Haven

Haven
En lille have på 200 m2

onsdag den 29. oktober 2014

Når det helt enkle .... bliver supersmuk maksimalisme


 Claus Dalbys Jul - Forlaget Klematis A/S

Her først på aftenen, da jeg kom hjem efter en ikke så vidunderlig dag på arbejde, spottede jeg straks en pakke, som lå og ventede på mig på køkkenbordet. Jeg kastede mig over den med det samme. Tog ikke en gang mit overtøj af.

Allerede forsiden vidnede om, hvad der var i vente, og hvordan det enkle kan have maksimalistisk udtryk. "Less is more", som man siger over there. Den enkle tekst "CLAUS DALBYs Jul" er nemlig trykt med et let glinsende forhøjet tryk, som man kan føle, når fingrene glider hen over den enkle forside.  

Nu er vi nok nogle stykker, som har fulgt med i hr. Dalbys udskejelser udi haveri, og enkelt er nok ikke lige det, man forbinder med ham. Det er skønhed derimod.

Og bogen er skøn. Jeg er afgjort ikke en person, som normalt laver stillebens her og der - og slet ikke juledekorationer. Selvom jeg indrømmer, at jeg fik flækket nogle enkle af slagsen sammen efter at have set Claus Dalby på slap line i tv sidste år. Næ, mine julerier plejer ellers af bestå af dyrt erhvervede tingester og pynt. Ingen personlige kreationer. Men NU skal det være. NU har jeg en guldgrube af skønne "opskrifter" på de herligste kreationer, som man let kan give sit personlige twist.

I skrivende stund har jeg kun haft bogen mellem mine hænder i et par timer, men jeg har bladret rundt som en vanvittig, læst lidt her og der, løftet øjenbryn og flere gange mumlet "den der kan jeg sagtens hitte ud af. Den er helt enkel at lave og FLOT!". Her er et par snapshots, jeg lige har taget med mobilen. Det er hamrende ulovligt, men jeg håber ikke, at hr. Dalby bliver gal, og kommer efter mig. De giver langt fra indtryk af, hvor smukke billederne er. I kan se hele bogen her.
Der er strøet enkle men effektive fif og fiduser over hele bogen, som er en fryd at kigge på. 
Også selvom man ikke er til nørklerier og ikke er i julestemning. 

Bogen har flere dejlige poetiske indslag.

Gør jer selv en tjeneste og køb eller ønsk jer bogen inden jul.

søndag den 26. oktober 2014

Efterårets rockstars

Hvis roserne er sommerens dronninger, er hortensiaerne efterårets rockstars. Jeg har i nogle år været betaget af disse dejlige vækster. Jeg har vel ca. 10 stykker i bede og krukker i min lille have. Om sommeren står de med frodigt løv og ponponer eller flade skærme i rosa, cremede, lysegrønne og mørkegrønne farver.

Endless Summer, Twist N'Shout.
Den har haft røde blade helt fra foråret og ser stadigt således ud. Jeg aner ikke om det er på grund af jordtypen, eller fordi den får en del sol. Lige meget. Den ser flot ud med pink roser.
I samme bed står denne paniculata Vanille Fraiche, Renhy. Den gad ikke blomstre den første sommer, 2013,  og jeg truede den med spaden i det tidlige forår 2014, hvorefter den kom på andre tanker. Den starter som cremefarvet, og bliver så svagt lyserød på spidserne, for så til sidst at få farven her ovenfor. 
Da jeg købte Vanille Fraiche havde jeg i forvejen denne paniculata Early Sensation i form af et lille opstammet træ, som står i en stor lerpotte. Det har den gjort i nu 4 år ...... så vidt jeg husker. Den er cremefarvet det meste af sommeren, men hen på efteråret bliver den gammelrosa.
Her er endnu et plante, som blev erhvervet under mit lysegule/creme flip denne sæson. 
Det er Forever & Ever, White Out. Selv i dag har den creme blomster, selvom nogle af de gamle blomster, som har siddet på planten hele sommeren er blevet rosa og grønne. Den har set skøn ud sammen med rosen Kronprinsesse Mary. En meget blomsterrig hortensia. 
Som det fremgår, står også den i krukke.

Her er endnu en panicualata. Det er lillesøsteren til Limelight og hedder Little Lime. Den blev købt i foråret og står i en krukke et meget skyggefuldt sted, og var lidt længe om at komme i gang med at blomstre. Jeg troede slet ikke, at jeg ville se blomster i år, men pludselig tog pokker ved den, og den har blomstret som en gal. Selv nu står den med knopper.
Billederne ovenfor er taget i eftermiddag. Den er svagt gulgrøn i udspring, men bliver på denne årstid efter et stykke tid svagt lyserød, som det kan ses.
Den er kun ca. 60-80 cm høj men til gengæld kaster den sig ud til siderne og bliver lige så bred.
Det øverste foto er en blomst, som er sprunget ud en af de sidste dage og det nederste er en ældre blomst.
Her er det Magical Four Season, Amethyst i maj måned.
Og her er et billede af Amethyst taget i eftermiddag.

Jeg har flere hortensiaer, og selvom de fylder lidt vel rigeligt i min lille have, vil jeg ikke undvære dem. De giver smil og glæde fra maj til november.

lørdag den 25. oktober 2014

Lidt af det nye som fandt vej til min lille have denne sommer

Den forholdsvis nye Austinrose Princess Anne flyttede ind i min lille have i foråret 2014. På Austins hjemmeside står der, at det er en lidt anderledes rose, og det er det. Den er sund, grokraftig og og har en speciel farve og form. Jeg fik den store flotte pink Cleome i baggrunden forærende af en veninde, og de to har været et smukt makkerpar gennem sommeren. Skal lige sige, at Princess Anne også er flink til at remontere.
Nu vi er ved prinsesserne, så kunne jeg ikke stå for Poulsens Kronprinsesse Mary. Den har den lækreste cremegule farve, de dejligste buttede knopper og er smuk skålformet i udspring. Den dufter også meget dejligt.
Austinrosen Claire Austin blomstrer non-stop. Knopperne er gule om sommeren men udvikler sig til de fedeste lækre cremede og meget fyldte blomster i udspring. Den er vidunderlig. Jeg har endnu ikke plantet den ud, men har besluttet at den skal have en fremtrædende plads i et dalbystativ.
Den kan blive til en lille klatrerose. 
Dette foto er også Claire Austin! Det er taget den 14. oktober, og det er tydeligt, at vejr og årstid har ændret rosens udseende. Det skal dog siges at den i udspring ligner sig selv. Hvis ikke jeg vidste, hvor skøn den er, ville jeg nok have fået et chok over denne knopfarve.

Syrenen Primrose var afgjort ikke et impulskøb. Tante Grøn og hendes prins havde sat griller i hovedet på mig, og jeg jagtede rundt på flere planteskoler for at få et ordentligt eksemplar. Det lykkedes til sidst, og lykkelig var jeg. Som det vist fremgår, har jeg i år haft et lysegult flip.
Denne lysegule farve er uimodståelig og pragtfuld.


Det lille dværgferskentræ, Prunus persica Nana, var et impulskøb. Jeg synes det så sødt ud, og da jeg googlede for at få lidt info om træet hos forhandleren, opdagede jeg, at det bliver fyldt med lyserøde blomster om foråret - så vupti - stod det i kurven. Det er vist lidt sart, så det kommer ind i det grønne plastikhelvede denne vinter. Jeg håber meget, at jeg kan få det til at overleve vinteren.


Da jeg sad og kiggede på sommerens billeder for et par dage siden, var jeg meget overrasket over, hvor mange nye ting, der havde fundet vej til haven. Der er nok til adskillige indlæg.

onsdag den 22. oktober 2014

Sommerens afgrøder

Ja, overskriften er lidt sarkastisk, for hvor mange "afgrøder" kan der lige være på 200 m2, når haven også skal indeholde oceaner af roser, storkenæb, hortensiaer og 1 milliard andre stauder, træer, Kagehus, skur, terrasse osv.? Men mit hjerte higer efter den småvilde cottage stil, så spiselige vækster må der til. Helst nogle som jeg vil elske at sætte tænderne i.
Kirsebærtræet ovenfor stod i haven, da jeg overtog den. Desværre ved jeg ikke, hvilken sort det er. Træet har de dejligste kirsebær i Verden. Jeg elsker kirsebær, og disse er uovertrufne. De behøver ikke en gang være fuldmodne for at smage godt. 
Jeg fordrer fugle hele året, og det er en stor fornøjelse at se dem guffe mad fra træer og buske både sommer og vinter. Her er det et egern, som er på rov om foråret.
Jeg dyrker ikke jordnødder, men synes lige at I skulle se denne lille frækkert, som tit kom på besøg hos fuglene denne sommer. 
Jeg hænger også fedtboller og jordnødder ind i den kæmpestore rhododendronbusk.
Den var slet ikke bange for mig, og som det fremgår kunne jeg komme meget tæt på, uden den stak af.
Hvem kan ikke lide hindbær? Uden orme tak. Jeg købte denne tørre tingest i det tidlige forår. Det er efterårshindbær (de får ikke orme), Autumn Bliss. Den er plantet over i en meget stor zinkpotte, og selvom jeg kun har den ene busk, finder jeg den både smuk og de dejlige bær har afgjort ikke skuffet.
Busken har vokset sig stor og frodig. Jeg plukker stadigt bær fra denne ene busk disse dage, og selvom jeg ikke bliver mæt, er smagen og det faktum at de er "hjemmelavede" en rar tanke.
Billedet her er taget i oktober.
Disse javertusser bliver ikke en gentagelse. Det er Exquisa kartofler, og selvom de blev sat i nymodens sorte kartoffelspande, som blev viklet ind i groft hessian, var de afgjort ikke skønne at skue, og jeg har på fornemmelsen, at løvet som lagde sig lidt ind over de omkringstående potter med dahlia o.a. var årsag til at de tog skade. 
Løvet er som bekendt giftigt, og bladene på de andre planter blev gullige. 
Gammeldags brombær gror vildt omkring min lille have, og nogle af dem får lov at blive, for de smager rasende godt.
Denne stritpind blev købt i april og skulle forestille et æbletræ. Det er podet på en lille og langsomt voksende stamme (M9) og sat i en meget stor lerpotte. Det er Discovery, og jeg havde ikke ventet, at der kom æbler på i år.
Men sørme om ikke det producerede 3 stk. velsmagende æbler. 
Hvad? Spiser hun blomster? Nej, det gør jeg ikke, men jeg kunne ikke finde et eneste foto af min gammeldags jordbærkrukke med jordbær. Bortset fra dette. Hvor man skal være særdeles årvågen for at få øje på krukken i baggrunden, hvor man kun kan ane ét lille jordbær. Men dette sommebillede fik mig til at smile. Det oser af sommer. Og der kom masser af jordbær. Jeg plantede både Honeoye og Korona, så der var jordbær over en længere periode. 
De fik ikke hverken meldug eller andre ubehagelige sygdomme.
Jeg havde også jordbær i en hængende kurv. Jeg kan vældig godt lide løvet, og på denne årstid får planterne flotte høstfarver.

Jeg har beklageligvis haft travlt med dit og dat og derfor ikke fået blogget meget i den forgangne sæson, men da jeg her til aften kiggede igennem sommerens billeder, blev jeg overrasket og glad. Det var et dejligt gensyn. Hvorfor glemmer jeg dog så hurtigt, hvor dejligt det hele var denne sommer? Måske fordi haven lige nu ligner noget, der er løgn? KORS, hvor skal jeg nå meget inden Kong Vinter for alvor melder sin ankomst, men efter at have set på billederne fra denne sidste sæson, har jeg fået helt blod på tanden. Hvis bare det nu ikke ville øse ned, når jeg endelig har fri og tid .......

Jeg vender tilbage en anden dag snart med flere opdateringer fra sommeren 2014. Jeg må vist også hellere få opdateret rose- og klematis siderne, for der flyttede flere nye ind denne sommer.

søndag den 31. august 2014

En lille opdatering

Det er meget, meget lang tid siden, at jeg har lavet indlæg her på bloggen. Ikke fordi at jeg ikke har beskæftiget mig med min lille have, for det har jeg. Ganske vist har jeg ikke haft så megen tid til at nusse og ordne, som jeg kunne have tænkt mig, men man kan ikke være alle vegne på én gang. Jeg har også været ude at se andres haver. Dejligt har det været, men livet og arbejdet har også fyldt rigtigt meget, så indlæg har jeg valgt fra, og jeg har heller ikke haft så megen tid til at suse rundt på andres blogge. En del nye planter er flyttet ind i min lille have denne sommer. Måske jeg kan få lagt nogle tilbageblik ind, nu når vejret bliver koldere, og dagene kortere.

I eftermiddags var jeg spændt på at se, hvordan de remonterende roser og andre planter, havde klaret skybruddet i nat. Nogle af roserne er færdige med remonteringen, men de fleste har mange knopper lige nu.
Den nye Claire Austin havde klaret sig helt fint, for den står stadigt i potten under udhænget til Kagehuset. Også den er i gang med at remontere, og jeg er SÅ glad for den. Blomsterne er kuglerunde, har farve som overpisket flødeskum og dufter vidunderligt.
Scepter d'Isle er også meget fyldt og boldformet, og da den står ude i regnen, var jeg positivt overrasket over, hvor godt den har klaret skybruddet.
Det samme gælder Giardina, som også har meget fyldte blomster.
Salet plejer at klare sig helt forfærdeligt i blot almindeligt regnvejr, og blomsterne var da også noget slaskede i det.
Her er det Salet i knop. Det er tydeligt, at det er en mosrose. 
Ofte rådner de fyldte knopper i regnvejr, idet kronbladene er meget tynde, men den ser fin ud her.
 The Mayflower ser også ok ud. Den er næsten færdig med remonteringen, men kan lidt endnu.
Comte de Chambord havde næsten lagt sig ned i det lange græs. Græsset er blevet alt for langt, men når det har været tørvejr, har jeg ikke haft tid til at slå det, så det bliver noget af en opgave at få styr på det.
Odyssey har klaret regnen fint. Som det fremgår af billederne har dagen været meget mørk for årstiden i dag.
Madame Alfred Carrière på rosenbuen ved den ene indgang har kastet sine lange arme op mod den mørke himmel. Den sidste måneds tid har den sat meget lange skud.
Blomsterne er yndige og dufter himmelsk.
Dette foto af min nye Austinrose Prinsesse Anne tog jeg i sidste uge. 
Det lader til at være en meget sund rose med megen charme.
Den står i en krukke. Bag ved er det en pink Cleome, som jeg fik af en veninde. Den har vist sig at udgøre et smukt akkompagnement til Prinsesse Anne. som det fremgår remonterer den også fint.
Alle de andre nye beboere i haven, må I få at se en anden gang. Håber jeres haver og hjem har klaret regnen.

fredag den 6. juni 2014

Roser med garniture

Hvis man ind i mellem stikker næsen inden for denne blog, er det nok ingen hemmelighed, at jeg elsker roser. Men haver og bede udelukkende med roser, finder jeg kedelige. For et par år siden tænkte jeg, at nu kunne jeg ikke klemme flere roser ind, men på mystisk vis er der alligevel et par roser yderligere, som trænger sig ind i min lille have hvert år. I år er ingen undtagelse. Men NU er det slut.

Lige disse uger er der kommet godt gang i roserne, og de planter som holder dem med selskab. Jeg vil knytte et par kommentarer til den enkelte rose, for når jeg selv har skulle erhverve mig roser, har jeg ledt efter andre menneskers erfaringer med rosen på vore breddegrader. I modsætning til sælgernes. Når det er sagt, er det vigtigt at huske på, at roserne kan opføre sig vidt forskelligt alt efter forholdene. Jordkvalitet, mængder af lys og vand er selvfølgelig vigtige faktorer i den forbindelse.
Rosen Alan Titchmarsh er lige så dejlig som manden den er opkaldt efter. De kæmpestore meget boldformede blomster er tunge, og hænger med hoverderne når de springer ud. Det er jeg fløjtende ligeglad med, for de er umådelig smukke. Løvet er i starten af rosensæsonen også meget smukt, men jeg har haft lidt problemer med at holde det pænt senere på sommeren. 
Denne rose hører dog absolut til på min favoritliste.
Lige ved Alan Titchmarsh er jeg plantet rosenskovmærke som bunddække. Den er lidt ustyrlig, men nem at hive op. Den har det med at stikke sine hoveder op gennem rosernes grene, hvilket giver et frodigt udtryk. 
Har man sagt Alan må man næsten også sige Geoff. Jeg har bemærket at rosen Geoff Hamilton vises på flere blogs for tiden, og det forstår jeg så udemærket. Der er kun 2 roser, som jeg har mere end én af i min lille have, og dette er den ene. den er bestemt ikke til at stå for. 
En umådelig lækker rose.
Austinrosen Hyde Hall nederst i billedet og Tantau rosen Giardina blander sig lidt øverst. 
Denne rose er ikke så stor, men sund og sød og med mængder af blomster. På dette foto kan man se, at der er mange knopper på spring. Allium aflatunense Purple Sensation er på retur, mens løvefod blomstrer som var det en lyst. Den limegule farve synes jeg er flot med alt det lyserøde.
Rosen Louise Odier trængte sig på i min lille have sidste år. Og det er jeg glad for. Den er på ingen tid blevet meget stor og blomstrede allerede sidste år meget villigt. Jeg har i år ikke beskåret nogen roser, og har desværre heller ikke plads til at binde dem ned. Det er også unødvendigt, for resultatet af den manglende beskæring har medført, at flere roser kaster sig rundt i bedene med deres lange skud, og lægger sig hen over andre stauder. Som man lige kan ane på dette foto har jeg plantet en lyserød kongelys ved siden af Louise. 
Nu er det langt fra alt som er lyserødt i min lille have. Hvidt og lysegult er også meget velkomment. Her er det Austinrosen Winchester Cathedral. Selvom jeg også de forrige år har sprøjtet mod svampesygdomme, har jeg også haft problemer med løvet på denne. Den står i et bed omkring mit vandhul, hvor solen knalder ned hele dagen. Derfor har jeg i år besluttet at vande rosen mere end de forrige år. Måske det hjælper.
Winchester Cathedral er ellers en smuk rose, som ind i mellem kan få et lille stænk lyserødt som her på fotoet. Knopperne er ofte lidt pink, hvilket er meget charmerende. 
Det fornægter sig ikke, at det er en sport af Mary Rose.
Arvensis Splendens er den eneste éngangsblomstrende rose jeg har. Den er vild i timen og kaster sine lange skud ind gennem hegnet til havenaboen og op i den opstammede kejserbusk.
Knopperne er karminrøde og i udspring har den stadigt lidt pink på sig. Det forsvinder dog hurtigt i takt med at den springer mere ud.
Clematis Broughton Star er selv klatret op i Arvensis Splendens. Den er endnu ikke så stor, for jeg kom for et par år siden til at slagte den, hvorefter jeg gravede den op til storskrald. Jeg fik ikke lige smidt den ud med det samme, og da jeg endelig ville smide den ud, var den begyndt at skyde, så den blev gravet ned igen. På dette foto kan man tydeligt se farven på knopperne til Arvensis Splendens.
Det er en meget yndig klematis, og helt tydeligt hvorfor den hedder noget med "Star" i sit navn.
Poulsen rosen Ghita er en skøn rose. Smuk og dufter som en drøm. Hvad mere kan man forlange af en rose?
Den historiske Madame Alfred Carrière strækker sig mod himlen på rosenbuen.
Duften er helt fantastisk på denne rose.
De to madammer er plantet sammen med klematis Prinsesse Alexandra, som har både enkle og fyldte blomster. Den blomstrer flittigt hos mig, men bladene visner! Mystisk.

Der er masser af andre roser i blomst, men det må blive en anden gang. Nu vil jeg gå ned i haven bevæbnet med min Felco saks og deadheade. 
Snip snap snude.