Sommeren 2015 og roserne - Advarsel: Stærke billeder og langt indlæg

Allerførst vil jeg pointere, at jeg afgjort ikke er rosenekspert. Jeg forelskede mig i roserne i forbindelse med, at jeg omlagde min have i 2009, så min erfaring er også begrænset i sammenligning med de "rigtige" roseneksperter. Jeg har til gengæld slugt bøger og internetskriverier om roser til den store guldmedalje. Når man som jeg elsker roser, ved man, at der er visse regler, som man skal overholde, hvis det skal være en fornøjelse at fylde sin have med roser. Jeg har tidligere her på bloggen gjort reklame for Ernst Jensens bog Mit liv med roser, fordi den så blændende enkelt beskriver præcist, hvordan man holder sine roser sunde og smukke. Indtil i år har jeg fulgt denne opskrift. Men. I år har jeg fraveget opskriften, og det i kombination med den sommer vi har haft, har været katastrofalt for flere af mine roser.

Alt var fryd og gammen i juni måned

Haven var tætpakket med roser.

Wisley 2008 og mosrosen Salet blomstrede om kap.

Roserne struttede af sundhed.

Rose de Rescht var større og flottere end tidligere.

Aldrig har min roser haft så mange blomster som i år.

Der var fuld knald på blomstringen.

MEN

Jeg udviste ikke rettidig omhu.

En meget stor og klar fejl, idet roserne havde brug for det mere end nogen sinde i år.

Roser bryder sig ikke om vådt og koldt vejr. De vil gerne have fødderne i fugtig jord, men toppen i sol og varme. Jo de har skam fået masser af vand. Men sol og varme har de ikke fået meget af. 

Og det kan ses nu. 

Et af de mange gode råd Ernst Jensen påpeger i sin bog er, at man i det tidlige forår skal huske at vande sine roser, hvilket man ofte glemmer, fordi vejret endnu ikke er varmt. Gør man ikke det, risikerer man at roserne viser tegn på sygdom senere på sæsonen. Det budskab gik rent ind hos mig. Altså: Hvad man gør i en måned, kan ses et par måneder senere. Og jeg nævner det, fordi det ikke er ligegyldigt, hvornår man gør hvad i sin have. Og når ikke man vil høre - må man føle.

Jeg besluttede i år IKKE at sprøjte mod utøj med Calypso, men derimod kun at sprøjte mod svampesygdomme, for en rosenbusk med grimt løv er efter min ringe mening rædselsfuld. 

Jeg sprøjtede godtnok. Men nok for sent. Et par af roserne have fået en smule rust. Ikke meget. Gæster i haven ville aldrig få øje på det, men mit falkeblik havde spottet det. Sprøjteflasken kom frem, og jeg tænkte, at det nok var i orden nu. Men jeg skulle blive klogere.

Sådan ser Rose de Rescht ud nu!

Og således ser Austin rosen Winchester Cathedral ud nu.

Som man kan ane, er roserne i gang med en remontering uanset svampesygdommene, men hvem gider have sådanne hæsligheder i sin have?  Som en bibemærkning vil jeg lige nævne, at Winchester Cathedral altid får "ting" på bladene på denne årstid, ligemeget hvornår og hvor meget jeg vander og sprøjter. Den står i knaldbang sol hele dagen. Har en af havens bedste pladser. Så den får spaden om ikke så længe. Der er masser af andre skønne roser, som er sunde og dejlige, som vil elske at få dens plads.

Og hvad gør en klog så ved denne misère?

Skriver til Ernst Jensen. 

For Winchester ryger til storskald, men Rose de Rescht, som er kæmpestor ...... kunne jeg ikke give den én over nakken med hæksaksen? Jeg kan næsten ikke holde ud at se på den i år. Jeg har andre roser, som har lidt "ting" på bladene, men de er ikke værre angrebet og ejheller større, end jeg lige kan pille de grimme blade af. Der var trøst at hente hos Ernst. Jeg har fået lov til at citere ham:

"Vores bed med ’Comte de Chambord’ er stærkt angrebet, selvom alle regler er overholdt. En stærkt medvirkende årsag er, at  vi har haft et meget koldt forår og en meget kold forsommer. Det har stresset roserne meget. Når temperaturen i længere tid er meget lav, så kan roserne ikke finde ud af hvad det er der sker, og hvis det samtidigt er regn eller fugtigt vejr, forstærkes den dårlige påvirkning. Derfor går roserne  i stå og optager ikke nogen næring. Når de ikke optager næring, er deres immunforsvar helt i bund, og da alle djævle altid står på lur, er en svækket rose et let offer. Det giver sig udslag i, at selv de bedste og mest sygdomsresistente roser pludselig får stråleplet og meldug. Og hvad værre er, det er nærmest umuligt bekæmpe. Jeg får mange henvendelser, fordi selv garvede rosenfolk ikke kan forstå, hvad det er der sker. Luk øjnene og glæd dig til, at der kommer en ny sommer, som forhåbentlig er mere rosenvenlig en den snart forgangne. Når ’Rose de Resht’ smider bladene, så riv dem sammen og smid dem i skraldespanden og ikke på komposten.

Mange medfølende rosenhilsener"

Jeg holder altså saksen i ro hvad angår Rose de Rescht. Men nu til noget mærkeligt - og dejligt:

Den nye Austinrose Olivia

I det tidlige forår købte jeg denne rose i Bilka. 4 stritpinde uden blade i en potte. Og se nu her. Den står i en stor krukke ca. 1 meter fra Winchester Cathedral, og den har ikke en eneste plet på sine blade. I følge Austin skulle den være exceptionel sund. Og det må man sige, at den er!

Jeg vil også lige nævne, at jeg bruger RhizoBio (udviklet af Novozymes), når jeg planter nye roser. 

Jeg køber det hos Ernst og Birthe. Jeg ville gerne sætte e-mail adressen ind, men Google advarer om, at de slemme spammere så også kan finde adressen.

Det samme er Hyde Hall, som ses her. Løvet er sundt. Den remonterer også fint. 

Poulsen Rosers Claus Dalby har heller ikke en eneste plet, selvom den står i krukke på 3. år. Jeg kunne sagtens vise flere billeder af dejlige roser, som ikke er så slemt angrebet, men dette indlæg er vist blevet langt nok. For jeg har flere roser, som ser ok ud, men jeg må konstatere, at det til dels er min egen skyld, at roserne ikke er ser så sunde ud, som de plejer, men at jeg ikke skal fortvivle, for sommeren har været hård ved roserne generelt. Den gode nyhed er, at 

"next year the garden will be even more beautiful".