Haven

Haven
En lille have på 200 m2

fredag den 21. oktober 2016

Forårshaver om efteråret

Der kan skrives tykke bøger om alt det jeg ikke forstår. Og Claus Dalby har skrevet nogle af dem!

I midten af juli dumpede et løgkatalog ind i min brevkasse. Jeg ved ikke helt, hvordan det landede der, for jeg erindrer intet om at have rekvireret det. Jeg syntes, at det var lige lovligt tidligt at begynde at tænke på løg, men min hjerne begyndte straks at rumstere med, hvordan min have skulle se ud til næste år. Det på trods af at jeg med skam må melde, at der ligger store mængder løg i mit haveskur fra sidste års løgindkøb. Som aldrig kom i jorden. Nu kan jeg smide dem ud.

Nå lige meget. Jeg må se fremad. Tricket med løg er jo, at man skal vælge sorter der passer sammen farvemæssigt, og samtidigt sørge for at vælge sorter der blomstrer på forskellige tidspunkter, så man kan strække den underskønne løgsæson så langt som muligt. Så var det, at det slog mig:

Jeg kunne jo rive Claus Dalbys bog "Forårshaver", som er et digert værk på 375 sider, ned fra hylden.

For i den bog kan man jo svælge rundt i vidunderlige forårshaver fra hele Europa og få inspiration til sin egen have - uden at fjerne sig fra sin sofa. Smart! Ikke? Jeg fandt masser af inspiration til mine løgindkøb.

Jeg har gode erfaringer med Claus Dalbys bøger, når jeg skal udfylde mine bede og krukker. Her er masser inspiration og viden at hente. Også når det kommer til valg af forårets løgvækster. I en af hans første bøger "Den levende have", står opskriften på en cremefarvet tulipan 3-trins raket med 4 forskellige tulipaner, som jeg nu i nogle år har glædet mig over omkring mit lille havehul, der er holdt i hvide, creme og lysegule nuancer. Den kan jeg på det varmeste anbefale. Den løgkombination giver smil på læben i 2-3 månder.

Min have er jo meget lille, og der skal være plads til mange forskellige vækster. Jeg har valgt for det meste at holde mig til pastelfarverne. Ikke fordi jeg ikke kan lide knald på farverne. Til dette indlæg gik jeg på jagt i billedarkiverne fra de seneste 5 år. Her er et lille udpluk af, hvad jeg supplerer op. Naturligvis har jeg fundet nye løg, og jeg glæder mig allerede til at se dem udsprungne næste år, så måske jeg skulle at få dem i jorden.
Pink Diamond
Angelique
Tulipa China Town er ikke så stor og har fine hvide kanter på bladene
Narcissus Obdam. Den dufter skønt.
Hvide narcisser og tulipaner
Krokus i alle farver har jeg også 
Lyserøde Chionodoxa må der også til
En af de skønne narcisser fra Bilka som Claus Dalby har anbefalet. Jeg husker ikke navnet.
Narcissus Pipit har en dejlig kold gul farve
Narcissus Poeticus - Ingen forår uden pinseliljer

Efteråret er over os med regn og rusk, og jeg kan da ikke lade være med at nyde de smukke efterårsfarver, men jeg indrømmer, at jeg allerede glæder mig til næste havesæson.

søndag den 19. juni 2016

Flere pasteller og mystik i roser

Hvis man har klikket sig ind på denne blog mere end 1 gang, ved man nok, at jeg er begejstret for pasteller. Ikke at jeg ikke bryder mig om andre farver i haver, men min have er så lille, at jeg synes, at der skal være en sammenhæng. Jeg ved også, at det er "moderne" med de mættede farver og kontraster. Der gik et lys op for mig, da jeg i 2009 læste om Claus Dalbys tone-i-tone koncept. Jeg ved godt, at han i dele af sin store have har kastet sig ud i andre farvekombinationer, men jeg holder mig til pastellerne. Stort set. Selvom andre valg kan være smukke.
Poulsen rosen Kronprinsse Mary 
Er næsten færdig med at blomstre lige nu. Jeg flyttede den for et par uger siden fra en stor krukke til en plads ved havehullet, hvor austinrosen Winchester Cathedral tidligere stod. Den har nu fået et nyt hjem hos en havenabo. Mary har ganske vist knopper, så mon ikke hun springer ud med nye lysegule knopper, der langsomt bliver til disse cremehvide. Jeg tror det.
I foråret såede jeg cosmos Xanthos. Jeg plantede nogle af dem ud omkring Mary, for jeg tror, de vil se godt ud sammen. Xanthos står endnu ikke i fuldt flor hos mig, men jeg glæder mig til, 
at de alle springer ud, så det bliver et brus af denne smukke farve.
Claire Austin står i et stort rustent Dalby stativ fra Bilka på den anden side af havehullet.
Austinrosen Olivia
Jeg er blevet temmelig begejstret for Olivia, som står i en stor krukke.
Jeg købte denne lyserøde verbena hos Anchers Havecenter, og jeg fortryder, at jeg ikke købte flere. Jeg har hverken før eller siden stødt på denne farve, som passer så flot med alt i min have.
Min havenabos (Gros) Constance Spry og mine egne Madame Alfred Carrière er snart færdige for denne gang, men ser stadigt dejlige ud.
Heldigvis vil madammerne blomstre det meste af sommeren.

Nu til noget mærkeligt. Jeg plejer (nej plejer er ikke død) at følge Ernst Jensens opskrift på pasning af mine roser fra hans bog Mit liv med roser. I år har jeg dog ikke sprøjtet min roser. Og det kan ses flere steder. Jeg har krøllede blade på flere roser, "skudhuller" i bladene nogle steder og opdaget skjoldlus på mine St. Swithun. Og se nu her. De brune perler er utroligt klistrede. Minder lidt om harpiks. Jeg aner ikke hvad det er. Hvis nogen ved det, vil jeg meget gerne høre om det. Indtil videre har jeg kun fundet det på to forskellige roser. Louise Odier og Harlow Carr. 
Mystikken breder sig. Hvad kan det være mon? Plantesaft? Et insekts gøren?

søndag den 12. juni 2016

Pakket ind i roser og andre pastel lækkerier

Da min entusiasme for haveri brød ud i lys lue i 2009 drømte jeg om at lave et fortættet lille haveunivers, hvor roser og andre havegodter  pakkede min lille have ind. Den slags tager tid, men nu er den ved at være der. I hvert fald lige nu hvor roserne giver den gas.
Her er et lille udsnit af de 3 stk. St. Swithun der dækker et rionet på 3 m x 1,8 m . 
Det er ikke en klatrerose, men den kan godt blive stor.
St. Swithun fra den anden side. Den udgør en af siderne på min lille terrasse. 
Kombinationen af min mobil og det skarpe lys er ikke en god kombination, når der skal tages billede, for farverne "forsvinder" på billederne. 
Billedet over dette som er taget i skyggen, viser bedre farven på denne rose. 
Jeg har før vist hovedindgangen til min lille have, men her er den igen, for det er en vidunderlig modtagelse man får disse dage. Det er min havenabos (Gro) Constance Spry som kravler ind til mig samt mine egne svagt lyserøde Madame Alfred Carriére. Begge typer roser er ALT for store til omgivelserne, men saksen er vel opfundet, tænker jeg.
Hegnet for den ene ende af haven er også dækket af rosen Arvensis Splendens. 
Jeg elsker småvilde have, men indrømmer blankt, at det er ved at være lidt for vildt. 
Paeonia Myrtle Gentry er en af de kraftigst duftende pæoner og - efter min mening - 
også en af de smukkeste.
Sarah Bernhard er også lyserød og med fin duft, men anderledes end Myrtle, 
som jeg varmt kan anbefale.
Der er stadigt masser af akelejefrøstjerner rundt om i haven. Deres fine farve og lethed passer med næsten alt andet, jeg har i haven. Her står de sammen med bistorta officinalis. De har næsten nøjagtig samme farve, og dette er en godt eksempel på, at planterne nogle gange selv finder ud af det. For dette er en selvsået akelejefrøstjerne.
Bierne er HELT vilde med denne slangeurt.

onsdag den 8. juni 2016

Claus Dalby på tv

Da jeg følger lidt med på Claus Dalbys Instagram, så jeg i går aftes, at der er lavet en portrætudsendelse på TV2Østjylland. Jeg så udsendelsen i går aftes, og kan anbefale at man laver sig selv en kop te eller anden drik, og klikker sig ind på udsendelsen her.

Jeg har adskillige gange her på bloggen skrevet om min ærgrelse over, at en af de store tv stationer ikke lader CD løbende lave haveudsendelser à la Gardeners' World. Udover at det ville være utroligt spændende at følge med i, hvad der sker i hans egen have over havesæsonen, ved jeg fra hans bøger, at han har kendskab til ufatteligt mange helt vidunderlige haver i såvel Danmark som andre europæiske lande. Alt sammen inspirerende og ikke mindst lærerigt. Jeg kan med sikkerhed sige, at min egen have aldrig ville have set ud som den gør, hvis ikke det var for Claus Dalby. Det var hans blog og bøger, der tændte min haveinteresse. Ja, satte den i brand. Jeg har det muligvis med CD, som han havde det med Anne Just i sin tid.

Jeg har også for et par år siden skrevet til DR og Tv2. Måske hvis vi var nok, der skrev? Indtil videre må vi håbe og ellers nyde Gardeners' World og denne lille snas fra Claus Dalbys have. God fornøjelse.

tirsdag den 7. juni 2016

Pip og roser

At jeg er begejstret for roser er vist ingen hemmelighed, men jeg er ikke samler. Det er den stemning, som roser bidrager med, jeg så godt kan lide. Og da jeg kan være impulsiv og let begejstres, er rosernes antal på lidt mystisk vis kommet lidt ud af kontrol. Næsten uden at jeg opdagede det. Der er mange andre ting i en have, som bidrager til stemninger, så I får lige et par eksempler skudt for et par dage siden i min have. Hvis man følger mig på Instagram, vil man kunne nikke genkendene til nogle af disse billeder.
Den ene indgang til min lille have er blevet et rent vildnis. Og det får det lov til at være. 
Jeg er til det lidt småvilde look. Den lyserøde rose i forgrunden er slet ikke min, men tilhører min havenabo Gro. Det er Constance Spry, og hun kravler ind til mig flere steder. Hun er meget velkommen. Den svagt lyserøde bag Constance er Madame Alfred Carriére. 2 stk. faktisk. De står på hver sin side af en rosenbue, og fylder helt vildt. Jeg nåede ikke at klippe i dem i foråret.
Jeg elsker hyggelige overraskelser i haven. Jeg har en del små fuglehuse rundt om, og bag den gigantiske vildbasse Arvensis Splendens sidder bl.a. et lille mariehønehus. Jeg ved godt, at jeg burde have klippet den visne rose væk, inden jeg tog billedet, men jeg klipper egentligt ikke i denne rose. Det er den eneste engangsblomstrende jeg har, så det er der ingen grund til. 
Også denne rose er ALT, ALT for stor til min lille have, men smuk er den i al sin magt og vælde, og den får lov at kaste sig rundt.
Jeg har for et par indlæg siden også vist et fuglehus, som sidder på en stolpe, og lidt til venstre for mariehønehuset sidder et andet lille fuglehus gemt bag Arvensis Splendens og klematissen Broughton Star, som også giver den gas lige nu, og passer så smukt med rosen.
Claire Austin er lige sprunget ud. Hun har masser af knopper og nye skud. Hun starter med denne farve, som falmer til næsten hvid med et gulligt strejf. Hun dufter også vidunderligt. Jeg er begejstret for denne rose, som har fået en central plads i min lille have ved vandhullet.
Austinrosen St. Swithun består egentligt af 3 roser, som skulle dække et rionet på 3 m i bredden og 1,8 m i højden. Det gør de til fulde. 
Dem fik jeg heller ikke klippet i, så de er blevet meget store og blomstrer som en vanvittig. 
Dem kommer I nok til at se mere til her på bloggen, for de er imponerende.
Tante Grøn skrev på min Instagram, at dette billede var ren Morten Fuglekorch, og det har hun ret i. Flaget i baggrunden tilhører en anden lille have et par haver væk. Ejeren døde meget pludseligt og blev begravet for 1 uges tid siden. Det får jo én til at komme i tanke om, at man skal huske at nyde de små ting. Hver eneste dag.