Haven

Haven
En lille have på 200 m2

onsdag den 24. april 2013

Tilfældige forårsvækster

Når plantesammensætninger i haven får mig til at smile, er det ofte tilfældigheder, som får smilet frem. Jeg er ikke et naturtalent, når det kommer til haveri. Jeg kan ikke altid regne den ud.

F.eks. forelskede jeg mig forrige efterår i en lavendelfarvet sommerfuglebusk på Aldershvile Planteskole, som kom med hjem og blev plantet i et hul i græsplænen. Jeg forkøber mig ind i mellem, fordi min have på mystisk vis får meget større dimensioner i mit hoved, når jeg ikke lige står i herligheden. Derfor farer jeg ofte rundt som en flue i en flaske, for at finde en egnet plads til det forskellige, når jeg har været på haveindkøb.

Sidste efterår havde jeg købt en bunke lyserøde snepryd. De kom ned omkring sommerfuglebusken, hvor jeg allerede havde sat nogle helt vidunderlige violette storkenæb. Nogle afdankede hyacinter fra sidste forår røg samme vej. Hornvioler indkøbt sidste efterår blev også proppet herned. (Bl.a.).  Det sker at jeg helt har glemt, hvad jeg har puttet i jorden. Og det er selvfølgelig ikke så godt. Da jeg i dag trissede ned i haven med feber og ondt i hele kroppen for at åbne drivbænken, så planterne ikke blev stegt, opdagede jeg, at jeg åbenbart også havde plantet lyserøde anemoner og blå perlehyacinter.
Forårssammensurium. Jeg kan nu se, at jeg må flytte nogle lyserøde perlehyacinter,
som jeg har kastet ned et andet sted. De ville passe fint ind her.
Jeg er i det hele taget småpjattet med disse lyserøde Anemone Blanda.
Jeg købte forrige efterår en hel bunke af dem. Dem tror jeg ikke, at jeg kan få for mange af.
Jeg har ikke forstand på fotografering, men har ofte bemærket, at de violette farver af uforklarlige årsager næsten altid får en anderledes farve på tryk.
For i virkeligheden er de mere lyselilla / violette end her på billederne.
Jeg er helt og aldeles vild med netop denne farve.
For nogle dage siden hoppede denne staudevalmue ned i min kurv,
mens jeg var på en helt uskyldig indkøbstur i SuperBest.
Bemærk lige hvorledes farverne matcher Tulipa Turkistanica,
og man kan lige ane en Mount Hood til højre, som er ved at springe ud.
Selvom valmuen ligner en gøgeunge på mit sigt-og-skyd billede, var der ikke et øje tørt, da jeg satte potten ned mellem forårsvæksterne. Igen noget af et tilfælde. Desværre vil staudevalmuen nok blomstre senere fremover, men dette lille bed ligger i fuld sol, så måske.
Desværre ligger jeg i skrivende stund med næsen i vejret,
for ellers var jeg drønet af sted for at købe nogle søskende til denne valmue.
 

mandag den 22. april 2013

Knibeøvelser

At knibe eller ikke at knibe. That is the question. Som jeg ikke kender svaret på. Ja, jeg ved jo godt, at man skal knibe lathyrus
Lathyrus Janet Scott og Cupid Pink i baggrunden. Er knebet første gang.
Jeg ved også, at man skal knibe Cosmos Gloria
Disse Cosmos er ikke knebet endnu. De eneste af mine frølinger, som er blevet lidt ranglede.
Jeg har ikke så meget at sammenligne med, men tror at mit plantelys har haft en virkning.
Nu kommer de store spørgsmål til alle jer kloge og erfarne bloggere derude:
Skal man knibe snerler? Her er det Ipomoea Split Second
Rosenslynger. De er laaaaangsomme. Skal de knibes, når de bliver lidt større?
(Hvis de nogen sinde bliver det)
Skal disse studenternelliker knibes, når de bliver lidt større?
Hvad med fjernelliker? Skal de knibes?
Og hvad stiller jeg op med disse Malva Sylvestris? Det ser ikke ud som om, at de skal knibes,
men jeg er et stort ?
Nu da I er ved at blive trætte af at se på mine frølinger, må jeg spørge: Hvordan gør man med
frøkenhat og tagetes?
 
Sidst men ikke mindst såede jeg klokkeranker forrige år,
men kan da ikke huske en lyd af, om jeg kneb dem?
Hvide klokkeranker. Jeg såede dem i de grå såbakker fra Nelson Garden og priklede de fleste over i almindelige roottrainers med Claus Dalby jord fra Bilka. Jeg havde ikke plads til dem alle her, så nogle kom i tørvepotter
Bemærk forskellen i størrelse med dem ovenfor. De havde samme udgangspunkt og står ved siden af hinanden. Claus Dalby har ofte sagt, at man ikke må gå for hurtigt op i pottestørrelse, hvis man vil have store planter hurtigt. Det ses tydeligt på de to sidste billeder. Nu er det ikke fordi jeg ville have store planter hurtigt (!), men sådan blev det.
 
Jeg håber meget, at der er nogle, som kan give mig et tip eller ti.

søndag den 14. april 2013

Jeg vidste, at Tante Grøns Have ville have "det"

Besøg i Tante Grøns have juni 2012.

Jeg vidste, at Tante Grøns bog ville være god. Ikke bare fordi enhver som har læst hendes positive og opmuntrende kommentarer på diverse haveblogs ved, at damen kan formulere sig - men fordi jeg har mødt forfatteren nogle gange og instinktivt vidste, at hun indeholdt en masse. En hel masse som hendes jyske beskedenhed holdt (holder?) godt og grundigt under lås og slå. Bogen åbner lidt op for låsen, og beskriver på smukkeste vis hendes meget personlige og følelsesladede forhold til haven og naturen. Cottagehaven, som hun til stadighed arbejder på at forbedre sammen med sin Syrenprins, er nu allerede dejlig, og bogen beskriver hendes oplevelser her gennem et kalenderår. Jeg har været så heldig at se haven ikke en men to gange og kan bekræfte, at den virkelig er så vidunderlig, som man får indtryk af, når man læser bogen.
Et lille udsnit af Tante Grøns have 2012.
 
Bogens billeder er taget af Claus Dalby, og kender man lidt til hans formåen med et kamera, ved man, at han kan tage gudsbenåede stemningsfulde billeder. Jeg ved ikke, hvem der har udvalgt bogens billeder, ud af de sikkert tusindvis af billeder han har taget gennem året i Tante Grøns have, men de er som en fin illustrerende underlægningsmusik til forfatterens ordstrøm.
Claus Dalbys billeder er nok en kende bedre. Men her er et af mine sigt-og-skyd billeder fra 2012.
 
Ordet poesiprosa dukkede hele tiden op i mit hoved, mens jeg slugte bogen. Det er selvfølgelig noget vrøvl. For enten er det prosa, eller også er det poesi. Men de billeder som Tante Grøn formår at male med sin prosa  i mit hoved er som poesi. Bogen vidner om, at Tante Grøn er et vidunderligt dejligt menneske. Selvom jeg er nogle år ældre end Tanten, har jeg i lang tid sagt, at jeg gerne ville adopteres af hende. At hun er et fint og givende menneske lyser ud af bogen. Hvor ville jeg gerne have bare en brøkdel af hendes viden og evne til at kreere have.

Jeg er selv forliebt i den småvilde cottagehave stil, og kan man lide den, må man ikke snyde sig selv for denne bog. Det er slik for sjælen.

søndag den 7. april 2013

Jeg havde lovet mig selv, at i år ville jeg IKKE

I år gad jeg ikke bokse med stakkevis af Claus Dalby jord fra Bilka, når Bilka ikke gad levere. Noget med at det ikke kunne betale sig for dem på grund af den marginale fortjeneste på produktet. Men når nu jeg i en del af haven er nødt til at have krukker, på grund af at naboernes skvalderkåls marker støder lige op til min lille have, og skvalderen ikke respekterer skel og hegn - ja så må der skaffes en masse jord af god kvalitet. Sidste år udskiftede jeg min Golf GTi med en lillebitte citybil (sådan en som næsten kan køre til Rom på en tank benzin), og der er ikke megen plads i sådan en lille dukkebil. Hvis jeg selv skulle hente al krukkejorden, skulle jeg altså køre mange gange til Bilka. Og nærmeste Bilka ligger 38 km fra mit hjem. Så I don't think so. Og lad os ikke tale om slæberiet.

Jeg ved ikke præcis, hvor meget jord jeg skal bruge, men det er blevet til en hel del krukker i forskellige størrelser efterhånden, så selvom min have er lille, skal jeg antageligvis bruge mindst 25 poser à 50 L. Det er nok et kvalificeret gæt. For nogle af de store krukker bruger antagelig næsten 50 liter per stk.

Men Dalby jorden virkede godt for mig sidste år. Så i dag vendte jeg snuden mod Bilka. Blæste på hvad jeg havde lovet mig selv og min arrigskab over ikke bare at kunne bestille til levering. Jeg endte med at hente jord alligevel. Blot nogle få af de poser jeg skal bruge.
Jeg hader at slæbe, og det var tungt som bare pokker.
Det fyldte så meget, at jeg heldigvis ikke havde plads til hverken flere krukker eller andre herligheder i vognen. En enkelt rose hoppede dog op i kurven. Havde vejret ikke været så hård ved roserne i Bilka, havde jeg nok købt et par stykker til for at holde den med selskab, men de så ikke så friske ud.
Vognen var svær at styre og ville flere gange en hel anden vej end jeg. Så snart underlaget havde bare en lille hældning, var vognen ved at stikke af med mig. Jeg skulle være varsom for ikke at påkøre holdende biler på parkeringspladsen.
 
Det er muligt at min bil er lille, men til gengæld kan man lægge bagsædet ned med et snuptag og bind for øjnene. Jeg var overrasket over, at jeg sagtens kunne have haft plads til mindst. 4 poser mere, men jeg gad ikke gå hele vejen ind igen og slæbe yderligere poser op i vognen, gennem kassen, ud til bilen og løfte dem ind i bilen. Jeg gik i stedet ind og købte ind til køleskabet. Om de resterende poser jord kommer fra Bilka eller Aldershvile ved jeg ikke endnu, men jeg skal vel i gang med at prikle frølinger ud om ikke så lang tid, og de skulle gerne ende i et godt hjem til sidst.