En tabt konditorlagkage

Vejret har ikke rigtigt indbudt til at rumstere rundt i haven. Jeg har ellers en stor mængde gøremål, som efterhånden begynder at haste, men jeg nægter at ordne haven i regn og rusk. Der går min grænse. Da jeg først på aftenen i dag stak næsen inden for havelågen, var det tydeligt at roserne i modsætning til mig havde trodset vejret, og var sprunget endnu mere ud. Jeg havde (som sædvanligt) kun mobilen med, men kunne ikke lade være med at knipse et par billeder:

Kagehuset var næsten væk i roser

Det så ud som om, at nogen havde tabt en kæmpemæssig konditorlagkage fra luften med et brag.

Austinrosen The Mayflower i forgrunden og St. Swithun og Souvenir de Malmaison bagerst

The Mayflower til venstre og pæonen Sarah Bernardt til højre, som netop er begyndt at springe ud

En selvsået akelejefrøstjerne har forlovet sig med pileurten, og det er et godt eksempel på, hvorledes haven ind i mellem selv finder på smukke sammensætninger uden min indblanding.

Digitalis får også lov til at så sig rundt omkring. De er ikke til at undvære, og det er altid spændende at se, hvilken farve de får. De bliver altid smukke. Lyserøde, pink, lilla eller flødefarvede.

Rosa Mundi er også lige sprunget ud. Sidste forår fik jeg en pisten pind foræret af en havenabo, som havde revet den af en busk i en have, hvor hus og have var ved at blive jævnet med jorden. Jeg plantede den i en potte, og var langt fra sikker på, at den ville overleve. Men sørme jo. Og i år blomstrer den. Jeg er normalt ikke så pjattet med de stribede roser, men kan ikke stå for denne historiske pind, som måske udvikler sig til en stor og sund smuksak. Indtil videre er den stadigt lidt beskeden, og står i en krukke.