Haven

Haven
En lille have på 200 m2

tirsdag den 27. januar 2015

Jeg indrømmer det gerne: Jeg elsker blomster

Blomster i haven. Blomster i krukker. Blomster i potter. Blomster i alle afskygninger. Næsten. Og. Blomster i vaser. Såvel sommer som vinter. På denne årstid er jeg muligvis en smule mere blomsterhungrende, og det gode ved blomster i vaser er, at de altid gør omgivelserne smukkere. Jeg har ikke den store evne til at lave stillebener, men en smuk vase med en frisk buket kan jeg godt finde ud af. Jeg har ikke mange vaser, men dem jeg har, er jeg glad for og bruger flittigt.

Jeg binder ikke buketter, så da jeg så billeder af Holmegaards nye vaser og skåle lavet i samarbejde med Claus Dalby, var jeg allerede begejstret, fordi de så ud til at være lige noget for mig. En vasefacon, som man blot kan placere blomsterne i og VOILÁ, så falder de naturligt, og ser godt ud. Ingen hokuspokus. Ingen særlige evner.
I dag var jeg inviteret til Holmegaards presentation af Old English serien i Paradehuset i Frederiksberg Have.
Her var blomster i industrielle mængder
Holmegaard havde arrangeret en flot event og Claus Dalby holdt foredrag.
Alle deltagere havde fået en buket tulipaner og en af de små vaser, og i slutningen af foredraget blev vi alle instrueret i, hvordan man binder buketter i spiral. Det bragte megen munterhed til det bord, hvor jeg sad, og jeg var - som sædvanligt - ufattelig dårlig til det, men morede mig.
Sikke et held at vasen indbyder til, at man blot smækker buketten i vasen, hvorefter man kan glæde sig over et smukt skue, hvor man rigtigt kan se alle blomsterne.
Jeg fik den lille vase med hjem og kan bekræfte, at en helt enkel buket tulipaner får en mægtig fylde i vasen uden besvær, og får det til at se ud af "noget".  Genial vase.
Det lille blomsterbinder kursus var ikke nemt for mig, men sikkert noget damerne på fotoet her ovenfor kunne udføre med lukkede øjne. På Claus Dalbys højre hånd er det Margit Engen, som er forfatter til de dejlige bøger Engen, Haven og Blomsten samt Julefryd og Englelyd, på venstre hånd er det Claus Dalbys  medarbejder på Klematis gennem mange år og i baggrunden en blomsterkyndig dame, som jeg heller ikke har navnet på. Beklager.
Jeg er mindst lige så begejstret for skålene, som helt sikkert vil være eminente til rosenhoveder 
eller f.eks. helleborus hoveder. Jeg har alvorligt talt ledt efter noget lignende i et par år uden at finde det, og har i mangel af bedre om sommeren brugt nogle gamle glasskåle fra min mormor 
til rosenhoveder fra haven.
Journalister og andre flokkedes om Claus Dalby, da foredrag og blomsterbinderiet var slut.

Det er så nu, at jeg spørger mig selv, hvorfor jeg ikke fik taget et billede af den 3. vase, men der var trængsel omkring bordet. Det viste sig nemlig, at Old English også var lavet i en limited edition i en stor gulvvase størrelse. Mine sigt-og-skyd fotos er ikke Old English værdige, så I får lige et par officielle billeder også.
Skålen kan helt klart bruges til alt fra blomsterhoveder og løgvækster til slik og nøgler.
Men også vasen kan bruges til andet end buketter.
Så hvis vasen har "blomsterpause", kan den sagtens pynte og være nyttig samtidigt.

søndag den 25. januar 2015

Havespøgelser og oliventræ (fortsat)

Solen skinnede fra en skyfri himmel i dag, og selvom det var vindstille, var det koldt og sneen lå stadigt som en let dyne over det hele. Jeg var nede i haven for at ordne forskellige ting og for at se til planter både her og der.

Den 11. januar lavede jeg et indlæg for at høre, hvordan andre uden opvarmede drivhuse opbevarede sarte vækster, som f.eks. oliventræer, i den danske vinter. Jeg er meget glad for den respons jeg fik, og har efterfølgende med møje og besvær fået slæbt det opstammede oliventræ ind i Kagehuset. Jeg kan forstå på flere, som har lagt kommentarer, at oliventræer ikke er så sarte. Det er ikke så meget krone værdien af træet jeg gerne vil bevare, det er snarere muligheden for at få et lille træ som vokser sig større og større for hvert år, det drejer sig om for mig. Jeg er blevet spurgt om, hvad jeg endte med at gøre ved træet.
Jeg vidste godt, at jeg havde fiberdug på lager i skuret, men havde totalt glemt,
 at jeg havde nogle meget store fiberdugsposer.
Jeg fik købt bobleplast på ruller i Bauhaus, og krukken er viklet to gange ind i dette.
Også det lille oliventræ og en krukke med rosmarin er blevet forlovet med bobleplast og fiberdug oppe på bordet.
Ude i det grønne drivhushelvede har jeg også lagt fiberdug over nogle af planterne. Herunder står et væld af forskellige planter. Bl.a. et dværg ferskentræ, som klistrede sig fast til mig i sommers.
Her er to haveborde til krukkeplanter blevet sat sammen og pakket ind for at undgå nedbør.
Tomme krukker på havereolen har også fået vinterfrakke på.

Man kunne næsten tro, at jeg havde pakket hele haven ind, men sådan er det dog ikke. Der står stadigt krukker ude i det fri, som jeg i dag har lagt gran på, 
og jeg er også gået i gang med at klippe bladene af mine helleborus. 
Dem har jeg 10-12 stk. af, men jeg opgav halvvejs, for bladene lå begravet af sne.
Jeg hældte i stedet lampeolie på nogle af de mange petroleumslamper,
som jeg har i Kagehuset, da jeg ikke har el.
De både hygger og varmer.
Jeg køber Utroleum fra en forretning i Gothersgade i København. Denne lampeolie er meget ren, og lugter derfor ikke. Det andet petroleum man kan købe, som hævder at være lugtfri, er det langtfra. Denne olie er dog det nærmeste, man kommer på lugtfri.
Lamper og stearinlys klarer dog ikke at varme Kagehuset op på kolde dage, så mens jeg rumsterede i haven, havde jeg tændt for ovnen, så det var dejligt lunt at komme ind og drikke en kop te, da havearbejdet var færdigt. I dag blev jeg forkælet af en havenabo, som kom med hjemmebagte kanelsnegle. Mums.

lørdag den 24. januar 2015

På sådan en dag må man købe sig lidt forår

I dag var jeg ganske enkelt nødt til at tage ud og købe lidt forår, for i morges lod det til at blive en af de danske vinterdage, hvor det aldrig bliver helt lyst, men forbliver tusmørkt. Gråt og trist. Da jeg stod op, satte jeg mig i en lænestol med en varm kop kaffe og smækkede benene op, mens jeg satte fjernsynet til at vise forskellige Youtube videoer med Alan Titchmarsh. Forår og sommer fyldte stuen, og inden jeg fik rejst mig, var det begyndt at sne. Det hjalp afgjort ikke på længslen efter forår.
Det var den slags sne, som ikke kunne beslutte sig for, 
om det skulle smelte eller lægge sig som en dyne.

Efter at have kastet et blik på Kagehuset, satte jeg kurs mod nærmste plantecenter. Det gamle Plantekassen på Jægersborg Allé, som nu hedder Grønne Hjem, men som nu er blevet stort og flot. Der var lukket. For hvem tager også i plantecenter på en januardag med sne og sjap? Kun et forvirret havemenneske. Så. Der var ingen vej uden om. Jeg måtte til mit "home away from home": Aldershvile Planteskole. 

Jeg havde bange anelser, for hver gang jeg stikker næsen inden for dette sted, er der altid nogle ikke planlagte ting og sager, som på mystisk vis kaster sig op i indkøbskurven. Jeg troede først her også var lukket, for der var ikke en bil uden for, og der så mørkt ud. Det skulle imidlertid vise sig, at der gik to herrer rundt og fyldte op på hylderne med ........ DAHLIA. 

Pokkers også. Jeg fik tømt krukkerne i haven for sent i år, så jeg er pisket til at begynde forfra med dahlia beholdningen. Det var min hensigt at vente og se, hvad Claus Dalby og bilkadrengene havde fundet på, inden jeg købte noget. Meeeeeeen..... der var et par ting, som jeg vidste med sikkerhed, ville gøre sig i min lille have. så .... hvorfor ikke lade dem få lov at komme med hjem. 
Dagens beskedne rov, som må ligge ude på trappen og vente på at få selskab af Bilka poserne.
Christine, Small World, White star og liljen Regale som supplement til Regalen i det hvide bed.
Jeg var lige ved at glemme det jeg kom efter. Nemlig lidt forår. Det blev til et par små iris Pixie, nogle små narcisser Minnow (ikke sprunget ud endnu) og lidt hvide hyacinter.

mandag den 19. januar 2015

Forvirrede blomster

"Alle taler om vejret men ingen gør noget ved det", sagde Storm P, og hvis meteorologerne får ret, er der vintervejr på vej. Måske får nogle af havens vækster sig et ordenligt kuldechock. Så hvis jeg kunne gøre noget ved det, ville jeg gøre det. Når det er sagt, er det nok godt, at jeg ikke er enevældig vejrgudinde, for det kunne let ende galt.

I går fik jeg slæbt de sidste krukker på plads og dækket dem til. Desværre var jeg nødt til at lade 4 meget store krukker med indhold stå, da jeg umuligt kunne bakse med dem alene. Selv hvis de var tomme, ville jeg have svært ved det. Jeg må indrømme, at det i højeste grad var i sidste øjeblik, og det faldt mig da også ind nogle gange, mens jeg knoklede rundt, at det næsten ikke kunne betale sig, for lige om lidt skal hele molevitten ud igen.
Jeg opdagede i går - den 18. januar - at meget står på spring. 
For ikke at sige at noget allerede er sprunget.
Jeg ved godt, at det ser ud som om, at jeg har tegnet denne primula, men det har jeg ikke. 
Den står uden for i fuld skygge og blomstrer. 
Tilsyneladende i total uvidenhed om kalender og kommende vejrforhold. 
Jeg håber ikke, at den bliver alt for forskrækket over vinterens tilbagevenden.
Indenfor i det hæslige drivtelt er der store knopper i den ene euforbia.
Bladene er våde på grund af fugtigheden, og det kan ikke være godt, hvis det bliver frostvejr.
Der er selvfølgelig liv i denne smukke vedbend men også oregano aureum. Den sidstnævnte har jeg ikke megen erfaring med, og jeg er overrasket over, at den stadigt er grøn.
Disse planter har kun stået i drivteltet i en uges tid.

Jeg har ingen fotos af mine hortensiaer, men der er store knopper i flere af dem. Kong Vinter er ubuden gæst i min have. Jeg har ikke inviteret ham, og han skal holde sig fra mine planter!


lørdag den 17. januar 2015

Jeg skulle kun så lathyrus i år men så ........

bragte mit arbejde mig - næsten - forbi Bilka, og så måtte jeg jo liiiige dreje af for at kigge lidt på frø. Jeg skulle kun have lathyrus Janet Scott, som jeg desværre ikke kunne få i Bilka sidste år, hvorfor jeg i stedet måtte købe dem i England. Men så stod jeg dér med rækkevis af fristelser, som jeg med lethed kunne se for mig i min lille have. Den ene frøpose mere fristende end den anden. Og et eller andet skal der vel i krukkerne, tænkte jeg. En del frøposer hoppede hurtigt og kækt op i kurven, men de fleste blev hængt pænt tilbage, dér hvor de hørte til. For var der ikke noget om, at jeg havde en boks med frø i køleskabet derhjemme?
Den svagt lyserøde og særdeles velduftende lathyrus Janet Scott har jeg haft i min have hver sommer de seneste 3-4 år, og den er blevet et must. 
Den fik lynhurtigt selskab af den måneskinsgule tallerkensmækker, 
som vil klæde min lille hvide afdeling, som også har et strejf af svagt lysegult.
Cosmos Gloria har jeg også haft nogle somre og den er skøn. Dusksalvien tænkte jeg ville være god til at udfylde huller i bedene, når der skal klippes ned midt på sommeren. 
De fik også lov at komme med hjem.
CD poserne kostede kun 20,-/stk., og da jeg kiggede på bonen efter at have betalt, 
havde jeg oven i købet fået lidt over 13 kr. i rabat.
Den hvide pragtsnerle White Feathers ville gøre sig blandt min  hvide sektion
 - let og elegant - som den vist skulle være. 
Og duftlupiner! Det første haveår jeg forsøgte at så, havde jeg held med de dejligste lyserøde duftlupiner. Den pose fik også lov at blive.

Men så da jeg kom hjem, greb jeg beholderen i køleskabet, hvor jeg opbevarer diverse frø fra sidste sæsons planter hist og pist samt sidste års overskud, hvor datoen ikke er udløbet. 
Rent faktisk fik jeg næsten en prop, for jeg havde glemt, 
hvor mange herligheder jeg allerede havde! 
Du godeste. Det var slet ikke meningen, at jeg skulle så ret meget!

Blandt de særligt indsamlede frø fandt jeg bl.a. nogle, som jeg fik, da jeg var på havetour på Mors i sommers og bl.a. besøgte Tante Grøns bekendte, Svend og hans søde hustru.
De havde en lav og yndig phlox i deres have. 
Jeg fandt nogle billeder, som jeg tog af Svends phlox.
Den må jeg gøre mig umage med at så, for den er da yndig.
I det hele taget var besøget hos Svend og hans hustru en dejlig oplevelse, som jeg burde lave et indlæg om. Det var som at komme tilbage til ens barndom.

søndag den 11. januar 2015

Oliventræer i den danske vinter

Hvad gør alle jer uden fine planteforhold ved div. sarte vækster om vinteren?

Jeg har ikke et opvarmet drivhus med 5-10 graders varme. Jeg har slet ikke et drivhus. Jeg har et hæsligt grønt plastiktelt, som kommer op om vinteren og bliver lagt langt væk, lige så snart vejret tillader det. Og så har jeg et lille havehus, hvor kun gulvet er isoleret. Til alle læsere med opvarmede drivhuse, kølige udestuer, uopvarmede rum i huse og lejligheder siger jeg: Hvor skønt for jer. Bare det var mig. De fleste haveentusiaster har nok ikke så fine forhold. Jeg afholder mig normalt fra for sarte vækster, men jeg falder beklageligvis ind i mellem i med begge ben, når ikke-hårdføre vækster tigger mig om at komme med hjem.
Og sådan var det f.eks. også med oliventræet her, 
som jeg i et par uger nægtede adgang til indkøbskurven.
Det er opstammet og ca. 1½ m højt.
Umiddelbart klarer det indtil videre den milde vinter fint, 
selvom vi omkring jul havde ned til 8 graders frost.
Og dog. Kigger man nærmere på nogle af bladene, vil man kunne se, at ikke alt er helt godt.
Nogle af bladene er blevet brune, og jeg gætter på, at det skyldes frosten i juledagene.
Jeg har i dag bugseret det ind under udhænget til Kagehuset, og påtænker at sætte det ind i selve Kagehuset, som slet ikke er frostfrit, men der vil det dog stå i læ.
Jeg har lagt en måtte hen over krukken, hvor man lige kan se en fræk digitalis, 
som synes at den skal bo i krukken. Træet her var det eneste, som var væltet,
da jeg i dag inspicerede haven efter stormen Egon.
Jeg købte denne skønne tønde på en af mine ture til Mors i sommers. 
Jeg havde svært ved at få mig selv til at bore huller i bunden, for den er så skøn,
men sidste week-end tog jeg mig endelig sammen.

Det var min hensigt, at træet skulle plantes i tønden til foråret, og jeg overvejer på nuværende tidspunkt at sænke krukken herned i og fylde op med et eller andet isolerende.
Sidder der nogen med erfaring for sådanne nødløsninger derude?

Nu er jeg ikke så sikker på, at oliventræet skal bo permanent i tønden,
for når først der er fyldt op med jord, bliver den ikke til at rokke.
Jeg kan sagtens finde et andet lille lækkert træ eller uimodståelig busk,
som ikke behøver at blive flyttet indendørs om vinteren.

Skulle der være nogen derude, som har lyst til at øse af deres gode erfaringer med vinteropbevaring af oliventræer, håber jeg, at I vil lægge en kommentar. 

Ellers må jeg fremover holde mig til nordens oliven.
Også kaldet pilebladet pære eller Pyrus salicifolia Pendula.
Sådan et har jeg nu også, og det er jeg vældig glad for.

Jeg har også et lille oliventræ, men det er straks nemmere at sætte ind i kagehuset uden for megen ståhej. Så her står det sammen med en rosmarin.
Jeg skulle måske pakke dem ind i fiberdug?
Eller måske skulle jeg flytte disse to op i køkkenvinduet med ovenlys?

lørdag den 10. januar 2015

Vinterrod og forårsfornemmelser

Mange har nok været i haven for at stormsikre, men jeg har nu også været i haven for at lægge nogle få løg i krukker. Jeg trodsede vejr og vind, fordi jeg blev gal i skralden over, at det igen var dårligt vejr, når jeg endelig havde fri. Jeg er håbløst bagud i haven, fordi vejret har drillet mig siden efteråret. Når jeg har haft tid til havearbejde, har det styrtet ned. Der er jo ikke mange lyse timer på vores breddegrader om vinteren.

Sidste weekend fik jeg tømt en del krukker, plantet nogle roser i bede og sat det hæslige grønne plastik drivtelt op, som blev flydt op med massevis af krukker med stauder og små træer. Det skulle have været gjort for mere end en måned siden, men bedre sent end aldrig. Håber jeg.
Kønt er det langtfra, men praktisk til at stuve fyldte krukker af vejen, så de ikke får nedbør. I hver side er der et lille "vindue", som kan rulles op og har et insektnet på indersiden, men jeg var i eftermiddags nede for at lukke disse på grund af stormen. Drivteltet er på indersiden sat fast på nogle lange stolper, som er banket ned i jorden, så det forhåbentligt ikke flyver af sted. 
Jeg er langt fra færdig med oprydningen, og det hele er noget af et ragnarok. Der står stadigt store krukker rundt omkring med planter, som skal bugseres ind under udhænget på Kagehuset. Det er planlagt til i morgen, så Egon har bare at suse af.
Jeg har i dag stået i blæst og regn og lagt løg i et par krukker. Desværre havde jeg glemt spegepølsen til musefælderne. Krukkerne ryger ind i det grønne drivhelvede i morgen, som er lukket af, så fugle, katte og andre dyr ikke kan komme derind.
Denne helleborus står i en krukke på terrassen og er allerede gået i gang med at blomstre. De helleborus som står i bede rundt omkring har kun lige gjort klar til blomstring. Knopperne ligger som æg i en rede lige over jorden.
Det var godt at komme ind igen efter at have moslet rundt i det skrækkelige vejr i haven. 
Her må jeg så nyde lidt forår i vindueskarmene i køkkenet, 
for nu er det tid til at lave lidt hyggemad.

I morges hev jeg Claus Dalbys seneste krukkebog I Potter & Krukker ned fra hylden, 
og HOLD DA OP hvor var det skønt at svælge rundt i skønne plante kombinationer 
med ønskelisten klar ved siden af. Mere om det en anden gang.