Haven

Haven
En lille have på 200 m2

tirsdag den 31. marts 2015

En særlig og rigtig "mormor have"

I sommeren 2014 var jeg på havetour med Lisbeth og Lene, og sidste sommer satte vi - igen - kursen mod Mors. Her havde Tante Grøn og hendes Syrenprins bl.a. arrangeret et besøg til en helt særlig gammeldags have. At træde ind i denne have var som at træde ind i en tidslomme fra en svunden tid. Et sted hvor tiden var frosset fast. I dag ville man nok kalde stilen for kitsch, men stilen her er ikke et nymodens påhit men er helt autentisk. Blomsterglæden lyser ud af de to haveejere, Svend og Birthe, og fik afgjort smilet frem hos mig.
Her var ingen tone-i-tone bede, men et blomsterflor så fint.
Alle mormor planterne var i fuld sving
Svend og hans søde hustru Birthe blev ikke født i går, men de klarer selv hele haven. Jeg har hørt på vandrørne, at Svend i år er gået i gang med dahlia i krukker à la Dalby.
Vi blev budt på sodavand under parasollen. Jeg fik en citronvand og var lige pludseligt 7 år igen.
Mere kitschet kan det næsten ikke blive
Imponerende mængder af blomster
Her var nok at se på. Havefeen og haveprinsen har måske fået en ny lille idé her? 
Haven havde mange hængende blomster, og der var mange fuglekasser rundt omkring.
Af en eller anden årsag fik jeg ikke rigtigt billeder af dem. 
Bemærk også hvor fin græsplænen er
Der var også høns (og en huggeblok) for der skulle være noget til tartelleterne.
Udsigten fra Svends og Birthes forhave kunne tage pusten fra en Køwenhauner
Jeg fik heldigvis frø fra denne vidunderlige plante, som der er lidt uenighed om, hvad er for en.
Jeg tror det er en sommer phlox. Hvad det end er - er den superskøn,
og jeg er glad for at have fået et minde med hjem fra denne have.
Vi sagde farvel til Svend og Birthe, og da vi kørte væk, tænkte jeg, at vi igen var tilbage i 2014.


11 kommentarer:

  1. Tak for et dejligt gensyn med Svend og Birthe og deres skønne have. Det er vidst lige vejr til at kikke på sommerbilleder, når nu det ikke er havevejr! Det var en fantastisk dejlig tur som jeg ofte mindes, Mors er et godt rejsemål, jeg tror at der stadig er mange skønne pletter at udforske:-)

    Rigtig god påske. KH Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth.

      Jeg tror rent faktisk også, at der meget nemt kunne udvikle sig en ret hed kærlighedsaffære mellem dig og Mors. Sig til, hvis du mangler fif til et ferie/weekend-ophold:o)

      Påskeknus fra Flade Turistbureau <3

      Slet
  2. Sikke en skøn frodighed! Man længes efter sommer når man ser de billeder!

    SvarSlet
  3. Hvor er det en skøn have, her kan man se hvad haveglæde er. Det er frisk af Svend at gå i gang med krukkerne ala Dalby, de kan være tunge at jonglere rundt med. Jeg må altså se om ikke der kan blive tid til at tage en tur til Mors i år, der er så skønt :o)

    SvarSlet
  4. Hvor vidunderligt, minder om min mor og fars have ;-) kh Tina

    SvarSlet
  5. Det var da et skønt sted at besøge, altid sjovt at komme på tur. Går vi ikke alle sammen og ønsker at vi også kan være så aktive i haven når vi kommer højt op i årene?

    SvarSlet
  6. Kære Netchen.

    Dejligt med nogle livsbekræftende sommerbilleder. Det var SÅ hyggeligt at besøge det skønne og gæstfrie par sammen med jer, Maggie og Basse. Kan du huske, hvor hysterisk varmt, det var den dag? Synes at alt forløb rigtig rigtig fint, når man tager i betragtning, at vi var så mange klimakteriesild med hormonelle hedebølger samlet i en klimatisk hedebølge, hvor sveden nærmest sprøjtede ud af armhulern:o) Jo jo, det klarede vi i fin stil. Jeg vil aldrig aldrig glemme den søde Lisbeth, da hun stod i ensom majestæt og i lang tid stod og skuede ud over kornmarken og fjorden. Det var et smukt og bevægende syn, at se en stresset kjøwenhavner blive grounded og opleve et zen-moment.

    Jeg tror snart vi må hen og se, hvad Svend og Birthe har gang i. De er helt sikkert et helt hestehoved foran alle os andre.

    Ønsker dig og dine to fyre en rigtig skøn påske. For at du ikke skal få dit gode navn og rygte ødelagt, må jeg vel hellere overfor dine læsere tilføje, at den ene fyr er din gøje og den anden din dejlige søn.

    Påskeknus, luftkys og kærlige tanker fra Mors

    SvarSlet
    Svar
    1. Sødeste Tante Grøn, jeg glemmer heller aldrig det smukke syn ud over kornmarken og fjorden, jeg var så betaget og jeg har nydt billederne igennem vinteren.
      Jeg har nogle lige så smukke billeder fra stranden om aftenen - motivet er fire lange skygger der side om side står og fotograferer himlen op mod nogle køer der står på toppen af et bjerg :-)
      Knus og god påske herfra.

      Slet
    2. Hej igen. Åh de billeder, gad jeg da helt bestemt godt at se:o) Kunne man mon overtale dig til at lægge dem på bloggen? Vi havde en skøn skøn aften på stranden ved vort vedligeholdelsesfri sommerhus med vin, solnedgang og hele piwtøjet. Jeg ønskede jo lidt at give jer et kulturchok, og blev meget glad for, at I tog imod "udfordringerne" med krum hals og gå-på-mod. I er nogle seje tøser, ja I er.

      Flere knus

      Slet
  7. Hej Nette.Det var vist en skøn tur i havde til Mors....................der er bare SÅ dejligt deroppe.
    Og en dejlig gammel have i besøgte.
    Min mor var også aktiv i sin have højt oppe i alderen.
    Rigtig god påske knus Jette

    SvarSlet
  8. Hvor er det bare en herlig have med al den frodighed man kan ønske sig. Jeg ser absolut ingen kitsch men derimod en autentisk have, passet og plejet gennem årene af det søde par. Hvor herligt både at kunne nyde sin frodige have og samtidig nyde det utrolig dejlige landskab som Mors er fyldt af. Måske man skulle få sig en kolonihave på øen.... ;o)

    SvarSlet

Du er altid velkommen til at lægge en kommentar!