Sidste vers

Jeg har netop tømt mit lille sigt-og-skyd kamera og telefon for billeder taget de sidste par uger. Lige som det går stærkt om foråret, når de spæde skud kommer op af jorden - går det stærkt den anden vej nu. Der er dog enkelte vækster, som man stadigt kan glæde sig over. Roserne, dahliaerne, edderkoppeplanten osv. holder stand. Her er nogle af billederne:

øtv Wisley 2008, øth Odyssey, ntv St. Swithun, nth Souvenir de Malmaison.

øtv Spirit of Freedom, øth Brother Cadfael, ntv Harlow Carr, nth The Fairy.

Øtv dahlia Aztec Veracruz, øth buddeleja Pink Delight, ntv edderkoppeblomst Senorita etellerandet, nth dahlia Stolze von Berlin.

Øtv hortensia Endless Summer Twist-n-Shout, øth dahlia Evelyn, ntv klematis Princess Diana, nth hortensia paniculata Vanille Fraise "Renhy".

Jeg glæder mig allerede til næste år, for jeg har købt flere nye roser, klematis, storkenæb og meget mere. Men nu gælder det vist efterårslugning og løglægning. Vandhullet skal også ordnes, så guldfiskene kan overleve. Du godeste hvor har jeg dog travlt.

Mini Tour de Blog

Har haft lidt travlt på det sidste og desværre ikke haft tid til at kaste et indlæg på bloggen fra vores dejlige mini tour sidste fredag. De samme deltagere fra sommertouren (på nær Gro) var igen på havefarten. Denne gang for at se hinandens haver.

Alt var planlagt, så både deltagere og deres hjælpsomme mænd havde haft megatravlt med at forberede og style haverne, så de fremstod rigtigt dejligt. Selv havde jeg en måneds tid tidligere helt vildt impulsivt indkaldt til te og kage i Kagehuset uden tanke for, at nogle af gæsterne tog kamera med.

Aftenen før havde jeg tjekket, om der var batteri på mit lille sigt-og-skyd kamera, og jow det var der. Ikke. Fandt jeg ud af, efter at have taget blot nogle få billeder på første stop. Mærkeligt. Resten måtte tages med mobilen. Skidt pyt. Her er lidt stemningsbilleder. Behøver jeg at nævne, at jeg igen havde Lisbeth som passager, og at vi nær var kørt galt flere gange, fordi jeg grinede så meget, at jeg næsten ikke kunne se vejen?

Vi startede hos det store organisationstalent kreative Lone, som bød på havekig og frokost.
Lone har ikke en have men derimod en park. Her er et par billeder fra, hvad hun kalder "Den Lille Have", som kun er et lille udsnit af haven:

Bl.a. bag disse ruder kreerer Lone dejlige ting og sager:

Man stødte på smukke og pusseløjerlige ting mange steder:

Herfra gik touren til te og hjemmebag hos Lene med det underskønne orangeri:

Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor jeg ikke tog flere billeder på touren. For selv en mobil kan fange stemninger, selvom jeg ikke vinder nogen fotopriser:

Vi kørte dernæst til Lisbeth, hvis mand grillede mad til os og lavede salater med varme flûte. En meget hyggelig og dejlig have dertil, så hvad mere kan man forlange? Fadet øtv havde Lisbeths mand lavet.

Jeg må igen bøje mig for den lysegule farve:

Som stod sammen med nogle dejlige hvide planter:

En rigtig dejlig Mini Tour med nogle rigtig dejlige blogpiger. Håber de også vil sige tak til deres gæstfri bedre halvdele fra mig, for de havde sandelig været med til at forskønne touren for os. Det er jo helt vildt, hvad en smule bloggeri kan føre til :)

Drømmerier når mørket falder på

Når tusmørket og myggene trænger sig på ved 20:30 tiden, trækker jeg ofte ind i Kagehuset med have- bøger og blade eller for at sidde lunt og kigge ud, mens mørket falder på.

Her kan jeg lave mig en varm kop/kande te, mens jeg tænker over, hvad der nu skal ske i haven.

Nogle gange trækker jeg en stol hen til døren som kan være åben eller lukket afhængigt af vejret, mens jeg funderer lidt. I den sidste genudsendelse af Haven i Hune, viste CD en plante, som hidtil var gået hen over hovedet på mig (som så meget andet). Den blev sat på "Listen", og da jeg googlede den, så jeg, at Claus tidligere har omtalt den på sin blog, og at min adoptivmor Tante Grøn bl.a. havde skrevet følgende kommentar, som er så rigtig:

"Mens jeg gik ude og flyttede planter og drømte store havedrømme om mine kæledæggers "perfekte" nye placering, gik jeg og tænkte på, at havearbejde i næsten ligeså høj grad som fysisk aktivitet, består af en konstant træning i fantasi og forestillingsevne. Haven er i den grad et eksperimentarium for alle vore hede drømme om skønhed,- om vort eget lille jordiske Paradis:o) Vores drømme er der heldigvis ingen, der kan tage fra os, vel?"

Nej, Tante Grøn, det er der heldigvis ikke!

Klokkerankerne har fået ...... frugter

Jeg er ikke typen som har køkkenhave. Og i et svagt øjeblik skulle man jo tro, at jeg dyrkede squash. Men det gør jeg ikke. De hvide klokkeranker har sat nogle mærkelige dimser:

Ellers er de hvide mærkelige og halvisne selvom de blomstrer, mens de lilla er så store, at jeg har måtte læne dem op af Kagehuset alt imens de er på vej op over taget :-)

Det er kun de hvide, der har frugter. De lilla er nu også lidt mærkelige, for de blomstrer mest på skyggesiden. Ak ja. Sådan er der så meget.

Nu vil jeg daffe ned i Kagehuset og drikke te, mens mørket falder på.

Syrenmonsteret er pist væk - nu med nye billeder

Der er sket en hel del ting i min lille have de sidste par uger. Desværre er jeg så totalt færdig, når jeg endelig kan sætte mig ned, at det ikke er blevet til meget bloggeri. Alligevel kommer her et hu-hej indlæg. For et par uger siden skar jeg syrenmonsteret ned på nær nogle enkelte små grene, som jeg lod sidde, i tilfælde af at jeg ikke kunne få rødderne op. [nye billeder sat ind fra billede nr. 4]

Man kan se noget af syrenen bag de hvide blomster. Den var ca. 2 m i diameter for neden, over 3-4 m høj og ALT for stor til min lille have, selvom den delte haven fint op.
Det er umuligt at få en rodfræser ind i haven, selvom jeg har to indgange. Den ene ud til en lille grussti. en anlægsgartner blev hidkaldt, men måtte gå igen. Han rullede en del med øjnene ved tanken om, at skulle grave den op med håndkraft. Han mente det ville tage 2 mand ½ til 3/4 dag at grave op.

Her er monsteret ved at blive gravet op. For jeg fandt jo frem til en KÆMPEmæssig SUPERstærk mand.

Han var faktisk så stærk, at han fik bøjet denne jernstang.

I stedet står denne jernobelisk med en klatrerose nu, hvor syrenen stod, og jeg har foreløbig sat endnu en rose og nogle storkenæb Nodosum, høstanemoner, digitalis, påskeklokker, drejeblomst, campanula, dahlier og sommerblomster.
Klatrerosen er en forholdsvis ny fra Tantau, som hedder Giardina og forhåbentligt kommer den til at se således ud næste år (billede er skamløst lånt fra Agel Rosen, da mit eksemplar stadigt er noget af en jordfræser):

Desuden har jeg plantet en Austinrose ved navn Alan Titchmarsh. De øvrige Austinroser jeg har i kikkerten venter jeg lidt med, da roserne ikke ser så lækre ud på planteskolerne disse dage. Jeg må vist hellere vente på nogle friske eksemplarer.

 Der er kommet en hel del mere lys og luft efter syrenen er helt væk. Jeg er pjattet med sommerfuglebuske, og måtte eje en sådan.  Jeg har lavet et violet "hjørne". Mobil billederne er nu fjernet, hvilket forhåbentligt gør en lillebitte forskel :-) Man har jo lov at håbe:

Her kommer så lige et mobilbillede igen:

Det violette står lige over for andre ligesindede som denne næsten afblomstrede ærenspris og brudeslør:

Der er også kommet en rosenbue til ved den ene indgang og gravet huller til roser og klematis, men den historie må blive en anden gang.