Nogle få af sensommerens herligheder

Jeg indrømmer blankt, at foråret er min favorit årstid. Men hver årstid sin charme. Selvom nogle af roserne driller mig i år, er der alligevel nogle af dem, som opfører sig ordentligt, så jeg stadigt kan smile til dem. Og så er der alt det andet, som har sin storhedstid lige nu.

Hydrangea Macrophylla som jeg fik forærende sidste år. Da var den blå, men det var der heldigvis råd for. Jeg har "noget" med hortensiaer, og har efterhånden en del i min lille have.

Denne fandt også vej til min have sidste år. Hortensiaer blomstrer længe, og man skal være underlig indrettet, hvis ikke man kan finde hortensiaer, der passer til ens smag. Kombinationen af lyserød og æblegrøn kan jeg ikke stå for. Jeg tror, at jeg har ca. 10 hortensiaer. Alle i forskellig størrelse, form og farve, og alle - på nær 2 stk. - står i krukker. Nogle er blevet temmelig store på kun et par år.

De meget lange cremefarvede liljer her står også i krukke. Det er Pretty Woman, og hun indhyller en stor del af haven i sin vidunderlige duft. Hun passer fint sammen med dahlia Karma Serena.

Så smuk og velduftende og ca. 160 cm høj.

Sommerfuglebusken, Buddeleja Davadii Pink Delight, dufter også, men man skal stikke næsten helt ned i blomsterne for at dufte den. Der er noget dejligt over den lidt særegne duft, så jeg forstår godt sommerfuglene. Det lader dog til at den store tiltrækningskraft er om aftenen efter solen er gået ned, for da bliver busken besøgt af et utroligt stort antal natsværmere, som basker helt vildt med vingerne, altimens de suger nektar.

Solhatte må der også til. Desværre er mine bede så proppede, at solhatte bliver kvalt, 

så jeg har et par stykker i krukke. 

Lyserød Cleome som holder til i klyngen med solhatten. Jeg holder meget af den lyslilla Senorita Rosalita, som jeg også har, men denne lyserøde passer flot med mange af mine andre krukkevækster. 

Den er stor og frodig og giver et lidt småvildt look. Den blomstrer fra forår til frosten tager den.

Det er ikke alle mine roser, der ikke opfører sig ordentligt. St. Swithun har ikke svigtet mig.

Det har Wisley 2008 heller ikke. Rent faktisk kan jeg have svært ved at følge med deadheadingen også på denne årstid.

Scepter D'Isles er heller ikke værst

Hyde Hall er sund og flittig til at remontere. En lille og sund rose.

Kronprinsesse Mary står i krukke på 2. år og remonterer også fint uden for mange dikkedarer.

Ja, der er meget at glæde sig over. Også på denne årstid. Selvom jeg ikke fik klippet ned. 

Næste år må saksen frem i tide.