Haven

Haven
En lille have på 200 m2

søndag den 6. november 2011

Roser i november

Alan Titchmarsh
Awakening
Brother Cadfael
At komme ned i haven og finde roser i blomst i november giver samme følelse, som når man i det tidlige forår ser de første blomster springe ud. Man får smil på læben.

Jeg er begejstret for roser. Dillen begyndte, da jeg havde hyret en havearkitekt ifm. at jeg ville lægge haven om i 2009. Mange ville nok mene, at det var som at skyde gråspurve med kanoner, når man tager i betragtning, at haven kun er små 200 m2. 198-199. Jeg var da utroligt glad for haven, men endnu ikke angrebet af "havebacillen" for alvor. Havearkitekt Lise-Lotte Juul Jensen (se bagsiden på havebladet Haven) foreslog et levende hegn mod naboen på den ene side. Det syntes jeg var en dårlig idé, indtil jeg kom i tanker om at lave en lang række med forskellige roser.  

Jeg har tit - meget tit - været fristet til at anskaffe roser, som kun blomstrer en gang. Der er så mange skønne. Men med så lidt plads synes jeg ikke, der er råd til sådan luksus. Jeg vil have duft og blomster i rå mængder. Og en dag som i dag hvor vinteren banker på, og haven allerede er døset hen, er det skønt alligvel at finde udsprugne roser på buskene. Så bliver jeg bekræftet i, at det med stedseblomstrende og remonterende roser er det rigtige for mig.

15 kommentarer:

  1. Aż Ci zazdroszczę, bo u mnie już nie kwitną :-(.Twoje jednak niech kwitną jak najdłużej :-). Pozdrawiam

    SvarSlet
  2. Hvor er dine roser fine, og et levende rosenhegn lyder skønt :-)
    God ide at få hjælp/vejledning, hvis man mangler eller er gået tom for ideer. Det handler ikke om hvor stor eller lille ens have er :-)

    SvarSlet
  3. Jeg kan sagtens følge dig med hensyn til blomster og duft i rå mængder - men man er sommetider i et dilemma, fordi nogle af de skønne roser er blandt dem, der kun blomstrer én gang. I min lille have er der dog kun plads til de remontererende... Jeg har lige købt en Brother Cadfael :)

    SvarSlet
  4. Jeg kan godt forstå du vælger remonterende frem for engangsblomstrende, jeg har det som dig, at haven er for lille, selv om der findes så mange smukke engangsblomstrende.
    Smukke rosenbilleder.
    Annette

    SvarSlet
  5. Hvor kan jeg følge din glæde over disse sene roser.

    En overgang syntes jeg de sidste roser så slemt medtagne ud - det var vel mens vi fik mest regn, men pludselig har nogle af dem fået en vitaminindsprøjtning og ser ud som de har tænkt sig at blomstrer længe endnu. Vi må bare suge til os og nyde det så længe det varer. :o)

    SvarSlet
  6. Ja, hvor er det bare skønt med roser her i november :-)
    Jeg er også med på holdet med remonterende - og med tiden meget gerne i rå mængder - og dem findes der jo heldigvis også rigeligt med skønne og velduftende varianter af :-)

    SvarSlet
  7. Hvor er de smukke, Nette jeg forstår godt at du glæder dig over dem nu, her har frosten taget toppen af roserne så de står med brune rester efter blomstring. Jeg tænkte på dig idag da jeg lagde en hulens masse løg - var det 500 løg du havde lagt? Jeg vil altså have nogle flere roser til næste år.

    SvarSlet
  8. Ja det er jo helt fantastisk som de bliver ved disse dronninger i haven. Forstår dit valg med de remonterende - når de trives kan de give et helt festspil ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  9. Ja er det ikke utroligt...blomster i november..:-)
    Jeg har også nogen roser tilbage så længe det varer.
    Dine roser er jo så skønne.

    hej fra Lisbeth

    SvarSlet
  10. Hvor er dine roser skønne :-) Jeg nyder også mine få som stadig blomstrer. Og jeg har også altid kun købt remonterende, af pladsmangels hensyn.
    Men i år er jeg jo hoppet på Alchymist. Og det er faktisk helt bevidst at jeg gerne ville have en enkeltblomstrende. For jeg synes at det er et kæmpe arbejde at død-hov'de klatreroser og jeg får det ikke gjort. Så nu må vi se om det fungerer bedre på denne måde.

    SvarSlet
  11. smukke roser , tænk at kunne nydesådanne farver så sent på året , mine er forlængst afblomstret...
    Diana

    SvarSlet
  12. Der er lidt flere end de viste roser, som blomstrer nu. Omend sparsomt.

    Jeg har faktisk 22 engelske og 15 historiske roser i min lille have.

    Alle på nær en enkelt remonterer. Undtagelsen er en historisk rose jeg satte i sensommeren med henblik på at gemme et grimt hegn ind til en havenabo og dennes hæsligt beskårne æbletræ. Det er Arvensis Splendens som kan klatre i træer og buske. Jeg fik idéen, da jeg så genudsendelsen af Haven i Hune. Genial serie.

    SvarSlet
  13. Imponerende... 22 + 15 roser på 200 m2...

    SvarSlet
  14. Smukke roser - det er altså utroligt, at så mange roser stadig blomstrer så smukt, men dejligt :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  15. Smukke Roser.
    Hvor er det skøn med så smukke blomster i nev.

    SvarSlet

Du er altid velkommen til at lægge en kommentar!