Haven

Haven
En lille have på 200 m2

lørdag den 27. juni 2015

Stop - vent nu lidt!

Translator to your right.
Du milde hvor går det stærkt med det hele i haven på trods af, at vejret har været til den kølige og fugtige side. Roserne brager af sted med en sådan fart, at jeg er helt bange for, at det hele futter af på én gang. I dag skal jeg i gang med seriøs deadheading. Der er ikke længere nok med et snip her og der. Fra nu af kommer der til at gå en del tid med at fjerne afblomstrede rosenhoveder, så jeg kan holde gang i blomstringen.
Giardina
De kan også godt finde ud af at lave skønne roser i Tyskland. Tantau har denne dejlige rose i deres sortiment. Den står i et stativ, fordi den skulle kunne blive 3-4 meter høj, men hos mig er den altså lidt en undermåler. Muligvis fordi den er pakket ind i andre planter.
Giardina
Som man måske kan fornemme, er blomsterne tætpakket med kronblade. Igen i går aftes havde jeg kun mobilen ved hånden, men jeg håber man alligevel får et indtryk af, hvor dejlige roserne er lige nu. Selvom alle mine roser remonterer - på nær Arvensis Splendens - er det andet flor som kommer senere ikke så overdådigt som det første.
Awakening
Dette mærkelige rodede billede har jeg sat på for at vise, hvor stor Awakening er blevet. Jeg bliver nødt til at gøre et eller andet denne weekend for at få lidt styr på den, for jeg kan næsten ikke komme forbi. Den har kastet sig op på taget af Kagehuset, og det må den gerne, men den har også kastet sine fangarme ud i andre retninger.
Awakening i blomst
Awakening som den ser ud, når den næsten er færdig. Den har en utrolig mængde knopper.
Den historiske bourbon  rose Louise Odier
Måske vil man en dag opfinde en duftcomputer, men indtil videre må I bare stole på mig, når jeg siger, at duften er vidunderlig. Det er en grokraftig og sund rose.


Austinrosen Scepter d'Isle er blevet ca. 160 cm høj, fordi jeg har holdt saksen i ro.
Den blomstrer som en drøm og dufter også dejligt. 
 Austinrosen Sharifa Asma
Jeg slutter af med Sharifa Asma, som er en smuk rose med en varm lyserød farve. Det er en ganske dejlig rose, selvom jeg altid har haft lidt bøvl med løvet sidst på sæsonen. Jeg har kun interesseret mig for roser siden 2009, så min erfaring er begrænset i sammenligning med mange andres, men det forekommer mig, at den samme rosenbusk kan reagere forskelligt fra år til år. 
Der er sikkert mange, som spekulerer på, om jeg kun har lyserøde roser, og dertil kan jeg sige "nej". Jeg har også en del hvide og et par måneskinsgule, men dem vil jeg vise en anden gang.
Samtlige billeder i dette indlæg er taget med mobilen i går aftes mellem kl. 21:30 og 22:00.

onsdag den 24. juni 2015

En tabt konditorlagkage

Vejret har ikke rigtigt indbudt til at rumstere rundt i haven. Jeg har ellers en stor mængde gøremål, som efterhånden begynder at haste, men jeg nægter at ordne haven i regn og rusk. Der går min grænse. Da jeg først på aftenen i dag stak næsen inden for havelågen, var det tydeligt at roserne i modsætning til mig havde trodset vejret, og var sprunget endnu mere ud. Jeg havde (som sædvanligt) kun mobilen med, men kunne ikke lade være med at knipse et par billeder:

Kagehuset var næsten væk i roser
Det så ud som om, at nogen havde tabt en kæmpemæssig konditorlagkage fra luften med et brag.
Austinrosen The Mayflower i forgrunden og St. Swithun og Souvenir de Malmaison bagerst
The Mayflower til venstre og pæonen Sarah Bernardt til højre, som netop er begyndt at springe ud
En selvsået akelejefrøstjerne har forlovet sig med pileurten, og det er et godt eksempel på, hvorledes haven ind i mellem selv finder på smukke sammensætninger uden min indblanding.
Digitalis får også lov til at så sig rundt omkring. De er ikke til at undvære, og det er altid spændende at se, hvilken farve de får. De bliver altid smukke. Lyserøde, pink, lilla eller flødefarvede.
Rosa Mundi er også lige sprunget ud. Sidste forår fik jeg en pisten pind foræret af en havenabo, som havde revet den af en busk i en have, hvor hus og have var ved at blive jævnet med jorden. Jeg plantede den i en potte, og var langt fra sikker på, at den ville overleve. Men sørme jo. Og i år blomstrer den. Jeg er normalt ikke så pjattet med de stribede roser, men kan ikke stå for denne historiske pind, som måske udvikler sig til en stor og sund smuksak. Indtil videre er den stadigt lidt beskeden, og står i en krukke.

søndag den 21. juni 2015

Kjeld Slots seneste indlæg om regionale haveprogrammer på TV

Kjeld Slot har lavet et indlæg om regionale haveprogrammer i TV, som jeg gerne vil henlede mine læsere på. Jeg er rigtig glad for at blive gjort opmærksom på de regionale haveprogrammer, og glæder mig meget til at se både Havemennesker og udsendelserne om Jannes have. 

Kjeld Slot kan om nogen få mig op af stolen og provokere mig, så jeg råber af min computer, men når han har ret, skal han have ret. Jeg har flere gange tidligere slået på tromme for lødige haveprogrammer og endda skrevet til både DR og TV2. Jeg er selv begejstret for programmer som Gardeners' World, fordi denne type program inkorporerer alt fra have arkitektur til trends, hands on eksempler fra årstiden og eksempler fra forskellige haver m.m. Garderners' World tager skridtet en anelse længere end de højt elskede udsendelser Haven i Hune produceret af DR. Havefolk fabler jo stadigt om disse udsendelser, som jeg desværre kun har set (og optaget), da nogle af dem blev genudsendt for få år siden. Det er mig en gåde, hvorfor man ikke laver udsendelser af den karakter med Claus Dalby, som i den grad kender til alle mulige forskellige skønne haver i både ind- og udland. Man kunne garnere disse udsendelser med Kjeld Slots tanker om havearkitektur osv. Rigtige kvalitetsprogrammer som evt. kunne sælges til Norge, Sverige, Holland, Belgien, England osv.

Indtil da vil jeg bruge min TV tid om aftenen, og når det regner, på at se de programmer som der er lagt link til i Kjelds seneste indlæg. 

mandag den 15. juni 2015

Flere roser

Det gælder om at være vaks ved havelågen, hvis man skal nyde havens vækster. For selvom vejret er køligt, og blomsterne derfor varer lidt længere, skifter haven alligevel udseende ret hurtigt. I virkeligheden er det måske derfor, det er så spændende at lege have. Alligevel har jeg øjeblikke ind i mellem, hvor jeg får lyst til at råbe "STOP", fordi helheden lige pludselig udgør en stemning, som jeg har tilstræbt, eller fordi en blomst er på et stadie, hvor den er supersmuk. Få timer efter har det ændret sig. Haven går videre. Andre og anderledes små haveoplevelser viser sig. At leve og opleve i nuet får en håndgribelig mening i haven.
Poulsen rosen Kronprinsesse Mary
Jeg tog ovenstående billede i går sidst på eftermiddagen, efter min havenabo, Gro, havde hjulpet mig med at bakse den store krukke, som den står i, over ved vandhullet, hvor den får mere sol. Den har den dejligste måneskinsgule farve, og farveholdningen omkring vandhullet er netop hvide og måneskinsgule farver. Mon knoppen er ved at springe ud, når jeg smutter ned i haven senere i dag?
Austin rosen Wisley 2008
Wisley 2008 igen
Farven på Wisley 2008 (ikke at forveksle med rosen Wisley, som Austin trak tilbage og forbedrede), ser næsten abrikosfarvet ud for tiden, men jeg mener ikke, at den tidligere har haft denne farve. Synes den plejer at være ovre i den "blå" lyserøde farve. Men yndig er den alligevel, og farven ændrer sig nok igen.
Austin rosen Winchester Cathedral
Knopperne på denne rose er røde, og farven røber dens ophav Mary Rose, som den er en sport af. Jeg har været tæt på at fjerne denne rose tidligere år, da den altid får pletter på bladene senere på sæsonen. Lige meget hvad jeg gør. Jeg har ikke sprøjtet endnu i år, som jeg plejer at gøre, men når jeg har haft tid, har vejret ikke artet sig til sprøjtning. Det er HELT tydeligt, at jeg ikke har haft gang i forebyggelse af svampesygdomme, for nogle af mine roser har fået rust. Det har jeg ALDRIG haft før, så jeg håber at kunne minimere angrebet med en gang sprøjtning. Normalt sprøjter jeg med to forskellige produkter. Et mod utøj og et mod svampesygdomme. Det skal gøres, mens det er overskyet. Bladene skal være tørre og det må ikke regne et døgns tid efter behandlingen. I år tror jeg, at jeg kun sprøjter mod svampe.
Den historiske rose Rose de Rescht
Denne rose er en nødvendighed i enhver have. Den er smuk, remonterer og dufter helt vidunderligt. Den er desuden skyggetolerant. Den skal selvfølgelig have nogen sol, men behøver ikke sol fra årle til silde.
Rose de Rescht igen
Sidste år beskar jeg ikke mine roser, og i år har jeg kun studset dem lidt. Resultatet er, at mange af mine roser er vokset mig over hovedet. Ved ikke om man kan fornemme det på dette billede, men Rose de Rescht er nu 170 -180 cm høj. En ordentlig basse.
Arvensis Splendens
Nu jeg er ved basserne. Jeg købte Arvensis Splendens, selvom den kun er engangsblomstrende, fordi den skulle dække et sort hegn ind mod en havenabo, og kravle op i hendes æbletræ, som ikke er så pænt beskåret. Jeg mener at huske, at det er 3. sæson, at jeg har denne rose, og den er nu kommet så godt i gang, at jeg ikke kan styre den. Den sender sine lange fangarme ud i alle retninger, og er nu endelig nået (næsten) helt op i æbletræet. Ovenstående billede er taget med zoom.
Arvensis Splendens
Igen taget med zoom. Den har også kastet sig over min kejserbusk. De små knopper er karminrøde, og som man kan se, er den svagt lyserød i udspring. Inden den visner, er den falmet til cremefarvet. Den står meget mørkt på et nordvendt hegn, så det er kun oppe i toppen, at den blomstrer lige nu. Billedet her er også taget med zoom.
Klematis Broughton Star
Jeg har plantet en klematis sammen med Arvensis Splendens. Broughton Star er en Montana type. Selvom den tilhører gruppe 1, blomstrer den først nu hos mig. 
Broughton Star
Dette er afgjort en dejlig klematis, som vil frem her i livet. Jeg kom til at halshugge den for et par år siden i en skvalderkålsheftig lugefeber. Den blev gravet op og smidt på jorden. På trods af dette begyndte den at skyde igen, inden jeg fik den smidt ud, og den er nu blevet rigtig fin og fletter fingre med Arvensis Splendens.
Austin rosen Princess Anne
Lige over for Rose de Rescht står denne prinsesse i en krukke. Det er en rigtig dejlig rose, som Austin selv beskriver som en anderledes rose, og det synes jeg også den er. Den har lidt gult helt inde i bunden. Den har sundt løv og blomstrer villigt og længe. Jeg glæder mig til at komme i haven i dag og se, hvor mange flere roser, der er sprunget ud. Over hele haven.
Jeg slutter af med min sorte samvittighed. Her står en bunke frølinger, som jeg skal have plantet ud. Gad vidst om det allerede er for sent? Hvordan skal man da også nå det hele? 

lørdag den 13. juni 2015

Så er roserne i gang

Sommeren har ladet vente på sig, men det er helt ok med mig. Jeg har kigget langt efter roserne, men nu er de her. Der er mange knopper i roserne i år. Ved ikke om det er min hukommelse, der spiller mig et puds, men jeg kan ikke huske, at der tidligere har været mange knopper i roserne.
Odyssey er med sine danseskørter og smukke støvdragere ikke til at stå for.
Den hører afgjort til en af mine favoritter, selvom den er enkel, og jeg har hang til de boldformede. Men kronbladenes let krøllede og enkle form, får mine tanker hen på yndefulde balletskørter, og de violette støvdragere er prikken over i'et.
St. Swithun er også sprunget ud. Den står ved et 3 m bredt rionet og har en trilliard knopper, 
og i næste uge vil jeg gætte på, at det bliver et festfyrværkeri.
Louise Odier dufter skønt. Det er en smuk historisk rose.
Der er mange flere roser, som er gået i gang, men nu er det er ikke kun roserne, der giver farve i haven. Sommerblomsterne her står på min parasolfod. Det er fuchsia Albertine og lyserøde pelargonier, som jeg ikke har navnet på. Jeg har det lidt mærkeligt med fuchsia. Det er en rigtig mormorplante. Jeg indrømmer blankt, at der er flere fuchsiaer, som jeg synes er hæslige, og som aldrig ville komme inden for havelågen, men der er også flere, som er yndefulde og vidunderlige.