Jeg indrømmer det blankt. Jeg har været ALT for lidt i haven den sidste måneds tid. Det er kun blevet til nogle franske visitter, og det kan nu ses. Årstiden er ellers til mange og vigtige gøremål, hvis haven skal stråle til foråret og sommer. Suk. De forskellige gøremål har nu hobet sig op, så jeg knap kan finde ud af, hvor jeg skal ende og begynde.
I dag da jeg endelig kom ned i haven (som ligger for enden af en lille sti på ca. 60 m bag ved ejendommen) iført havetøj klar til at smøge ærmerne op, blev jeg mødt af disse roser ved indgangen til Kagehuset. Normalt går jeg rundt og kigger på rosenknopper og gætter mig til, hvornår de vil springe ud, men disse kom næsten som et chok for mig, hvilket er et tydeligt bevis på, at jeg har været ALT for lidt i haven. Awakening her er kun ca 2½ år gammel, og har i år sendt meget lange skud i vejret, som jeg skal have bundet fast, inden efterårsstormene knækker herlighederne. Dette er tilfældet med en del af mine roser.
Det grønlilla hjørne er ved at visne ned, og krukkerne skal tømmes og sættes i læ. Jeg har dog svært ved at tømme krukkerne endnu, for de skal have lov at visne helt ned. Det klarer frosten nok om ikke så længe, men jeg kan jo ikke stå med 100 krukker og tro, at jeg kan klare det på et par timer en eftermiddag. Jeg må vist hellere se at komme i gang.
Igen i år har jeg købt et drivtelt, som skal stå her. Det er 3. gang - tredje! - at jeg investerer i et drivtelt. Et stort grønt hæsligt et af slagsen. Men da jeg ikke har hverken carport, garage, drivhus eller andet, må jeg gøre noget. Denne gang håber jeg, at det holder.
Men planterne er ikke døde endnu.
Slet ikke. Edderkoppeplanten her er stadigt værd at se på.
Rundt om i haven har jeg stadigt masser af Cosmos Gloria. Dem såede jeg i det tidlige forår i vindueskarmen, og det bliver jeg nødt til at gøre igen, for de har tilført haven smukke blomster hele sæsonen. Også de kan endnu.
Men det her er noget rod.
Vandhullet blev ryddet for visne blade og nøkkerøser, springvandet blev taget op og et net blev spændt ud, så der ikke falder 1.00.000.000.000 blade ned og rådner i vandet. Der står et kirsebærtræ lige ved siden af. Da jeg efter endt dont, sad inde i Kagehuset med en varm kop te og kiggede i et nyindkøbt haveblad, fik jeg øje på nogle gråspurve, som hoppede fortvivlede rundt ved nettet, da de ikke kunne komme til at drikke vand. Det havde jeg helt glemt! Vandhullet benyttes både som badeanstalt for havens fugle og til at drikke fra. Jeg har også set en sky missekat komme og drikke flere gange. Ud igen og fjerne nettet fra et hjørne. Der gik da heller ikke mere end et par minutter før spurvene var tilbage for at tage sig en dukkert fra stenene, som ligger på en hylde øverst i hullet. Få minutter efter de var færdige med at soignere sig, kom en lille gærdesmutte, som ligeledes var taget på badeanstalt. Hvor kanonhyggeligt at sidde inde i varmen og kigge ud på alt rodet. I morgen må jeg vist fortsætte oprydningen.
Jeg har en del nye planter, som skal i jorden. Denne helt skønne phlox fik jeg af en veninde for en lille måneds tid siden. Den skal plantes ud sammen med alle de andre frække planter, som er hoppet op i min kurv forskellige steder. Jeg er knap begyndt at dele og fordele stauder endnu. Og jo. Så er der også lige nogle hundrede løg, som skal i jorden. Og .............. suk. Jeg trænger til nogle fridage.
Haven
En lille have på 200 m2
fredag den 18. oktober 2013
onsdag den 18. september 2013
Efterårshaven & Sysler
Selvom min have er lille, har jeg en liste så lang som et ondt år med ting jeg skal have gjort, inden frosten og måske sneen sætter en stopper for aktiviteterne. Dahliaknoldene skal f.eks. op af krukkerne og pakkes i kælderen, men det varer forhåbentligt en måneds tid endnu. I dag hoppede der to frække dahlia op i kurven uden forlov. Jeg kunne slet ikke stå for dem, og kunne sagtens se, hvor vidunderlige de ville være med dahlia Stars Lady, Stolze von Berlin, Christine, lyserøde lathyrus etc.
Den nye Dahlia Karma Prospero til venstre og Dahlia Christine til højre.
Dahlia Karma Prospero til venstre og Dahlia Star's Lady. Nederst kan man lige ane en lille dahlia ved navn Rose Quartz. Den er lille, sød og med mørkt løv.
Dahlia Karma Prospero til venstre og Dahlia Star's Lady. Nederst kan man lige ane en lille dahlia ved navn Rose Quartz. Den er lille, sød og med mørkt løv.
Der er stadigt en del roser, som blomstrer og derfor må jeg ud med saksen og afpudse dem i takt med, at de visner. På den måde kan jeg fortsat nyde roserne, selvom der nu kun er få tilbage.
Austinrosen Wisley 2008 (ikke at forveksle med Wisley)
Der er også stadigt gang i Eden Rose, og mange roser har masser af knopper. Jeg er dog ikke sikker på, at de når at springe ud. Men måske.
Her er det Rose de Rescht, som har blomstret som en vild og vanvittig hele sommeren.
Jeg klipper også visne blomster af Cosmos Gloria, som jeg har flere steder i haven. Dette eksemplar er blevet over 2 m høj. Det må være Dalby mulden, som har sørget for god næring helt fra foråret.
Denne rosenslynger har jeg lige som Cosmos Gloria også selv sået i det tidlige forår. Jeg troede aldrig den skulle blive til noget. De små sytråde, som skulle forestille plantespirer, så noget sølle ud, men den har sandelig taget revanche. Den er dog helt vedligeholdelsesfri. Næsten alle andre planter skal der nusses om, men ikke denne. Den skal blot vandes.
Alle ovenstående billeder er taget her til aften.
Denne kejserbusk står mørkt mod nord.
Jeg er ikke så pjattet med den, men nu får den en chance mere som opstammet. Jeg var lidt i tvivl, men jeg fandt ørnenæbbet frem for et par dage siden, og nu ser der således ud:
Så må vi se.
Det er begyndt at blive småtidligt mørkt. Og koldt. Så er det rart, at man kan gå inden for, mens man stadigt er i haven.
Dette billede af Kagehuset tog min havenabo, Cilotte, da hun kom daffende ned i haven i går aftes for at få en varm kop te, lidt hygge og snak om indkøb af forårsløg, som skal lægges .... snart.
Inden for er der tændt op i ovnen, og på denne årstid bliver der lynhurtigt 25 grader.
En dejlig måde at afslutte dagen på.
onsdag den 4. september 2013
Ikke kun roser
Roserne fylder godt i min lille have, men der er mange andre vækster. Takket være Claus Dalbys blog, haveveninder som er kommet til via bloggeri, haverejser og besøg rundt om i landet, har jeg efterhånden fået proppet så mange forskellige planter ind, at der er noget at se på fra tidligt forår til efterår. Jeg har ikke udtænkt og planlagt det hele på én gang, men ladet mig inspirere. Jeg har skam lavet planteønskelister, men må nok indrømme at jeg også er lidt impulsiv. Her er nogle af de planter, som gør sig lige nu:
Edderkopper fra Odenia og sommerfuglebusken som jeg flittigt klipper visne blomster af.
Selvsåede cosmos, Gloria, dahlia fra sidste år, Megan Dean og igen
edderkopper: Cleome Senorita Rosalita fra Odenia
Cleome og dahlia Megan Dean er nu en gang skønne sammen.
Dahlia Stolze von Berlin minder utroligt meget om Megan Dean, men er mere lyserød. Den har jeg et par steder i haven.
Den står bl.a. og hygger sig sammen med denne dahlia (som er ny hos mig i år) foran krukken med lathyrus. Lathyrus får næsten altid lidt visne blade nederst,
og krukkerne med dahlia er med til at skjule de lidet skønne visne blade.
Lathyrus, Janet Scott, fra Dalby-pakkerne i Bilka vil jeg nødigt undvære.
De står sammen med verbena bonariensis fra Odenia, som jeg også meget nødigt vil undvære.
De sidste vil jeg måske forsøge at få til at overvintre i kælderen denne vinter.
Dahlia Star's Lady er 3 år gammel hos mig. Den må man have, hvis man kan lide lyserødt.
Disse 2 dahlia er jeg nu ikke så sikker på, ikke skal på "give-væk-listen".
Den kæmpestore hysteriske til højre er fra sidste år, meeeeen.
Bishop of Leicester til venstre passer smukt til den i farven, og selvom det ikke ser sådan ud på fotoet, er dens blade næsten helt sorte, når man ser den i virkeligheden.
Juryen voterer stadigt om disse 2.
Denne opstammede hydrangea paniculata er jeg til gengæld småpjattet med.
Den står i krukke på 2. år. Om foråret er blomsterne svagt æblegrønne.
Lidt senere bliver de cremefarvede for så at ende med denne farve på denne årstid.
Mit vandhul er helt dækket af nøkkeroser, som har blomstret flittigt med hvide blomster med gult øje.
Guldfisken Sigurd bor neden under og har overlevet 2 vintre. Den er altså på 3. sommersæson.
Alle planter omkring vandhullet er hvide eller måneskinsgule.
F.eks. står der nogle selvsåede klokkeranker i et Dalby stativ.
Lige nu dominerer de hvide høstfloks med et lille gult øje.
Alle billeder er taget for få dage siden.
Alle billeder er taget for få dage siden.
tirsdag den 3. september 2013
Lidt af sensommerens roser
Der er mange årsager til, at jeg er begejstret for roser. De er besværlige, hvis de skal holdes sunde og smukke, men kvitterer med skønhed og duft. Jeg har valgt at have mange forskellige roser, for på den måde har jeg næsten altid noget dejligt at se på og glæde mig til, for de blomstrer ikke alle på helt samme tidspunkt. Dvs. at de heller ikke remonterer på samme tidspunkt. For remonterer gør alle mine roser .... i en eller anden grad. På nær en enkelt. Normalt hylder jeg princippet om hellere meget af lidt en lidt af meget, men det gælder ikke roser.
Austinrosen St. Swithun står på rad og række (3 stk.) ved et rionet på 3 meter, som danner læ mod min lille terrasse foran Kagehuset. Det er ikke en klatrerose, men den kan snildt blive 1,8 m til 2 m.
Den har virkelig rykket denne sommer.
Min hensigt med at skærme af og danne læ med denne rose, er ved at være der.
Her er rionet og haven set fra terrassen.
Jeg købte 2 stk. Heidi Klum roser i Bilka i foråret 2013. Ikke 3. Ikke 5. For de skulle stå i rundingen til et bed. Den ene blev plantet ud efter alle kunstens regler med fjer, rosenjord osv. i bedet, mens den anden blev sat i en krukke på terrassen, hvor den skulle pynte til sensommeren (ca. nu?) for derefter at gøre den anden selskab. Desværre voksede rosen som blev sat i bedet ikke en millimeter, så krukkerosen her, må gå gennem vinteren i ensom majestæt. Den får kys og klap, for den har blomstret næsten uafbrudt med smukke blomster hele sommeren. Eneste minus er, at jeg ikke har kunne holde bladene helt fri for de irriterende svampe.
Også Austinrosen Eglantyne blomstrer igen. Også denne rose har "ting" på bladene på denne årstid, hvor det er lang tid siden, at jeg sprøjtede.
Der findes mange skønne roser, men den historiske Comte de Chambord er nu en gang i særklassse. Synes jeg. Den er smuk, sund og dufter som en drøm.
Dertil kommer at den blomstrer som var det en lyst.
Rose de Rescht har for alvor givet den gas denne sommer. Jeg har næsten ikke kunne fatte, hvad der gik af den. Den var den første til at sætte i gang med remonteringen, og den er still going strong.
Eden rose er også i gang igen, selvom det kun er med et par blomster af gangen. Dette er et opstammet eksemplar, som har stået i krukke i ....... ja 3 år nu.
Her er det Austinrosen Harlow Carr. Underligt nok er blomsterne en smule anderledes end ved første blomstring, hvor de er mere "flade" og lysere i farven.
Gad vidst om det er vejret eller generne, der er årsag til det.
mandag den 26. august 2013
Stadigt gang i den
Selvom sommeren går på hæld, og vi snart skal i gang med det store løgshow igen, er haven stadigt frodig. Min lille have er ikke "designet", selvom jeg på et tidspunkt fik lavet en professionel plan. Den blev smidt ud, så snart jeg fandt Claus Dalbys blog. Det ændrede nemlig alle ønsker og behov.
Det er min hensigt at lave en fortættet lukket haveverden. En blomsterjungle. Et tilfugtssted. En hyggelig havehule. Den slags tager tid, så her bliver min lillebitte tålmodighed sat på alvorlig prøve. Roser og klematis er endnu ikke så høje og tætte, som de gerne skulle være. En gang. Men det hjælper på det. Flere af roserne har nu fået godt fat, og er på himmelflugt.
Jeg har lyttet efter i havetimen, og er superglad for, at haven fra tidligt forår til efterår hele tiden har et eller andet dejligt, man kan glæde sig til og over. Jeg er helt på det rene med, at jeg stadigt mangler flere - og vigtige - indlæg fra min fynske havetour med Lene fra Bag Havelågen. Vi besøgte nemlig nogle perler. Det skal nok komme, men jeg har ligget vandret hele sommeren. Jeg har ikke selv blogget, men endnu værre er det næsten, at jeg ikke har fulgt så godt med på "mine" blogs, som jeg gerne ville have gjort. Jeg glæder mig til at få lidt bedre tid til at læse op på, hvad der er sket rundt omkring. I får lige lidt nye billeder, der sædvanen tro er skudt med mobilen i fuld sol.
Det er min hensigt at lave en fortættet lukket haveverden. En blomsterjungle. Et tilfugtssted. En hyggelig havehule. Den slags tager tid, så her bliver min lillebitte tålmodighed sat på alvorlig prøve. Roser og klematis er endnu ikke så høje og tætte, som de gerne skulle være. En gang. Men det hjælper på det. Flere af roserne har nu fået godt fat, og er på himmelflugt.
Jeg har lyttet efter i havetimen, og er superglad for, at haven fra tidligt forår til efterår hele tiden har et eller andet dejligt, man kan glæde sig til og over. Jeg er helt på det rene med, at jeg stadigt mangler flere - og vigtige - indlæg fra min fynske havetour med Lene fra Bag Havelågen. Vi besøgte nemlig nogle perler. Det skal nok komme, men jeg har ligget vandret hele sommeren. Jeg har ikke selv blogget, men endnu værre er det næsten, at jeg ikke har fulgt så godt med på "mine" blogs, som jeg gerne ville have gjort. Jeg glæder mig til at få lidt bedre tid til at læse op på, hvad der er sket rundt omkring. I får lige lidt nye billeder, der sædvanen tro er skudt med mobilen i fuld sol.
Roserne er heldigvis igen på vej. Der er mange knopper og nogle allerede i gang med 2. show.
Billederne er taget i knaldende sol,
så farverne er desværre ikke helt så dejlige, som de er i virkeligheden.
Jeg er rigtig glad for "mit grønne krukkehjørne".
Det må jeg gentage næste år.
Lathyrus og kæmpeverbena. En skøn kombo.
Jeg havde lovet mig selv, at NÆSTE år skulle jeg IKKE så ret meget, men når jeg ser på de dejlige sommerblomster, er der ikke mange, som jeg kan undvære.
Rosenslyngeren var dræbende langsom. Troede aldrig den skulle blive til noget, men den væver sig ud og ind i de omkringstående planter, og giver det hele et lille løft. Den må jeg også have igen.
Mamelukærme har blandet sig med en vild klemtis, som har fået lov at overleve hækklipperen.
De skønne dahlia sår jeg ikke, men gemmer knoldene. Et værre mas, men det hele værd.
De er først nu for alvor ved at komme i gang.
Eden Rose er opstammet og har stået i krukke i 3 år nu. Den hygger sig sammen med sommerfuglebusken, som kun er 2 år.
Den helt vidunderlige sommer, som vi har haft, har indbudt til mange hyggelige timer til langt ud på aftenen. Billedet her er fra i går aftes.
Jeg har oceaner af billeder, men det er alt for nu. Turen er også gået til London og Peterham Nurseries, men det må I også vente på. Lader til at jeg har masser af stof til indlæg.
Nu skal jeg så blot finde tiden til dem.
Abonner på:
Opslag (Atom)














































