Den hvide have - skal - skal ikke?

De seneste 3-4 år er jeg fartet på bogmesse i henholdsvis Forum og Bella Center, og har i den anledning bl.a. revet den sidste nye Claus Dalby bog ned fra hylden. Det har været som barndommens jul med forventninger og sommerfugle i maven af spænding. Og bøgerne har aldrig skuffet. Tvært imod.

Jeg følger altid med på Claus Dalbys blog, og har læst det om bogens tilblivelse, som der har været skrevet om der. Og jeg indrømmer blankt, at jeg tænkte, at dette nok var en bog, som jeg kunne springe over. For min have er lille, og allerede proppet godt til. Ganske vist er det lille bed omkring mit vandhul holdt i hvide og helt sarte gule farver, men jeg kan ikke få plads til mere, om så mit liv afhang af det.

Men så. Den gode hr. Dalby lagde appetitvækkere på sin blog, som fik mig til at tænke "mmjaa måske. Det ser ikke så tosset ud". Da linket til hurtigbladresiderne kom på, kunne jeg ikke styre mig.

Den hvide have kom med hjem. Og Gudskelov for det. Dette er igen en Dalby bog, som man kan svømme drømmende hen i, blive inspireret af, få lyst til at flytte ind i, blive klog(ere) af og i det hele taget få en ordentlig omgang have-energi af. Det er ligegyldigt, om man er til pang farver eller tone i tone.

Hvem skulle have troet, at en moppedreng i stort format på 416 sider om blot det hvide spektrum ikke ville blive småkedelig? Ikke jeg. Bogen er et El Dorado for haveelskere. El Dorado er legenden om et land, som hver dag blev dækket af guldstøv. Og der er sandelig masser af guld at finde i denne bog. Hvad enten man er til det sirlige, det vilde, det ordentlige, det stramme, det designede eller kreative, så er der masser af vidunderlige ideer at hente. Til en kæmpehave eller et lille bed.

Jeg har læst indlæg på Claus Dalbys blog, hvor læsere efterlyser mindre bogformat. NEJ! For CDs bøger er et paradis af forskellige fotos. Og det er netop disse fotos, som på smukkeste vis illustrerer, hvordan man skaber stemning og udtryk. Hvorfor sidde med en lille bog fyldt med tekst og små billeder, når man kan svælge i smukke og store fotos?

Er man i tvivl, om man skal anskaffe sig denne bog, skal man spørge sig selv, om hvorvidt man finder det spændende at se, hvorledes andre har indrettet deres haver, om man kunne tænke sig at se såvel kendte som ukendte hvide vækster i nye sammenhænge, om man er interesseret i at nyde smukke stemningsfulde fotos af såvel kendte som ukendte haver med bede i den hvide skala. Om man vil inspireres. Det har altid undret mig, at mange har anskaffet de samme vækster i deres haver, men at haverne ser så helt og aldeles forskellige ud. Har forskellige stemninger. Den hvide have viser eksempler på dette fænomen på smukkeste vis.

Dette er - med andre ord - en vidunderlig og smuk bog.

Billedet øverst er tyvstjålet fra Claus Dalbys blog.