Romantiske Haver er nu udgivet

I dag kom postbudet med Claus Dalbys seneste bog Romantiske Haver. Og jeg har svært ved at få armene ned. Som nogle vil vide, figurerer min lille have i bogen, men det er ikke derfor, jeg er så begejstret. Nej, Claus Dalby har gjort det igen. Haverne er som perler på en snor. 23 fantastiske haver fra hans haverejser rundt i hele Europa. Min egen have på ca. 200 m2 er den mindste af dem alle. Bogen viser haver i alle størrelser. Flere af dem vil jeg kalde parker, men fælles for alle er, at brugen af blomster, planter, små havebygninger og rekvisitter alle har et romantiskt islæt.

Kan man lide roser, er denne bog en "must have", for alle haver har forskellige roser, som er med til at give haverne et romantisk anstrøg. Derudover er bogen garneret med fotos af andre hyggelige indslag i haverne, som er med til at skabe den nostalgiske stemning. Man kunne frygte, at en bog med titlen "Romantiske Haver" ville være så sukkersød og honningdryppende en fotokavalkade, at man fik kvalme, men det er slet ikke tilfældet. Bogens mange fine detaljer viser også rå og rustik romantik. Det er jo det, Claus Dalby gør så eminent: Han får stemninger med på sine dejlige fotos. Det er ikke blot smukke glansbilleder, men billeder som viser havernes sjæl. Claus forstår at vise de mange små detaljer, som man let kunne overse på en havevandring.

Man kan svælge mellem småvilde haver med rå mængder blomster, roser som er vilde i timen, og har indtaget træer over til stramt formklippede figurer og hække. Det er en af den slags bøger, hvor jeg bladrer rundt og forsøger at beslutte mig for, på hvilke sider jeg helst vil flytte ind. Tante Grøns og Syrenprinsens dejlige have er også med, og man kan nyde Tante Grøns superlækre og naturlige stillebens. Jeg kan i øvrigt oplyse om, at Tante Grøns have er med i det sidste nye Isabellas.

I kan se bogen her - men lad det være sagt med det samme: Denne hurtig bladren gør slet ikke bogen ære. Det er noget helt andet at sidde med bogen i hånden. Jeg taler af erfaring.

Haverne er så skønne, at selvom jeg da synes, at min have er sød og dejlig, ved jeg ikke helt, hvad jeg laver i så flot et selskab. Jeg har det som musen i historien om elefanten og musen, der sammen gik over en bro, og musen siger til elefanten "Orv hvor vi tramper".