Haven

Haven
En lille have på 200 m2

mandag den 22. juli 2013

Hos fru Krulls genbo Lars - del 2

Den stilsikre fru Krull fra forrige indlæg - og bloggen Krullskrukker - har flere gange gjort mig opmærksom på, at hendes have- og krukkeinteresse blev vagt af hendes genbo Lars, som hun hævdede havde en skøn, skøn have. Den ville vi gerne se, og den sag ordnede Mette som lyn og torden. Mine forventninger var høje, men allerede ude på vejen kunne man konstatere, at Lars i lighed med fru Krull havde lavet en skøn opstilling af mange krukker og helt sikkert kunne "noget". Det har jeg så heller ingen billeder af. Kiggede man opad, fik man øje på dette:
Råhygge og sydlandsk stemning allerede fra fortovet.
Ved trappen op til hoveddøren både stod og hang krukker med hvide petuniaer.
Dem har jeg så heller ikke billeder af.
Både fru Krull og Genbolars bor i et dejligt villakvarter og havernes størrelser er helt almindelige. Vist nok 6-800 m2.
Den smalle forhave bestod af en rå mængde storkenæb og skønne små træer.
Dem har jeg så heller ikke billeder af
Terrassen bag ved var fyldt med finurligheder. En af den slags steder hvor jeg bliver uopdragen, da jeg ikke har tid til at se på den jeg taler med, fordi jeg hele tiden får øje på noget nyt.
Det hele var sat sammen på en meget personlig er spændende måde.
Midt på den lille græsplæne stod en tamarisk og så dekorativ ud, og bedene rundt om bugnede med alskens planter. Men hvad var det, der gemte sig nede i bunden? Det var ikke lige sådan at få øje på.
Her havde Lars selv bygget et lille lysthus. Solen knaldede ned fra en skyfri himmel,
og det lille læsted indbød i allerhøjeste grad til at slå sig ned.
Bemærk de skønne detaljer, som jeg burde have taget nærbilleder af. Rundingen, hjørnerne og den lille høne, som går igen på flere af Lars skønne kreationer.
Endnu en siddeplads som indbyder til at man sætter sig og nyder udsigten til haven med et koldt glas et eller andet i hånden. Lyset var skarpt og drillede, men jeg håber, at dette giver indtryk af hvorledes Lars har forstået at gøre haven spændende med helt forskellige indslag.
Allerbagerst - helt gemt bag træer og buske - kan man finde "et hul" i bevoksningen. Herinde gemmer sig den mest vidunderlige skyggefulde hule.
Her er vitterligt en hule med blade som tag og en skøn belægning af pigsten som gulv.
Man behøver ikke megen fantasi til at forestille sig, hvordan det er at ligge her og drømme på en varm sommerdag.
Da Lars gravede ud til belægningen, fandt han dette skønne bassin,
som han har planer om at fylde med vand og vistnok vandplanter.
 
Jeg var så målløs over denne spændende have, at jeg - igen - glemte at tage billeder. Da jeg senere reflekterede over dette besøg, slog det mig, at det må være et helt vidunderligt sted at være barn, for haven har en hemmelighedsfuld eventyrstemning.
Ja, det kan heller ikke være helt tosset at være voksen et sådan sted.


onsdag den 10. juli 2013

Havetour 2013 - del 1

I år var det 3. gang, at jeg skulle på havetour. De 2 forrige år har jeg sammen med nogle andre bloggere besøgt nogle utroligt dejlige haver i Jylland. I år skulle gruppen have bestået af 4 piger fra , men der var kraftigt mandefald i gruppen af forskellige årsager, så Lene fra Bag Havelågen og en have de dygtige bloggere bag Havefolket og jeg var de eneste, som kastede os ind i bilen for at udforske årets 6 stk. udvalgte haver på Fyn fordelt over 2 dage. Det viste sig alligevel at blive en inspirerende, hyggelig og på nogle punkter overraskende tur.

I får her en lille mini-raportage fra 1. dags 1. have. Jeg knipsede - som altid -  billederne med et lille sigt-og-skyd-kamera. Fotograf bliver jeg aldrig. Og desværre havde jeg så utroligt travlt med at kigge og suge indtrykkene til mig, at jeg næsten helt glemte at knipse. Om aftenen efter 1. dag blev jeg arrig på mig selv over ikke at have taget flere billeder, og tog lidt revanche 2. dagen, men dem må i få en anden gang.

Jeg har i et par år meget gerne ville se haven bag Krullskrukker, for hendes blog viser, at hun har en rigtig god stil. Og sørme om ikke det lod sig gøre i år. Sikke et bragende dejligt krukkeshow.
Allerede helt uden for var der opstillet krukker (a la Claus Dalby, som Mette sagde), men dem fik jeg ikke skudt :-( Lige inden for lågen fortsatte krukkerne....
 og fortsatte. Krukker alle vegne. Her er indgangen til haven, hvor man straks støder på et dejligt drivhus fyldt med tomater og chili.
Her er indgangen til det meget charmerende garageri.
Bare det var mig, der havde en så charmerende arbejdsplads. Alting er sammensat så utroligt smukt. Meget spændende at se den måde, hvorpå Mette sammensætter alting.
Det gælder for øvrigt også hendes og familiens hjem.
Der er meget øjeguf rundt omkring både ude og inde.
Endnu en lille bygning som vist må være havens redskabsskur. Indtagende at se på.
Trappen op til husets terrasse. Flot sammensatte krukker.
Der er et vidunderligt flow i den måde krukkerne er arrangerede.
Mette forkælede os, og jeg må indrømme, at jeg kunne have været blevet længere
 i denne skønne have. Haven har også "rigtige" bede, men dem fik jeg desværre ikke taget billeder af.
 
I det hele taget gør mine billeder ikke denne have ære nok, men jeg ved, at Lene har taget en masse billeder som er gode, så lad os håbe, at hun smider dem på sin blog på et tidspunkt.
 
For lang tid siden viste Mette på sin blog billeder af nogle fantastiske Versailles kasser, som hendes havegenbo, Lars, havde lavet. Jeg tænkte, at med sådanne evner måtte der være sans for skønhed bag, og det skal jeg sandelig love for, at der er. Mette fixede det, således at vi kunne få lov at se denne have, som ganske rigtigt viste sig at være meget speciel.
 
Fortsættelse følger med denne have i del 2

onsdag den 3. juli 2013

Roser igen igen igen ..... bl.a.

"Nu må du stoppe med at vise flere billeder af roser", tænkte jeg, da jeg netop havde udvalgt nogle billeder taget i går aftes. Men så kom jeg i tanke om, at jeg egentligt havde startet bloggen i sin tid for min egen skyld. Som en slags havedagbog. Og roserne fylder en hel del. Både i haven og i mit hoved. Så her er billeder af - bl.a. - nogle af de roser, som er sprunget ud siden sidste skriv.
Mosrosen Salet. Den dufter vidunderligt, har en meget smuk lyserød farve mod det friskgrønne løv. Den har begrænset mos, er sund og stærk, men hader desværre regnvejr, da kronbladene er meget, meget tynde. Det gør den til gengæld til en drømmedejlig rose,
når blot regnen holder sig væk.
Wisley 2008. Ikke at forveksle med Wisley. Sidste sommer blev den KÆMPEstor med 1 trilliard blomster. Derfor var min skuffelse stor, da jeg dette forår måtte blive ved med at klippe og klippe og klippe og klippe for at komme ned til friskt ved. Jeg måtte klippe helt ned til kineserne, og havde besluttet mig for, at den skulle have spaden. Da jeg bad min knokkelmand om at grave den op, sagde han "giv nu lige en chance", og det er jeg glad for. For nu står den og giver den gas med masser af blomster og knopper og sundt løv. Så hvad kan man lige lære af det?
Det samme gjorde sig gældende for Scepter d'Isle, som ligeledes blev ca. 1,70 m sidste sommer. Også den havde stængelsyge og måtte klippes HELT ned dette forår. Nu er den kommet flot igen, har mange knopper, og er lige begyndt at blomstre.
The Alnwick rose blev plantet sidste sommer. Også den måtte jeg konstatere havde det skidt dette forår. Den er til gengæld stadig en jordfræser, men har knopper og er lige sprunget ud. Vidunderlig smuk og dufter dejligt. Håber den klarer den.
Brother Cadfael er netop sprunget ud. Sjovt nok er den temmelig lyserød nu, men har de tidligere 2 år været varm lyserød. Ikke abrikos men ovre i den varme tone.
Også den har fyldte boldformede blomster.
Allan Titchmarsh har jeg vist før, da den netop var sprunget ud, men jeg måtte lige vise den igen.
Selvom den hænger med hovederne er både løv, farve, form og duft skøn skøn skøn.
Giardina har jeg også vist før, og selvom den er en snegl, er jeg dybt imponeret af den. 
Regnen kan stå ned i stænger, og på trods af at den har kæmpestore meget fyldte blomster,
holder den sig flot rank, og blæser på vejret.
Awakening og klematis Hagley Hybrid. De får ofte et par kys i forbifarten, når jeg går forbi.
Jeg stod med armene oppe i luften, da jeg tog billedet. Den har hørt efter i timen, og vokser derudad i fint tempo.
Selvsåede (altså "selv" som i sået af mig) og stærkt duftende fjernelliker, Dianthus plumarius Sweetness. De dufter så himmelsk, at jeg har flyttet potten op i næsehøjde, så jeg ikke behøver at bukke mig, men kan stikke næsen ned i dem, når jeg går forbi.
ENDELIG er Comtesse de Bouchaud sprunget ud. Det tog sin tid. Jeg plantede (bl.a.) denne gruppe 3 klematis sidste år. Det er meningen, at den skal være med til at lukke af på det 1,8 m rionet ind til min havenabo. Det er ikke fordi klematis farer op af jorden hos mig.
Der kan skrives tykke bøger, om alt det jeg ikke forstår. En af tingene er, at når jeg har haft havebesøg, skal folk nærmest trækkes ned i bunden til mit lysegrønne og lilla eventyr. Jeg er selv helt tosset med disse planter og farver, men gæsterne lader til mest at have øje for roserne.
Kan man nu forstå det!?