Tante Grøns glasdrømme

Jeg forstår til fulde Tante Grøns og Syrenprinsens drømme om et orangeri. Og lur mig om ikke en vis hr. Dalby har gjort de brændende drømme svære at glemme igen. Deres have er allerede en helt vidunderlig skønhedsplet, som bringer glæde til både dem selv, og andre der besøger den, og nu ....... er den blevet beriget med et vidunderligt orangeri fra Pavillon Danmark. Hvis I er nysgerrige efter at se, hvordan det ser ud, kan I gå ind på Pavillon Danmarks blog og følge med i Tante Grøns trin for trin beretning om, hvordan drømmen har materialiseret sig. Jeg glæder mig i den grad over, at den lille familie på det vindomsuste Mors nu går en spændende vinter i møde.

Billedet er tyvstjålet fra Pavillon Danmaks blog. Gå ind og følg med I Tante Grøns føljeton.

 

Hvis I som jeg nyder Tante Grøns skiblerier, er her et hot emne til jeres juleønskeliste, hvis ikke I allerede har den. Bogen er en sjælefuld godtepose for haveelskere.

Den hvide have - skal - skal ikke?

De seneste 3-4 år er jeg fartet på bogmesse i henholdsvis Forum og Bella Center, og har i den anledning bl.a. revet den sidste nye Claus Dalby bog ned fra hylden. Det har været som barndommens jul med forventninger og sommerfugle i maven af spænding. Og bøgerne har aldrig skuffet. Tvært imod.

Jeg følger altid med på Claus Dalbys blog, og har læst det om bogens tilblivelse, som der har været skrevet om der. Og jeg indrømmer blankt, at jeg tænkte, at dette nok var en bog, som jeg kunne springe over. For min have er lille, og allerede proppet godt til. Ganske vist er det lille bed omkring mit vandhul holdt i hvide og helt sarte gule farver, men jeg kan ikke få plads til mere, om så mit liv afhang af det.

Men så. Den gode hr. Dalby lagde appetitvækkere på sin blog, som fik mig til at tænke "mmjaa måske. Det ser ikke så tosset ud". Da linket til hurtigbladresiderne kom på, kunne jeg ikke styre mig.

Den hvide have kom med hjem. Og Gudskelov for det. Dette er igen en Dalby bog, som man kan svømme drømmende hen i, blive inspireret af, få lyst til at flytte ind i, blive klog(ere) af og i det hele taget få en ordentlig omgang have-energi af. Det er ligegyldigt, om man er til pang farver eller tone i tone.

Hvem skulle have troet, at en moppedreng i stort format på 416 sider om blot det hvide spektrum ikke ville blive småkedelig? Ikke jeg. Bogen er et El Dorado for haveelskere. El Dorado er legenden om et land, som hver dag blev dækket af guldstøv. Og der er sandelig masser af guld at finde i denne bog. Hvad enten man er til det sirlige, det vilde, det ordentlige, det stramme, det designede eller kreative, så er der masser af vidunderlige ideer at hente. Til en kæmpehave eller et lille bed.

Jeg har læst indlæg på Claus Dalbys blog, hvor læsere efterlyser mindre bogformat. NEJ! For CDs bøger er et paradis af forskellige fotos. Og det er netop disse fotos, som på smukkeste vis illustrerer, hvordan man skaber stemning og udtryk. Hvorfor sidde med en lille bog fyldt med tekst og små billeder, når man kan svælge i smukke og store fotos?

Er man i tvivl, om man skal anskaffe sig denne bog, skal man spørge sig selv, om hvorvidt man finder det spændende at se, hvorledes andre har indrettet deres haver, om man kunne tænke sig at se såvel kendte som ukendte hvide vækster i nye sammenhænge, om man er interesseret i at nyde smukke stemningsfulde fotos af såvel kendte som ukendte haver med bede i den hvide skala. Om man vil inspireres. Det har altid undret mig, at mange har anskaffet de samme vækster i deres haver, men at haverne ser så helt og aldeles forskellige ud. Har forskellige stemninger. Den hvide have viser eksempler på dette fænomen på smukkeste vis.

Dette er - med andre ord - en vidunderlig og smuk bog.

Billedet øverst er tyvstjålet fra Claus Dalbys blog.

Til Hanne

"I dybet af jeres håb og længsler ligger jeres tavse viden om det hinsidige;

Og som frø drømmende under sneen, drømmer hjertet om forår.

Hav tillid til drømmene, thi i dem er porten til evigheden skjult.

Jeres frygt for døden er blot hyrdens skælven, når han står foran tronen og venter på,

at kongen skal lægge sin hånd hædrende på ham.

Er hyrden ikke bag sin skælven opfyldt af glæde over, at han skal bære kongens tegn?

men er han ikke så meget mere opmærksom på sin skælven?

 

Thi hvad er det at dø, andet end at stå nøgen i vinden og at smelte sammen med solen?

Og hvad betyder det, at åndedrættet ophører,

andet end at det frigøres fra sin hvileløse rytme

og kan opstå og udfolde sig og ubetynget søge mod Gud?"

- Kahlil Gibran, Profeten



Praktiske vinterforanstaltninger alle gode gange 3

Jeg har desværre intet drivhus. Ingen garage. Ingen carport. Ingen overdækket terrasse.

Til gengæld har jeg ca. 100 krukker i alle mulige størrelser - med og uden stauder.

Så hvad stiller man op med dem, når Kong Vinter banker på?

Jeg har ganske vist et lille havehus,

men pokker skal stå i at have beskidte krukker med orme og biller derinde.

Og dog. Havemøblerne er allerede vasket af og sat herind, og det sædvanlige lille spisebord, bliver flyttet over under et vestvendt vindue, beklædt med voksdug og fyldt op med krukker.

Der bliver også fyldt op med krukker under udhænget til Kagehuset
med høje opstammede stauder og roser i.

Udhænget på Kagehuset er ca 1,25 m.
 

Men hvad gør man med resten? Det er ikke frosten, som tager kål på stauder i krukker.

Ejheller er det frosten - alene - som sprænger krukkerne. Det er nedbøren.

Derfor har jeg de sidste par år investeret i nogle drivhustelte.

Idéen fik jeg, da jeg på Claus Dalbys blog så, at han havde fået fremstillet et gigantisk telt,
som blev sat op over hans Sunken Garden. Og lidt Dalbysk har man vel lov at være.

I 2011 købte jeg dette lille rædselsfulde telt i Harald Nyborg.

Det var 180 bredt, 142 dybt og kun 0,80 højt.
Det var noget bras og dækkede slet ikke mit behov, så det røg ud næste forår.

I 2012 købte jeg i stedet dette lille telt i England.
Tænkte at krukkerne kunne stå i lag.
Det var ca. 1,42 m bredt, 0,72 m dybt og 1,97 m højt.
Det var heller ikke stort nok, og kvaliteten var dårlig.
Stængerne bøjede hurtigt under vægten af krukkerne på hylderne.
Det røg ud i foråret.
Alle gode gange 3. I år har jeg igen købt et telt i England

Dette er 2 m bredt, 1,25 m dybt og 2 m højt

Det er ganske givet heller ikke stort nok, men der er grænser for,
hvor meget plads jeg har til at sætte et telt op i min lille have.
Jeg har tænkt mig at kaste 2 europapaller ind på jorden for at få det hele op fra den fugtige bund.

Min søde havehjælper har skåret nogle lange træpinde til, som er banket ca. ½ m ned i jorden,
og sat fast til teltet med strips. Dette er gjort i alle 4 hjørner.
Teltet var i forvejen sat fast til nogle jernpinde, som var banket ca. 20 cm ned.
Det flyver ingen steder!

 
Der er udluftnings "vinduer" i 2 sider.
Plastikken kan rulles op og nettet forhindrer insekter i at flyve ind.
Kønt er teltet ikke. Håber det klarer vinteren bedre end de 2 forrige.
Jeg ville enormt gerne have et lille bitte rigtigt smukt drivhus! Suk.
Desværre har jeg kun et i fantasien.

Med sådan et hæsligt telt er det godt, at jeg har noget andet at kigge på, selvom det snart er vinter. 

Uorden i efterårshaven

Jeg indrømmer det blankt. Jeg har været ALT for lidt i haven den sidste måneds tid. Det er kun blevet til nogle franske visitter, og det kan nu ses. Årstiden er ellers til mange og vigtige gøremål, hvis haven skal stråle til foråret og sommer. Suk. De forskellige gøremål har nu hobet sig op, så jeg knap kan finde ud af, hvor jeg skal ende og begynde.

I dag da jeg endelig kom ned i haven (som ligger for enden af en lille sti på ca. 60 m bag ved ejendommen) iført havetøj klar til at smøge ærmerne op, blev jeg mødt af disse roser ved indgangen til Kagehuset. Normalt går jeg rundt og kigger på rosenknopper og gætter mig til, hvornår de vil springe ud, men disse kom næsten som et chok for mig, hvilket er et tydeligt bevis på, at jeg har været ALT for lidt i haven. Awakening her er kun ca 2½ år gammel, og har i år sendt meget lange skud i vejret, som jeg skal have bundet fast, inden efterårsstormene knækker herlighederne. Dette er tilfældet med en del af mine roser.

Det grønlilla hjørne er ved at visne ned, og krukkerne skal tømmes og sættes i læ. Jeg har dog svært ved at tømme krukkerne endnu, for de skal have lov at visne helt ned. Det klarer frosten nok om ikke så længe, men jeg kan jo ikke stå med 100 krukker og tro, at jeg kan klare det på et par timer en eftermiddag. Jeg må vist hellere se at komme i gang.

Igen i år har jeg købt et drivtelt, som skal stå her. Det er 3. gang - tredje! - at jeg investerer i et drivtelt. Et stort grønt hæsligt et af slagsen. Men da jeg ikke har hverken carport, garage, drivhus eller andet, må jeg gøre noget. Denne gang håber jeg, at det holder.

Men planterne er ikke døde endnu.

Slet ikke. Edderkoppeplanten her er stadigt værd at se på.

Rundt om i haven har jeg stadigt masser af Cosmos Gloria. Dem såede jeg i det tidlige forår i vindueskarmen, og det bliver jeg nødt til at gøre igen, for de har tilført haven smukke blomster hele sæsonen. Også de kan endnu.

Men det her er noget rod.

Vandhullet blev ryddet for visne blade og nøkkerøser, springvandet blev taget op og et net blev spændt ud, så der ikke falder 1.00.000.000.000 blade ned og rådner i vandet. Der står et kirsebærtræ lige ved siden af. Da jeg efter endt dont, sad inde i Kagehuset med en varm kop te og kiggede i et nyindkøbt haveblad, fik jeg øje på nogle gråspurve, som hoppede fortvivlede rundt ved nettet, da de ikke kunne komme til at drikke vand. Det havde jeg helt glemt! Vandhullet benyttes både som badeanstalt for havens fugle og til at drikke fra. Jeg har også set en sky missekat komme og drikke flere gange. Ud igen og fjerne nettet fra et hjørne. Der gik da heller ikke mere end et par minutter før spurvene var tilbage for at tage sig en dukkert fra stenene, som ligger på en hylde øverst i hullet. Få minutter efter de var færdige med at soignere sig, kom en lille gærdesmutte, som ligeledes var taget på badeanstalt. Hvor kanonhyggeligt at sidde inde i varmen og kigge ud på alt rodet. I morgen må jeg vist fortsætte oprydningen.

Jeg har en del nye planter, som skal i jorden. Denne helt skønne phlox fik jeg af en veninde for en lille måneds tid siden. Den skal plantes ud sammen med alle de andre frække planter, som er hoppet op i min kurv forskellige steder. Jeg er knap begyndt at dele og fordele stauder endnu. Og jo. Så er der også lige nogle hundrede løg, som skal i jorden. Og .............. suk. Jeg trænger til nogle fridage.