Haven

Haven
En lille have på 200 m2

søndag den 19. juli 2015

Noget af det der tager over efter roserne

Roserne er ved at tage en dyb indånding, før de igen kommer med et nyt og mindre show. Så er det godt, at der er noget andet til at aflede opmærksomheden.
Dahlia Karma Serena
Jeg ved ikke, om man her på mobil billedet kan se, at blomsten i midten er limegrøn. Det er dejligt, at dahliaerne så små er gået i gang. Jeg har intet drivhus, så de står ikke så lunt hos mig. 
Alle mine dahlia står i krukker.
Hydrangea WhiteOut fra Forever & Ever
Jeg bliver hver år udsat for hoppende og insisterende hortensiaer, som vil med hjem.
Sidste år var det bl.a. denne hvide hortensia, som hoppede op i kurven. Blomster er også limegrønne før de springer helt ud, så den passer flot sammen med dahlia Karma Serena.
Austinrosen Claire Austin kan dog lidt endnu.
Lillium Regale står og sender sin berusende duft ud i hele haven. Helt vidunderligt.

9 kommentarer:

  1. Hej Nette.Det var da sjovt..................for jeg har også lige lavet et indlæg om hvad der tager over roserne.
    Og det er bla. andet også hortensia-liljer og dahlia.
    Og kan da godt forstå at den White Out hoppede op i din kurv...................du må ha en stor tiltrækningskraft på alle de smukke blomster.
    Rigtig god aften knus Jette

    SvarSlet
  2. Ja det da godt der er noget der tager over efter rosernes tid altså første blomstring....her har jeg lige klippet mine ned et godt stykke enda....pga. Blæsten....god aften Nette.

    SvarSlet
  3. Nydelige glimt fra din søte og smukke have!!

    SvarSlet
  4. ..... jeg troede kun at det var roserne, der hoppede... Men den er da helt uimodståelig, den hvide hortensia skønhed - i det hele taget er det nemt at blive fristet af hortensia på denne tid. Selv er jeg helt forelsket i en Annabelle, som jeg så i plantecentret forleden og går nu og leger med tanken om hvor den skal placeres....

    SvarSlet
  5. Kære Nette det er utroligt som de planter er verdensmester i kurvehop ;-) godt du gik med til det før det er aldeles skønne planter og farve. Kh Tina

    SvarSlet
  6. Der var engang hvor jeg ikke brød mig om hortensia...! Fuldstændig ubegribeligt! Til mit forsvar skal siges at jeg troede der kun fandtes grim pink og endnu grimmere blå hortensia, men jeg er godt nok blevet klogere. Den du viser her, må gerne lave et dobbeltloop op i min indkøbskurv. ;o)

    SvarSlet
  7. Der var engang hvor jeg ikke brød mig om hortensia...! Fuldstændig ubegribeligt! Til mit forsvar skal siges at jeg troede der kun fandtes grim pink og endnu grimmere blå hortensia, men jeg er godt nok blevet klogere. Den du viser her, må gerne lave et dobbeltloop op i min indkøbskurv. ;o)

    SvarSlet
  8. Hej. De limegrønne er meget flotte. Smukke kongeliljer, jeg har dem også og de dufter helt fantastisk.

    SvarSlet
  9. Det var en samling otroligt vackra växter.
    Ha det fint! Marika

    SvarSlet

Du er altid velkommen til at lægge en kommentar!