Haven

Haven
En lille have på 200 m2

torsdag den 3. januar 2013

Styr på planterne

Inspireret af Lene fra Bag Havelågen og fru Fniis fra Fru Friis' Frøbo har jeg nu lavet et excel skema, hvori jeg nu "blot" skal kaste indhold ind:



Nedklipning, flytning, etc. etc. kan noteres her. Må indrømme at jeg ikke er så sikker på, at vinteren er lang nok til at jeg kan få alle mine 9999999999 planteskilte banket ind. Fatter ganske enkelt ikke, at jeg har så mange vækster i min lille have, og spekulerer som en gal på, hvad der blev af hellere mange af lidt end lidt af mange.

Jeg har skelet kraftigt til Lene's version, men har indsat lidt flere ark forneden samt lidt flere kolonner. Ved ikke helt, om I kan læse det, men jeg kan altså ikke hitte ud af at gøre dette billede mere tydeligt. Beklager. I kan naturligvis trykke på billedet, hvorved det forstørres. Jeg modtager gerne instruktioner til forbedringer af såvel indsættelse af billede som indhold af samme.

Tak til Lene og fru Fniis for inspiration!

14 kommentarer:

  1. Jo for søren, Nette jeg kan godt se det og det ser virkelig imponerende ud. Der er stadig nogle mørke aftener forude så måske kan du hygge dig lidt med projektet indtil det er tid at fylde såkasser i vindueskarmene.
    Jeg nøjes med at skrive navne og placering ind i EVERNOTE, men det ser flot ud med billeder og tænk et elektronisk haveleksikon du ender med at få:-)

    SvarSlet
  2. Hehe, ved ikke lige hvordan det kommer til at gå med at lægge alle planter ind, meeeen..... gad vidst hvordan Claus Dalby, Tante Grøn og andre med rå mængder forskellige planter klarer slige ting? Jeg bliver helt svimmel ved tanken. De må have et eller andet fantastiskt system :0) For ikke at tale om, hvordan CD arkiverer sine billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det tænker jeg også sommetider på - men han har helt sikkert et system, for overblikket har han i hvert fald:)

      Slet
    2. Min teori er at de to omtalte personer absolut ikke beskæftiger sig med den slags slige sager... De bruger tiden i haven og kan huske "skidtet" i hovedet... Brandirriterende typer!!! ;o)

      Slet
  3. Hej Nette. Det var da en god idé. Tak fordi du har bragt det videre!

    SvarSlet
  4. Held og lykke med arbejdet vil jeg nøjes med at skrive, for jeg bliver helt forpustet ved tanken, samt mærker hjernerotationerne stige ildevarslende i tempo;0).

    Dejlig aften fra
    Katinka

    SvarSlet
  5. Flot-flot arbejde - jeg adopterer helt sikkert din ide, for jeg er ret vild med Excel og har ikke nogen fancy telefon.

    Fortsat god arbejdslyst :) Ulla

    SvarSlet
  6. Jeg har absolut ingen erfaring med Excell, men det kan vel for f.'.. da ikke være så svært! Min krybdyrhjerne byder mig at følge dette system, det er der noget trygt og ordentligt over. Samtidig har jeg kastet mig ud i Lisbeth's Evernote, det er godt nok også smart!! Lur mig om ikke kuvertsystemet i sidste ende løber med sejren, fordi jeg er en doven hund... ;o)
    Godnat og sov godt!

    SvarSlet
  7. Wauu det ser godt ud. Sådan drømmer jeg også om mit skal se ud.....det gør det bare ikke. Det driller af pokker til :) Så nemt er det ikke Fru Friis, men vi må jo prøve om ikke også vi kan komme med på toget.

    Tak for idéen.

    Mange havehilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
  8. Jow, det er. Jeg er ikke særlig bevandret udi Excel. Er selvlært. Så hvis jeg kan hitte ud af det, kan enhver. Det er pærenemt, hvis bare man er vant til at bruge f.eks. Word. Samme system. Sådan da. Jeg mangler bare at regne ud, hvordan jeg kan sortere på de forskellige kollonner, og få billederne til at følge med. Det smarte ved Excel er jo bl.a., at man kan sortere og gøre ved. Det må kunne lade sig gøre. For kan man det, kan man f.eks. sortere på bede, således at man kan få en samlet oversigt over, hvilke roser der står i et bestemt bed.

    Se, nu er min fantasi vist ved at stikke af for mig. For med så lille en have som min, er det jo slet ikke nødvendigt. Hehe.

    SvarSlet
  9. Hvor ser det bare godt ud Nette......en skøn måde at holde styr på planterne på. Mine sidder i en mappe med tvivlsom orden - og så er det selvfølgelig rart med havedagbogen på bloggen ;0)

    Knus og knaldhamrende godt nyt have år søde ;0)

    SvarSlet
  10. Hvor ser det godt ud, tænk en gang at få det hele sat i et sådan system.
    Jeg har nogle mapper med plastlommer hvori jeg har inddelt efter bede - men efterhånden er mapperne blevet fyldt til bristepunktet og efter det er de efterfølgende skilte lagt til bunke. Jeg har derfor i flere år haft i tankerne at få styr på det, men har ikke orket at gå igang og det hvilket jo har bevirket, at bunken bare bliver større og større.
    Hvor er det dejligt med en rigtig gode ideer til at for styr på disse planteskilte tak for det - jeg må se at komme igang
    God aften
    Anita

    SvarSlet
  11. Sikke en skøn orden Nette.. :) Jeg har endnu ikke lavet system i mine planter, men jeg håber at det en dag vil ske! ;)
    God weekend!

    SvarSlet
  12. Hej Nette,
    jag bor 300 km norr om Stockholm. Jag känner till “A Fairytale of Roses 2018”, skulle vara roligt att delta. Jag har varit med på Nordisk Rosenweekend i Danmark vid flera tillfällen, och besökt många vackra rosenträdgårdar.
    Kram

    SvarSlet

Du er altid velkommen til at lægge en kommentar!