Det var den slags sne, som ikke kunne beslutte sig for,
om det skulle smelte eller lægge sig som en dyne.
Efter at have kastet et blik på Kagehuset, satte jeg kurs mod nærmste plantecenter. Det gamle Plantekassen på Jægersborg Allé, som nu hedder Grønne Hjem, men som nu er blevet stort og flot. Der var lukket. For hvem tager også i plantecenter på en januardag med sne og sjap? Kun et forvirret havemenneske. Så. Der var ingen vej uden om. Jeg måtte til mit "home away from home": Aldershvile Planteskole.
Jeg havde bange anelser, for hver gang jeg stikker næsen inden for dette sted, er der altid nogle ikke planlagte ting og sager, som på mystisk vis kaster sig op i indkøbskurven. Jeg troede først her også var lukket, for der var ikke en bil uden for, og der så mørkt ud. Det skulle imidlertid vise sig, at der gik to herrer rundt og fyldte op på hylderne med ........ DAHLIA.
Pokkers også. Jeg fik tømt krukkerne i haven for sent i år, så jeg er pisket til at begynde forfra med dahlia beholdningen. Det var min hensigt at vente og se, hvad Claus Dalby og bilkadrengene havde fundet på, inden jeg købte noget. Meeeeeeen..... der var et par ting, som jeg vidste med sikkerhed, ville gøre sig i min lille have. så .... hvorfor ikke lade dem få lov at komme med hjem.
Dagens beskedne rov, som må ligge ude på trappen og vente på at få selskab af Bilka poserne.
Christine, Small World, White star og liljen Regale som supplement til Regalen i det hvide bed.
Jeg var lige ved at glemme det jeg kom efter. Nemlig lidt forår. Det blev til et par små iris Pixie, nogle små narcisser Minnow (ikke sprunget ud endnu) og lidt hvide hyacinter.
I går var jeg omkring Plantorama,men kom hjem uden at have købt noget som helst. Udvalget var simpelthen for kedeligt.
SvarSletDen slags fristelser findes ikke her på øen, men jeg kan da godt forstå, du blev fristet :)
SvarSletHej Nette.Ja !!! sneen er vist dalet ned over hele landet.
SvarSletOg her har vores plantecenter lukket hver mandag og tirsdag i vintermånederne.
Men godt at Aldershvile havde åbent så du kunne få kastet lidt løg og blomster op i kurven.
Skønne dahlia du har købt................de er bare ikke til at undvære.
Men de små skønne iris er da heller ikke til at stå for.
Har selv lige købt en pæn stor krukke med vibeæg.
Rigtig god aften Knus Jette
Ja det er vejr til snyde-forår!
SvarSletJeg tror nok at der bliver dahliafest omkring kagehuset når du allerede er begyndt at købe ind. Det er en god ide at købe lidt til foråret indendøre. Jeg havde samme tanke og tog i De fire årstider i Lyngby, men da det efterhånden altsammen stod under en dyne af sne, købte jeg sukkulenter til vindueskarmen i stedet - det er nu også godt :-)
SvarSletHej Nette, ja sikken et vintervejr vi pludselig fik i går. Alma og jeg var ved at pakke bilen og på vej mod Nordsjælland da det satte ind. Her føg det, så jeg tog en hurtig beslutning og blev hjemme. I stedet gik turen i kolonihaven hvor jeg sammen med en veninde fik bakset mit oliventræ ind i huset, den tanke var slet ikke faldet mig ind før jeg læste dit indlæg om dit Oliventræ. Har du i øvrigt fået dit ind ? Alma og jeg skal i kolonihaven senere, så vil jeg tage et billede af mit og komme det på bloggen.
SvarSletAldersvilde et farligt sted at køre ind på denne årstid :o) det er vel nok nogle lækre knolde du har fået fat i. Nu kan du glæde dig over dem hver gang du kommer ud i din entre. De der små iris de kunne også godt pynte i min stue...mon ikke det snart er ved at være tid til en tur i Rema 1000 der plejer at være leveringsdygtige i de sødeste små forårsblomster.
Rigtig god søndag til dig :o)
Så skjønne iriser! Forstår godt at du ville på havecenter i januar. Hyggelig innlegg at lese.
SvarSletJeg kunne heller ikke står for de små Iris, mine er nu købt i FAKTA ..... 8 kr..... hvordan mon de kan producere dem til den pris.... nu håber jeg bare, at de ikke tørrer ud for mig inden de kommer i blomst.... jeg købte nogen små narcisser som ikke rigtig blev til noget, og så er der jo ikke så meget ved det :-)
SvarSletJeg tænkte lige da jeg læste, at du ikke havde fået dahliaerne ind i tide, at vinteren har jo slet ikke været hård i år, så måske har de slet ikke taget skade. Det oplevede jeg et år, hvor jeg havde købt nye, og så kom de gamle lystigt op. Derefter her jeg kun vinterdækket dem hvert år, med vintermåtter.
SvarSletDejlig forårsstemning du fik skabt, det kan jeg heller ikke lade være med :-)
Kærlig hilsen Anette