Haven

Haven
En lille have på 200 m2

søndag den 24. marts 2013

Spiretider

Hvor længe er de forskellige frø om at spire mon? Når man køber frø kan man læse, hvornår de skal sås, men ikke noget om hvor længe de er om at spire. Ja-ja, det har naturligvis lidt at gøre med under hvilke forhold spirebakken står, men bare sådan ca. Netop i går tænkte jeg på, at det måtte jeg kunne finde noget om på nettet. For jeg har været så uklog at så to forskellige slags frø i samme spirebakke. For hvem pokker skal bruge 49 af samme plante i en lille have på knap 200 m2? Jeg indviede en af de smarte spirebakker fra Nelson Garden den 19. marts og såede henholdsvis Ipomea nil Split Second (snerle) og Cobeae Scandens alba (hvid klokkeranke) i en sådan. De skal begge nå utroligt meget på en enkelt sæson, så de skulle have et lille forspring. I 2011 såede jeg klokkeranker i både hvid og blå og ved derfor, at de kan være lidt tid om at spire. Den gang kan jeg huske at det føltes som en evighed. Især de hvide var sløve i optrækket. Her til morgen da mit blik faldt på den ene spirebakke, havde jeg nær fået kaffen galt i halsen for se lige her:
En snerlespire!
Sikke noget rod. For hvis snerlerne spirer meget hurtigere end klokkerankerne giver det jo bøvl med, hvornår låget skal tages af. For #&¨*¨]%#£}|^~  da også. Snerlerne er netop sat i en Nelson bakke, fordi jeg har læst, at de ikke kan lide rodforstyrrelse. Jeg fandt dette norske link, som fortæller en smule om spiretider og temperaturer: http://www.hagegal.info/index.php/planter/sommerblomster/artikler/206-satabell-sommerblomster

Det får mig så til at tænke på, om det var en god idé at sætte bakker med henholdsvis nysåede studenternelliker og fjernelliker ned i Kagehuset, som ikke er opvarmet. Der er frost om natten og i går sidst på eftermiddagen, da jeg gik ned med bakkerne, var der +18 grader. Jeg har købt nogle af mine frø (ikke nellikerne) hos Albinus Frø, som har nogle gode informationer "Om at så" øverst oppe i et faneblad http://www.albinusfro.dk/shop/frontpage.html. Da nellikerne er henholdsvis 2 årige og stauder tænkte jeg, at det var da en god idé, da spirebakkerne så ville blive udsat for svingende temperaturer. Nå hele dette så-cirkus må briste eller bære.

12 kommentarer:

  1. Hej Nette.
    Kan godt forstå du næsten fik kaffen galt i halsen, for et lille mirakkel er det jo også..selv er jeg også der med mine forskellige spire...kan jeg nu holde liv i dem inden de skal udenfor...når man ikke har mulighed for andet end sine stuer...jeg har guldvarme så det er kanon til at starte med, så får de et skub i den rigtige retning..godt du forsøger noget nyt. hilsen grethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Efter at have fulgt Cuginas råd med at konsultere Thomson & Morgan, har jeg nu hentet bakkerne op i køkkenet igen.

      "Guldvarme", det lyder dyrt :-)

      Slet
  2. Hej Nette

    Jeg har ofte udtalt de samme gloser som dig. Min løsning er desværre ikke rigtigt noget værd, for jeg kender ikke nogen steder, hvor man kan købe dem her hjemme længere. Da Haven net butik lukkede fik jeg fat i disse her BEMÆRK Jeg kender ikke dette firma, udelukkende for at vise drivhuset http://www.greenfingers.com/superstore/product.asp?dept_id=33&pf_id=LS6952D
    Det er super, for så sår man jo bare en sort pr kasse eller hvad ønsker og piller den, når den spirer. Jeg fik fat i 2 sæt og vil virkelig gerne have flere.

    Tak for dit indlæg om vækstlampen, det er kopieret - og tilsat vægge af de der sølv dimser, som kan sætte i bilens vinduer om sommeren (det er altså min mands og er endnu ikke 50 :) De de gror som var de betalt, tak for den ide.

    Forresten vedr. Spiretid så tjek Thompson-Morgan.com, de opgiver antal dage, guld værd.

    Nu haster jeg ud i solen - Anne Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ved ikke hvorfor jeg ikke har opdaget, at der er spiretider på Thomson & Morgan, for der har jeg været inde rigtigt mange gange. Super links. Tusind tak!

      Slet
  3. Jeg har samme problemer som dig. Nogen gange mister jeg tålmodigheden, det kommer nok ikke op alligevel. Så smider jeg lidt andre frø i, hvad er det så lige, der kommer op?? Nå men det er jo det spændende ved det.
    Fortsat god spiring håber vi
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Lisbeth, Jeg ved nu godt hvilke frø, jeg har i hvilke rum, men jeg har været så klodset at sætte planter med meget forskellige spiretider i samme kasse. Sådant noget ...... bras.

      Slet
  4. Jo senere frø skal såes, jo hurtigere er de om at spire... ;o)
    Snerlen er hurtig, men du må jo bare igang med potter og støttepinde. Og så kan du føje en erfaring til dit cv... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. De frø jeg har sået, skulle i jorden på samme tidspunkt. Men de har ikke samme spiretid. Snerlerne farer af sted, og klokkerankerne har tilsyneladende slet ikke opdaget, at de er kommet i jorden.

      Slet
  5. Hej. Ja, vi må lære af vores erfaringer, jeg skriver ned i en bog, så jeg kan huske det til næste år, men det er rigtigt at jo højere temperaturer, jo hurtigere spirer de. Tak for gode links og et stort held og lykke med alle dine spirer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skriver også ned, men når jeg sår frø, som jeg ikke har erfaring med, ja så .....

      Slet
  6. Jeg har det samme problem. Jeg har sået en del i år og har slet ingen erfaring med det, så nu står jeg med et par bakker hvor noget er kommet op og andet ikke. Hvad kan man så lære af det, ja det er jo nok bedst kun at så en ting i hver bakke, så det må jeg huske til næste år:-)
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Lene, men roottrainers har jo mange "huller", og som sagt har jeg ikke brug for så mange af samme slags. Tricket må være at så planter med samme spiretid. My point exactly :-)

      Slet

Du er altid velkommen til at lægge en kommentar!