Haven

Haven
En lille have på 200 m2

lørdag den 10. september 2011

Mini Tour de Blog

Har haft lidt travlt på det sidste og desværre ikke haft tid til at kaste et indlæg på bloggen fra vores dejlige mini tour sidste fredag. De samme deltagere fra sommertouren (på nær Gro) var igen på havefarten. Denne gang for at se hinandens haver.

Alt var planlagt, så både deltagere og deres hjælpsomme mænd havde haft megatravlt med at forberede og style haverne, så de fremstod rigtigt dejligt. Selv havde jeg en måneds tid tidligere helt vildt impulsivt indkaldt til te og kage i Kagehuset uden tanke for, at nogle af gæsterne tog kamera med.

Aftenen før havde jeg tjekket, om der var batteri på mit lille sigt-og-skyd kamera, og jow det var der. Ikke. Fandt jeg ud af, efter at have taget blot nogle få billeder på første stop. Mærkeligt. Resten måtte tages med mobilen. Skidt pyt. Her er lidt stemningsbilleder. Behøver jeg at nævne, at jeg igen havde Lisbeth som passager, og at vi nær var kørt galt flere gange, fordi jeg grinede så meget, at jeg næsten ikke kunne se vejen?

Vi startede hos det store organisationstalent kreative Lone, som bød på havekig og frokost.
Lone har ikke en have men derimod en park. Her er et par billeder fra, hvad hun kalder "Den Lille Have", som kun er et lille udsnit af haven:
Bl.a. bag disse ruder kreerer Lone dejlige ting og sager:

Man stødte på smukke og pusseløjerlige ting mange steder:

Herfra gik touren til te og hjemmebag hos Lene med det underskønne orangeri:
Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor jeg ikke tog flere billeder på touren. For selv en mobil kan fange stemninger, selvom jeg ikke vinder nogen fotopriser:
Vi kørte dernæst til Lisbeth, hvis mand grillede mad til os og lavede salater med varme flûte. En meget hyggelig og dejlig have dertil, så hvad mere kan man forlange? Fadet øtv havde Lisbeths mand lavet.
Jeg må igen bøje mig for den lysegule farve:

Som stod sammen med nogle dejlige hvide planter:

En rigtig dejlig Mini Tour med nogle rigtig dejlige blogpiger. Håber de også vil sige tak til deres gæstfri bedre halvdele fra mig, for de havde sandelig været med til at forskønne touren for os. Det er jo helt vildt, hvad en smule bloggeri kan føre til :)

4 kommentarer:

  1. Det lyder som en super hyggelig dag, og mad har da vist heller ikke manglet ;-)

    Spændende at se, når andre end haveejerne tager billeder, for så kommer der nye vinkler på :-)

    SvarSlet
  2. Åh nej, en bilist med grinekrampe... pas nu på jer og de andre der vover sig ud samtidig med jer..! Nå, det var så dagens løftede pegerfinger, ellers vil jeg bare sige:
    Det ser nu ikke' så ringe ud endda...!!

    Knus fra den grønne jydefriis ;o)

    SvarSlet
  3. Hej Nette, tak for en skøn dag, nogle skønne grin og så fine billeder fra min have - nogle gange mister man selv blikket for dejlighederne når man lige er blevet mættet af andre dejlige haver. Til Fru Fniis vil jeg sige at Nette mellem latteranfaldene forsøgte at kalde sig selv til orden - selvfølgelig ved hun/vi at det kan være farligt, men nogle gange du ved.....
    Jeg skal nok hilse herhjemme:)

    SvarSlet
  4. Dejlige billeder fra en helt sikkert dejlig dag. Nu venter vi bare spændt på billeder fra blogturen i dag.

    SvarSlet

Du er altid velkommen til at lægge en kommentar!