelsesfri. Næsten alle andre planter  skal der nusses om, men ikke denne. Den skal blot vandes.

 

Alle ovenstående billeder er taget her til aften.

Denne kejserbusk står mørkt mod nord.

Jeg er ikke så pjattet med den, men nu får den en chance mere som opstammet. Jeg var lidt i tvivl,  men jeg fandt ørnenæbbet frem for et par dage siden, og nu ser der således ud:

Så må vi se.

Det er begyndt at blive småtidligt mørkt. Og koldt. Så er det rart, at man kan gå inden for, mens man stadigt er i haven.

Dette billede af Kagehuset tog min havenabo, Cilotte, da hun kom daffende ned i haven i går aftes for at få en varm kop te, lidt hygge og snak om indkøb af forårsløg, som skal lægges .... snart.

Inden for er der tændt op i ovnen, og på denne årstid bliver der lynhurtigt 25 grader.

En dejlig måde at afslutte dagen på.

Ikke kun roser

Roserne fylder godt i min lille have, men der er mange andre vækster. Takket være Claus Dalbys blog, haveveninder som er kommet til via bloggeri, haverejser og besøg rundt om i landet, har jeg efterhånden fået proppet så mange forskellige planter ind, at der er noget at se på fra tidligt forår til efterår. Jeg har ikke udtænkt og planlagt det hele på én gang, men ladet mig inspirere. Jeg har skam lavet planteønskelister, men må nok indrømme at jeg også er lidt impulsiv. Her er nogle af de planter, som gør sig lige nu:

Edderkopper fra Odenia og sommerfuglebusken som jeg flittigt klipper visne blomster af.

Selvsåede cosmos, Gloria, dahlia fra sidste år, Megan Dean og igen

edderkopper: Cleome Senorita Rosalita fra Odenia

Cleome og dahlia Megan Dean er nu en gang skønne sammen.

Dahlia Stolze von Berlin minder utroligt meget om Megan Dean, men er mere lyserød. Den har jeg et par steder i haven.

Den står bl.a. og hygger sig sammen med denne dahlia (som er ny hos mig i år) foran krukken med lathyrus. Lathyrus får næsten altid lidt visne blade nederst,

og krukkerne med dahlia er med til at skjule de lidet skønne visne blade.

Lathyrus, Janet Scott, fra Dalby-pakkerne i Bilka vil jeg nødigt undvære.

De står sammen med verbena bonariensis fra Odenia, som jeg også meget nødigt vil undvære.

De sidste vil jeg måske forsøge at få til at overvintre i kælderen denne vinter.

Dahlia Star's Lady er 3 år gammel hos mig. Den må man have, hvis man kan lide lyserødt.

Disse 2 dahlia er jeg nu ikke så sikker på, ikke skal på "give-væk-listen".

Den kæmpestore hysteriske til højre er fra sidste år, meeeeen.

Bishop of Leicester til venstre passer smukt til den i farven, og selvom det ikke ser sådan ud på fotoet, er dens blade næsten helt sorte, når man ser den i virkeligheden.

Juryen voterer stadigt om disse 2.

Denne opstammede hydrangea paniculata er jeg til gengæld småpjattet med.

Den står i krukke på 2. år. Om foråret er blomsterne svagt æblegrønne.

Lidt senere bliver de cremefarvede for så at ende med denne farve på denne årstid.

Mit vandhul er helt dækket af nøkkeroser, som har blomstret flittigt med hvide blomster med gult øje.

Guldfisken Sigurd bor neden under og har overlevet 2 vintre. Den er altså på 3. sommersæson.

Alle planter omkring vandhullet er hvide eller måneskinsgule.

F.eks. står der nogle selvsåede klokkeranker i et Dalby stativ.

Lige nu dominerer de hvide høstfloks med et lille gult øje.
Alle billeder er taget for få dage siden.