Hvis man ind i mellem stikker næsen inden for denne blog, er det nok ingen hemmelighed, at jeg elsker roser. Men haver og bede udelukkende med roser, finder jeg kedelige. For et par år siden tænkte jeg, at nu kunne jeg ikke klemme flere roser ind, men på mystisk vis er der alligevel et par roser yderligere, som trænger sig ind i min lille have hvert år. I år er ingen undtagelse. Men NU er det slut.
Lige disse uger er der kommet godt gang i roserne, og de planter som holder dem med selskab. Jeg vil knytte et par kommentarer til den enkelte rose, for når jeg selv har skulle erhverve mig roser, har jeg ledt efter andre menneskers erfaringer med rosen på vore breddegrader. I modsætning til sælgernes. Når det er sagt, er det vigtigt at huske på, at roserne kan opføre sig vidt forskelligt alt efter forholdene. Jordkvalitet, mængder af lys og vand er selvfølgelig vigtige faktorer i den forbindelse.
Rosen Alan Titchmarsh er lige så dejlig som manden den er opkaldt efter. De kæmpestore meget boldformede blomster er tunge, og hænger med hoverderne når de springer ud. Det er jeg fløjtende ligeglad med, for de er umådelig smukke. Løvet er i starten af rosensæsonen også meget smukt, men jeg har haft lidt problemer med at holde det pænt senere på sommeren.
Denne rose hører dog absolut til på min favoritliste.
Lige ved Alan Titchmarsh er jeg plantet rosenskovmærke som bunddække. Den er lidt ustyrlig, men nem at hive op. Den har det med at stikke sine hoveder op gennem rosernes grene, hvilket giver et frodigt udtryk.
Har man sagt Alan må man næsten også sige Geoff. Jeg har bemærket at rosen Geoff Hamilton vises på flere blogs for tiden, og det forstår jeg så udemærket. Der er kun 2 roser, som jeg har mere end én af i min lille have, og dette er den ene. den er bestemt ikke til at stå for.
En umådelig lækker rose.
Austinrosen Hyde Hall nederst i billedet og Tantau rosen Giardina blander sig lidt øverst.
Denne rose er ikke så stor, men sund og sød og med mængder af blomster. På dette foto kan man se, at der er mange knopper på spring. Allium aflatunense Purple Sensation er på retur, mens løvefod blomstrer som var det en lyst. Den limegule farve synes jeg er flot med alt det lyserøde.
Rosen Louise Odier trængte sig på i min lille have sidste år. Og det er jeg glad for. Den er på ingen tid blevet meget stor og blomstrede allerede sidste år meget villigt. Jeg har i år ikke beskåret nogen roser, og har desværre heller ikke plads til at binde dem ned. Det er også unødvendigt, for resultatet af den manglende beskæring har medført, at flere roser kaster sig rundt i bedene med deres lange skud, og lægger sig hen over andre stauder. Som man lige kan ane på dette foto har jeg plantet en lyserød kongelys ved siden af Louise.
Nu er det langt fra alt som er lyserødt i min lille have. Hvidt og lysegult er også meget velkomment. Her er det Austinrosen Winchester Cathedral. Selvom jeg også de forrige år har sprøjtet mod svampesygdomme, har jeg også haft problemer med løvet på denne. Den står i et bed omkring mit vandhul, hvor solen knalder ned hele dagen. Derfor har jeg i år besluttet at vande rosen mere end de forrige år. Måske det hjælper.
Winchester Cathedral er ellers en smuk rose, som ind i mellem kan få et lille stænk lyserødt som her på fotoet. Knopperne er ofte lidt pink, hvilket er meget charmerende.
Det fornægter sig ikke, at det er en sport af Mary Rose.
Arvensis Splendens er den eneste éngangsblomstrende rose jeg har. Den er vild i timen og kaster sine lange skud ind gennem hegnet til havenaboen og op i den opstammede kejserbusk.
Knopperne er karminrøde og i udspring har den stadigt lidt pink på sig. Det forsvinder dog hurtigt i takt med at den springer mere ud.
Clematis Broughton Star er selv klatret op i Arvensis Splendens. Den er endnu ikke så stor, for jeg kom for et par år siden til at slagte den, hvorefter jeg gravede den op til storskrald. Jeg fik ikke lige smidt den ud med det samme, og da jeg endelig ville smide den ud, var den begyndt at skyde, så den blev gravet ned igen. På dette foto kan man tydeligt se farven på knopperne til Arvensis Splendens.
Det er en meget yndig klematis, og helt tydeligt hvorfor den hedder noget med "Star" i sit navn.
Poulsen rosen Ghita er en skøn rose. Smuk og dufter som en drøm. Hvad mere kan man forlange af en rose?
Den historiske Madame Alfred Carrière strækker sig mod himlen på rosenbuen.
Duften er helt fantastisk på denne rose.
De to madammer er plantet sammen med klematis Prinsesse Alexandra, som har både enkle og fyldte blomster. Den blomstrer flittigt hos mig, men bladene visner! Mystisk.
Der er masser af andre roser i blomst, men det må blive en anden gang. Nu vil jeg gå ned i haven bevæbnet med min Felco saks og deadheade.
Snip snap snude.