Haven

Haven
En lille have på 200 m2

mandag den 6. april 2015

NU sker det

Jeg har desværre ikke haft tid til at være i haven i påsken, og det var skønt i dag at kunne se mig omkring. Du godeste hvor går det stærkt med alle væksterne. I dag så jeg årets første sommerfugl. Jeg var så overrasket og fumlede så meget med mobilen, at den var fløjet igen, inden jeg fik taget et billede.
Mobilen var dog parat, da jeg fik øje på de første travle bier.
De lyserøde snepryd, Chionodoxa, blomsterer som var det en fryd. Jeg har dem i grupper flere steder i haven, og de giver smil på læben, fordi de blomstrer så tidligt.
Jeg ville ønske at bierne ville suse rundt i dværgferskenen, som jeg hev ud af drivteltet i dag. Den er selvbestøvende men kræver insekternes hjælp, hvis jeg skal kunne sætte tænderne i saftige frugter. Alternativt må jeg lege bestøver med en blød pensel.
Primulaerne fra sidste år er sprunget ud. De er yndige og ligner næsten små roser.
Her er en lille frækkert, Primula Belarina Cream, 
som hoppede op i kurven i Bilka for et par uger siden. 
Den står sammen med de lysegule, cremede og hvide vækster omkring vandhullet.
De fladkravede kodrivere blomstrer som var det en lyst. Eller er de mon hulkravede? 
Jeg kender vist ikke forskellen. Lige meget. De er søde.
De botaniske tulipaner, Turkestanica, smiler mod solen i solskin, men lukker sammen i gråvejr.
Den skønne tulipan Concerto står også ved vandhullet og er ligeledes sprunget ud. 
De vil senere blive afløst af Bl.a. Purissima og Spring Green. 

Selvom jeg har massevis af krukker, som skal hives ud fra deres vinterophold og omplantes, roser og lavendeler skal klippes osv. osv. er det herligt, at der nu er fuld gang i havesæsonen. 
Er det ikke bare skønt!?

10 kommentarer:

  1. Så mye vakkert som blomstrer hos deg nå:) Så herlig:)

    SvarSlet
  2. Sikke en frodighed og farverigdom.

    SvarSlet
  3. sikke nogle smukke primula, vidste slet ikke de kunne se sådan ud, hmm endnu en plante på ønskelisten. Foråret er over os, vinteren ser vi ikke igen før vel til november...
    Henrik

    SvarSlet
  4. Så fint, du har det! Allt gott! /Marika

    SvarSlet
  5. Hvor ser det dejligt ud! ja, nu skal man være om sig hvis vi ikke vil gå glip af noget derude, for en blomstring kan hurtigt være ovre hvis solen har været på spil i et par dage.
    Hvis du ikke har en pensel ved hånden kan du prøve at ryste grenen lidt for at fordele pollen fra en blomst til en anden:)

    SvarSlet
  6. Hej. Dine primulaer er bare fantastiske, dem er du godt nok lykkes godt med. Ja, nu er havesæsonen for alvor i gang, det er bare så dejligt!

    SvarSlet
  7. Skønne primula og den fersken er da utålelig smuk... ;o)

    SvarSlet
  8. Hej Nette.De dobbelte primula du viser er bare SÅ smukke..................har også købt en del i Bilka.
    Mine blomstre også vildt lige nu.
    De første tulipaner er heller ikke til at stå for........................men Purrissima og Spring Green er også blandt mine ynglinge.
    Og ja !!! det er en rigtig skøn tid vi går i møde.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
  9. Ja de er SÅ smukke de dobbelte primsmulaer - de sprang osse på mig i Bilka. Bå og lyserød, men jeg ville da ønske de havde haft gule osse - pyt!
    Den hulkravet har 5 små orange prikker inde i blomsten - det har den fladkravet ikke :-)

    SvarSlet
  10. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet

Du er altid velkommen til at lægge en kommentar!