Poulsen rosen Kronprinsse Mary
Er næsten færdig med at blomstre lige nu. Jeg flyttede den for et par uger siden fra en stor krukke til en plads ved havehullet, hvor austinrosen Winchester Cathedral tidligere stod. Den har nu fået et nyt hjem hos en havenabo. Mary har ganske vist knopper, så mon ikke hun springer ud med nye lysegule knopper, der langsomt bliver til disse cremehvide. Jeg tror det.
I foråret såede jeg cosmos Xanthos. Jeg plantede nogle af dem ud omkring Mary, for jeg tror, de vil se godt ud sammen. Xanthos står endnu ikke i fuldt flor hos mig, men jeg glæder mig til,
at de alle springer ud, så det bliver et brus af denne smukke farve.
Claire Austin står i et stort rustent Dalby stativ fra Bilka på den anden side af havehullet.
Austinrosen Olivia
Jeg er blevet temmelig begejstret for Olivia, som står i en stor krukke.
Jeg købte denne lyserøde verbena hos Anchers Havecenter, og jeg fortryder, at jeg ikke købte flere. Jeg har hverken før eller siden stødt på denne farve, som passer så flot med alt i min have.
Min havenabos (Gros) Constance Spry og mine egne Madame Alfred Carrière er snart færdige for denne gang, men ser stadigt dejlige ud.
Heldigvis vil madammerne blomstre det meste af sommeren.
Heldigvis vil madammerne blomstre det meste af sommeren.
Nu til noget mærkeligt. Jeg plejer (nej plejer er ikke død) at følge Ernst Jensens opskrift på pasning af mine roser fra hans bog Mit liv med roser. I år har jeg dog ikke sprøjtet min roser. Og det kan ses flere steder. Jeg har krøllede blade på flere roser, "skudhuller" i bladene nogle steder og opdaget skjoldlus på mine St. Swithun. Og se nu her. De brune perler er utroligt klistrede. Minder lidt om harpiks. Jeg aner ikke hvad det er. Hvis nogen ved det, vil jeg meget gerne høre om det. Indtil videre har jeg kun fundet det på to forskellige roser. Louise Odier og Harlow Carr.
Mystikken breder sig. Hvad kan det være mon? Plantesaft? Et insekts gøren?
Hej Nette.Ja !!! det er jo rosentid.........og den smukke Kromprinsesse Mary købte jeg også i efteråret.Og den står i en krukke i mit hvid/gule bed og har blomstre næsten en måned.
SvarSletHar lige været en runde og klippet roser ned.Alfred og Constance drysser godt her med al den blæst.
Mystisk med de brune perler.har aldrig set det før.Jeg bruger min sprayflaske med brun sæbe- lidt sprit og vand til at sprøjte mine roser med.
Det er da værd at prøve.
Må da vist til Anchers havecenter næste gang jeg skal i Bilka.
Og er jeg heldig har de flere af den smukke lyserøde Verbena.
God søndag Knus Jette
Hej Jette
SletJeg har nu intet imod, at roserne kan finde på at drysse. Det medvirker til den lidt skødesløse stemning, jeg godt kan lide og er da romantisk at se på.
Anchers er ikke et dumt sted at tage hen, hvis du alligevel skal til Bilka.
Jeg elsker altså dine smukke billeder fra din have. Ernst Jensens bog er også min bibel, meeen det der med at sprøjte den går ikke. Det bliver høst med lidt sæbevand på de der roscikader der har udset sig mine smukke roser.
SvarSletJeg har altså ikke før set de sorte ting du har på roserne, men vil da lige følge med i hvad de andre skriver i tilfælde af der er en der skulle vide det.
Meget meget Mystisk !
Tak for roserne Linda ;-) Jeg har for resten i dag kæmpet mig forbi en rose på min ønskeliste, men jeg tror, at det var godt, at jeg havde min havenabo Gro med til at slå mig over fingrene, for jeg ville ikke ane, hvor jeg skulle gøre af den. Meeeen nu går jeg i tænkeboks for at finde ud af, om der noget andet, som skal foræres væk, så jeg kan få plads. Hehe. Nu må vi se.
SletSå smukke roser - sikke en fest! Det er en kunst at have roser i haven, få dem til at blomstrer og få utøj til at blive væk. Nyd din SMUKKE have knus fra Aalborg
SvarSletJa, men hvis ikke du har Ernst Jensens bog, kan jeg anbefale den. På få sider forklarer den helt enkelt, hvordan man gør. Tricket er så at tage sig tid til det ;-)
SletÅh jeg er så vild med din lille kolonihave, mere romantisk findes hvis ikke. Min mormors kolonihave er et af de steder jeg har dejlige barndomsminder fra, og hun har været til stor inspiration for min egen have.
SvarSletGlæder mig sådan til at få besøg på fredag :-)
Kærlig hilsen Anette
At dømme ud fra dine billeder på din blog, er det ganske rigtigt tydeligt, at du er inspireret af kolonihaver. Jeg er spændt på at se din have "live" lige om lidt.
SletDen der lysegule cosmos er godt nok en lækkerbidsken! Aldrig set den farve før! Jeg kunne ikke drømme om at tigge nogle frø fra dig, til Mobile Pay pris... sådan er jeg nemlig ikke! Den lyserøde verbena er også ren havemums, men jeg lider lidt af samme pladsudfordring, som du gør. Roserne i din have er som altid skønne, så pyt med lidt skønhedsfejl hist og pist.
SvarSletHvis postvæsenet ellers eksisterer i efteråret, er det ikke umuligt, at nogle frø kunne finde vej til dig. Jeg har også sået cosmos Gloria, og det er jo spændende, om bierne laver rod i tingene. Jeg aner ikke om de er farveægte, men de ville da også se yndige ud sammen.
SletUuiimm Xanthos og Mary! Måneskinsgule og sarte, hvor er det lækkert! Har ikke hørt om sorten Xanthos før - udover at det lokale pizzaria i Vordingborg hedder det :-( Forkert association! UG i at finde lækre tone-i-tone kombinationer til Nette!
SvarSletTusind tak Cendie. Nu har du fået mig til at Google Xanthos 😀
SletXanthos er en oldtidsby i Lykien i det sydvestlige Lilleasien. Det ligger lidt vest for den moderne by Kaş
SletXanthos blev år 545 f.Kr. ødelagt af perserne og år 42 f.Kr. ødelagt af Brutus. Oldtidsbyen har gravmonumenter fra senarkaisk tid. Ved kysten ligger Patara.
Området blev optaget på UNESCO's Verdensarvsliste i 1998.[1]
Kilde: Wikipedia :)
Ernst Jensen har skrevet til mig. Han ved desværre heller ikke, hvad årsagen er til de brune klister-perler. Hvis ikke han ved det, er der nok ingen, der ved det. Jeg hælder til, at det må være plantesaft 😐
SvarSletDin have er så smuk. Tænk, at den bare er på 200 m2. Det er det halve af min lille have - og alligevel ser den meget større ud. Det er altså imponerende godt gået. Vist heller ikke dårligt med en nabo som Gro. Jeg følger hendes profil på Instagram - det må være ret fedt at være to succesfulde havenørder side om side.
SvarSletKære Nette,
SvarSletHvordan er det gået med dine roser, nu hvor du ikke har fulgt "biblen" i år? Nu er der jo kommet meget regn, som også har drillet knopper mv., men jeg er lidt nysgerrig på hvor stor forskellen har været.
Kh. Bonnie
Bonnie, mine roser har det forbavsende godt. Nogle af dem (de sædvanlige) har haft en smule rosenplet men ikke meget. Jeg har vandet forsvindende lidt i forhold til, hvad jeg plejer. Jeg har dog gødet 3 gange. Det værste problem for mig i år har været, at jeg ikke har haft tid til at klippe ned omkring dem. Jeg har masser af forskellige geranier, løvefod og meget andet. Men som sagt har de klaret det fint.
SletÅhhh så skøn en have, og så mange fine blomster.... Er helt solgt. Jeg glæder mig til at følge din fantastiske blog.
SvarSletMvh Lone
Så romantisk det ser ut i din hage, og vakre, vakre roser...
SvarSletRiktig gog helg,
Klem, Ida
Roser er ikke mindre en fantastisk. Hvis du har lyst, er du meget velkommen til at deltage i FlowerAwards. Præmiesummen er gavekort for 10.000 kroner og vi linker meget gerne til bloggerne der ligger billeder op!
SvarSletSe siden her:FlowerAwards2016
Kære Nette,
SvarSletDin have er en af mine absolutte favoritter. Jeg har savnet at høre om - og se mere til din have denne sommer. Jeg har spejdet og spejdet efter nye indlæg, men tænker at du har været travl andetsteds.
Tusind tak for dine pæne ord! Jeg har desværre langt mere travlt med arbejde, end jeg har lyst til. Jeg arbejder mange timer, og har meget lidt tid til min rådighed. De få timer jeg ikke er på arbejde eller har pligter bruger jeg med familie eller haven.
SletDu kan dog finde mig på Instagram, hvor jeg ind i mellem lægger lidt på. Det er mere overfladisk, men tager kun et par minutter. Klik med mobilen og vupti-dupti, så er det på Instagram ;-)
Jeg har spejdet og spejdet efter nye indlæg, men tænker at du har været travl andetsteds.
SvarSletไพ่ออนไลน์