Det skete igen - helt utroligt
at sommeren kom - stille, roligt
syrenernes duft den sitrende luft
nu glemmer jeg vinterens fornuft
Luften er hvid - solen danser
nu mærker jeg alle - mine sanser
for græsset er grønt
himlen er høj
nu smider jeg sjælens vintertøj
Jeg vil ud - ud under åben himmel
ja, jeg vil ud - ud på det dybe vand
jeg vil ud - ud under åben himmel
derud hvor jeg bli’r svimmel
ud under åben himmel
(Blogger formateringen driller, så I må finde jer i de hvide striber)
Hvem elsker ikke den vidunderlig duft, der fylder haverummet disse dage, hvis ellers man har syrener i dufthøjde i sin have.
Dværgsyren Syringa meyeri "Palibin"
Dette opstammede eksemplar er fra Heides Planteskole, og har stået i samme krukke i ca. 3 år. Det må være den kraftigst duftende syren i Verden. Jeg købte endnu et lille eksemplar i Bilka for et par år siden, som også står i krukke. De fylder haven med den lifligste duft og er super yndige. ALLE haver, uanset størrelse, kan få plads til denne lækre syren.
Syringa Beauty of Moscow
Er i sandhed en beauty. Jeg har et opstammet eksemplar stående i krukke. Den har masser af blomster, men løvet er lidt sparsomt i år, og mon ikke det skyldes, at den står i krukke. Omend en kæmpemæssig en af slagsen. Jeg vil forsøge at give den så meget ny jord, jeg kan komme af sted med, for jeg har ikke plads i mine bede.
Syringa Primrose
Denne efterhånden småstore syren står også i krukke. Jeg går forbi den mange gange dagligt og stikker næsen ind i de smukke cremefarvede blomster. Åhhhh.... sikke en skøn tid dette er. Var min have større, ville jeg helt sikkert have mange flere syrener, men der skal jo være plads til andet.
Clematis Montana fragrant spring
Lyser op i et buldermørkt hjørne. Den dufter nu ikke meget.
Clematis Stolwijk Gold
Er som navnet antyder gul i løvet. Det er en alpina, og dette foto tog jeg for en uges tid siden. Den er nu ved at afblomstre, men skyder som en gal fra bunden. De nye lange skud har en skøn æblegrøn farve. Denne klematis står i en meget stor krukke, og jeg har ledt den op i et hjortetakstræ. Den blev erhvervet sidste år (tror jeg nok det var), og er allerede ca. 3 meter oppe i træet og har blomstret som en gal i år.
Ja, syrener er noget af det skønneste både mht. duft og udseende:) Du viser nogle flotte eksemplarer.
SvarSletTak Susanne. Det er SÅ svært at begrænse sig.
SletKære Nette
SvarSletSikke et fantastisk blomsterflor du har! Tøsedrengenes sang er så dejlig og sigende for den glæde jeg føler når syrenerne blomstrer. Duften og synet af syrener i maj minder mig om lyse nætter, ungdom, lykke, og følelsen af at alt er muligt.
Hvor er din dværgsyren smuk! Jeg har i den grad fortrudt at jeg ikke købte en opstammet dværgsyren i Heides planteskole og den er stadig et stort ønske lige som Syringa 'Primrose' også er kommet på listen. Du har ret i at alle haver kan få plads til en syren.
Clematis Stolwijk Gold er også utrolig smuk, tænk at den er blevet så stor på den korte tid.
Der skulle være en lille mulighed for evt. at nappe en eller to med, når vi i slutningen af juni drager til det nordjyske. Du skal naturligvis have en minisyren. Jeg er forundret over Stolwijk, da den jo står i krukke. Du milde hvor den giver vokseriet gas.
SletGodaften Nette.Hvor er det nogle smukke syrener du viser.
SvarSletHar fået arrangeret at John tager nogle ad de dejlige syrenr hjem når vi skal besøge Tante Grøn d.12/6.Så Beauty of Moscow står på min liste.
For det er da en rigtig darling.Men er nu også rigtig glad for min skønne mini syren.Og har da både en lilla og hvid.
Kom til at tænke på forleden hvad det blev til med din tur til Hampton?
Fik du læst mine indlæg derfra.Vi skal til London til juli og skal selvfølgelig besøge Hampton igen.
God aften Knus Jette
Jo tak Jette. Det gjorde jeg. Hampton Court er stadigt "på", og jeg glæder mig.
SletDet lyder farligt med syrensalg hos Tanten, for der er så mange skønne.
Uh jeg er så glad for du er tilbage på bloggen:) da min have også er lille bitte er det fantastisk at følge hvad du kan får plads til i din!!:)
SvarSletJeg har sjovt nok lige netop købt den klematis på grund af det lyse løv!! Når den nu står i krukke hvad gør du så med den om vinteren!? Det samme vil jeg spørge om angående syrenerne!?:) vil gerne have dem i krukker men ikke skulle flytte dem rundt når det bliver vinter!!:) tak for en fantastisk blog:)
Krukkerne til de "almindelige" syrener og klematis er MEGET store. Normalt flytter jeg dem med en sækkevogn ind under udhænget på mit havehus. Der står de på fliser og forholdsvist tørt. I den seneste vinter smed jeg noget armeringsplast over. MEN. Efteråret var helt tosset for mig, og jeg fik IKKE flyttet de største krukker. De har med andre ord stået ude i vejr og vind. Det har været en mild vinter, og afgjort ikke noget jeg planlægger at gøre igen. Alle andre krukker kommer normalt ind i en lille drivtunnel, som jeg sætter op om efteråret. Den fik jeg nu heller ikke op i 2015. Stolwijk Gold har fået lov at kravle op i et træ, så den krukke kan jeg ikke flytte, for klematissen sidder jo fast. Den må jeg forsøge at dække med bobleplast. Eller noget.
SletSuper fine syrener. En dværg-syren i krukke er da en super god idé. Jeg har nemlig heller ikke plads til flere træer i min lille have. Men en dværg-syren i krukke på terrassen ved siden af de andre krukker var da en fantastisk idé. Mobil duft. Herligt.
SvarSlet"Mobil duft" haha. Den var god. Du skulle unde dig selv mindst en af slagsen, for det dufter i sandhed vidunderligt.
Slet