Det hæslige, det pæne & det lækre

Det hæslige: Grimmere kan det næsten ikke blive. Så jeg satser helt vildt på, at det nye drivtelt i det mindste er funktionelt.

Lige om lidt udkommer Claus Dalbys nye drømmeklippert af en bog om drivhuse, som jeg glæder mig til få i hænderne. For selvom jeg ikke har plads til et drivhus, vil jeg glæde mig til at se, hvor smukt andre rundt om i Skandinavien har indrettet sig. Min lille have er kun ca. 200 m2, og jeg har allerede et lille træhus, et lille skur (bag ved Kagehuset), en lille terrasse, en lillebitte dam med guldfisk - så nej - der er ikke plads til et drivhus hos mig. Med mindre ........

Nogen kunne tænke sig at sætte et lillebitte viktoriansk drivhus i produktion til en fornuftig pris. Bare sådan et lillebitte smukt et af slagsen til at sætte sine krukker ind i om vinteren. Med dimser på taget og hele molevitten. 2,0 m x 1, 50 m ville passe mig så udemærket. Man kan ganske vist få små drivhuse, men jeg har endnu ikke fundet et, som var pænt, og jeg gider ikke høre på, at et drivhus ikke kan blive for stort. Vås og vrøvl. Vi er mange med små haver i dette land, som har brug for et sted at gøre af krukkerne om vinteren. Hvorfor små drivhuse skal være så kedelige (læs: grimme), er mig en gåde. Man må da kunne forene det praktiske med det estetiske.

"Dragtposen" ovenfor er købt i England, for jeg kunne ikke en gang finde sådan et grønt plastikhelvede i Danmark. Det måler 142 cm bredt x 72 cm dybt x 197 cm højt. Menageriet er sat lidt af vejen for den ene ende af haven, hvor det ikke lige springer i øjnene. Det er planen, at det skal tages ned igen til foråret. Resten af de fyldte krukker med høje vækster bliver sat ind under udhænget på Kagehuset, og så må jeg jo krydse fingre for, at de overlever. Synes vinterklargøringen går lidt langsomt i år, så frost og sne må meget gerne blive væk et stykke tid endnu.

Det pæne: Lige siden jeg så Nordens Oliven - Pyrus Salicifolia "Pendula" - i Claus Dalbys have har det stået på min ønskeliste. Bilka har haft det siden sidste år i to størrelser.

Claus skrev på et tidspunkt, at der var fordele ved at vælge det største, og jeg gør jo - næsten - altid som Claus siger. [note til mig selv: Pas på med skriftlig sarkasme]. Da det gik op for mig, at de store 2 m høje træer var på udsalg hos Bilka for trehundrede kroner. Kr. 300,-! kørte jeg til Bilka for at hjemføre et træ i den store størrelse. På planteskoler koster træet i samme størrelse omkring kr. 1000,- Det var noget af en Gøg og Gokke forestilling for mig at få træet bragt hjem. Men hjem kom det. Med nød og næppe.

Nu viser det sig, at det nok ikke ser så godt ud på den plads, jeg havde tiltænkt det. Træet er faktisk næsten 3 m højt med rodklump og grene, og det er svært at finde et sted med plads til smuksakken. I dag kom en havenabo forbi for at hjælpe mig med at finde det helt rigtige sted. Jeg slæbte rundt på træet fra det ene til det andet sted. Vi boksede også rundt med en kæmpestor krukke for at se, om det skulle stå på terrassen, men nej. Jeg er i tvivl som bare pokker, men jeg må vel beslutte mig.

Det lækre: Selvom dette er en lidt kedelig årstid på flere måder, har Bilka flere fristelser. Lidt forskellige ting og løg hoppede op i kurven. Kan berette at de løse Claus Dalby små løgposer f.eks. kun koster kr. 12,- nu. Svært at gå forbi sådanne tilbud.

Lækre haveredskaber er en sand fornøjelse at bruge. Dette dejlige ørnenæb kan man erhverve sig for kr. 179,- i Bilka netop nu.
Det skal nok komme på arbejde til foråret. Ikke svært at forestille sig at det er godt at klippe tykke rosengrene med.

 

Flere efterårsblomster

Der er - trods alt - andet end roser, som der stadigt er liv i, selvom det lakker mod enden med raske skridt. F.eks. er mine første solhatte stadigt i vigør. Efter jeg fik den første, Prairie Splendor, kom jeg til at købe endnu en. Catharina som ses til højre:

og nu jeg var i gang bestilte jeg 2 stk. solhatte, Secret Romance, hos Staudefeen. Hun var så sød at sende yderligere en med som gave, Strawberry Shortcake. Der er knopper i begge Secret Romance, men ingen i Strawberry Shortcake. Jeg håber, at knopperne folder sig ud i år.

Dahlia Starslady er der stadigt masser af liv i

Stoltze von Berlin er altid dejlig

Forrest en ny dahlia jeg købte i år. Megan Dean. Den minder lidt om Stoltze men er mere violet. Bag ved til højre den KÆMPEstore Gitts Perfection med blomster så store som kagetallerkener. Uden overdrivelse.

Høstanemoner taget med mobilen. De står foran Rose de Rescht og fanger farverne derfra. Ved ikke lige om man kan se det på mit sigt-og-skyd billede, men der er flotte sammen.

Jeg har nogle forvirrede selvsåede digitalis rundt omkring, som blomstrer nu.

 Tobakken og stedmoderne er nu også dejlige

Der er også stadigt farve på phloxene. Her er det Hesperis.

Så sniger der sig alligevel en rose ind. Det er Scepter d'Isle.

Det er så skønt at have lidt at glæde sig over, selvom sæsonen næsten er færdig for denne gang for de fleste af os. Det bugner ikke just med blomster, men jeg bliver så glad i låget, af det som gør sig den umage at blomstre nu. Håber jeg kan få lagt nogle af de mange løg, som på mystisk og fræk vis er hoppet op i min kurv. Selvom jeg ikke rigtigt skulle have nogle.

 

Efterårets roser

Det lakker mod enden. I morges hørte jeg, at vi kunne forvente nattefrost. Fy-da-føj. Jeg har stadigt blomster i min have. Heldigvis. Kan dog godt både se og mærke at det er blevet efterår.

Jeg elsker roser, selvom de er lidt som børn. Ind i mellem glæderne giver de bekymringer. Kommer de nu til at folde sig ud? Er de ved at blive syge? Får de nu ordentlig mad?

I går aftes tog jeg disse billeder:

St. Swithun

Man kan visse steder læse, at den dufter af babypudder. "Vrøvl" tænkte jeg, før den flyttede ind i min have. Men den er god nok. Jeg har 3 på stribe på et rionet, som danner den ene væg på min lille terrasse.

Winchester Cathedral

Står i det hvide bed ved vandhullet. Den er smuk hvid og de lyserøde knopper er meget charmerende.

Jacques Cartier

Den går man ikke galt i byen med. Jeg har 3 stående i en gruppe. 2 lyserøde og en hvid.

Salet

En vidunderlig mosrose. Den er blevet kæmpestor på blot 2 år. Eneste udlempe er at den bryder sig endnu mindre om regn end de andre meget fyldte roser. Smuk er den.

The Mayflower

Jeg kalder den "Skibet". Den er sund og blomsterrig.

Wisley 2008

En forbedring af Wisley, som David Austin ikke var tilfreds med. De er kommet efter den. For denne rose er fantastisk dejlig. Den blomstrer som var det en lyst, og fylder temmeligt meget. 

Harlow Carr

Den står ved siden af Salet, som desværre maser den godt. Jeg burde flytte den, så den kan få lov at folde sig lidt mere ud. En sød lille rose som forresten også er skyggetolerant.

Souvenir de la Malmaison

Den kan ikke beslutte sig til, om den er lyserød eller creme. En dejlig lille rose. Efteråret er ved at sætte sine tydelige spor.

Rose de Rescht

Har massevis af knopper. Jeg har 3 in gruppe som tilsyneladende kan lide deres plads, selvom der ikke er fuld knald på solen hele dagen. De har ovenikøbet været flyttet rundt.

 

Jeg har flere roser, som står med knopper, men jeg er nu ikke så sikker på, at de når at blomstre, hvis kulden kommer så tidligt. Jeg tog flere billeder af forskellige andre dejlige blomster, men de må vente. Normalt klipper jeg ikke ind til vaser men i går aftes kunne jeg ikke nære mig.



 

 



Ændring af smag

Det er meget mystisk. Helt mærkværdigt. Underligt.

Det er ikke så længe siden, at jeg blev angrebet af havebacillen. Det var i 2009 i forbindelse med at jeg gik i gang med at bygge mit lille havehus. På den korte tid har jeg drastisk ændret smag, mht. hvilke vækster jeg kan lide.

Førhen fattede jeg ikke facinationen af solhatte, for jeg syntes, at de lignede forvoksede margueritter med en stor grim orange knap i midten. Nu synes jeg de er skønne og den første solhat hoppede ned i kurven for en lille uges tid siden.

Tidligere syntes jeg, at hostaer var dødsyge og kedelige. Ikke om jeg ville have dem inden for havelågen. Nu er jeg i gang med at lave et hostahjørne. Faktisk tror jeg, at jeg er nødt til at udvælge én sort og så investere i en masse af samme til hostahjørnet. De andre må så fordeles rundt omkring. (Den opmærksomme læser vil også bemærke, at der står en mælkebøtte i en krukke, men de to tomme krukker består af italiensk ingefær, som desværre ikke gad bo hos mig, og krukkerne står der sørme endnu. Jeg besvarer ikke spørgsmål om disse krukker).

Gad vidst hvad det ender med, hvis jeg bliver ved med at suse rundt i Blogland og besøge haver fremover!?

Blomster med minder

I dag havde jeg Tourtøserne til teslabberas i haven. I regnvejr. Hvem skulle have troet, at lidt bloggeri for dagbogs effektens skyld kunne føre venskaber med sig? Ikke jeg. De kom alle med smukke blomster.

Da jeg kom slæbende på div ting og sager ned til haven (jeg bor i lejlighed og haven ligger 60-80 m ned af en lille sti), så jeg min havenabo, Gro, gå rundt i sin have. Hun er en af tourtøserne, og var selvfølgelig også inviteret.  "Hvad laver du?" spurgte jeg. "Plukker blomster til dig" lød svaret.

Er den ikke sød?

Lidt senere kom Lone og Lisbeth gående.

Lisbeth ved jeg er tosset med roser og havde denne lille skønhed med.

Desuden havde hun en frøplante fra den dejlige lilla klematis, som hun har skrevet om på sin blog her.

Krea-Lone havde igen begået en eventyrlig buket. Jeg troede den var en smuk købebuket, men nixen. Hun havde selv lavet den af blomster fra sin have.

Det sker ret tit, når jeg går rundt i min lille have, at jeg tænker på nogle af mine blogveninder, som har givet mig planter fra deres haver. En af de første jeg fik på denne måde var fra Lisbeth, som jeg kørte hjem efter vores første tour sidste år. Kl. var mange, og det var buldermørkt. Alligvel spurgte Lisbeth, da vi landede foran hendes hjem, om ikke Gro og jeg ville med ind og "se" haven. Se og se var så meget sagt, for vi kunne knap se en hånd for os. Jeg var hunderæd for at glide i en hundehømhøm eller balre ind i hendes drivhus, en busk eller et træ men Lisbeth spurgte glad og fro, om ikke der var noget vi ville have med hjem. "øhhhm ehhhhmmm, ellers tak" sagde jeg, mens jeg tænkte, hvad HUN dog tænkte på. "hvad med en lyserød klokke? Pink Dwarf. Den er sød", sagde Lisbeth og vupti havde hun taget en spade og gravet "noget" op. Jeg var ikke sikker på, om hun kunne se, hvad hun lavede, men ORK jo. Jeg spurgte flere gange "er du sikker på, at den er lyserød". "Ja-ja og den bliver ikke så høj".

Hun fik ret. Man kan desværre ikke se det på billedet, men den er svagt lyserød og meget sød.

Det vælter op med torskemund alle vegne, fordi jeg fik et par dejlige eksemplarer med hjem sidste år, da vi besøgte Tante Grøns og Syrenprinsens have første gang. Bag ved står en lav blå ærenspris også derfra. Jeg sender tit mange varme tanker til Flade, når jeg går forbi dem. For ikke at tale om når jeg går forbi de flotte pokaler, men det er en helt anden historie.



Sidste år berigede Lene mig med flere skønne verbena hastata, spydverbena. De står højt og flot og dækker for indkig. Det er en fin staude, som kommer igen i modsætning til dens kusine verbena bonarienses, som er en del mere utro. Jeg er meget glad for dem. De tilfører haven flot grafik.

 

Et par planter er kommet i kuverter:

Det markede i baggrunden er lyserøde drejeblomster som kom som små stiklinge fra Flora. De har været meget dejlige i den dejligste babylyserøde farve. Desværre har jeg ikke et godt billede af dem. De er først ved at afblomstre helt nu.

Denne smuksak har jeg sået fra frø:

Fru Friis sendte frø til denne parfumefabrik forklædt som plante i den mest vidunderlige hjemmelavede frøpose.

Blomsterne - som der er MANGE af - lukker sig om dagen, men åbner sig om aftenen og udsender den mest fantastiske duft. Jeg synes, at bladene ligner lidt syrenblade, men det vil jeg nok få et par Flade for at mene. Planten hedder Vidunderblomst. Og den lever op til sit navn.

Det er skønt at mindes giverne ved at nyde planterne fra deres haver.