Haven

Haven
En lille have på 200 m2

tirsdag den 31. marts 2015

En særlig og rigtig "mormor have"

I sommeren 2014 var jeg på havetour med Lisbeth og Lene, og sidste sommer satte vi - igen - kursen mod Mors. Her havde Tante Grøn og hendes Syrenprins bl.a. arrangeret et besøg til en helt særlig gammeldags have. At træde ind i denne have var som at træde ind i en tidslomme fra en svunden tid. Et sted hvor tiden var frosset fast. I dag ville man nok kalde stilen for kitsch, men stilen her er ikke et nymodens påhit men er helt autentisk. Blomsterglæden lyser ud af de to haveejere, Svend og Birthe, og fik afgjort smilet frem hos mig.
Her var ingen tone-i-tone bede, men et blomsterflor så fint.
Alle mormor planterne var i fuld sving
Svend og hans søde hustru Birthe blev ikke født i går, men de klarer selv hele haven. Jeg har hørt på vandrørne, at Svend i år er gået i gang med dahlia i krukker à la Dalby.
Vi blev budt på sodavand under parasollen. Jeg fik en citronvand og var lige pludseligt 7 år igen.
Mere kitschet kan det næsten ikke blive
Imponerende mængder af blomster
Her var nok at se på. Havefeen og haveprinsen har måske fået en ny lille idé her? 
Haven havde mange hængende blomster, og der var mange fuglekasser rundt omkring.
Af en eller anden årsag fik jeg ikke rigtigt billeder af dem. 
Bemærk også hvor fin græsplænen er
Der var også høns (og en huggeblok) for der skulle være noget til tartelleterne.
Udsigten fra Svends og Birthes forhave kunne tage pusten fra en Køwenhauner
Jeg fik heldigvis frø fra denne vidunderlige plante, som der er lidt uenighed om, hvad er for en.
Jeg tror det er en sommer phlox. Hvad det end er - er den superskøn,
og jeg er glad for at have fået et minde med hjem fra denne have.
Vi sagde farvel til Svend og Birthe, og da vi kørte væk, tænkte jeg, at vi igen var tilbage i 2014.


mandag den 30. marts 2015

Det spirer og gror

Det er regn og rusk uden for i dag, men jeg glæder mig over den megen regn, for så bliver gødningen, som jeg har smidt ud for over en uge siden, skyllet ned til rødderne, hvor det kan gøre gavn. Både narcisser og tulipaner er skudt godt i vejret og de tidligste forårsblomster har forsigtigt stukket næsen frem.
Inde i det grønne drivtelt blev jeg glædeligt overrasket, da jeg for et par dage siden lettede på fiberdugen til denne dværgfersken, Prunus Persica Nana. Den hoppede op i kurven sidste sommer, og fik lov til at komme med hjem, for Tante Grøn havde fortalt mig, at den fik lyserøde blomster om foråret. Jeg kan nu se, at det havde hun helt ret i, og lyserødt har absolut adgang i min lille have.
Det er et lille selvbestøvende træ, som kan bo i en krukke. Alligevel skulle det få fersken frugter i sædvanlig størrelse. Jeg er meget spændt på, hvordan det udvikler sig. Har læst mig til, at det er en god idé at hjælpe med bestøvningen ved at benytte en blød pensel, da der ikke er så mange insekter på vingerne så tidligt om foråret. Jeg tør da heller ikke tage det ud af drivteltet endnu, eftersom de lover nattefrost i den kommende uge. 
Helleborus Orientalis er en af mine favoritter på denne årstid. Det er ikke kun fordi, at der ikke er så meget som giver dem konkurrence. Jeg synes de er vidunderlige, og på denne årstid skal jeg tøjle mig for ikke at rive flere ned fra hylderne. De har også en praktisk funktion, for senere på sæsonen er det nye løv med til at dække for det nedvisnende løv fra løgvæksterne. Eksemplaret her ovenfor har stået i krukke siden sidste forår, og det ser den ud til at trives fint med.
Påskeklokkerne, som de kaldes, er alle forskellige.
Nogle har prikker
Andre har striber
Eller ingenting
Eller præstekrave
Eller en helt anden farve
Men man skal bukke sig ned og vende hovederne for rigtigt at nyde dem
Stinkende nyserod, helleborus foetidus, har også stået i krukke siden sidste forår, og ser ud til at trives fint. De kønne grønne blomster er på vej.
Jeg har lagt en del løg af denne skønne lille forårsbebuder, snepryd (chionodoxa), for et par år siden. Den er violet indtil den springer ud, hvorefter farven bliver mere lyserød. Den fås også i hvid. 
Roserne er smukke også på dette stadie, synes jeg. De skyder som var det en lyst, og jeg håber meget, at vejret bliver således, at jeg kan komme ud med saksen i påsken.

søndag den 8. februar 2015

It's alive

Haven altså. I dag da jeg var nede i haven i solskinnet for at klippe de blade af mine helleborus, som jeg endnu ikke havde nået at fjerne, måtte jeg konstatere, at trods stivfrossen jord var der liv. Overalt. De vilde dyr, der bor i haven, havde også travlt. Ja, de er nu ikke så vilde. Musvitterne, mejserne, solsortene, rødhalsene og alle de andre med vinger samt musene og alle kriblekrable dyrene i jorden. Fuglenes sang er blevet anderledes. Alle venter vi længselsfuldt på foråret.
Under isen på mit vandhul kunne jeg konstatere, at der stadigt var liv i Sigurd.
Sigurd er ved at være en halvgammel guldfisk. Han har boet i haven i 4½ år nu. Det forår han flyttede ind, ankom han med 9 andre guldfisk. Jeg konstaterede hurtigt, at han havde en himstregims på det sted, hvor hovedet bliver til krop, og da jeg var bange for, at det kunne være en svamp, som kunne smitte de andre, overvejede jeg at fiske ham op, og gøre det af med ham. 
Men jeg fik det ikke gjort. Heldigvis.

Billedet her er taget i juni 2014, hvor han sikkert nød livet noget mere, end han gør lige for tiden.
Hans venner er alle døde, men Sigurd holder ud. Eneste årsag til at jeg anskaffede guldfisk, er på grund af myggelarverne. Jeg opdagede nemlig hurtigt, at vandet havde 999999999 myggelarver om sommeren, og da jeg kommer til at ligne elefantmanden af myggestik, var gode råd dyre, for jeg synes det er så hyggeligt med vand i haven. Sigurd klarer nemt at solo myggelarverne og alle andre insekter, der forvilder sig ned i vandet. Vandhullet består af en meget stor sort plastikdims til formålet, som er gravet ned midt i haven. Jeg kan ikke tage æren for idéen, for det var her, da jeg fik haven, men uden fisk og med en ordentlig gang "suppe" i stedet for tilplantning. 
Tænk at en plante som ser så sart og fin ud, kan mase sig vej op gennem den frosne jord og overleve i kulden. Jeg har set på flere haveblogs, at vintergækkerne er sprunget ud, men hos mig, er det kun denne som er så langt fremme, og den er endnu ikke helt udsprungen. Jeg har mange vintergækker rundt omkring, men det er kun lukkede hvide spidser, der titter frem.
Når man vender blomsterhovedet om, kan man se, hvordan kronbladene stadigt putter sig på denne vintergæk. Jeg har mange dobbelte vintergækker og kun nogle få enkle.
Nogle meget få erantis viser deres glade gule hoveder. Det er ikke meget "rigtigt" gult, som får lov at bo i min have, men på denne årstid er jeg kun glad for at se de gule klatter i form af erantis.
De fleste erantis har kun lige stukket nakken op af jorden, og ser lidt ubeslutsomme ud.
Jeg fik i dag skik på de sidste helleborus, men det er kun en enkelt, som jeg har i krukke, der blomstrer. Det har den gjort længe nu, og der er flere knopper på vej. 
Ude i bedene putter knopperne sig stadigt tæt på jorden.

tirsdag den 27. januar 2015

Jeg indrømmer det gerne: Jeg elsker blomster

Blomster i haven. Blomster i krukker. Blomster i potter. Blomster i alle afskygninger. Næsten. Og. Blomster i vaser. Såvel sommer som vinter. På denne årstid er jeg muligvis en smule mere blomsterhungrende, og det gode ved blomster i vaser er, at de altid gør omgivelserne smukkere. Jeg har ikke den store evne til at lave stillebener, men en smuk vase med en frisk buket kan jeg godt finde ud af. Jeg har ikke mange vaser, men dem jeg har, er jeg glad for og bruger flittigt.

Jeg binder ikke buketter, så da jeg så billeder af Holmegaards nye vaser og skåle lavet i samarbejde med Claus Dalby, var jeg allerede begejstret, fordi de så ud til at være lige noget for mig. En vasefacon, som man blot kan placere blomsterne i og VOILÁ, så falder de naturligt, og ser godt ud. Ingen hokuspokus. Ingen særlige evner.
I dag var jeg inviteret til Holmegaards presentation af Old English serien i Paradehuset i Frederiksberg Have.
Her var blomster i industrielle mængder
Holmegaard havde arrangeret en flot event og Claus Dalby holdt foredrag.
Alle deltagere havde fået en buket tulipaner og en af de små vaser, og i slutningen af foredraget blev vi alle instrueret i, hvordan man binder buketter i spiral. Det bragte megen munterhed til det bord, hvor jeg sad, og jeg var - som sædvanligt - ufattelig dårlig til det, men morede mig.
Sikke et held at vasen indbyder til, at man blot smækker buketten i vasen, hvorefter man kan glæde sig over et smukt skue, hvor man rigtigt kan se alle blomsterne.
Jeg fik den lille vase med hjem og kan bekræfte, at en helt enkel buket tulipaner får en mægtig fylde i vasen uden besvær, og får det til at se ud af "noget".  Genial vase.
Det lille blomsterbinder kursus var ikke nemt for mig, men sikkert noget damerne på fotoet her ovenfor kunne udføre med lukkede øjne. På Claus Dalbys højre hånd er det Margit Engen, som er forfatter til de dejlige bøger Engen, Haven og Blomsten samt Julefryd og Englelyd, på venstre hånd er det Claus Dalbys  medarbejder på Klematis gennem mange år og i baggrunden en blomsterkyndig dame, som jeg heller ikke har navnet på. Beklager.
Jeg er mindst lige så begejstret for skålene, som helt sikkert vil være eminente til rosenhoveder 
eller f.eks. helleborus hoveder. Jeg har alvorligt talt ledt efter noget lignende i et par år uden at finde det, og har i mangel af bedre om sommeren brugt nogle gamle glasskåle fra min mormor 
til rosenhoveder fra haven.
Journalister og andre flokkedes om Claus Dalby, da foredrag og blomsterbinderiet var slut.

Det er så nu, at jeg spørger mig selv, hvorfor jeg ikke fik taget et billede af den 3. vase, men der var trængsel omkring bordet. Det viste sig nemlig, at Old English også var lavet i en limited edition i en stor gulvvase størrelse. Mine sigt-og-skyd fotos er ikke Old English værdige, så I får lige et par officielle billeder også.
Skålen kan helt klart bruges til alt fra blomsterhoveder og løgvækster til slik og nøgler.
Men også vasen kan bruges til andet end buketter.
Så hvis vasen har "blomsterpause", kan den sagtens pynte og være nyttig samtidigt.

søndag den 25. januar 2015

Havespøgelser og oliventræ (fortsat)

Solen skinnede fra en skyfri himmel i dag, og selvom det var vindstille, var det koldt og sneen lå stadigt som en let dyne over det hele. Jeg var nede i haven for at ordne forskellige ting og for at se til planter både her og der.

Den 11. januar lavede jeg et indlæg for at høre, hvordan andre uden opvarmede drivhuse opbevarede sarte vækster, som f.eks. oliventræer, i den danske vinter. Jeg er meget glad for den respons jeg fik, og har efterfølgende med møje og besvær fået slæbt det opstammede oliventræ ind i Kagehuset. Jeg kan forstå på flere, som har lagt kommentarer, at oliventræer ikke er så sarte. Det er ikke så meget krone værdien af træet jeg gerne vil bevare, det er snarere muligheden for at få et lille træ som vokser sig større og større for hvert år, det drejer sig om for mig. Jeg er blevet spurgt om, hvad jeg endte med at gøre ved træet.
Jeg vidste godt, at jeg havde fiberdug på lager i skuret, men havde totalt glemt,
 at jeg havde nogle meget store fiberdugsposer.
Jeg fik købt bobleplast på ruller i Bauhaus, og krukken er viklet to gange ind i dette.
Også det lille oliventræ og en krukke med rosmarin er blevet forlovet med bobleplast og fiberdug oppe på bordet.
Ude i det grønne drivhushelvede har jeg også lagt fiberdug over nogle af planterne. Herunder står et væld af forskellige planter. Bl.a. et dværg ferskentræ, som klistrede sig fast til mig i sommers.
Her er to haveborde til krukkeplanter blevet sat sammen og pakket ind for at undgå nedbør.
Tomme krukker på havereolen har også fået vinterfrakke på.

Man kunne næsten tro, at jeg havde pakket hele haven ind, men sådan er det dog ikke. Der står stadigt krukker ude i det fri, som jeg i dag har lagt gran på, 
og jeg er også gået i gang med at klippe bladene af mine helleborus. 
Dem har jeg 10-12 stk. af, men jeg opgav halvvejs, for bladene lå begravet af sne.
Jeg hældte i stedet lampeolie på nogle af de mange petroleumslamper,
som jeg har i Kagehuset, da jeg ikke har el.
De både hygger og varmer.
Jeg køber Utroleum fra en forretning i Gothersgade i København. Denne lampeolie er meget ren, og lugter derfor ikke. Det andet petroleum man kan købe, som hævder at være lugtfri, er det langtfra. Denne olie er dog det nærmeste, man kommer på lugtfri.
Lamper og stearinlys klarer dog ikke at varme Kagehuset op på kolde dage, så mens jeg rumsterede i haven, havde jeg tændt for ovnen, så det var dejligt lunt at komme ind og drikke en kop te, da havearbejdet var færdigt. I dag blev jeg forkælet af en havenabo, som kom med hjemmebagte kanelsnegle. Mums.