Narcisser, tulipaner, og blomstrende træer

Selvom jeg kun har dyrket haveriet i forholdsvis få år, har der efterhånden sneget sig nogle traditioner ind. Efter jeg begyndte at lægge forårsløg om efteråret, er der nogle bestemte sorter, som jeg supplerer med hvert eneste år, men der er også nogle spritnye sorter, som bliver prøvet af. I år prøver jeg f.eks. for første gang tulipanen Santander, og den er ikke ret grim. Jeg har aldrig haft frynsetulipaner tidligere af frygt for, at de var for hysteriske at se på, men noget tyder på, at dette bliver en af gengangerne.

Den er da ikke til at stå for

Den hører til de mellemtidlige tulipaner og blomstrer nu.

Tulipa Candy Prince står i et bed med andre lyserøde tulipaner, og er en af gengangerne. 

I baggrunden er det tulipa Pink Diamond og AAfke, som også begge blev suppleret i efteråret.

Narcissus Avalon er ny og dejlig.
Den håber jeg, at Bilka får igen næste år, for kan man lide lysegult, er denne vidunderlig.

Cheerfulness må man også have, hvis man er til det duftende og cremede.

Pipit her er ny og lige ved at være for gul til mig. Heldigvis fortalte Lene fra Havefolket mig i efteråret, efter jeg havde købt den, at den var temmelig gul, så jeg satte den i krukke for at se tingene an. Juryen er stadigt ude på denne. Jeg vil overveje nøje om den skal plantes ud i bedene. Måske falmer den til det syrlige gule i takt med den modnes.
Til gengæld har den en kraftig og meget skøn duft.
Jeg har masser af Mount Hood, Thalia, Obdam og pinseliljen poeticus (skønt navn for den sidste ikke?), og de kommer troligt igen hvert år. Heldigvis.
For selvom min have ikke er spækket med forårsløg, som visse andre steder, har jeg rigtigt mange, og når de skal lægges om efteråret, virker det næsten molboagtigt, for hver gang jeg stikker løglæggeren ned, kommer jeg til at ødelægge et løg, som allerede lå der.
Gad vidst hvad andre gør?

Nu skal man ikke kun gå og kigge ned, for oppe i luften er der også nogle små mirakler i gang.
Nordens oliven. Pyrus salicifolius pendula sprang ud i forgårs.

Træet er opstammet og virker som en flot overstander. Det er ca. 2 m højt.

 En af de få ting i min lille have, som stadigt står her fra den tidligere ejer, er et vidunderligt kirsebærtræ. Det blomstrer ikke så tidligt som mange andre.
Det er lige begyndt at springe ud i forgårs.

(Alle billeder i dette indlæg er taget i går aftes lige før solnedgang).
Det får de bedste kirsebær, jeg nogensinde har smagt.
Af uforklarlige årsager er der stor forskel på høstens størrelse fra år til år.
Det står midt i haven, og jeg beskærer det ganske let ca. hvert andet år,
for at det ikke skal blive for voldsomt.
Det kan vel ikke være derfor, at der er forskel på høsten,
for når der er blomster om foråret burde der vel også komme frugter.
Ganske vist aner jeg ikke, om det er selvbestøvende,
men der er også kirsebærtræer i andre haver her omkring.
Men skal det være bestemte kirsebærsorter for at mit bliver bestøvet mon?