Haven

Haven
En lille have på 200 m2

onsdag den 24. juni 2015

En tabt konditorlagkage

Vejret har ikke rigtigt indbudt til at rumstere rundt i haven. Jeg har ellers en stor mængde gøremål, som efterhånden begynder at haste, men jeg nægter at ordne haven i regn og rusk. Der går min grænse. Da jeg først på aftenen i dag stak næsen inden for havelågen, var det tydeligt at roserne i modsætning til mig havde trodset vejret, og var sprunget endnu mere ud. Jeg havde (som sædvanligt) kun mobilen med, men kunne ikke lade være med at knipse et par billeder:

Kagehuset var næsten væk i roser
Det så ud som om, at nogen havde tabt en kæmpemæssig konditorlagkage fra luften med et brag.
Austinrosen The Mayflower i forgrunden og St. Swithun og Souvenir de Malmaison bagerst
The Mayflower til venstre og pæonen Sarah Bernardt til højre, som netop er begyndt at springe ud
En selvsået akelejefrøstjerne har forlovet sig med pileurten, og det er et godt eksempel på, hvorledes haven ind i mellem selv finder på smukke sammensætninger uden min indblanding.
Digitalis får også lov til at så sig rundt omkring. De er ikke til at undvære, og det er altid spændende at se, hvilken farve de får. De bliver altid smukke. Lyserøde, pink, lilla eller flødefarvede.
Rosa Mundi er også lige sprunget ud. Sidste forår fik jeg en pisten pind foræret af en havenabo, som havde revet den af en busk i en have, hvor hus og have var ved at blive jævnet med jorden. Jeg plantede den i en potte, og var langt fra sikker på, at den ville overleve. Men sørme jo. Og i år blomstrer den. Jeg er normalt ikke så pjattet med de stribede roser, men kan ikke stå for denne historiske pind, som måske udvikler sig til en stor og sund smuksak. Indtil videre er den stadigt lidt beskeden, og står i en krukke.

10 kommentarer:

  1. Fantastisk flotte roser du har.Sikke en frodighed.Jeg var ikke klar over at akelejefrøstjerne kan selvså!
    Jeg sætter også stor pris på digitalis og af selvsåede planter generelt.

    SvarSlet
  2. Hej Nette.Det er da et overvældende syn med alle de smukke roser i din lille have.......................for ikke at snakke om duften.Er spændt på pileurten som jeg fik hos Lisbeth i lørdags.For den passer da lige ind i bedene med roser og pæoner.
    Skønt at en lille pind kan blive til en smuk rose.
    Rigtig god dag knus Jette

    SvarSlet
  3. Hej Nette - og sikke dog en lagkageeksplosion :). Hvor er det smukt!

    SvarSlet
  4. Imponerende blomstring, så langt er jeg ikke fremme, det ville ellers være godt, når jeg nu skal have blogbesøg på lørdag. Flot med Rosa Mundi - den skal nok blive stor, når den allerede blomstrer så fint i år. Man skal lige vænne sig til det stribede :) det tog også mig et par år.

    SvarSlet
  5. WOW..Hvor er det vildt Nette :o) det er jo imponerende. Jeg er sikker på jeg godt kunne fare vild med vilje et par timer med vilje. Der må da være den mest fantastiske duft ?
    Øhh hvor mange roser er det lige du har, jeg ved godt du har skrevet det før..men må jeg ikke godt høre det igen :o)
    Den stribede Rosa Mundi er så smuk, der er nu et eller andet spændende ved de stribede.
    Tusinde tak for Lagkage billeder :o)
    Kh Linda

    SvarSlet
  6. Nette det ser ud til at du næsten ingen planter kan sætte mere....nu kan du nyde dit livsværk. Dejlig have du har...sikken mange billeder der kan males hos dig.
    God havedag...

    SvarSlet
  7. Jag blir så glad när du uppdaterar!!! Så vacker rosträdgård du har!!! Din blogg är nu min främsta inspirations källa skriver du namnet på en ros så springer jag och köper den! Tack så mycket att du lägger ut så fina bilder på dina rosor!!!Speciellt rabatten framför kagehuset är min favoritmed rosorna Mayflower i förgrunden och St. Swithun och Souvenir de Malmaison. Jag längtar redan efter mer. Allt gott Mari

    SvarSlet
  8. ... du milde Moses - først en overskrift som hurtig lokkede en kage-elskende kvinde som mig indenfor, og så tabte jeg underkæben af bare benovelse - for pokker, hvor har du en lækker lyserød guffe-have lige nu. Og så er rosensæsonen jo kun lige begyndt. Du er MILES foran min have.

    Og så viser du bare flere billeder i morgen og i overmorgen og...... ikke ?

    SvarSlet
  9. Helt fantastiskt, vilken växtkraft. Så fint!
    Ha en fin dag!

    SvarSlet
  10. Hold da op, Nette! Candyfloss med gufskum på! Hvor er det mundvandsdrivende lækkert! Nåååeee den lille Rosa Mundi :-) Det var det første rosennavn jeg selv slog op - troede virkelig at jeg havde fundet en ny rose, der dybt begravet i skyggedelen af vores 2000 kvm have. Ak, en lettere skuffet 10 årige måtte erkende nederlag. Men det vil altid være min første rosenkærlighed. Er nyforelsket i din pileurt - der er lidt slik over dem. God overskrift forresten - jeg prøver at tage ved lære. Lækker, lækker eyecandy!

    SvarSlet

Du er altid velkommen til at lægge en kommentar!