Portland rosen Comte de Chambord forrest og remontantrosen Reine des Violette i baggrunden.
Reine des Violettes er lidt vild i timen.
Den nærmest kaster sine lange skud ud til højre og venstre i buer.
Awakening er nært beslægtet med den kendte New Dawn,
men den er mere fyldt og dufter dejligt sødt. Den står i et Dalby stativ,
og det er meningen, at den skal have lov at krybe langs taget på Kagehuset hen foran huset.
Awakening i knop. Den er plantet med klematis Hagley Hybrid.
Hvis man er på jagt efter en lyserød klatrerose, er dette et godt bud.
Den er netop sprunget ud, og kommer nok til at blomstrer non stop hele sommeren.
Jeg plantede den i efteråret 2011, så det er kun dens 2. sommer.
Den er allerede lidt bamset og ca. 2 m høj.
Giardina er en anden klatrerose. Den står i et jernstativ midt i "Påskeægget",
hvor den skal danne overstander. Den er vist ikke så kendt.
Er lavet af Tantau og får kæmpestore meget fyldte og runde blomster.
Løvet er smukt mørkegrønt og skinnende.
Den er lidt en sinke, og nægter at vokse hurtigere, selvom jeg stamper i jorden.
Den skulle blive 3 meter høj, men er endnu kun ca. 1,20 høj hos mig.
Den blev plantet sidst på sommeren 2011. En usædvanligt smuk rose med fin duft.
Madame Alfred Carrière.
Jeg har plantet en på hver side af en rosenbue sammen med klematis Prinsesse Alexandra.
Det er vel at bemærke ikke Dalby buer, så jeg indrømmer blankt,
at det er stukket af for mig, for det kommer til at blive ALT, ALT, ALT
for voldsomt, når først de får fat, men smukke er de, og skønt dufter de.
Klematis Prinsesse Alexandra er den eneste klematis i gruppe 2, jeg har.
Jeg har flere gruppe 1 og masser af gruppe 3.
Rose de Rescht må der være i enhver have. Jeg har plantet 2 stk. (og en pind som havens forrige ejer havde sat i buldermørke i et skvalderkålsbed. Utroligt at den overlevede.) En stærk og historisk rose, hvis oprindelse er lidt uklar, men den stammer vist tilbage fra det gamle Persien.
Den er i år blevet meget stor. 1½ meter høj og næsten 2 meter bred.
Austin rosen Alan Titchmarsh er endnu en af mine ynglinge.
Kuglerunde meget fyldte blomster og et smukt løv med røde stilke og rødlige kanter.
En skøn rose jeg nødigt ville undvære.
Austin rosen Harlow Carr får flade skålformede blomster når de er helt udsprungne.
En sød lille rose.
The Mayflower er endnu en Austinrose. Blomsterne sidder på en masse tynde grene,
men taber alligevel aldrig hovedet. Bare jeg kunne sige det samme. En sund rose.
Portland rosen Jacques Cartier. Den har en skøn duft,
men har tendens til at gemme blomsterne under løvet, og er lidt uregerlig i år, hvor jeg ikke har beskåret den ret meget, da de står bagerst i bedet. Blomsterrig.
Jeg var så begejstret for Jacques Cartiers duft, at jeg også plantede en hvid.
Nok lidt tosset, når man ikke har så meget plads.
Eden Rose 88 har jeg i opstammet form.
Den står nu på 3. år i en stor potte, og jeg må vist hellere finde et sted at plante den ud til efteråret.
Eden i knop. Det er den eneste rose jeg har, som ikke dufter. Normalt har roser uden duft ingen adgang i min lille have, men dette er undtagelsen. Smuk er den.
Den lille moderne rose Blue Perfume lever op til sit navn og dufter som en parfumefabrik.
Det er en smuk lille rose, men hos mig er den lidt et skravl.
SNIP SNAP SNUDE
nu er rosenhistorien ude
Den ene smukkere end den anden..... men tænk at du kan nænne at stå og stampe i jorden foran de fine frøk'ner hi hi (gad godt se det)
SvarSletStamperiet er skønne spildte kræfter. Det tager tilsyneladende den tid, det tager ;-)
SletHej Nette.Det var da en dejlig rosenhistorie.Utroligt blomsterflor du har i din lille have.Vil da bruge dine indlæg når jeg skal ud og købe flere roser.Men synes ikke rigtig jeg har det store held med roser.Men glæder mig til mine Alfred bliver rigtig store.I dag har du "kun" vist 13 roser.Tør slet tænke på hvor mange du har at passe.Men de er smukke hver og en.God dag knus Jette
SvarSletKære Jette
Slet"Held" har ikke så meget med det at gøre. Jeg er måske mere "heldig", fordi jeg følger de råd, som Ernst Jensen skriver om i sin bog "Et liv med roser" :-)
Kære Nette.
SvarSletDet er nogle fantastisk smukke billeder, du viser i dette og forrige indlæg. Det allerførste billede, du viser i dit forrige indlæg, er lige til at dåne over.
Hvis ikke jeg var så øm i hele havekavadaveret, ville jeg bøje mig dybt ned i støvet og kysse dine fødder i beundring over den romantiske og pragtfulde oase, du har skabt. Men jeg risikerer ikke at kunne komme op igen!:o
Du er virkelig dygtig til at dyrke roser. De strutter af sundhed og tilfredshed.
Her er vi jo bagefter med alting. Også rosenudspring:o)
Stort knus og klap digselv på skulderen fra Syrenprinseen og jeg. Han var også ved at gå i spagat, da han så dine roser.
Tusind tak. Lyder som om I har nogle alvorlige fysiske udfordringer disse dage. Jeg er dog HELT sikker på, at de heldige som skal deltage i jeres åben have arrangement lige om lidt, kan glæde sig til en have som STRÅLER.
SletKære Nette.
SletEr lige kommet ind fra haven og skal lige have en blog-slapper inden Ole Lukøje kommer og puster mig i nakken. Jeg vil bare lige tilføje, at vi også har forsøgt med "Blue Perfume" igennem flere år. Den SKULLE bare være her. Duften såvel som farven er helt ubeskrivelig skøn. Men ikke tale om, at skravlene ville overleve vintrene. Har hørt, at Blue Perfume-fans kun har held med den i væksthuse....væksthuse Nette...overlækre glashuse, som vi to ikke har!!!:o( Men jeg synes ærligtalt at Odyssey er mindst ligeså skøn. En rigtig værdig afløser for den parfumeduftende primadonna.
Godnatknus og sov godt
Odyssey er en rose helt for sig selv! Selvom det er en usædvanlig og smuk rose, dufter den ikke lige så godt som Blue Perfume. Det er der ikke mange roser, som gør :-) Desværre nytter det ikke, hvis ikke den gider bo hos en.
SletSkrev du ikke, at du har en lille have? Hvordan får du så plads til alle de fine og frodige roser?
SvarSletJo, den er ikke stor, men en vis hr. Dalby har lært mig at skrue planterne ned :-)
SletHej Nette
SvarSletJeg vil lige rette en misforståelse. Rosen på min header er ikke Frühlingsduft, den vil være alt for voldsom for din have. Næh min rose hedder Audrey Wilcox, den vil du sikkert kunne få plads til, den er nemlig ikke særlig stor. Den er købt her www.rosertilhaven.dk
Var det ikke en god kommentar :)
Tusind tak Lisbeth! Det er virkelig en sød rose. Kan se at den ikke bliver mere end ca. 80 cm..... Så kan den jo starte i en krukke. Hmmmm ....
SletDet er første gang jeg besøger din blog.Sikke en skøn, romantisk frodighed du har i din have. Det er en skøn tid nu, hvor alle roserne kommer. Jeg har også mange roser i min have, man kan jo ikke holde op, når man først er begyndt.Efter et kig har jeg tilmeldt mig som fast læser.
SvarSletVelkommen og tak!
SletDejlige billeder af en dånende romantisk have... Pas på med at stampe i jorden - måske gider den ikke blomstre til næste år (siger jeg af bitter erfaring;0))...hvad med en stille (og grofremmende) godnatsang for dem i stedet, hi hi?
SvarSletSkøn aften - indendøre i dag - fra Katinka
Den er begyndt at blomstre og har mange knopper ...... men 3 meter er den ikke! Hmmmmrfff. Alle kneb gælder vel.
SletJeg er også helt benovet over hvor mange skønne roser du har plads til i din lille have og de er supersmukke allesammen. Jeg synes også at Rose de Rescht skal være i enhver have, og Jacques Cartier også, selvom den kan gemme blomsterne lidt. De er begge to så usædvanligt smukke og sunde.
SvarSletJeg elsker selvfølgelig også alle dine andre roser.jeg har Eden Rose på min ønskeseddel og kunne også godt falde for Awakening.
God weekend :)
Det eneste lille "aberdabei" vedr. Eden Rose 88 er, at den desværre ikke dufter. Den har dog en ganske, ganske let duft. Og ja. Historiske roser med kraftig duft som oven i købet remonterer er næsten et "must" :-)
SletWow, så många underbara rosor och klematis!
SvarSletKram
Mange tak. Nu vil jeg gå ned og se, hvad der er tilbage efter regnen.
SletWow, så många underbara rosor och klematis!
SvarSletKram
Uha uha, hvor er det smukt !
SvarSletNu får du kun lov at kikke på mine krukker og IKKE på min 'vildmark' af et rosenbed...SMIL..
Kærligst Fru Krull
Hehe, jeg kan godt lide vilde haver. Meget bedre end de sirlige ;-)
SletSmask..der fik skærmen lige et kys.de er så lækre alle dine roser..og hvor jeg glæder mig til min Awakening og ´mmm.Alfred Carrire kommer op og bliver store og smukke..men indtil da kan jeg jo nyde dine pragt eksemplarer.
SvarSletDer er vist lige et par stykker mere der skal overvejes..;)
Begge de roser du nævner, bliver hurtigt store. Jeg er helt målløs over, hvor mange blomster og knopper Awakening har. Ufatteligt mange og de er supersmukke. Så glæd dig. Du skal huske at vinterdække Mme Alfred, når tid er.
Slet