Jeg har været noget fraværende fra Blogland, men tænkte at det vist var på høje tid, at jeg fik afsluttet beretningen om Kongehavetouren 2012. Så her er fortsættelsen:
Efter den sjove lille færge havde transporteret os til fastlandet igen, gik turen op til Haven i Hune, hvor vi skulle overnatte. Dette besøg stod meget højt på min ønskeseddel, efter at jeg for lang tid siden havde læst på fru Friis blog, at man kunne overnatte deroppe. Det var da heller ikke svært at overtale tourtøserne til dette, da touren blev planlagt i februar.
Det
blev en fantastisk oplevelse. Haven var stadigt underskøn, selvom Anne Just desværre har været borte i lidt mere end 3 år. Linjerne, rammerne, gulvene, væggene, idéerne er stadigt intakte. Når man træder over tærsklen til haven, tager man et skridt ind i en helt anden verden. Haven er udformet, således at alt uden for forsvinder. Jeg har tendens til at blive dryppende sentimental, og selvom jeg desværre aldrig har mødt Anne Just, fik jeg et stik i hjertet over, at hun var borte. Sikke et tab!
Der var masser af vand i haven
Hvert haverum var forskelligt og der var så mange detaljer, at jeg helt sikkert opdager nye ting næste gang, jeg besøger haven. For der bliver sandelig en næste gang for mit vedkommende.
Annes kunst var at finde mange steder i haven. I dette lille "drivhus", hang der f.eks. billeder af bamser! Meget anderledes end alle de andre malerier, keramik osv. man stødte på rundt omkring. Her spiste vi også den middag, som vi efter megen besvær og tumult fik bragt til os. Hyggeligt var det. Maden var heller ikke så dårlig.
Tak til Lene for tilbud om at låne hendes bukser til at tørre fingre i :0)
Efter middagen gik vi igen tur i haven, og jeg troede det næppe, da jeg fik at vide, at klokken var 23:30. Hurra for de danske, lange, lyse sommeraftener.
Andeboligen ved sen aftentide. Den der var en rapand.
Masser af skønne lange kig
Skønne belægninger på både bygninger og gulv. Her er det f.eks. toiletterne som er blevet camoufleret på den mest charmerende facon.
Et par eksempler på belægninger
Jeg har mange sigt-og-skyd billeder fra Hune, som ved denne gennemgang giver mig lyst til snart at vende tilbage. Lad dette være en opfordring til haveinteresserede, som endnu ikke har været der.
Jeg kunne godt være blevet noget længere, men touren skulle videre, og det hjalp en hel del, at næste etape også gik til en helt vidunderlig have. Tante Grøn havde nemlig vredet armen om på Claus Dalby, som havde lovet at slå de mange låger op for os. Ja, hvor heldig har man lige lov at være?
Forrige år havde jeg lagt billet ind i lodtrækningen om at se denne have, men blev ikke udtrukket, så jeg måtte græde mig selv i søvn. Sidste år var der så heldigvis gevinst. Selvom CD har gennemfotograferet sin vidunderlige have, og jeg derfor næsten følte, at jeg kendte den lidt, blev jeg alligevel overrasket over, hvor dejlig en skønhedsplet det var. Netop fordi jeg sidste år havde besøgt haven og var meget begejstret, troede jeg, at jeg vidste, hvad der var i vente. Men nej. Jeg tog fejl.
Haven var endnu skønnere, end sidste år! Hvordan var det dog muligt?
Da jeg skulle kigge igennem billederne til dette indlæg, slog det mig, hvor usandsynligt dårlig jeg er til at fotografere. Det jeg så og følte (!) ved dette besøg, har jeg slet, slet ikke fået med på billederne. Måske fordi jeg har så travlt med at kigge, at jeg glemmer at fotografere?
Måske fordi CD selv tager så uovertrufne billeder, at mine sigt-og-skyd er ligegyldige?
Måske fordi jeg ikke sigter så godt?
Hvorom alt er, så er her nogle få eksempler:
Jeg er småpjattet med The Sunken Garden
Jeg er helt grøn af misundelse over de skønne lyserøde gulerødder. Jeg købte et par stykker sidste år, men de blev desværre aldrig til noget. Jeg tror det var Anne Gine, som skrev til mig for et stykke tid siden og spurgte om jeg havde billeder af dem. Troede jeg ikke, at jeg havde, men her er da et
Der er selvfølgelig mange Kjeld Sloth inspirerede laaaaaange kig
Jeg indrømmer gerne, at jeg er meget begejstret for det småvilde og naturlige. Man forbinder muligvis ikke Claus Dalby med denne stil. Men jeg tror, at jeg fandt haven endnu skønnere i år, fordi jeg fik øje på så mange eksempler på dette
Jeg tror ikke, at CD sidder så meget ned, men her kunne jeg godt have siddet længe og kigget
Eller her. Bemærk de helt unikke og vidunderlig reoler i baggrunden med påsvejsede sengegavle. De måtte godt bo i min have!
Tiden fløj af sted, og selvom vi var der nogle timer og nød CDs gæstfrihed, måtte vi videre. Claus skulle tale om sin maximalistiske have ved Kjeld Sloths gardenparty, så vi myldrede ind i bilerne om eftermiddagen og satte næsen mod Djursland.
Man kan roligt sige, at der var mange gæster. Blandt de mange mødte jeg også flere bloggere. På dette tidspunkt af vores tour begyndte jeg at spekulere på, hvordan CD bærer sig ad med at overkomme sin faren rundt i ind- og udland, for havde nogen skubbet til mig med en lillefinger, var jeg faldet om af træthed. Det var ikke nemt at fotografere med så mange mennesker, men haven var selvfølgelig spændende.
Her var også dejlige vilde bede
De berømte lange kig
og anderledes mindre haverum
Hermed var Kongehavetouren slut. Vi kørte til færgen, dernæst til Lones far i, hvor vores respektive biler stod og så den lange tur hjem. Trætte og mætte af smukke indtryk.
Tusind mange tak til Tante Grøn og hendes søde mand Syrenprinsen for godt selskab. Utroligt at han kunne holde alle os kvinder ud så længe. Også en meget stor tak til Claus Dalbys fantastiske gæstfrihed. Jeg er i sandhed meget benovet over hans medmenneskelige egenskaber og store generøsitet samt hans faglighed. Og selvfølgelig også tak til Tourtøserne
Lene,
Lone,
Lisbeth og
Gro. I har igen været super dejligt selskab! Når alle er tilbage fra ferierne, må jeg vist invitere på kage i Kagehuset. Hvordan vi skal klare at nå dette års tur bare til sokkeholderne næste år, må guderne vide.
Snip snap snude.......
