Stadigt gang i den

Selvom sommeren går på hæld, og vi snart skal i gang med det store løgshow igen, er haven stadigt frodig. Min lille have er ikke "designet", selvom jeg på et tidspunkt fik lavet en professionel plan. Den blev smidt ud, så snart jeg fandt Claus Dalbys blog. Det ændrede nemlig alle ønsker og behov.

Det er min hensigt at lave en fortættet lukket haveverden. En blomsterjungle. Et tilfugtssted. En hyggelig havehule. Den slags tager tid, så her bliver min lillebitte tålmodighed sat på alvorlig prøve. Roser og klematis er endnu ikke så høje og tætte, som de gerne skulle være. En gang. Men det hjælper på det. Flere af roserne har nu fået godt fat, og er på himmelflugt.

Jeg har lyttet efter i havetimen, og er superglad for, at haven fra tidligt forår til efterår hele tiden har et eller andet dejligt, man kan glæde sig til og over. Jeg er helt på det rene med, at jeg stadigt mangler flere - og vigtige - indlæg fra min fynske havetour med Lene fra Bag Havelågen. Vi besøgte nemlig nogle perler. Det skal nok komme, men jeg har ligget vandret hele sommeren. Jeg har ikke selv blogget, men endnu værre er det næsten, at jeg ikke har fulgt så godt med på "mine" blogs, som jeg gerne ville have gjort. Jeg glæder mig til at få lidt bedre tid til at læse op på, hvad der er sket rundt omkring. I får lige lidt nye billeder, der sædvanen tro er skudt med mobilen i fuld sol.

Roserne er heldigvis igen på vej. Der er mange knopper og nogle allerede i gang med 2. show.

Billederne er taget i knaldende sol,

så farverne er desværre ikke helt så dejlige, som de er i virkeligheden.

Jeg er rigtig glad for "mit grønne krukkehjørne".

Det må jeg gentage næste år.

Lathyrus og kæmpeverbena. En skøn kombo.

Jeg havde lovet mig selv, at NÆSTE år skulle jeg IKKE så ret meget, men når jeg ser på de dejlige sommerblomster, er der ikke mange, som jeg kan undvære.

Rosenslyngeren var dræbende langsom. Troede aldrig den skulle blive til noget, men den væver sig ud og ind i de omkringstående planter, og giver det hele et lille løft. Den må jeg også have igen.

Mamelukærme har blandet sig med en vild klemtis, som har fået lov at overleve hækklipperen.

De skønne dahlia sår jeg ikke, men gemmer knoldene. Et værre mas, men det hele værd.

De er først nu for alvor ved at komme i gang.

Eden Rose er opstammet og har stået i krukke i 3 år nu. Den hygger sig sammen med sommerfuglebusken, som kun er 2 år.

Den helt vidunderlige sommer, som vi har haft, har indbudt til mange hyggelige timer til langt ud på aftenen. Billedet her er fra i går aftes.

 

Jeg har oceaner af billeder, men det er alt for nu. Turen er også gået til London og Peterham Nurseries, men det må I også vente på. Lader til at jeg har masser af stof til indlæg.

Nu skal jeg så blot finde tiden til dem.