Tilfældige forårsvækster

Når plantesammensætninger i haven får mig til at smile, er det ofte tilfældigheder, som får smilet frem. Jeg er ikke et naturtalent, når det kommer til haveri. Jeg kan ikke altid regne den ud.

F.eks. forelskede jeg mig forrige efterår i en lavendelfarvet sommerfuglebusk på Aldershvile Planteskole, som kom med hjem og blev plantet i et hul i græsplænen. Jeg forkøber mig ind i mellem, fordi min have på mystisk vis får meget større dimensioner i mit hoved, når jeg ikke lige står i herligheden. Derfor farer jeg ofte rundt som en flue i en flaske, for at finde en egnet plads til det forskellige, når jeg har været på haveindkøb.

Sidste efterår havde jeg købt en bunke lyserøde snepryd. De kom ned omkring sommerfuglebusken, hvor jeg allerede havde sat nogle helt vidunderlige violette storkenæb. Nogle afdankede hyacinter fra sidste forår røg samme vej. Hornvioler indkøbt sidste efterår blev også proppet herned. (Bl.a.).  Det sker at jeg helt har glemt, hvad jeg har puttet i jorden. Og det er selvfølgelig ikke så godt. Da jeg i dag trissede ned i haven med feber og ondt i hele kroppen for at åbne drivbænken, så planterne ikke blev stegt, opdagede jeg, at jeg åbenbart også havde plantet lyserøde anemoner og blå perlehyacinter.

Forårssammensurium. Jeg kan nu se, at jeg må flytte nogle lyserøde perlehyacinter,

som jeg har kastet ned et andet sted. De ville passe fint ind her.

Jeg er i det hele taget småpjattet med disse lyserøde Anemone Blanda.

Jeg købte forrige efterår en hel bunke af dem. Dem tror jeg ikke, at jeg kan få for mange af.

Jeg har ikke forstand på fotografering, men har ofte bemærket, at de violette farver af uforklarlige årsager næsten altid får en anderledes farve på tryk.

For i virkeligheden er de mere lyselilla / violette end her på billederne.

Jeg er helt og aldeles vild med netop denne farve.

For nogle dage siden hoppede denne staudevalmue ned i min kurv,

mens jeg var på en helt uskyldig indkøbstur i SuperBest.

Bemærk lige hvorledes farverne matcher Tulipa Turkistanica,

og man kan lige ane en Mount Hood til højre, som er ved at springe ud.

Selvom valmuen ligner en gøgeunge på mit sigt-og-skyd billede, var der ikke et øje tørt, da jeg satte potten ned mellem forårsvæksterne. Igen noget af et tilfælde. Desværre vil staudevalmuen nok blomstre senere fremover, men dette lille bed ligger i fuld sol, så måske.

Desværre ligger jeg i skrivende stund med næsen i vejret,

for ellers var jeg drønet af sted for at købe nogle søskende til denne valmue.