NU sker det

Jeg har desværre ikke haft tid til at være i haven i påsken, og det var skønt i dag at kunne se mig omkring. Du godeste hvor går det stærkt med alle væksterne. I dag så jeg årets første sommerfugl. Jeg var så overrasket og fumlede så meget med mobilen, at den var fløjet igen, inden jeg fik taget et billede.

Mobilen var dog parat, da jeg fik øje på de første travle bier.

De lyserøde snepryd, Chionodoxa, blomsterer som var det en fryd. Jeg har dem i grupper flere steder i haven, og de giver smil på læben, fordi de blomstrer så tidligt.

Jeg ville ønske at bierne ville suse rundt i dværgferskenen, som jeg hev ud af drivteltet i dag. Den er selvbestøvende men kræver insekternes hjælp, hvis jeg skal kunne sætte tænderne i saftige frugter. Alternativt må jeg lege bestøver med en blød pensel.

Primulaerne fra sidste år er sprunget ud. De er yndige og ligner næsten små roser.

Her er en lille frækkert, Primula Belarina Cream, 

som hoppede op i kurven i Bilka for et par uger siden. 

Den står sammen med de lysegule, cremede og hvide vækster omkring vandhullet.

De fladkravede kodrivere blomstrer som var det en lyst. Eller er de mon hulkravede? 

Jeg kender vist ikke forskellen. Lige meget. De er søde.

De botaniske tulipaner, Turkestanica, smiler mod solen i solskin, men lukker sammen i gråvejr.

Den skønne tulipan Concerto står også ved vandhullet og er ligeledes sprunget ud. 

De vil senere blive afløst af Bl.a. Purissima og Spring Green. 

Selvom jeg har massevis af krukker, som skal hives ud fra deres vinterophold og omplantes, roser og lavendeler skal klippes osv. osv. er det herligt, at der nu er fuld gang i havesæsonen. 

Er det ikke bare skønt!?

Der er dejligt på Mors og The garden will be even more beautiful next year!

Vi er nogle stykker, som har tabt vores hjerte til den superdejlige ø oppe nordpå i Klisterkanalen. Ikke bare er der storslået natur, men der er indtil flere dejlige haver, som afgjort er et besøg værd. I forrige indlæg viste jeg lidt fra Svends og Birthes have, hvor tiden var sat i stå. Det er minder, som kalder smilet frem. Vi besøgte også Margrethes have (læs: park), men mere om denne dejlige have senere.

Har I oplevet Tante Grøns og Syrenprinsens have?

Hvis ikke er der ingen undskyldninger, for i den kommende sæson åbner de havelågen ikke én - ikke to - men tre gange! Ja, faktisk 6 gange. 3 weekender. Der er flere datoer at vælge imellem, hvis man vil opleve haven i forårskjole med bunkevis af narcisser og tulipaner, men kunne man bedre tænke sig at se haven i sommerkjole, kan det også lade sig gøre. Jytte og John har oven i købet arrangeret spændende gæster, så man kan få lidt lækkert med hjem til sin egen have, hvis man har lyst til det. Se bare det fine program her.

Og så er det nu, at jeg vil minde om, at selvom man har set haven én gang, skulle man måske alligevel stikke til Mors igen, for denne have forandrer sig for hvert år. Det engelske udsagn "The garden will be even more beautiful next year" er afgjort sandt for denne have.

I mit seneste indlæg efterlyste Tante Grøn lidt minder fra sommeren 2014, og her er de så:

Her er det foto, som Lisbeth omtalte i forrige indlæg. Her står vi alle og fotograferer på stranden, mens vi venter på, at grillmaden bliver klar.

Og det var der ikke noget at sige til, for det var det rene guldaldermaleri, vi stod og sugede til os.

Det kunne være vanskeligt at beslutte sig til, i hvilken retning man skulle vende sig.

For lige meget hvor vi kiggede hen, var der gudesmukt.

Sikke en aften. Tak til Tante Grøn og hendes Syrenprins!

Her er et eksempel på en installation, som var ny i 2014 hjemme hos Tante Grøn. 

Syrenprinsen havde banket det dejligste potteskur op til sin Tante Grøn. 

Det gemmer sig bag disse ruder.

Inden for var det umådeligt hyggeligt. Her gad jeg godt stå i læ og "ordne" både dit og dat.

Her var SÅ dejligt, og jeg havde svært ved at vriste mig væk, 

for det var som at lege "hus" fra min barndom. 

Tante Grøn er eminent til at få alt til at se vidunderligt ud. Hun fanger den fine balance mellem det romantiske og det lidt rå. Det bliver aldrig for meget, 

og det kan være svært at få øjnene væk fra arrangementerne.

De hvide duer giver også haven en vidunderlig drømmende stemning. 

Jeg kunne ikke erindre at have set dette dueslag tidligere.

Denne skønne bolig genkendte jeg, og det er altså et smukt indslag i denne have.

Jeg vil ikke vise flere billeder fra selve haven. Jeg synes, at I skulle planlægge et besøg, så I selv kan mærke den vidunderlige cottage have stemning i denne meget specielle have, 

som er lavet med hjertet.

En særlig og rigtig "mormor have"

I sommeren 2014 var jeg på havetour med Lisbeth og Lene, og sidste sommer satte vi - igen - kursen mod Mors. Her havde Tante Grøn og hendes Syrenprins bl.a. arrangeret et besøg til en helt særlig gammeldags have. At træde ind i denne have var som at træde ind i en tidslomme fra en svunden tid. Et sted hvor tiden var frosset fast. I dag ville man nok kalde stilen for kitsch, men stilen her er ikke et nymodens påhit men er helt autentisk. Blomsterglæden lyser ud af de to haveejere, Svend og Birthe, og fik afgjort smilet frem hos mig.

Her var ingen tone-i-tone bede, men et blomsterflor så fint.
Alle mormor planterne var i fuld sving

Svend og hans søde hustru Birthe blev ikke født i går, men de klarer selv hele haven. Jeg har hørt på vandrørne, at Svend i år er gået i gang med dahlia i krukker à la Dalby.

Vi blev budt på sodavand under parasollen. Jeg fik en citronvand og var lige pludseligt 7 år igen.

Mere kitschet kan det næsten ikke blive

Imponerende mængder af blomster

Her var nok at se på. Havefeen og haveprinsen har måske fået en ny lille idé her? 

Haven havde mange hængende blomster, og der var mange fuglekasser rundt omkring.
Af en eller anden årsag fik jeg ikke rigtigt billeder af dem. 

Bemærk også hvor fin græsplænen er

Der var også høns (og en huggeblok) for der skulle være noget til tartelleterne.

Udsigten fra Svends og Birthes forhave kunne tage pusten fra en Køwenhauner

Jeg fik heldigvis frø fra denne vidunderlige plante, som der er lidt uenighed om, hvad er for en.

Jeg tror det er en sommer phlox. Hvad det end er - er den superskøn,
og jeg er glad for at have fået et minde med hjem fra denne have.

Vi sagde farvel til Svend og Birthe, og da vi kørte væk, tænkte jeg, at vi igen var tilbage i 2014.

Det spirer og gror

Det er regn og rusk uden for i dag, men jeg glæder mig over den megen regn, for så bliver gødningen, som jeg har smidt ud for over en uge siden, skyllet ned til rødderne, hvor det kan gøre gavn. Både narcisser og tulipaner er skudt godt i vejret og de tidligste forårsblomster har forsigtigt stukket næsen frem.

Inde i det grønne drivtelt blev jeg glædeligt overrasket, da jeg for et par dage siden lettede på fiberdugen til denne dværgfersken, Prunus Persica Nana. Den hoppede op i kurven sidste sommer, og fik lov til at komme med hjem, for Tante Grøn havde fortalt mig, at den fik lyserøde blomster om foråret. Jeg kan nu se, at det havde hun helt ret i, og lyserødt har absolut adgang i min lille have.
Det er et lille selvbestøvende træ, som kan bo i en krukke. Alligevel skulle det få fersken frugter i sædvanlig størrelse. Jeg er meget spændt på, hvordan det udvikler sig. Har læst mig til, at det er en god idé at hjælpe med bestøvningen ved at benytte en blød pensel, da der ikke er så mange insekter på vingerne så tidligt om foråret. Jeg tør da heller ikke tage det ud af drivteltet endnu, eftersom de lover nattefrost i den kommende uge. 

Helleborus Orientalis er en af mine favoritter på denne årstid. Det er ikke kun fordi, at der ikke er så meget som giver dem konkurrence. Jeg synes de er vidunderlige, og på denne årstid skal jeg tøjle mig for ikke at rive flere ned fra hylderne. De har også en praktisk funktion, for senere på sæsonen er det nye løv med til at dække for det nedvisnende løv fra løgvæksterne. Eksemplaret her ovenfor har stået i krukke siden sidste forår, og det ser den ud til at trives fint med.
Påskeklokkerne, som de kaldes, er alle forskellige.

Nogle har prikker

Andre har striber

Eller ingenting

Eller præstekrave

Eller en helt anden farve

Men man skal bukke sig ned og vende hovederne for rigtigt at nyde dem

Stinkende nyserod, helleborus foetidus, har også stået i krukke siden sidste forår, og ser ud til at trives fint. De kønne grønne blomster er på vej.

Jeg har lagt en del løg af denne skønne lille forårsbebuder, snepryd (chionodoxa), for et par år siden. Den er violet indtil den springer ud, hvorefter farven bliver mere lyserød. Den fås også i hvid. 

Roserne er smukke også på dette stadie, synes jeg. De skyder som var det en lyst, og jeg håber meget, at vejret bliver således, at jeg kan komme ud med saksen i påsken.

It's alive

Haven altså. I dag da jeg var nede i haven i solskinnet for at klippe de blade af mine helleborus, som jeg endnu ikke havde nået at fjerne, måtte jeg konstatere, at trods stivfrossen jord var der liv. Overalt. De vilde dyr, der bor i haven, havde også travlt. Ja, de er nu ikke så vilde. Musvitterne, mejserne, solsortene, rødhalsene og alle de andre med vinger samt musene og alle kriblekrable dyrene i jorden. Fuglenes sang er blevet anderledes. Alle venter vi længselsfuldt på foråret.

Under isen på mit vandhul kunne jeg konstatere, at der stadigt var liv i Sigurd.

Sigurd er ved at være en halvgammel guldfisk. Han har boet i haven i 4½ år nu. Det forår han flyttede ind, ankom han med 9 andre guldfisk. Jeg konstaterede hurtigt, at han havde en himstregims på det sted, hvor hovedet bliver til krop, og da jeg var bange for, at det kunne være en svamp, som kunne smitte de andre, overvejede jeg at fiske ham op, og gøre det af med ham. 

Men jeg fik det ikke gjort. Heldigvis.

Billedet her er taget i juni 2014, hvor han sikkert nød livet noget mere, end han gør lige for tiden.

Hans venner er alle døde, men Sigurd holder ud. Eneste årsag til at jeg anskaffede guldfisk, er på grund af myggelarverne. Jeg opdagede nemlig hurtigt, at vandet havde 999999999 myggelarver om sommeren, og da jeg kommer til at ligne elefantmanden af myggestik, var gode råd dyre, for jeg synes det er så hyggeligt med vand i haven. Sigurd klarer nemt at solo myggelarverne og alle andre insekter, der forvilder sig ned i vandet. Vandhullet består af en meget stor sort plastikdims til formålet, som er gravet ned midt i haven. Jeg kan ikke tage æren for idéen, for det var her, da jeg fik haven, men uden fisk og med en ordentlig gang "suppe" i stedet for tilplantning. 

Tænk at en plante som ser så sart og fin ud, kan mase sig vej op gennem den frosne jord og overleve i kulden. Jeg har set på flere haveblogs, at vintergækkerne er sprunget ud, men hos mig, er det kun denne som er så langt fremme, og den er endnu ikke helt udsprungen. Jeg har mange vintergækker rundt omkring, men det er kun lukkede hvide spidser, der titter frem.

Når man vender blomsterhovedet om, kan man se, hvordan kronbladene stadigt putter sig på denne vintergæk. Jeg har mange dobbelte vintergækker og kun nogle få enkle.

Nogle meget få erantis viser deres glade gule hoveder. Det er ikke meget "rigtigt" gult, som får lov at bo i min have, men på denne årstid er jeg kun glad for at se de gule klatter i form af erantis.

De fleste erantis har kun lige stukket nakken op af jorden, og ser lidt ubeslutsomme ud.

Jeg fik i dag skik på de sidste helleborus, men det er kun en enkelt, som jeg har i krukke, der blomstrer. Det har den gjort længe nu, og der er flere knopper på vej. 

Ude i bedene putter knopperne sig stadigt tæt på jorden.