Haven

Haven
En lille have på 200 m2

lørdag den 23. juni 2012

1. etape på havetouren

Da 5 haveentusiaster samledes sidste år for at tage på havetour kendte kun 2 af os hinanden. Lone havde arrangeret det hele. Fantastisk. Jeg skulle bare stille op. Det syntes jeg var risky business, for tænk hvis de andre havde været rædselsfulde. De andre var, udover Lone, Gro, Lisbeth og Lene. Det kunne være blevet en meget lang weekend. Heldigvis var det ikke tilfældet. Det blev en sucess. Denne gang mødtes vi i februar hos mig til en bid mad, for at tale om hvilke haver vi kunne tænke os at se i år. Der var flere gode emner. Touren blev lagt på plads, og det viste sig at blive et helt forrygende program. Denne gang forlængede vi programmet, så vi fik to overnatninger.

Startskuddet gik med et besøg på Heides Planteskole. Det er ikke en almindelig planteskole, men en smuk kombination af en have og en planteskole. Stedet er kendt for sit enorme udbud af syrener, men der er mange andre usædvanlige ting, man kunne få op under neglene.
Syrenprinsen, som er gift med Tante Grøn, var vores vært og viste herlighederne frem. Tror nok han syntes, at jeg spurgte vel meget om dit og dat. Tante Grøn havde haft en finger med i spillet, så der blev serveret lækkerier med ægte jysk gæstfrihed.
Der kan ikke være mange planteskoler med et sådant udekøkken.
Eller træer som får lov at vokse igennem glastaget
Masser af lange kig
Og spejbassiner
Dagen efter var næste stop Tante Grøns og Syrenprinsens helt vidunderlige have. Vi var også på besøg i denne have sidste år, og fandt at den var så dejlig, at vi gerne ville se den igen. Og tænk sig. Den var mindst lige så vidunderlig som sidst.
Øjenlækkerierne begynder næsten inden man er kommet indenfor.
Få skridt inde mødes man af dette syn
Man skal se sig for, så man får øje på de mange detaljer som f.eks. disse
Lysthuset er beklædt med roser. De var ikke sprunget ud endnu, men det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvor vidunderligt smukt et syn det bliver, når det sker
Inden for i lysthuset var de mange detaljer også med til at skabe en dejlig stemning
Det syder og bobler alle vegne
De hvide duer og anderledes belægninger er med til at skabe en vidunderlig cottagestemning
Skulle man blive træt, er der masser af dejlige bænke at slå sig ned på
En meget stor tak til Syrenprinsen og Tante Grøn for et par skønne dage i smukke omgivelser og inspirerende selskab!

Herfra gik turen videre med tourbussen OG Syrenprinsen og Tante Grøn til Haven i Hune, hvor vi skulle overnatte. Vi tog færgen fra Mors tilbage til hovedlandet.
Fortsættelse følger ........




torsdag den 14. juni 2012

Måske lige lovlig vildt

I morgen tidlig går starten til havetour med 4 andre bloggere. Touren går til det nordlige Jylland, Mors og Østjylland for at ende til garden party hos Kjeld Sloth på søndag. Jeg ser meget frem til touren, som jeg har store forventninger til, men må indrømme at haven har brug for mig. Den trænger til en god saks, for det hele står MEGET, MEGET tæt, og der er stadigt projekter som skal ordnes. Jeg fatter ikke hvor tiden bliver af. Jeg halser bagefter. Her til aften tog jeg mig tid til at gå en lille tur og nappede nogle billeder.
Roserne har trange kår og trænger til en hjælpende saks
Der er knald på nogle af roserne og en enkelt - men stor - pæon
Har på fornemmelsen at der bliver festfyrværkeri om en uge eller to afhængigt af vejret
for mange roser og pæoner er lige på nippet til at springe ud
Som I kan se trænger nogle af væksterne til en kærlig hånd.
Nu skal jeg pakke, så jeg kan være klar til Havetouren.

torsdag den 7. juni 2012

Så er det nu

Roserne har store spændte knopper, og i dag var den første rose helt udsprungen. Det var den meget dejlige Odyssey. Normalt har jeg en forkælighed for de meget fyldte og kuglerunde lyserøde, men denne er noget helt særligt. Det er en sund rose med smukt løv, som blomstrer fra tidligt til frosten tager livet af den. Det er svært ikke at være totalt pjattet med så skøn en rose.
De synlige støvdragere er stærkt medvirkende til at gøre rosen smuk. De er ligeledes pink/violette
Min allerførste pæon er også sprunget ud i dag. Jeg købte den på Ledreborg for ca. 5 år siden. Før jeg blev havegal. Jeg anede intet om noget som helst hvad planter angik, men den duftede så vidunderligt, at jeg måtte eje den. Desværre gik jeg ikke så højt op i navne den gang.
Der er mange flere på vej.
Nogle af de dejlige digitalis er nu sprunget helt ud.
Så bier og brumbasser har fået travlt.
Jeg fik en klump staudesalvie af Lisbeth fra Countryliv sidste år, og den blomstrer for første gang.
Disse allium er på retur men stadigt smukke.
Redigering: Billede af mini petunier til Margrethe:


Jeg vil slutte af med at sige tak for godt selskab til alle bloggerne, som deltog i arrangementet i Geografisk Have i forgårs. En særlig og stor tak til fru Fniss og hendes mand, som sørgede for at vi ikke skulle hutle os igennem på hjemvejen, men diskede op med både dit og dat. Mere om det senere. Også tak til Lone for at arrangere samlet transport for Tourtøserne Lene, Lisbeth, Gro og undertegnede. Tiden i socialbussen fløj af sted, så vi slet ikke nåede at spørge "hvornår er vi der".

Det var industrielle mængder af frøer hos fru Fniis. Mere Fniisisk end nedenstående kan det næsten ikke blive:


fredag den 1. juni 2012

Det er ikke alt, som er så lyserødt

Nu er der nok en del, som er af den opfattelse, at næsten alt i min lille have er lyserødt. Således forholder det sig dog ikke. Især ikke nu hvor roserne endnu ikke blomstrer, selvom det er lige før.

Egentlig er jeg ikke så pjattet med rhododendron, men denne får lov at blive, selvom den er blevet monsterstor. Den er over 2 m høj og lige så bred. Har dog haft overvejelser om ikke her skulle være syrener i stedet
Jeg købte en Clematis Integrifolia Rosea for en måneds tid siden og satte den i en potte. Den er sprunget ud i dag
Jeg har sat stedmoder i bunden samt Nicotiana i samme farve
Heller ikke alle akelejer er lyserøde
Selvom nogle heldigvis er. På trods af at min havenabo Gro har indført akelejer i helt forkert farve, som krydser sig med mine og laver mine akelejer mudderfarvede. Hvis hun en morgen ikke kan finde sine akelejer i fejlfarve, ved hun nu, hvor de er blevet af :0) Her er en af mine gode "gamle"
Sådan skal akelejer se ud i min have!
Roserne er på vej! Jubiiiiiii, bare regnen holder sig væk.
Odyssey har bunkevis af knopper og er lige ved at springe ud
Jeg har 3 meter rionet med Austinrosen St. Swithun. Knopperne er godt på vej.
Faktisk har jeg 38 roser i min lille have. De fleste lyserøde men også pink og hvide.
Jeg købte for et par år siden et par digitalis Camelot Rose.
De er nu blevet til 999999 og står også på spring
Så måske bliver haven alligevel igen lyserød (læs: pastelfarvet) denne sommer.
Håber I får lejlighed til at være lige så meget ude i jeres haver i weekenden, som I har lyst til ;-)