Jeg har været væk fra bloggen i lang tid, og jeg vil gerne sige tak til de læsere, som er kommet med søde kommentarer med opfordringer til, at jeg viste lidt fra min lille have.
Årsagen til mit fravær har skyldtes store ændringer i mit arbejdsliv, og at jeg i nu lang tid har arbejdet langt over 37 timer om ugen. Det efterlader jo ikke megen tid til bloggeri, når livet, dagligdagen og ..... haven skal passes. Det hele halter lidt bagefter, men planterne venter ikke på mig, og det hele sprøjter op af jorden. Jeg kaster ind i mellem nogle fotos med en sætning eller to på Instagram. Det er et langt mere overfladisk medie, men det er hurtigt og nemt og kan klares på ingen tid.
Her kommer en lille smagsprøve på nogle af de ting, som sker i haven lige nu:
Mit vandhul blev ikke passet godt nok i efteråret og Sigurd er død og svømmer rundt et dejligt sted i en anden dimension. Narcisserne er nu næsten helt væk, og der er fart på både roser og stauder. Tag lige og læg mærkde til de skønne sten, der ligger foran vandhullet.Det er keramiksten af Helle Nørby, og dem vil jeg lave et indlæg om, for de er ganske vidunderlige, og kan bruges til mangt og meget. Alle havegæster er pjattede med dem, og de tilfører da også haven noget særligt. Mange vil kende hendes firkantede belægningssten, men disse er anderledes og meget mere anvendelige. Jeg elsker små overraskelser i haver.
Her er så de nye guldfisk (myggeæderne kalder jeg dem), som jeg har valgt til vandhullet. De blev hentet for ca. 14 dage siden og er købt som gule guldfisk. I modsætning til de mere almindelige røde. Jeg havde sat mit hovedet, at de skulle være gule, da planterne omkring vandhullet er holdt i hvide, creme og måneskinsgule toner. Jeg synes nu ikke, at de er særligt gule. Mere ........ orange. Gys. Men de er nu søde nok. Jeg har med vilje valgt nogle "fejlfarver" for at kunne se forskel. De vil dog efterhånden også skifte farve til "gul".
Her svømmer de rundt på det lave vand. Selvom de ikke matcher planterne, er de nu søde og tager ganske rigtigt alle myggelarver og alt andet, der bevæger sig i vandet. Det er jeg glad for, for myg elsker mig, og jeg kommer til at ligne elefantmanden, når jeg bliver stukket. Jeg reagerer kraftigt på de lede bæster.
Lamium orvala album. Hvid kæmpe tvetand.
I bedet omkring vandhullet står der bl.a. disse . . Den flyttede ind sidste år, og jeg er forbavset over, hvor meget den er kommet til at fylde på ingen tid. Den har et friskt forårsgrønt løv og for tiden massevis af søde hvide blomster. Det er en skøn plante.
Min træpæon har i år en del store knopper, og de første par stykker sprang ud i går. Når den står i fuld blomst, er blomstren på størrelse med en stor kagetallerken. Træpæon har også et smukt løv. Den burde findes i alle haver. Også de små som min for den er dekorativ hele året. Den er betagende, når den blomstrer som nu.
Clematis koreana x macropetala "Propertius"
Jeg har mange klematis, og her er endnu en, som flyttede ind i min have sidste weekend. Jeg købte sidste år 2 stk. Pink flamingo, men de er pist forsvundet, så da jeg så denne, måtte jeg til lommerne igen. Den ligner Pink Flamingo en del, men nu håber jeg så bare, at den klarer sig bedre. Yndig er den.
Hej Nette - hvor dejligt at se og høre nyt fra dig igen. Det er ærgerligt når arbejdet sluger AL ens energi og tid, men sådan er det jo desværre nogle gange.
SvarSletTænk - det er da ikke nemt at være en lille fejlfarvet guldfisk hos dig - mon ikke fiskene kan tænke sig at lyssætningen får dem til at fremstå mere gule... ha,ha.
Du skal nok blive glad for Propertius - den har jeg i et kæmpestort eksemplar og netop vist den på mit forrige indlæg.
God weekend :)
Tak for fiffet om dit indlæg for jeg kendte ikke Propertius. Jeg købte den, fordi den var i blomst og jeg ikke bare kunne gå forbi den.
SletHej Nette.Jeg siger da som Ulla.Godt at have dig tilbage med dejlige indlæg.
SvarSletOg det er jo ikke altid at livet arter sig som man gerne vil have det.Sjovt at du viser den Propertius som Ulla lige har vist.........den er bare SÅ flot.Og her er alle mine klematis i rigtig vækst,og flere med blomster.
Og min træpæon er også sprunget ud........og har da en knop mere.
Rigtig god weekend og velkommen tilbage i blogland.Knus Jette
Tak Jette. Jeg forsøgte i går at gå ind på din blog, men den var blank. Jeg husker ikke lige præcist, hvornår jeg købte min træpæon, men mener det må have været i 2013. Jeg købte den for en slik i Bilka. I år har den for første gange mange knopper.
SletHej igen.Har problemer med min blog efter jeg har fået lagt fibernet ind.Men nu kan du se mit nye indlæg.
SletMin træpæon har været flere år om at vise to flotte blomster.
Glemte helt at sige at jeg synes dir lillevandhul ser godt ud med de flotte sten.Og held og lykke med dine nye børn.Knus Jette
Kære Nette, hvor er det dejligt at høre nyt fra dig og dinlillehave:-) Jeg har glædet mig til at se Helle Nørby stenene og de er oplagte ønsker til min nye pigstenssti i skyggebedet.
SvarSletGudskelov at de nye guldfisk opfylder deres formål - nemlig at spise myg, ellers var det vidst røget ud igen, hahaha;)
Flot træpæon! Jeg er mest glad for det blålige løv og når blomsterne er i knop, synes at den udfoldede blomst ser så pjusket ud på min egen i hvertfald.
Jeg har flere pigsten i "båndet" til terrassen. De har lidt andre farver og er VIDUNDERLIGE!
SletHalløj Nette, godt at høre fra dig. Kunne også se et lille pip på Instagram. Måtte grine lidt af dine guldfisk som ikke passer til tone-i-tone bassinet, men det glæder mig at de ikke ryger til panering på panden. Kender udmærket det med clematis der forsvinder på mystisk vis. Faktisk lidt irriterende,når man nu har udvalgt en skønhed og glæder sig til den. Af samme grund har jeg lige besluttet mig for, at jeg vist bare skal have en helt almindelig og effektiv Montana. Nogle gange skal man bare ty til det driftssikre. Træpæonen vil jeg lige overveje, især nu hvor du siger de også har plads i den lille have. Må prøve at finde en plet... :o)
SvarSletJa, jeg pipper lidt på Instagram, for det kan man gøre på få sekunder, men som jeg skriver, er det et noget overfladisk medie.
SletMine guldfisk opfylder deres mission, så de får lov at overleve (i modsætning til fejlfarvede blomster). Jeg er næsten helt forarget over, at man i fiskebranchen kalder dem "gule". Man kan få de smukkeste rigtigt gule koi, men de bliver ALT for store til mit lille vandhul. Selvom jeg har været mega fristet. Jeg har set nogle, som var lige så vanskelige at gå forbi uden at købe som smukke blomster ;-)
Hej Nette, velkommen tilbage :o) Alma og jeg har savnet dig. Jeg syntes nu at de små guldfisk er meget søde i Orange, det står da meget godt til det lys gule :o)
SvarSletÅhh den clematis er lækker, jeg slal til at have nogle flere og den kunne bestemt være en mulighed.
Rigtig god weekend
Hilsner far Alma og mig.
Tak Linda. Ja, det er en lækker klematis. Og dem kan man næsten ikke få for mange af, når man har en lille have. Der findes så mange smukke.
SletDe er så fine de små keramiksten, man får en frygtelig lyst til at eje et par stykker :-) Din træpæon er smuk... det plejer min også at være, med blomster så store at stilkene næsten ikke kan bære dem...men i år (njarrr det begyndte nok sidste år) er mange af grenene tørre og der er ikke så mange blomster.... vi spekulerer på at klippe hele baduljen ned... men mon den kan tåle det.
SvarSletOg så lige for god ordens skyld.... min Pink Flamingo har det mægtig godt den blomstrer overdådigt på sin rosenbue.... den ved ikke at det er en rosenbue... og jeg er MEGET glad for den... så den kan ikke være så sart når den kan trives hos mig... eller også har jeg været heldig :-)
Jeg har ikke den store forstand på træpæoner, men jeg ville ikke klippe den ned. Lug godt omkring den så den får luft, og giv den lidt gødning. I modsætning til de "almindelige" pæoner, kan træpæonerne godt tåle lidt krudt. Det er for sent at forvente noget af den i år, hvis ikke den allerede har knopper, så vent til næste år.
SletDu må have gjort et eller andet rigtigt med din Pink Flamingo. Nu må jeg hitte ud af, hvor jeg skal plante Propertius.
Velkommen tilbage.
SvarSletJeg elsker clematis...og det er nok ved at være den plante jeg samler flest af, hvilket er temmelig smart, når man nu kun har en lille have, men til gengæld masser af plankeværk :)
Ja, og vælger man de rigtige og forskellige har man klematis det meste af sæsonen.
SletSå dejligt, at der igen er liv i din blog. Du har jo verdens smukkeste og mest fantastiske have. Jeg har ladet mig inspirere meget af din opsætning i min egen have, der nu endelig er begyndt at ligne lidt. Jeg må have sønnen op på skurets tag i morgen og tage nogle nye billeder. Meget smuk træ-pæon. Jeg er enig - de er fantastiske. Min får desværre ingen blomster i år - jeg er vist kommet til at forstyre den med et par flytninger for meget, men nu står den perfekt, så. Glæder mig til at følge din have sommeren igennem.
SvarSletTusind tak for de store ord. Lige nu er min lille plet dog ikke særlig perfekt, så jeg må vist hellere skynde mig ned og gøre noget ved det.
SvarSletHej Nette. Bare fordi man arbejder.....Godt man så har haven som fristed, også selv om den kan kræve arbejde, men vel mere Labour of love.
SvarSletMen dejligt du er tilbage på bloggen, det er jo sådan den kræver lidt mere arbejde, men også bedre kvalitet. Er også lige kommet på Instagram, lidt sent, men har været sådan lidt, hmmm bliver det for overfladisk ?
God dag i haven når du kommer dertil.
Henrik
Tak Henrik. Jeg er TOTALT uforstående over for de mennesker, som undrende spørger, hvad jeg vil foretage mig, efter jeg har fortalt dem, at jeg glæder mig til, at jeg en gang skal på pension. Du milde. SÅ skal der være fest. Hver dag. I haven. Jeg får ikke problemer med at få tiden til at gå. Tværtimod ;-)
SletJa, Instagram er en hel del mere overfladisk. Der er ikke så meget at lære, men som bruger, er det hurtigt at lægge et billede ind, skrive en sætning eller to, og så komme videre med sine gøremål. Jeg svarer kun på Instagram, hvis jeg får et direkte spørgsmål. Jeg kan ikke bruge tid både her og der på slige sager, for haven (og arbejdet) venter.