Haven ligger som bekendt i Flade. Den lille bys navn må stamme fra en jyde med humor, eller fra en som har drukket af natpotten, for byen og dens omgivelser er meget bakkede. Byens foreninger har sammensat et særligt arrangement med mange og meget forskellige indslag og har i den anledning spurgt Tante Grøn, om ikke hun og Syrenprinsen helt ekstraordinært kunne lave et åbent havearrangement.
Så nu får man chancen for at opleve denne skønne have i sin efterårskjole
LØRDAG DEN 12. SEPTEMBER KL. 13:00 - 17:00
En have
kan også være smuk i sit begyndende poetiske forfald, og byde på sansemættede
oplevelser og stemninger om efteråret. Tante Grøns haves stemning understreges
yderligere af de mange høstfest-agtige udsmykninger, hun aldtid leger med at
kreere på denne årstid.
Her er nogle helt dugfriske fotos fra haven:
Man kan få en dejlig oplevelse i Flade. Neden for finder I hele arrangementet:
Program:
13.00 – 17.00:
Åben have hos Tante Grøn: Stensagervej 9 Flade, 7900 Nykøbing Mors.
Entre: kr 50,- incl. kaffe og kage. Børn under 12 gratis adgang i selskab med en voksen.
Sydegrubben til aftensmaden tændes og der er spændende smagsprøver
på den Røde plads v. Agoraen, Flade gl. Købmand.
Grisen kommer i grubben kl. 16.30.
Loppemarked & Amerikansk Lotteri: Kom selv og vær med og få solgt
dit loppeguld - eller gør dine egne loppefund. Få et opsat bord: 30 kr.
Tilmelding eller spørgsmål: Kontakt Kirsten Krogh på mobil: 22 47 78 52.
14.00: Flade AndelsIndkøbsforening holder vareudlevering. Der er lækre
smagsprøver på forskelligt bagværk og eftermiddagskaffe. Prøv og smag.
14.15: Guidet tur i Flade Klit – ca. en lille times vandring. Pris 20 kr. som går
til Agoraen. Start Salgjehøj. Anne Heide og Dorethe Olsen guider os.
15.15:EKSTRA Depot og rutefest: Alpe d’Huez på Salgerhøj i Flade
(sponsor Thisted Bryghus), Salgerhøj, 7900 Nykøbing Mors
18.30: Aftensmad, kaffe, hygge og sang i Forsamlingshuset: Pris: 125 kr.
Tilmelding til Kirsten Krogh inden d. 9. sep. på Mobil: 22 47 78 52
Ca. 21.00
Underholdning og orientering om den gamle Købmandsbutik: Agoraen
Tegning for udkast er sendt med. Vi glæder os til at vise dig mulighederne.
Rigtig god fornøjelse til alle der sætter kurs mod Flade den 12. september!
Kære Nette Hvilken vidunderlig ide og sikke et godt program der er stykket sammen. Det giver jo rig mulighed for at se hele fyrværkeriet af blomster, der jo er på denne tid. Ville godt have været der, men har fødselsdagsarrangement. Er sikker på, at I får en fantastisk dag. Kh Tina
SvarSletKære Tina.
SletPå forhånd hjerteligt tillykke med dit fødselsdagsarrangement. Det glæder mig, at Citrusbaronessen OG fødselaren skal have sig en drinkS med hjemmeavlet citronskwis og mandarinskiver på dagen.
Dejligt at vide, at det bliver godt vejr den 12. Det gør det jo helt automatisk, når det er din fødselsdag.
Adelige knus
Tusinde tak søde Tante Grøn, det har faktisk altid været fint vejr den 12 september. Spændt på og håber det bliver det samme i år. Vi skal spise hos Brd. Price, men inden da napper vi nok den berømte drink. ;-) ønsker jer en rigtig dejlig dag. Knus Tina
SletØnsker jer en herlig dag i en helt særlig have. :o)
SvarSletKære Fru Friis.
SletTusind tak. Vi håber der dukker et par stykker op.
Morgenkaffeknus
herligt, jeg kommer ikke lige på de kanter, så jeg håber, at en masse bloggere kommer forbi og tager en masse billeder som vi andre kan glæde os over. Ha en rigtig dejlig dag på det Flade
SvarSletKære Sussi.
SletPå det Flade på det Flade......tralalalalulalej
På det jævne på det jævne.....trullaluognikkenej.....
Vi satser på at få en rigtig dejlig dag ud af det. Alle sejl er sat til. Der bor rigtig mange ildsjæle her i bakker`n.
Knus og håber ikke I er regnet væk derovre
Åhhhh hvem der bare var 150 % på toppen sådan en dag - for det vil jeg virkelig også gerne opleve.
SvarSletDet er med stor garanti en smuk og dejlig oplevelse.
mange havehilsner Susan
Kære Susan.
SletJa, øv at posoperationtræthed skal afholde dig og Jesper i at komme til Flade den 12. Jeg kan snildt forestille mig, hvilke spektakulære motiver I kunne få i kassen under den guidede gåtur i klitterne. Det er en privat, der helt ekstraordinært lukker op for naturherlighederne på egen grund. Og hvilken grund, skulle jeg hilse og sige.
Lokkemarkeder........ups.....loppemarkeder.... plejer jo heller ikke at være noget, der skræmmer jer væk, vel:o) ?????
Knus og rigtig god bedring
Postoperationstræthed var så der, der skulle stå.
SletHilsen Korrekturlæseren
Sikke et fint pogram, og jeg er helt overbevidst om at haven er mindst lige så skøn her i efterårsfarver som den er på andre tider af året. Desværre kommer jeg heller ikke lige mulighed for at komme forbi, men jeg håber rigtig mange tager turen forbi, og måske deler billeder, for det er en have oplevelse ud over det sædvanlige.
SvarSletKære Jeannett.
SletTak for dine søde ord.
Efterårshaver har en særlig glød og intensitet, synes jeg. Det er som om, at alt saft og kraft skal fyres af, inden det hele lukker ned og går i dvale. Jeg finder også skønhed i havens begyndende forfald, hvor alt ikke længere strutter, og hvor lugten af muld, nedfaldsfrugter, den kølige luft og den smukke septemberhimmel også er et sansebombardement. Sådan er vi så forskellige. Mit pulsslag slår i takt med årstidernes, og jeg render jo rundt i min elskede have hele året. Stort set....en snestorm kan dog tvinge mig indendøre.
Knus
Åhh, hvem der kunne tage en tur derop og se sensommerhaven, det ville være skønt. Jeg håber at de får en fantastisk dag:-)
SvarSletKære Lisbeth
SletTak. Håber også vi får en god dag. Det kunne vi godt trænge til. Vi er jo som altid meget afhængige af vejrguderne. Det kunne være dejligt at ses igen. Du ville elske gåturen i klitterne, kære naturbarn i storbyen.
Kaffekrus2knus
Hej Nette
SvarSletSkønne og superdejlige billeder fra vores allesammens Tante Grøns og Syrenprinsens Paradis.
Det er absolut køreturen vær at køre til det skønne Flade og opleve dette vidunderlige og intime univers, som disse to superskønne mennesker har skabt.
Så jeg kan kun på det kraftigste anbefale at folk tager afsted.
Desvære har jeg ikke selv muligheden denne gang pga af andet arrangement, ellers var bilen sat mod mors igen.
Rigtig god dag til jer alle.
Knus herfra det midtfynske, Pia
Kære Pia.
SletSom altid er du klar med støtte og opbakning. Tusind tusind tak.Det ville være så leifigt med et besøg fra Fyyyyyyyn. Jeg må jo seeel` til at lave kaf, selvom jeg er en værre klotte og hellere vil sidde neeeee` på min store mølle og drikke et glas vaj.
Knus til jer
Hej Nette. Jeg vil rigtig gerne se denne have og har endnu ikke haft mulighed for det. Så tusind tak for info, jeg må prøve at se om jeg kan komme afsted for jeg har ingen bil og bor i Nordjylland. Det kan jo være, det kan lykkes alligevel. Det ser virkelig dejligt ud.
SvarSletBirgitte, desværre kan jeg ikke selv deltage i arrangementet. Denne have (og dens ejere) hører afgjort til blandt mine favoritter. Havens skødesløse vildskab sidder lige i skabet, og Tante Grøns sans for rå og smukke stillebens ligeså.
SletMon ikke der skulle være andre med bil, der også gerne vil en smut til Flade, som du kan slå pjalterne sammen med?
Kære Birgitte.
SletDu skal være så hjerteligt velkommen. Finder du ingen transportmuligheder, ender det jo med, at jeg må hente dig på min blå cykel:o)
Havefolk nordenfjords fra, plejer at være utroligt flinke til at dukke op til åben have, så måske du kan få kørelejlighed.
Har du den pastelgule pelargonie "First Yellow"?
På måske snarligt gensyn
Næh.... for en overraskelse :) Og sikke et program, det ser dejligt ud, men desværre er jeg på lørdag engageret andetsteds, så festen bliver uden mig. Æv. Men rigtig god dag til alle jer, der deltager - og husk at fortælle om det på jeres blog :)
SvarSletTil søde Tante Grøn og Syrenprinsen: Håber I får dejligt mange gæster, og de vil helt sikkert nyde jeres sensommer paradis.
Kære Ulla.
SletHvor er du sød, som altid. Tusind tak. Vi håber også der dukker nogle op, selvom vi er langt henne på sæsonen. Vi haveejere synes jo, at hver årstid har sin charme i haven. Nu er der ihvertfald en umiskendelig stemning af efterår både ude, inde og indeni.Jeg holder meget af september med dens kølige luft, smukke skyformationer, gløden og intensiteten i haven og naturen. Det bugner med bær og frugter allevegne, så der er smukke materialer til at binde kranse og lave dekoer med. Det er da ren overflod.
Hav en dejlig søndag.
Knus til jer begge
Kære Nette.
SvarSletTusind tusind tak for omtalen af åben efterårshave i forbindelse med det lokale arrangement, der afholdes næste lørdag. Selv lever jeg jo i Juratiden og gør stort set ikke brug af de sociale medier. Eneste undtagelse er, når jeg en gang imellem hopper ind i kommentatorboksen på jeres dejlige haveblogs, nupper mikrofonen og hakker lidt i tastaturet. Som dinoen. f.eks gør lige nu.
Tusind tak fordi du altid er der til at støtte, bakke op og tro på mig:o) Også når jeg ikke selv gør det.
Synes du skulle tage op proppe Tourtøzerne ind i bilen og drøne ad Flade til. Hvis ikke Flades arrangementer kan lokke dig, så ved jeg, at Sigurds citronfromage på Gullerup Strand Kro kan.
Som du ser, er der slet ikke så trist og kedeligt i Vandkantsdanmark, som rygtet forsøger, at bilde os ind.
Taknemlige knus.........og jeg tror på den med natpotten:o)
Ih du milde, hvor har du været flittig med skriverierne søde tante. Da jeg tjekkede min mobil lidt tidligere, tænkte jeg, at du havde klikket lidt vel mange gange på samme kommentar, men sørme om ikke at du havde svaret hver eneste. Det når jeg desværre ikke altid selv, men jeg læser naturligvis ALT.
SvarSletDu lokker, men jeg tror nu ikke, at jeg kan, hvor gerne jeg end ville. Flade ligger laaaangt fra mit postnummer, og jeg har en del på programmet.
Åååhhhhh den intense duft af muld og nedfaldsfrugt med et loft af himmelblåt og guld! Man bliver helt salig og fuld af længsel efter at sidde der midt i det hele med en rygende kop. Knald på farverne, så sindet kan blive mættet inden den lange vinter.
SvarSletJeg håber, at mange får denne lyst stillet i Tante Gs paradis oppe på toppen af DK. Hun har et særligt talent - et instinkt - for at skabe fortryllende skønhed. Der er en særlig intim atmosfære som emmer af kærlighed og omsorg.
Sikke et program i har sat sammen - i kan noget i Flade Bakker ;-) - men "jyden, han er stærk og sej" så det burde jo ikke overraske!
Jeg fyrer osse farver af på lørdag! Rød, gul, grøn, hvid og gylden i form af nykogte krebs med dild, citron, mayo og snaps! Vi holder nemlig krebsegilde i båden på Hven. Så fredag går der blå og sorte krebs rundt i min vask, mens de prøver at regne ud, hvordan de skal stikke af. Hvert år er de yderst kreative, men haps ryger de i gryden med øl, dildskærme, peberkorn, salt, sukker og vand.
Rigtig god fornøjelse til gæster og den smukke haveindehaverske.
Det er synd for de små krebs. Men godt smager de jo.
SletJeg er ked af, at jeg heller ikke kan vende næsen mod dejlige Flade den 12., men jeg håber, at mange der måske bor lidt tættere på end jeg, tager en tur til den dejlige have oppe i kanalen.
Kære Cendie.
SletTusind tak for alle dine pæne ord. Ja, vi må have tanket depoterne op med al den sol, dagslys og haveglæde vi overhovedet kan, inden det går mod mørke og blomsterløse tider.
Vejret er simpelthen så smukt. Det fåes ikke bedre. Hele september akten er sat i scene med den intense blå himmel, duggen, duftene, køligheden, spindelvævene, høstmaskinernes brummen og den helt specielle atmosfære og lyssætning.
Igår så jeg de første gæs på træk. Vemodigt og smukt.
Krebsegilde på Hven lyder fantastisk hyggeligt. Hav en dejlig skvulpetur på bølgen den blå.
Knus fra et solbeskinnet blåt hus i bakkerne
Kære Nette og Tante grøn.Er lige vendt hjem fra det jyske efter en fødselsdag hos min søster Gitte.
SvarSletSå desværre bliver det lidt for langt..............og dyrt med endnu en tur derover.
Men det lyder da godt nok spændende med en efterårshavetur.
Har også lige været på en lille ferie i Nice......................man kan desværre ikke det hele selv om man gerne vil.
Men Tante Grøn...............jeg håber meget at i får en helt fantastisk dag i Flade.Og at der kommer masser af folk derop i jeres skønne have.
Rigtig god dag til jer begge knus Jette
Kære Jette.
SvarSletTusind tak for dine søde ord.
Nice...det lyder nice. Jeg glæder mig til at læse om dine oplevelser på din dejlige blog. Håber ikke du har været karrig med billederne:o)
Sikke noget skønt vejr vi har fået. Det er psykisk tortur at måtte opholde sig indendøre.
Nyd din skønne efterårshave.
Knus
Kære Nette.
SvarSletJeg har lånt ét af dine billeder... SMUKKE billeder til mit indlæg omkring Tante Grøn´s åbne have.
Jeg håber det er ok - ellers tager jeg det selvfølgelig af lige med det samme. Jeg linker selvfølgelig til din dejlige blog.
Jeg vil bare SÅ gerne reklamere lidt.... og jeg ville ønske jeg selv kunne komme på besøg.
KNUS Susan
Lån bare væk Susan. Det er Tantens billeder ;-)
SletJeg har set billeder af nogle af Tante Grøns efterårskreationer, og jeg er utroligt ked af, at jeg ikke kan komme op og se og pille ved dem i virkeligheden.
Kære Susan med de himmelblå.
SvarSletTusind tak for din hjælpsomhed og betænksomhed. Du er altid så generøs. Det varmer langt mere end du aner.
Det kunne have været skønt med et gensyn, men det må vi have tilgode. Der er et meget specielt lys i septemberhaven, som jeg tror, du og dit kamera ville kunne li'.
Håber snart du genvinder kræfterne.
Ønsker både to- og firbenede en dejlig weekend, fyldt med alt det, I holder af.
Knus fra mig
Møs fra Molly......PS Mis er dum