Haven

Haven
En lille have på 200 m2

søndag den 30. august 2015

FØJ!

Jeg er blevet gjort opmærksom på et indlæg omhandlende Claus Dalby på en dansk haveblog. Jeg har skrevet en kommentar, som desværre ikke kan udgives på bloggen. Derfor indsætter jeg svaret her. Efter nøje overvejelse og lidt under protest. Fordi jeg egentligt ikke har lyst til at min blog skal bruges til slige negative ondskabsfuldheder. Derfor indsætter jeg heller ikke link til bloggen. Faktisk sad jeg helt stille et øjeblik efter at have læst omtalte indlæg og overvejede helt at slette min egen blog. For jeg har ikke lyst til at være en del af et opdelt "haveblogsamfund", som tangerer internet mobning. Eller jantelovsmobning. Det anser jeg mit liv for kort og kostbart til! Men jeg er SÅ indigneret og chokeret, at jeg ikke kan lade dette modbydelige angreb stå ubesvaret hen, og har desværre måtte linke til mig selv for at kunne kommentere.

Ja, Karsten, så fik jeg lige kaffen galt i halsen. Og det kommer der jo ikke noget godt ud af. Ligesom jeg har utroligt svært ved at se, hvad godt der kommer ud af et indlæg som dette. I det hele taget spekulerer jeg lidt på, hvad dine bevæggrunde er for at bruge SÅ meget krudt på denne negative perfide nedsabling, som i min bog kommer under kapitlet "internet mobning". Åh jo. Måske er det fordi, at man kan bruge en blog til - bl.a. - at give udtryk for sine meninger. Og det gør du. Lige som Claus Dalby. Men desværre lader det til, at du mener at have eneret på, hvad der er ret og vrang. Du har ret til at ytre dig, og bruge din blog præcis som du vil. Og det samme har Claus Dalby. Men hvorfor ikke bruge den til det positive, som du så fint beskriver som "Den glæde, nysgerrighed og begejstring" som det er at lege have? Hvorfor hive flere år gamle uoverensstemmelser frem igen? Hvad er glæden, nysgerrigheden og begejstringen ved det? Hvori ligger glæden ved at lave så negativt et indlæg? Jeg ved dog godt, at mange får afløb for deres aggressioner og mindreværd ved at nedgøre andre.

Har du ikke regnet ud, at Claus Dalbys blog er et medie, som han benytter forretningsmæssigt? Claus Dalby er et brand. Han driver en forretning. Jeg synes, at han er brandhamrende dygtig. Og kreativ. Det er en kendt sag for de fleste, at man i dag benytter sociale medier - ja, så mange digitale medier som muligt - til at markedsføre sine produkter. Udviklingen i markedsføring går i dag forrygende hurtigt, og Claus Dalby er med på vognen. Er der virkeligt stadigt nogen som ikke ved, at det ville være dummere end dumt ikke benytte sin blog til reklamefremstød? Og personligt er jeg lykkelig for at have mulighed for nu at kunne berige min have og mit liv med ting, sager og planter af høj kvalitet til en overkommelig pris i Bilka. Jeg sætter pris på, at få at vide, hvornår jeg har mulighed for at købe hvad i Bilka, som ikke ligger lige om hjørnet.

Er Claus Dalbys have fantastisk? Ja, smag og behag er forskellig, men det er vi heldigvis mange som synes.
Er Claus Dalby branddygtig til sit håndværk? Ja, i den grad.
Er Claus Dalby maksimalist? Ja, han har næsten opfundet begrebet.
Er Claus Dalby en stor kilde til inspiration gennem sine bøger og ved at vise os mange og forskellige haver fra Europa? I den grad. Bare tag for jer af inspirationen.
Er Claus Dalby skyld i, at jeg blev bidt af havebacillen? Ja, han har haft en stor indflydelse på min "nye" hobby. Han har været en stor inspiration og kilde til viden gennem sin blog, bøger og gamle haveudsendelser. Ikke kun for mig. (Han har også mange af mine nyere gode havebekendtskaber på samvittigheden. Dejlige mennesker jeg aldrig ville have mødt, hvis ikke han havde givet mig lyst til bloggeriet).
Er Claus Dalby til tider lidt excentrisk? Ja, der går ikke 12 på dusinet af ham. Heldigvis. Det lader til at man kan beskylde ham for meget - men kedelig er han ikke.
Er Claus Dalby ind i mellem lidt hurtig på tastatur-aftrækkeren? Ja, han har til tider en skarp pen.
Er det næsten en naturlov i Danmark, at alle med succes, som rager lidt op og ikke er som alle andre (det er folk med succes sjældent), skal have en over næsen og ses ned på? Ja, det lige til at kaste op over, hvor stor en fryd det kan være for nogle at nedgøre mennesker som skiller sig ud eller har succes. Hvorfor kan man ikke bare tage det gode til sig og ignorere det man ikke er begejstret for? Hvorfor skal det danske haveblog-samfund hives ned på dette plan? Øv, hvor er det ærgerligt. Jeg bryder mig ikke om at se jantelovsmonsteret. For det er et farligt og ødelæggende monster.
Hvorfor er folk ikke klar over, at man ikke kan både have mange rejsedage, drive sin egen virksomhed og have mange jern i ilden og så selv klippe og grave i haven? Claus Dalby er et menneske, som ikke kan dele sig i atomer og være flere steder på én gang. Han udstikker arbejdsopgaver i haven mellem sine rejser, på samme måde som enhver anden arbejdsgiver uddelegerer opgaver. Er der nogen som tror, at Vita Sackville-West, Gertrude Jekyll eller for den sags skyld Piet Oudolf og masser af andre store haveskabere, selv plantede hver eneste plante og lagde hvert eneste løg? COME ON!

Karsten, jeg kender ikke Donald Trump personligt. Heldigvis. Jeg følger til gengæld nøje med i amerikansk politik efter at have boet i landet i en årrække. Jeg ved derfor, at denne mand er smålig og har et menneskesyn der er farligt, og som er faretruende tæt på at være umenneskeligt. Men jeg er så heldig at kende Claus Dalby personligt. Og der er ingen lighedspunkter. INGEN. Jeg kan så fortælle dig, at han - derimod - er et utroligt generøst, givende, følsomt og medfølende menneske. Som gør sig umage. Han er et menneske og derfor ikke perfekt. Og jeg håber inderligt, at hvis han læser med her, at han så husker:

You can please some of the people some of the time
You can even please most of the people most of the time
but you cannot please all of the people all of the time.

Og Karsten. Blot fordi Claus vil nedsætte antallet af indlæg, har han ikke fyret sine læsere.
Du - Karsten - har derimod i den grad fyret Claus Dalby.
Så hvem ligner hvem?

søndag den 16. august 2015

Nogle få af sensommerens herligheder

Jeg indrømmer blankt, at foråret er min favorit årstid. Men hver årstid sin charme. Selvom nogle af roserne driller mig i år, er der alligevel nogle af dem, som opfører sig ordentligt, så jeg stadigt kan smile til dem. Og så er der alt det andet, som har sin storhedstid lige nu.
Hydrangea Macrophylla som jeg fik forærende sidste år. Da var den blå, men det var der heldigvis råd for. Jeg har "noget" med hortensiaer, og har efterhånden en del i min lille have.
Denne fandt også vej til min have sidste år. Hortensiaer blomstrer længe, og man skal være underlig indrettet, hvis ikke man kan finde hortensiaer, der passer til ens smag. Kombinationen af lyserød og æblegrøn kan jeg ikke stå for. Jeg tror, at jeg har ca. 10 hortensiaer. Alle i forskellig størrelse, form og farve, og alle - på nær 2 stk. - står i krukker. Nogle er blevet temmelig store på kun et par år.
De meget lange cremefarvede liljer her står også i krukke. Det er Pretty Woman, og hun indhyller en stor del af haven i sin vidunderlige duft. Hun passer fint sammen med dahlia Karma Serena.
Så smuk og velduftende og ca. 160 cm høj.
Sommerfuglebusken, Buddeleja Davadii Pink Delight, dufter også, men man skal stikke næsten helt ned i blomsterne for at dufte den. Der er noget dejligt over den lidt særegne duft, så jeg forstår godt sommerfuglene. Det lader dog til at den store tiltrækningskraft er om aftenen efter solen er gået ned, for da bliver busken besøgt af et utroligt stort antal natsværmere, som basker helt vildt med vingerne, altimens de suger nektar.
Solhatte må der også til. Desværre er mine bede så proppede, at solhatte bliver kvalt, 
så jeg har et par stykker i krukke. 
Lyserød Cleome som holder til i klyngen med solhatten. Jeg holder meget af den lyslilla Senorita Rosalita, som jeg også har, men denne lyserøde passer flot med mange af mine andre krukkevækster. 
Den er stor og frodig og giver et lidt småvildt look. Den blomstrer fra forår til frosten tager den.
Det er ikke alle mine roser, der ikke opfører sig ordentligt. St. Swithun har ikke svigtet mig.
Det har Wisley 2008 heller ikke. Rent faktisk kan jeg have svært ved at følge med deadheadingen også på denne årstid.
Scepter D'Isles er heller ikke værst
Hyde Hall er sund og flittig til at remontere. En lille og sund rose.
Kronprinsesse Mary står i krukke på 2. år og remonterer også fint uden for mange dikkedarer.
Ja, der er meget at glæde sig over. Også på denne årstid. Selvom jeg ikke fik klippet ned. 
Næste år må saksen frem i tide.

søndag den 9. august 2015

Sommeren 2015 og roserne - Advarsel: Stærke billeder og langt indlæg

Allerførst vil jeg pointere, at jeg afgjort ikke er rosenekspert. Jeg forelskede mig i roserne i forbindelse med, at jeg omlagde min have i 2009, så min erfaring er også begrænset i sammenligning med de "rigtige" roseneksperter. Jeg har til gengæld slugt bøger og internetskriverier om roser til den store guldmedalje. Når man som jeg elsker roser, ved man, at der er visse regler, som man skal overholde, hvis det skal være en fornøjelse at fylde sin have med roser. Jeg har tidligere her på bloggen gjort reklame for Ernst Jensens bog Mit liv med roser, fordi den så blændende enkelt beskriver præcist, hvordan man holder sine roser sunde og smukke. Indtil i år har jeg fulgt denne opskrift. Men. I år har jeg fraveget opskriften, og det i kombination med den sommer vi har haft, har været katastrofalt for flere af mine roser.
Alt var fryd og gammen i juni måned
Haven var tætpakket med roser.
Wisley 2008 og mosrosen Salet blomstrede om kap.
Roserne struttede af sundhed.
Rose de Rescht var større og flottere end tidligere.
Aldrig har min roser haft så mange blomster som i år.
Der var fuld knald på blomstringen.
MEN
Jeg udviste ikke rettidig omhu.
En meget stor og klar fejl, idet roserne havde brug for det mere end nogen sinde i år.
Roser bryder sig ikke om vådt og koldt vejr. De vil gerne have fødderne i fugtig jord, men toppen i sol og varme. Jo de har skam fået masser af vand. Men sol og varme har de ikke fået meget af. 

Og det kan ses nu. 

Et af de mange gode råd Ernst Jensen påpeger i sin bog er, at man i det tidlige forår skal huske at vande sine roser, hvilket man ofte glemmer, fordi vejret endnu ikke er varmt. Gør man ikke det, risikerer man at roserne viser tegn på sygdom senere på sæsonen. Det budskab gik rent ind hos mig. Altså: Hvad man gør i en måned, kan ses et par måneder senere. Og jeg nævner det, fordi det ikke er ligegyldigt, hvornår man gør hvad i sin have. Og når ikke man vil høre - må man føle.

Jeg besluttede i år IKKE at sprøjte mod utøj med Calypso, men derimod kun at sprøjte mod svampesygdomme, for en rosenbusk med grimt løv er efter min ringe mening rædselsfuld
Jeg sprøjtede godtnok. Men nok for sent. Et par af roserne have fået en smule rust. Ikke meget. Gæster i haven ville aldrig få øje på det, men mit falkeblik havde spottet det. Sprøjteflasken kom frem, og jeg tænkte, at det nok var i orden nu. Men jeg skulle blive klogere.
Sådan ser Rose de Rescht ud nu!
Og således ser Austin rosen Winchester Cathedral ud nu.
Som man kan ane, er roserne i gang med en remontering uanset svampesygdommene, men hvem gider have sådanne hæsligheder i sin have?  Som en bibemærkning vil jeg lige nævne, at Winchester Cathedral altid får "ting" på bladene på denne årstid, ligemeget hvornår og hvor meget jeg vander og sprøjter. Den står i knaldbang sol hele dagen. Har en af havens bedste pladser. Så den får spaden om ikke så længe. Der er masser af andre skønne roser, som er sunde og dejlige, som vil elske at få dens plads.
Og hvad gør en klog så ved denne misère?
Skriver til Ernst Jensen. 

For Winchester ryger til storskald, men Rose de Rescht, som er kæmpestor ...... kunne jeg ikke give den én over nakken med hæksaksen? Jeg kan næsten ikke holde ud at se på den i år. Jeg har andre roser, som har lidt "ting" på bladene, men de er ikke værre angrebet og ejheller større, end jeg lige kan pille de grimme blade af. Der var trøst at hente hos Ernst. Jeg har fået lov til at citere ham:

"Vores bed med ’Comte de Chambord’ er stærkt angrebet, selvom alle regler er overholdt. En stærkt medvirkende årsag er, at  vi har haft et meget koldt forår og en meget kold forsommer. Det har stresset roserne meget. Når temperaturen i længere tid er meget lav, så kan roserne ikke finde ud af hvad det er der sker, og hvis det samtidigt er regn eller fugtigt vejr, forstærkes den dårlige påvirkning. Derfor går roserne  i stå og optager ikke nogen næring. Når de ikke optager næring, er deres immunforsvar helt i bund, og da alle djævle altid står på lur, er en svækket rose et let offer. Det giver sig udslag i, at selv de bedste og mest sygdomsresistente roser pludselig får stråleplet og meldug. Og hvad værre er, det er nærmest umuligt bekæmpe. Jeg får mange henvendelser, fordi selv garvede rosenfolk ikke kan forstå, hvad det er der sker. Luk øjnene og glæd dig til, at der kommer en ny sommer, som forhåbentlig er mere rosenvenlig en den snart forgangne. Når ’Rose de Resht’ smider bladene, så riv dem sammen og smid dem i skraldespanden og ikke på komposten.
Mange medfølende rosenhilsener"

Jeg holder altså saksen i ro hvad angår Rose de Rescht. Men nu til noget mærkeligt - og dejligt:
Den nye Austinrose Olivia
I det tidlige forår købte jeg denne rose i Bilka. 4 stritpinde uden blade i en potte. Og se nu her. Den står i en stor krukke ca. 1 meter fra Winchester Cathedral, og den har ikke en eneste plet på sine blade. I følge Austin skulle den være exceptionel sund. Og det må man sige, at den er!

Jeg vil også lige nævne, at jeg bruger RhizoBio (udviklet af Novozymes), når jeg planter nye roser. 
Jeg køber det hos Ernst og Birthe. Jeg ville gerne sætte e-mail adressen ind, men Google advarer om, at de slemme spammere så også kan finde adressen.
Det samme er Hyde Hall, som ses her. Løvet er sundt. Den remonterer også fint. 

Poulsen Rosers Claus Dalby har heller ikke en eneste plet, selvom den står i krukke på 3. år. Jeg kunne sagtens vise flere billeder af dejlige roser, som ikke er så slemt angrebet, men dette indlæg er vist blevet langt nok. For jeg har flere roser, som ser ok ud, men jeg må konstatere, at det til dels er min egen skyld, at roserne ikke er ser så sunde ud, som de plejer, men at jeg ikke skal fortvivle, for sommeren har været hård ved roserne generelt. Den gode nyhed er, at 
"next year the garden will be even more beautiful".

tirsdag den 4. august 2015

Hver uge sin charme

Buddeleja Davidii
Min sommerfuglebusk er netop sprunget ud hen over den forgangne weekend. Den fylder godt i min lille have, og når en planter får lov til at fylde så meget, skal den knagme også være dejlig.
Og det er denne sommerfuglebusk. Både farven og ikke mindst duften synes jeg er vidunderlig. 
Det synes insekterne også.
Virginia Veronicastrum lige over for er også sprunget ud og tiltrækker også rå mængder insekter. 
Den fylder også godt, men jeg synes, at den tilfører dette halvstore bed lidt struktur med ærenprisens mærkelige blomster. 
Dahlia Worton Blue Streak er lige på nippet til at springe ud. Den står ved siden af sommerfuglebusken og således over for ærenprisen. Deres farver spiller godt sammen. 
Denne dahlia er ny hos mig i år.
Austin rosen Olivia 
En spritny rose. Både på markedet og således også hos mig. Jeg købte den i foråret i Bilka, og den står i en krukke. Også den er på vej til at springe ud. Den ser ud til at blive yndig, men det jeg hæfter mig ved i særdeleshed er det utroligt sunde løv. Denne sommer har været lidt hård ved roserne, og jeg værdsætter i den grad, at løvet ser smukt og sundt ud.

torsdag den 30. juli 2015

Lidt dit og dat

Jeg bliver så glad, når et eller andet pludseligt dukker frem, som jeg havde glemt lidt. Selvfølgelig kigger jeg næsten dagligt på diverse planter i haven, for med så lille en have er der ikke meget som undgår ens opmærksomhed. Alligevel bliver jeg ofte overrasket, når planterne springer ud i blomst.
Filipendula Rubra "Venusta"
Sådan var det også i dag med mjødurten Venusta. Løvet ligner grangiveligt marihuana, men det er det altså ikke. Det er atter en lyserød candyflos sky, som jeg ikke kunne stå for. Den skulle egne sig mest til store haver, men det kunne jeg ikke tage mig af, da jeg købte den, for saksen er vel opfundet. Den står i halvskygge og er ikke blevet 2,5 m høj, som den vist kan blive. Den holder sig på de ca. 150 cm.
Lige over for står lidt blandede syrlige bolcher i krukker. Det er cleome, senoria rosalita, hosta, petunia Picasso, verbena, hortensia og limefarvet helicrysum petiolare.
Lupin Pink Javelin
Jeg såede Pink Javelin i foråret, og de er lige sprunget ud. De står i krukke på terrassen, så jeg kan sniffe dem, hver gang jeg går forbi. De dufter nemlig skønt.
Denne dejlige hortensia var halvdød, da jeg købte den sidste år. 
Den er blevet lidt forkælet og er blevet stor og flot i år. Yndige blomster med yndig farve.
Dværgfersken
Sidste men ikke mindst går det fremad med mit lille ferskentræ. Det er ikke en gang blevet forkælet, siden jeg købte det sidste år. Det trænger til ny jord og ny krukke, men har sat MANGE frugter i år. Troede ellers at jeg skulle ud og lege bi i foråret, for det blomstrer ekstremt tidligt, før der er mange insekter på vingerne. De må have været henne og kysse blomsterne, uden at jeg har set det, for jeg har måtte fjerne mange frugter, for at give de tilbageblevne en chance. 
Der skal være noget spiseligt i en cottagehave, og hos mig er der kirsebær, efterårshindbær, jordbær, æbler og nu også ferskner. Ikke meget når op i køkkenet, for jeg guffer det, inden det når så langt.
REDIGERING:
Nærbillede af lime Helicrysum Petiolare taget her til aften. Ønsket af Ulla.