Haven

Haven
En lille have på 200 m2

søndag den 8. februar 2015

It's alive

Haven altså. I dag da jeg var nede i haven i solskinnet for at klippe de blade af mine helleborus, som jeg endnu ikke havde nået at fjerne, måtte jeg konstatere, at trods stivfrossen jord var der liv. Overalt. De vilde dyr, der bor i haven, havde også travlt. Ja, de er nu ikke så vilde. Musvitterne, mejserne, solsortene, rødhalsene og alle de andre med vinger samt musene og alle kriblekrable dyrene i jorden. Fuglenes sang er blevet anderledes. Alle venter vi længselsfuldt på foråret.
Under isen på mit vandhul kunne jeg konstatere, at der stadigt var liv i Sigurd.
Sigurd er ved at være en halvgammel guldfisk. Han har boet i haven i 4½ år nu. Det forår han flyttede ind, ankom han med 9 andre guldfisk. Jeg konstaterede hurtigt, at han havde en himstregims på det sted, hvor hovedet bliver til krop, og da jeg var bange for, at det kunne være en svamp, som kunne smitte de andre, overvejede jeg at fiske ham op, og gøre det af med ham. 
Men jeg fik det ikke gjort. Heldigvis.

Billedet her er taget i juni 2014, hvor han sikkert nød livet noget mere, end han gør lige for tiden.
Hans venner er alle døde, men Sigurd holder ud. Eneste årsag til at jeg anskaffede guldfisk, er på grund af myggelarverne. Jeg opdagede nemlig hurtigt, at vandet havde 999999999 myggelarver om sommeren, og da jeg kommer til at ligne elefantmanden af myggestik, var gode råd dyre, for jeg synes det er så hyggeligt med vand i haven. Sigurd klarer nemt at solo myggelarverne og alle andre insekter, der forvilder sig ned i vandet. Vandhullet består af en meget stor sort plastikdims til formålet, som er gravet ned midt i haven. Jeg kan ikke tage æren for idéen, for det var her, da jeg fik haven, men uden fisk og med en ordentlig gang "suppe" i stedet for tilplantning. 
Tænk at en plante som ser så sart og fin ud, kan mase sig vej op gennem den frosne jord og overleve i kulden. Jeg har set på flere haveblogs, at vintergækkerne er sprunget ud, men hos mig, er det kun denne som er så langt fremme, og den er endnu ikke helt udsprungen. Jeg har mange vintergækker rundt omkring, men det er kun lukkede hvide spidser, der titter frem.
Når man vender blomsterhovedet om, kan man se, hvordan kronbladene stadigt putter sig på denne vintergæk. Jeg har mange dobbelte vintergækker og kun nogle få enkle.
Nogle meget få erantis viser deres glade gule hoveder. Det er ikke meget "rigtigt" gult, som får lov at bo i min have, men på denne årstid er jeg kun glad for at se de gule klatter i form af erantis.
De fleste erantis har kun lige stukket nakken op af jorden, og ser lidt ubeslutsomme ud.
Jeg fik i dag skik på de sidste helleborus, men det er kun en enkelt, som jeg har i krukke, der blomstrer. Det har den gjort længe nu, og der er flere knopper på vej. 
Ude i bedene putter knopperne sig stadigt tæt på jorden.

tirsdag den 27. januar 2015

Jeg indrømmer det gerne: Jeg elsker blomster

Blomster i haven. Blomster i krukker. Blomster i potter. Blomster i alle afskygninger. Næsten. Og. Blomster i vaser. Såvel sommer som vinter. På denne årstid er jeg muligvis en smule mere blomsterhungrende, og det gode ved blomster i vaser er, at de altid gør omgivelserne smukkere. Jeg har ikke den store evne til at lave stillebener, men en smuk vase med en frisk buket kan jeg godt finde ud af. Jeg har ikke mange vaser, men dem jeg har, er jeg glad for og bruger flittigt.

Jeg binder ikke buketter, så da jeg så billeder af Holmegaards nye vaser og skåle lavet i samarbejde med Claus Dalby, var jeg allerede begejstret, fordi de så ud til at være lige noget for mig. En vasefacon, som man blot kan placere blomsterne i og VOILÁ, så falder de naturligt, og ser godt ud. Ingen hokuspokus. Ingen særlige evner.
I dag var jeg inviteret til Holmegaards presentation af Old English serien i Paradehuset i Frederiksberg Have.
Her var blomster i industrielle mængder
Holmegaard havde arrangeret en flot event og Claus Dalby holdt foredrag.
Alle deltagere havde fået en buket tulipaner og en af de små vaser, og i slutningen af foredraget blev vi alle instrueret i, hvordan man binder buketter i spiral. Det bragte megen munterhed til det bord, hvor jeg sad, og jeg var - som sædvanligt - ufattelig dårlig til det, men morede mig.
Sikke et held at vasen indbyder til, at man blot smækker buketten i vasen, hvorefter man kan glæde sig over et smukt skue, hvor man rigtigt kan se alle blomsterne.
Jeg fik den lille vase med hjem og kan bekræfte, at en helt enkel buket tulipaner får en mægtig fylde i vasen uden besvær, og får det til at se ud af "noget".  Genial vase.
Det lille blomsterbinder kursus var ikke nemt for mig, men sikkert noget damerne på fotoet her ovenfor kunne udføre med lukkede øjne. På Claus Dalbys højre hånd er det Margit Engen, som er forfatter til de dejlige bøger Engen, Haven og Blomsten samt Julefryd og Englelyd, på venstre hånd er det Claus Dalbys  medarbejder på Klematis gennem mange år og i baggrunden en blomsterkyndig dame, som jeg heller ikke har navnet på. Beklager.
Jeg er mindst lige så begejstret for skålene, som helt sikkert vil være eminente til rosenhoveder 
eller f.eks. helleborus hoveder. Jeg har alvorligt talt ledt efter noget lignende i et par år uden at finde det, og har i mangel af bedre om sommeren brugt nogle gamle glasskåle fra min mormor 
til rosenhoveder fra haven.
Journalister og andre flokkedes om Claus Dalby, da foredrag og blomsterbinderiet var slut.

Det er så nu, at jeg spørger mig selv, hvorfor jeg ikke fik taget et billede af den 3. vase, men der var trængsel omkring bordet. Det viste sig nemlig, at Old English også var lavet i en limited edition i en stor gulvvase størrelse. Mine sigt-og-skyd fotos er ikke Old English værdige, så I får lige et par officielle billeder også.
Skålen kan helt klart bruges til alt fra blomsterhoveder og løgvækster til slik og nøgler.
Men også vasen kan bruges til andet end buketter.
Så hvis vasen har "blomsterpause", kan den sagtens pynte og være nyttig samtidigt.

søndag den 25. januar 2015

Havespøgelser og oliventræ (fortsat)

Solen skinnede fra en skyfri himmel i dag, og selvom det var vindstille, var det koldt og sneen lå stadigt som en let dyne over det hele. Jeg var nede i haven for at ordne forskellige ting og for at se til planter både her og der.

Den 11. januar lavede jeg et indlæg for at høre, hvordan andre uden opvarmede drivhuse opbevarede sarte vækster, som f.eks. oliventræer, i den danske vinter. Jeg er meget glad for den respons jeg fik, og har efterfølgende med møje og besvær fået slæbt det opstammede oliventræ ind i Kagehuset. Jeg kan forstå på flere, som har lagt kommentarer, at oliventræer ikke er så sarte. Det er ikke så meget krone værdien af træet jeg gerne vil bevare, det er snarere muligheden for at få et lille træ som vokser sig større og større for hvert år, det drejer sig om for mig. Jeg er blevet spurgt om, hvad jeg endte med at gøre ved træet.
Jeg vidste godt, at jeg havde fiberdug på lager i skuret, men havde totalt glemt,
 at jeg havde nogle meget store fiberdugsposer.
Jeg fik købt bobleplast på ruller i Bauhaus, og krukken er viklet to gange ind i dette.
Også det lille oliventræ og en krukke med rosmarin er blevet forlovet med bobleplast og fiberdug oppe på bordet.
Ude i det grønne drivhushelvede har jeg også lagt fiberdug over nogle af planterne. Herunder står et væld af forskellige planter. Bl.a. et dværg ferskentræ, som klistrede sig fast til mig i sommers.
Her er to haveborde til krukkeplanter blevet sat sammen og pakket ind for at undgå nedbør.
Tomme krukker på havereolen har også fået vinterfrakke på.

Man kunne næsten tro, at jeg havde pakket hele haven ind, men sådan er det dog ikke. Der står stadigt krukker ude i det fri, som jeg i dag har lagt gran på, 
og jeg er også gået i gang med at klippe bladene af mine helleborus. 
Dem har jeg 10-12 stk. af, men jeg opgav halvvejs, for bladene lå begravet af sne.
Jeg hældte i stedet lampeolie på nogle af de mange petroleumslamper,
som jeg har i Kagehuset, da jeg ikke har el.
De både hygger og varmer.
Jeg køber Utroleum fra en forretning i Gothersgade i København. Denne lampeolie er meget ren, og lugter derfor ikke. Det andet petroleum man kan købe, som hævder at være lugtfri, er det langtfra. Denne olie er dog det nærmeste, man kommer på lugtfri.
Lamper og stearinlys klarer dog ikke at varme Kagehuset op på kolde dage, så mens jeg rumsterede i haven, havde jeg tændt for ovnen, så det var dejligt lunt at komme ind og drikke en kop te, da havearbejdet var færdigt. I dag blev jeg forkælet af en havenabo, som kom med hjemmebagte kanelsnegle. Mums.

lørdag den 24. januar 2015

På sådan en dag må man købe sig lidt forår

I dag var jeg ganske enkelt nødt til at tage ud og købe lidt forår, for i morges lod det til at blive en af de danske vinterdage, hvor det aldrig bliver helt lyst, men forbliver tusmørkt. Gråt og trist. Da jeg stod op, satte jeg mig i en lænestol med en varm kop kaffe og smækkede benene op, mens jeg satte fjernsynet til at vise forskellige Youtube videoer med Alan Titchmarsh. Forår og sommer fyldte stuen, og inden jeg fik rejst mig, var det begyndt at sne. Det hjalp afgjort ikke på længslen efter forår.
Det var den slags sne, som ikke kunne beslutte sig for, 
om det skulle smelte eller lægge sig som en dyne.

Efter at have kastet et blik på Kagehuset, satte jeg kurs mod nærmste plantecenter. Det gamle Plantekassen på Jægersborg Allé, som nu hedder Grønne Hjem, men som nu er blevet stort og flot. Der var lukket. For hvem tager også i plantecenter på en januardag med sne og sjap? Kun et forvirret havemenneske. Så. Der var ingen vej uden om. Jeg måtte til mit "home away from home": Aldershvile Planteskole. 

Jeg havde bange anelser, for hver gang jeg stikker næsen inden for dette sted, er der altid nogle ikke planlagte ting og sager, som på mystisk vis kaster sig op i indkøbskurven. Jeg troede først her også var lukket, for der var ikke en bil uden for, og der så mørkt ud. Det skulle imidlertid vise sig, at der gik to herrer rundt og fyldte op på hylderne med ........ DAHLIA. 

Pokkers også. Jeg fik tømt krukkerne i haven for sent i år, så jeg er pisket til at begynde forfra med dahlia beholdningen. Det var min hensigt at vente og se, hvad Claus Dalby og bilkadrengene havde fundet på, inden jeg købte noget. Meeeeeeen..... der var et par ting, som jeg vidste med sikkerhed, ville gøre sig i min lille have. så .... hvorfor ikke lade dem få lov at komme med hjem. 
Dagens beskedne rov, som må ligge ude på trappen og vente på at få selskab af Bilka poserne.
Christine, Small World, White star og liljen Regale som supplement til Regalen i det hvide bed.
Jeg var lige ved at glemme det jeg kom efter. Nemlig lidt forår. Det blev til et par små iris Pixie, nogle små narcisser Minnow (ikke sprunget ud endnu) og lidt hvide hyacinter.

mandag den 19. januar 2015

Forvirrede blomster

"Alle taler om vejret men ingen gør noget ved det", sagde Storm P, og hvis meteorologerne får ret, er der vintervejr på vej. Måske får nogle af havens vækster sig et ordenligt kuldechock. Så hvis jeg kunne gøre noget ved det, ville jeg gøre det. Når det er sagt, er det nok godt, at jeg ikke er enevældig vejrgudinde, for det kunne let ende galt.

I går fik jeg slæbt de sidste krukker på plads og dækket dem til. Desværre var jeg nødt til at lade 4 meget store krukker med indhold stå, da jeg umuligt kunne bakse med dem alene. Selv hvis de var tomme, ville jeg have svært ved det. Jeg må indrømme, at det i højeste grad var i sidste øjeblik, og det faldt mig da også ind nogle gange, mens jeg knoklede rundt, at det næsten ikke kunne betale sig, for lige om lidt skal hele molevitten ud igen.
Jeg opdagede i går - den 18. januar - at meget står på spring. 
For ikke at sige at noget allerede er sprunget.
Jeg ved godt, at det ser ud som om, at jeg har tegnet denne primula, men det har jeg ikke. 
Den står uden for i fuld skygge og blomstrer. 
Tilsyneladende i total uvidenhed om kalender og kommende vejrforhold. 
Jeg håber ikke, at den bliver alt for forskrækket over vinterens tilbagevenden.
Indenfor i det hæslige drivtelt er der store knopper i den ene euforbia.
Bladene er våde på grund af fugtigheden, og det kan ikke være godt, hvis det bliver frostvejr.
Der er selvfølgelig liv i denne smukke vedbend men også oregano aureum. Den sidstnævnte har jeg ikke megen erfaring med, og jeg er overrasket over, at den stadigt er grøn.
Disse planter har kun stået i drivteltet i en uges tid.

Jeg har ingen fotos af mine hortensiaer, men der er store knopper i flere af dem. Kong Vinter er ubuden gæst i min have. Jeg har ikke inviteret ham, og han skal holde sig fra mine planter!