Haven

Haven
En lille have på 200 m2

lørdag den 12. november 2011

I må ikke snyde jer selv

for denne dejlige bog. Claus Dalby har gjort det igen. Jeg erhvervede bogen på bogmessen i Forum i går, så naturligvis har jeg ikke nået at trevle den helt igennem tekstmæssigt. Men jeg har svælget i billederne, som er pragtfulde. Endnu en gang kunne jeg tænke mig at flytte ind i en af CDs bøger. Tænk at der findes så mange vidunderlige haver! Det er forøvrigt lige til at få præstationsangst af. Afsnittet om vores allesammens Tante Grøn har jeg dog læst fra ende til anden, for det er en have, jeg selv har set. Jeg var spændt på at se og læse, hvordan CD havde fanget denne underskønne have og min fantastiske blomstermor. For såvel denne have som Tante Grøn er unikke. Det har han gjort til UG. Jeg får samme følelse, som da jeg så Tantens have live. Havde jeg en tryllestav, ville jeg trylle den ned i størrelse og placere den i min egen have. Jeg kan læse i bogen, at min blomstermor betegner sig selv som "stemningsstylist", og hertil vil jeg blot sige, at jeg meget, meget gerne vil stå i lære hos hende. Eller hos CD selvfølgelig.

Der er billeder og beskrivelser af mange andre vidunderlige haver. Forskellige men med det til fælles, at de i sandhed er noget særligt. CD har tilsyneladende fanget stemninger og et væld af detaljer fra disse haver og forstået at formidle det hele på en vidunderlig og æstetisk måde.

10 kommentarer:

  1. Satser på julegave .... men gad vide om jeg kan vente ;0)

    SvarSlet
  2. Håber meget på at omtale bog ligger pænt pakket ind til mig under juletræet i år :-)

    SvarSlet
  3. Tante Grøns have på side 120 var også det første jeg kastet mig over..:-)
    Igen en super dejlig bog fra Claus Dalby.
    Alle tiders julegaveide til dem der har en have og andre der lever deres havedrømme ud gennem bøger og tv/videoer..:-)

    Hej fra Lisbeth

    SvarSlet
  4. Tjaaee.. hos mig står den også på julegaveønskelisten, men da vi skal til storstaden i næste uge og jeg så har mulighed for at svinge mit Plus-kort i Politikens boglade.... såååeeee måske....!!!
    Glæder mig ihvertfald til sofahygge med Tanten :o)

    SvarSlet
  5. Det er næsten en tradition at jeg får en CD bog i julegave, så jeg må også pænt vente. Men det er godt nok svært :-)
    Dejligt top-billede du har sat ind, Nette. Jeg håber at du holder en lille åben-have til næste år :-)

    SvarSlet
  6. Kære Nette - og alle I andre. Tak for søde ord. Kh Claus

    SvarSlet
  7. Ih, hvor jeg glæder mig.. jeg har bestilt den og får den i næste uge, så skal der svælges i de dejlige haver, som vi har snust lidt til på den Dalby'ske blog og videoer.

    SvarSlet
  8. Kære Nette
    Du kan tro jeg ikke vil snyde mig selv for denne oplevelst og jeg bestilte bogen igår så mon ikke den dukker op en af dagene? Jeg glæder mig til at gense Tante Grøns fantastiske have gennem CD briller - jeg kikke jævnligt på min egne billeder fra vores skønne tur:D
    Jeg glæder mig også til at se de andre hemmelige haver.
    P.S. hvor ser det skønt ud på dit nye banner-billede - jeg er simpelthen så imponeret over den frodighed der er i din have, som jeg jo også har set IRL du har i den grad sans for det og super grønne fingre. Knus

    SvarSlet
  9. Mit kære blomsterbarn,

    jamen søde Nette dog, man skulle jo næsten tro, jeg havde bestukket dig, til at skrive så ufatteligt meget pænt om vores have og undertegnede:o) Jeg er fantastisk rørt over alle dine hjertelige, varme og smukke ord, - og jeg var ærligtalt ved at falde ned af stolen, da jeg læste dit indlæg:o)Du er sådan en glædesspreder, Nette. Ikke bare overfor mig men overfor alle, der er så heldige at kende dig.

    Nu har jeg hele 3 blomsterbørn i/ved København. Dig, Lene og Paw. Måske det snart er på tide med noget "familiesammenføring" for mine adoptivbørn???? Så I kan lege sammen?:o)

    Nette, du må meget hellere bruge betegnelsen "højt ambitionsniveau" end "præstationsangst". The garden is the gardener og det lille skønne havemirakel, du er ved at skabe, er en del af DIG og den DU er. Og udfra de billeder, du har vist har din have meget sjæl og meget stemning. En have uden stemning er som mad uden krydderi. Det er stemningen, der giver en have den der udefinerbare Xfactor, ikke?

    Igen: Dine ord gjorde mig meget glad og varm om hjertet. Jeg sutter på dine søde ord, som var det de lækreste boljser....uhm:o)

    Stort stort knus fra din blomstermor

    SvarSlet

Du er altid velkommen til at lægge en kommentar!