Foråret og håbet er lysegrønt

Alle årstider har sin charme, men foråret er noget helt særligt, synes jeg. Det skyldes muligvis den længsel for jord under neglene, som den mørke vinter er skyld i. Jeg kan se, hvorledes alting i min lille have udvikler sig dag for dag lige nu. Jeg forbavses til stadighed hver dag, når jeg opdager, hvordan det hele spurter af sted. Og jeg har meget svært ved at følge med. Listen over gøremål er lang og min have roder en del lige nu. Jeg har rigtig mange krukker, som jeg bøvler med. Det i en sådan grad, at jeg i dag har ondt alle vegne af at slæbe som et mulddyr i går. Men håbet (og planen) er, at haven skal være endnu smukkere i år, end den var sidste år.

Den grønne farve på Acer shirasawanum Aureum er for mig næsten indbegrebet af forår. Det lille træ købte jeg forrige år efter at have beundret det i nogle år i et bed hos en havenabo. Jeg havde ikke plads i mine bede til det, så det står i krukke, og det klarer det fint. Krukken står endnu i mit grønne plastikhelvede (et grønt plastik drivtelt fra England). Det var min mening at teltet skulle ned i går, men jeg fortrød, for jeg har intet drivhus og ejheller et potteskur, og da det begyndte at dryppe, mens jeg fumlede med potter, stillede jeg mig ind i teltet i læ for regnen. 

Herinde står også en klematis, som jeg kom til at købe for et par uger siden. Jeg er stadigt pjattet med det limegrønne/gule løv og denne clematis alpina Stolwijk Gold har jeg været hypnotiseret af, siden jeg så den i Claus Dalbys seneste krukkebog I Potter og Krukker. 

Den bog er for øvrigt anbefalelsesværdig.

For at få plads til at rode inde i drivteltet, måtte jeg smide nogle krukker ud, og jeg er vis på, at disse krukker sætter pris på, at komme ud i den friske luft. I stedet blev der gjort plads til de 17 dahlia, som jeg fik sat til forspiring i går. 17! I min lille bitte have, som i forvejen er proppet. Jeg må have spist søm. I virkeligheden burde jeg have et skilt på havelågen med ordene "ALT OPTAGET".

Nede i "skovhaven" myldrer det også frem. Her er det primulaer fra sidste år, som lyser op.

"skovhaven" står med citationstegn, for det er i virkeligheden et nordvendt rodebed på 1,5 x 6 meter ind mod en havenabo, som nægter at fjerne skvalderkål.

Her fik skvalderkålen sidste år selskab af bl.a. denne bispehue, som Lisbeth fra Countryliv gav mig en luns af. Jeg ved ikke, om jeg skal klippe de gamle blade af? 

Hvorom alting er, er den sprunget ud med de yndigste lysegule blomster.

Inden for i køkkenet hersker der også uorden, for på denne årstid er der gang i frøbakkerne. En eller anden - var det mon Hanne fra Hanne i haven? - kom med et tip om, at bruge kød- og grøntsagsbakkerne til "bredsåning". Blot skulle man lave huller i bunden med en loddekolbe.

Vi kan vist godt blive enige om, at det ikke just pynter i vindueskarmene.

Lampen er en billig arkitektlampe fra Ikea, hvori jeg har sat en specialpære fra Nelson Garden for at give planterne tilskudslys.

Jeg benytter helst så-installationer som denne, men bakkerne er blevet taget i brug, fordi nogle af frøene var små som støv. Jeg ved godt, at disse er lidt pebrede i indkøb, men kvaliteten er til at føle på. De vil holde i mange, mange år, og er nemme at bruge.

De små plantebørn tættest på kameraet er Ipomoea White Feathers. Man kan allerede nu se det fjerlignende løv. Jeg er meget spændt på, hvordan de kommer til at se ud, når de bliver 2 m høje. Jeg har ikke set dem "live" og er heller ikke stødt på dem på nogen blog. 

Er der måske en læser, som kender den?