Hos fru Krulls genbo Lars - del 2

Den stilsikre fru Krull fra forrige indlæg - og bloggen Krullskrukker - har flere gange gjort mig opmærksom på, at hendes have- og krukkeinteresse blev vagt af hendes genbo Lars, som hun hævdede havde en skøn, skøn have. Den ville vi gerne se, og den sag ordnede Mette som lyn og torden. Mine forventninger var høje, men allerede ude på vejen kunne man konstatere, at Lars i lighed med fru Krull havde lavet en skøn opstilling af mange krukker og helt sikkert kunne "noget". Det har jeg så heller ingen billeder af. Kiggede man opad, fik man øje på dette:

Råhygge og sydlandsk stemning allerede fra fortovet.

Ved trappen op til hoveddøren både stod og hang krukker med hvide petuniaer.

Dem har jeg så heller ikke billeder af.

Både fru Krull og Genbolars bor i et dejligt villakvarter og havernes størrelser er helt almindelige. Vist nok 6-800 m2.

Den smalle forhave bestod af en rå mængde storkenæb og skønne små træer.

Dem har jeg så heller ikke billeder af

Terrassen bag ved var fyldt med finurligheder. En af den slags steder hvor jeg bliver uopdragen, da jeg ikke har tid til at se på den jeg taler med, fordi jeg hele tiden får øje på noget nyt.

Det hele var sat sammen på en meget personlig er spændende måde.

Midt på den lille græsplæne stod en tamarisk og så dekorativ ud, og bedene rundt om bugnede med alskens planter. Men hvad var det, der gemte sig nede i bunden? Det var ikke lige sådan at få øje på.

Her havde Lars selv bygget et lille lysthus. Solen knaldede ned fra en skyfri himmel,

og det lille læsted indbød i allerhøjeste grad til at slå sig ned.

Bemærk de skønne detaljer, som jeg burde have taget nærbilleder af. Rundingen, hjørnerne og den lille høne, som går igen på flere af Lars skønne kreationer.

Endnu en siddeplads som indbyder til at man sætter sig og nyder udsigten til haven med et koldt glas et eller andet i hånden. Lyset var skarpt og drillede, men jeg håber, at dette giver indtryk af hvorledes Lars har forstået at gøre haven spændende med helt forskellige indslag.

Allerbagerst - helt gemt bag træer og buske - kan man finde "et hul" i bevoksningen. Herinde gemmer sig den mest vidunderlige skyggefulde hule.

Her er vitterligt en hule med blade som tag og en skøn belægning af pigsten som gulv.

Man behøver ikke megen fantasi til at forestille sig, hvordan det er at ligge her og drømme på en varm sommerdag.

Da Lars gravede ud til belægningen, fandt han dette skønne bassin,

som han har planer om at fylde med vand og vistnok vandplanter.
 

Jeg var så målløs over denne spændende have, at jeg - igen - glemte at tage billeder. Da jeg senere reflekterede over dette besøg, slog det mig, at det må være et helt vidunderligt sted at være barn, for haven har en hemmelighedsfuld eventyrstemning.

Ja, det kan heller ikke være helt tosset at være voksen et sådan sted.